B 81 Forslag til folketingsbeslutning om EU's støtte til tyrekalveopdræt.

Udvalg: Europaudvalget
Samling: 2015-16
Status: Forkastet

Om beslutningsforslaget

Sagsgang:
Fremsat 01-03-2016
1. behandlet/henvist til udvalg 03-05-2016
Betænkning afgivet 27-05-2016
2. behandlet/forkastet 31-05-2016
Ministerområde:
Miljø- og Fødevareministeriet
Resumé:
Forslaget opfordrer regeringen til at arbejde for, at EU's indirekte økonomiske støtte til opdræt af tyrekalve med henblik på deltagelse i tyrefægtning bringes til ophør. Opdræt af tyrekalve, der senere bruges i forbindelse med tyrefægtning, giver anledning til udbetaling af EU-støtte, når landbruget (primært i Spanien) modtager hektarstøtte fra EU. Ifølge Dansk Folkeparti burde resten af Spanien følge i Cataloniens og De Kanariske Øers fodspor og forbyde tyrefægtning, og EU burde i det mindste stoppe al direkte eller indirekte støtte til denne form for opdræt.
Afstemning:
Forslaget blev forkastet. For stemte 47 (DF, EL, ALT, RV, SF), imod stemte 62 (S, V, LA, KF), hverken for eller imod stemte 0.