Det næste punkt på dagsordenen er:

6) 1. behandling af lovforslag nr. L 161:

Forslag til lov om ændring af færdselsloven. (Forsøgsordning med kørekort til 17-årige betinget af ledsaget kørsel indtil det fyldte 18. år samt nedsættelse af aldersgrænsen for kørekort til lille knallert m.v.).

Af transport- og bygningsministeren (Hans Christian Schmidt).

(Fremsættelse 30.03.2016).

Sammen med dette punkt foretages:

7) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 79:

Forslag til folketingsbeslutning om kørekort til stor knallert og lille motorcykel for 16-årige.

Af Kim Christiansen (DF), Villum Christensen (LA) og Rasmus Jarlov (KF).

(Fremsættelse 26.02.2016).

Forhandlingen er åbnet, og den første, der har ordet, er transport- og bygningsministeren.

Tak for det, formand. Jeg vil selvfølgelig knytte et par bemærkninger til begge forslag. Det er jo sådan, at vi behandler det lovforslag, jeg har fremsat, L 161, sammen med beslutningsforslaget, B 79, og da jeg får ordet til sidst igen, vil det, jeg vil sige om L 161, være kortfattet. Men jeg vil dog kort lige sige, hvad formålet med lovforslaget er, og det er primært at forbedre færdselssikkerheden for unge bilister i trafikken. Det gør vi ved at foreslå, at der indsættes en bemyndigelse i færdselsloven til at etablere en 3-årig forsøgsordning, som giver 17-årige mulighed for at få kørekort, betinget af at de ledsages af en voksen, erfaren bilist, når de kører bil, frem til de fylder 18. Altså, i det år, fra de er 17 år, til de er 18 år, skal de ledsages af en voksen, erfaren bilist.

Når vi synes, det er et godt forslag, er det jo særlig, fordi de i Tyskland har haft sådan en ordning i en årrække og det faktisk har vist sig, at unge, der kører med en ledsager det første år, har 22 pct. færre ulykker end dem, som lukkes ud i trafikken på egen hånd, efter at de har taget kørekort efter normale regler. Desuden ønsker vi med lovforslaget at forbedre mobiliteten for de helt unge trafikanter uden for de større byer, og det gør vi ved at genindføre nedsættelsen af aldersgrænsen for kørekort til lille knallert til 15 år, som blev vedtaget i 2011, men aldrig nåede at træde i kraft. I den forbindelse foreslås det at indføre et krav om forældresamtykke i forbindelse med salg eller anden overladelse af knallert til unge under 16 år. Et sådant krav vil bidrage til, at forældrene inddrages, når 15-årige vil ud at køre knallert.

Jeg ser selvfølgelig frem til at høre den debat, der nu kommer her i Folketinget om det, og vil gerne indledningsvis sige, at jeg selvfølgelig altid håber, at vi kan mødes med hinanden om et fælles kompromisforslag. Men jeg må sige, at det her er noget, som er meget afgørende, fordi det bl.a. betyder meget for de unges mobilitet, og det er jo vigtigt.

Lad mig så sige om det andet forslag, altså B 79, som er et forslag til folketingsbeslutning om kørekort til stor knallert og til lille motorcykel for 16-årige: Regeringen er optaget af – og det var også det, jeg var inde på lige før – at styrke de unges mobilitet, og det er også derfor, regeringen har fremsat forslaget om, at 15-årige skal kunne erhverve kørekort til lille knallert. Det er den, der kører 30 km/t., og det er den, jeg lige har omtalt. Regeringen finder det her forslag ganske interessant, for store knallerter og mindre motorcykler adskiller sig på nogle punkter fra de små knallerter. Først og fremmest kører de hurtigere. De store knallerter kører 45 km/t., og de små motorcykler kører 100 km/t., og når man ser det i forhold til de små knallerter, er der jo ikke mindst en forskel mellem dem og det, der hedder lille motorcykel. Desuden kører de store knallerter sammen med den øvrige hurtigere og tungere trafik på kørebanerne, mens de små knallerter kører på cykelstien. Så de store kører sammen med den øvrige hurtigere og tungere trafik, mens de små kører på cykelstien. Motorcyklerne, som jo kan køre op til 100 km/t., kører desuden på motorvejen.

En sænkning af aldersgrænsen bør ske under hensyntagen til færdselssikkerheden, som regeringen vægter højt, og regeringen ønsker en grundig sagkyndig vurdering af forslaget. Regeringen vil derfor søge forslagets konsekvenser nærmere belyst, inden aldersgrænsen eventuelt sættes ned. Derfor vil jeg også sige til forslagsstillerne, at regeringen ikke kan støtte beslutningsforslaget i dets nuværende form, men vi medvirker gerne til at se på sagen, og jeg håber, at vi måske kan mødes i en eller en forståelse med hinanden om, at det her er noget, vi kan bore ud og se på hen over sommeren. Men jeg synes, vi skylder hinanden, at vi prøver at finde hinanden på en eller anden måde. Som sagt kan vi godt forstå forslagsstillerne. Vi kan godt se ideen i det. Vi ved, at forslagsstillerne også her er optaget af at sikre de unges mobilitet osv., og det synspunkt synes vi sådan set er tiltalende. Vi er også optaget af det, men vi vil altså bare gerne have, at vi gør det på den måde, jeg lige har beskrevet.

Der er et enkelt spørgsmål. Hr. Henning Hyllested.

I forhold til beslutningsforslaget fra Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Konservative forstår jeg, at ministeren og regeringen vil have det her undersøgt, og det synes jeg selvfølgelig er ganske udmærket. Men hvad tror ministeren i virkeligheden her? Altså, der er tale om at slippe 16-årige løs på et køretøj, et af de farligste køretøjer, nemlig motorcykler, der kan køre 100 km/t. i trafikken, blandt biler og lastbiler, på motorveje. Hvad tror ministeren selv det vil gøre for færdselssikkerheden?

Ministeren.

Jeg tror, at det med hensyn til beslutningsforslaget, der jo både omhandler, at unge på 16 år skal have lov til at køre på stor knallert, og at unge på 16 år skal have lov til at køre på lille motorcykel, er nyttigt at få det boret ud og undersøgt. Jeg tror også, at man er nødt til at se på begge elementer, når man drøfter det. Så det er min holdning.

Helt overordnet må jeg sige, at jeg altså har den holdning, ligesom jeg havde det med et andet forslag, vi diskuterede, nemlig om campingvogne, trailere og sådan noget, at det er godt lige at mødes med folk, dem, der også ved noget om det, og så høre dem og få en god snak. Derfor vil jeg allerede nu sige, at hvis udvalget er af den opfattelse, at de gerne vil have, at vi kommer over og laver en gennemgang, eller at vi får en drøftelse, stiller jeg mig selvfølgelig til rådighed.

Tak til ministeren. Der er ikke flere spørgsmål. Så går vi over til ordførerrækken. Den første ordfører er hr. Rasmus Prehn. Hr. Kim Christiansen kommer på til sidst på begge forslag.

Vi skal lige have styr på procedurer og rækkefølge. Mig bekendt har jeg i mine 11 år i Folketinget ikke prøvet, at lovforslag og beslutningsforslag blev behandlet sammen, så det er lidt anderledes, end hvad man lige havde forberedt. Men det er interessant nok at få den her diskussion.

Regeringen har jo været tydelig og klar i sproget, siden den kom til i sommer. Man vil gerne have yngre mennesker til at komme ud i trafikken. Først og fremmest har der jo været det forslag, som også er hovedforslaget i lovforslaget, nemlig at vi skal åbne for, at 17-årige kan få kørekort til bil, men man er så forpligtet til det første år at have en anden kørekortindehaver med i bilen som en slags ledsager, der skal overvåge kørslen og se, om tingene foregår fornuftigt. Det er man så forpligtet til det første år, man kører rundt. Der skal være en, der er 30 år, har haft kørekort i 10 år og ikke har fået frakendt kortet, med i bilen.

Jeg gerne sige, at fra socialdemokratisk side har vi nok til at starte med været skeptiske over for den del, der lå i lovforslaget her om at sætte alderen ned for kørekort til bil. Men vi har også lyttet til de erfaringer, der er fra f.eks. Tyskland. Vi kan se, at det, at man har en form for sidemandsoplæring, at man som ungt menneske, der har fået kørekort, bruger det første stykke tid på at køre sammen med en erfaren bilist, faktisk kan styrke trafiksikkerheden. Derfor har vi vendt og drejet det lidt og kigget på de erfaringer, der er. Jeg vil gerne sige, at vi ser nogle muligheder i det konkrete forslag om at sænke kørekortsalderen til 17 år, hvis det er sådan, at man er forpligtet til at have en erfaren bilist med i bilen det første års tid.

Det vil altså gøre, at man i stedet for at kaste sig direkte ud i trafikken på egen hånd bliver oplært sammen med en erfaren bilist. Det kan være en far eller en mor; det kan være en onkel; det kan være en ungdomsskolelærer, eller det kan være noget helt andet. Det er jo desværre ikke alle, der er vokset op i hjem, hvor begge forældre har kørekort og kan hjælpe en. Så der er også noget forskel der. Men forslaget lægger op til, at der er en vis fleksibilitet i, hvem den voksne kan være, så vi håber også på, at andre end dem, som har forældre med kørekort, kan få mulighed for at få kørt lidt og få noget erfaring. Det gør altså, at man får en helt anden opdragelse i, hvad sund adfærd i trafikken er.

Derfor mener vi, at det sådan set er en god idé at sige ja til den første del af lovforslaget. Det kan vi godt fra socialdemokratisk side være med til, for det vil altså alt andet lige betyde, at man får nogle mere erfarne bilister sluppet fri, når først de begynder at køre på egen hånd. Den del af det synes vi er positiv.

Så er der delen, der handler om, at man skal kunne køre lille knallert, allerede når man er 15 år. Man kan ikke lade være med at tænke over, at der er en lille smule »Mig og Charlie« over det. Man ser transportministeren og hr. Kim Christiansen for sig siddende på en knallert, og ministeren vil nærmest have boret lovforslaget ud, og man begynder at associere alt muligt med den her knallert, og man ser rævehaler og Mabelfrisure og alt muligt andet for sig.

Men vi ved af erfaring, og det er også det, vi kan se i høringssvarene, at der desværre sker rigtig mange uheld, når helt unge mennesker bliver sluppet fri på knallert. Det er også derfor, at Rådet for Sikker Trafik, Falck og en række andre forskellige, som er kommet med høringssvar til netop den her del, er betænkelige. Så vi kommer altså ikke til at kunne støtte den her del af forslaget. Vi vil gerne opfordre til, at man måske kunne dele lovforslaget op i to, så vi får lejlighed til at stemme ja til den første del, der handler om bilkørekort til de 17-årige, altså en ledsageordning med en moden bilist, men vil gerne stemme nej til den del, der handler om, at knallertkørere skal kunne køre tidligere.

Vi synes under alle omstændigheder, at hvis man laver de her ændringer, er det noget, der skal evalueres, så vi vil også foreslå en evalueringsordning, så man efter et stykke tid kan kigge på, hvad konsekvenserne har været. Har det skabt mere trafiksikkerhed, eller har det skabt nye problemer? Og har det skabt nye problemer, er vi selvfølgelig nødt til at kigge på det igen. Det er altså et konkret forslag fra Socialdemokratiets side om at dele det her lovforslag op i to dele, da vi gerne vil stemme for den første del, men nej til det den sidste.

Så er der beslutningsforslaget, som lægger op til, at når det handler om store knallerter og deciderede små motorcykler, skal man også have lov til at køre som 16-årig. Argumentet er så, at det er vigtigt af hensyn til mobiliteten. Det er jo ikke, fordi at vi fra socialdemokratisk side ikke er bekendt med, at der i visse tyndtbefolkede områder kan være rigtig store problemer i at komme til og fra teknisk skole, til og fra gymnasiet, til og fra fritidsaktiviteter, fritidsjob, hvad det måtte være. Det, at man komme af sted på knallert eller noget andet, kan være en hjælp. Det er slet ikke, fordi vi ikke har blik for det. Men omvendt viser svar fra de aktører på området, som også har afgivet høringssvar til det med knallert til 15-årige, at de vender sig kraftigt imod det, fordi de mener, det vil være meget problematisk for trafiksikkerheden. Og vi er altså ydmyge nok fra socialdemokratisk side til at sige, at det tør vi simpelt hen ikke. Når dem, der arbejder med det professionelt, siger, at det er for farligt, kan vi ikke stemme for det her, selv om vi godt kan se, at der kan være nogle mobilitetsting i det.

Vi har hørt, at transportministeren har givet udtryk for, at man vil undersøge det nærmere, og transportministeren giver også på vanlig snusfornuftig vis udtryk for, at det kan være en god idé at mødes med mennesker og tale tingene igennem. Derfor vil vi gerne afvente, hvad der bliver sagt, men som udgangspunkt er vi meget skeptiske og kritiske over for det her forslag. Vi tror ikke, det er nogen god idé.

Lad mig afslutningsvis knytte den kommentar, når vi har lidt mere taletid, fordi forslagene er slået sammen, til både knallertdelen i lovforslaget og til beslutningsforslaget om knallerter og motorcykler, at når vi taler mobilitet, skal vi jo passe på med at løse problemet med den tilstand, vi selv har været med til at skabe i de mere tyndtbefolkede områder, hvor det er kolossalt svært at få en bus til og fra uddannelsesinstitutioner, eller en bus til og fra fritidsaktiviteter, med mere individuel kørsel. Det kunne jo godt være, at vi var nødt til at kigge på, hvad vi kan gøre for at styrke den kollektive trafik i nogle af de områder.

Den tidligere regering havde i den forligskreds om bedre og billigere kollektiv trafik, hvor Dansk Folkeparti jo også er med, den aftale, at vi havde en særlig pulje til initiativer, der skulle løfte den kollektive trafik i de mere tyndtbefolkede områder. Der er også nye initiativer og alternative tilbud og sådan noget. Den del skal vi ikke glemme. Vi skal passe på, at det ikke bare bliver en dårlig undskyldning, og så vi siger til folk, der bor der, hvor der er længere mellem husene, at de bare kan anskaffe sig en knallert eller en lille motorcykel, og så er det hele løst. Det vil jo betyde, at dem, der ikke vil køre på knallert eller lille motorcykel, eller dem, der er ældre eller handicappede eller er børn, får endnu sværere ved at komme med en bus, fordi nogle af de unge mennesker, der i dag er i busserne, så vil vælge knallert i stedet for. Det er altså en problemstilling, vi skal tage meget alvorligt.

Jeg tror, at vi alle har oplevet som transportpolitikere, at hvis man taler med transportpolitikere fra andre lande, oplever man, at noget af det, de er allermest misundelige på ved os danskere, når det handler om transportpolitik, er vores gode cykelkultur. Vi har så god en tradition for, at folk cykler til og fra skole, til og fra arbejde, og vi ved altså, at den cykelkultur starter med, at man som barn og ungt menneske cykler til skole, cykler til gymnasiet, cykler til teknisk skole. Og hvis man sætter alt for meget tryk på kedlerne med borede knallerter og alverdens ting i en alt for ung alder, så er vi bange for, at man får flyttet transporten væk fra cykler, væk fra den kollektive trafik og over på motoriserede køretøjer, som underminerer cykelkulturen, underminerer den kollektive trafik, og som også er uheldig for trafiksikkerheden. Derfor er vi også skeptiske over for beslutningsforslaget, ligesom vi vender os mod den del af lovforslaget, der vil gøre det lovligt at køre knallert allerede som 15-årig.

Men vi er som altid åbne over for argumenter, og derfor glæder jeg mig også til debatten her i dag. Jeg vil gerne takke Dansk Folkeparti for at sætte spørgsmålet på dagsordenen, for det er en rigtig god idé at få diskuteret tingene. Det var det, vi havde med fra socialdemokratisk side.

Tak. Der er et par spørgsmål, først fra hr. Henning Hyllested.

Ordføreren indledte sin ordførertale med at sige, at han godt kunne se nogle muligheder i spørgsmålet om ordningen med at lade 17-årige få kørekort og køre med en ledsager. Det endte dog med, at hr. Rasmus Prehn erklærede, at det kan man bakke op om. Er der slet ingen forbehold i den opbakning?

Jeg kan henvise til høringssvaret fra Rådet for Sikker Trafik, som jo ellers er positiv over for forslaget, men som har en hel række af forbehold, ikke mindst med hensyn til lige netop ledsageordningen, fordi der ikke er indbygget nogen som helst form for godkendelse af ledsageren. Man skal bare have haft kørekort i 10 år, og man skal ikke have haft nogen frakendelse i en 10-årig periode. Men f.eks. betyder to klip i kørekortet inden for det sidste år jo ikke, at man ikke kan køre som ledsager. Der er vel også noget med dårlige trafikvaner, der overføres, hvis man ikke har en eller anden form for krav til godkendelse af de der ledsagere.

Ordføreren.

Jeg er altid glad for hr. Henning Hyllesteds kritiske spørgsmål, for det gør, at behandlingen af forslagene kommer op på et højere niveau, og at man lige når et spadestik dybere. Jeg vil gerne uddybe det med vores krav. Jeg var lidt inde på det, men jeg har nok ikke svaret fyldestgørende nok.

Vi synes, det er vigtigt, at der er meget klare rammer for, hvem der kan være ledsager, og hvem der ikke kan. Og det er jo altså sådan, at det er defineret, at man skal være 30 år, så det er ikke en eller anden charlatan på 22 år, som lige har fået kort, og som skal hjælpe lillebror med at komme i gang. Det er en moden bilist. Man skal have haft kørekort i 10 år, og man må ikke have haft nogen frakendelser. Så der er altså nogle klare rammer. Dem kan man diskutere om vi skal udbygge. Det vil jeg ikke udelukke på forhånd, men jeg synes egentlig, det er nogle meget gode rammer, der er her. Det er meget klart.

For Socialdemokratiet er det vigtigt, at der også er en ordentlig kontrol med de her ting, og så er det vigtigt, som jeg nævnte i min ordførertale, at ordningen bliver evalueret, så vi kan se, om det går ligesom i Tyskland, hvor erfaringerne er gode, eller om der faktisk er nogle uheldige konsekvenser af det. Så vi kommer til at stille nogle spørgsmål til ministeren i løbet af udvalgsbehandlingen, så vi er sikre på, at det er det rigtige, vi gør på det her område. Men hvis vi gør det på den rigtige måde, er der også noget, der tyder på, at det kan være et skridt i den rigtige retning, og det er jo også det, høringssvarene siger.

Hr. Henning Hyllested.

Jamen at man er 30 år, giver jo ikke nogen som helst garanti for ens erfaring som bilist. Man kan have haft kørekort, siden man var 18 år, uden at have kørt en eneste kilometer. Man kan da komme i den situation, at folk over 30 år har mindre køreerfaring end den, som lige har fået sit kørekort, og som trods alt lige har gennemgået køreuddannelsen. Altså, der bliver jo ikke stillet nogen krav i den forbindelse. Der bliver ikke stillet krav om køreerfaring, at man f.eks. har kørt så og så meget, og at man kan dokumentere, at man har kørt så og så meget. Så det er jo både noget og ingenting at stille et krav om, at man skal være 30 år.

Der blev henvist til Tyskland. Jamen Tyskland har netop krav til ledsageordningen. Det er ikke bare sådan en på 30 år med 10 år uden frakendelse. Der er ret skrappe krav til ikke mindst ledsagerne. Det gælder også nogle af de andre lande.

Ordføreren.

Jamen som nævnt vil vi gerne kigge på, om man skal stramme op på kravene. Som udgangspunkt synes jeg faktisk, det er udmærkede og fine retningslinjer. Jeg tror, man vil få erfarne bilister ud af det her. Jeg synes, der er rigtig god mulighed for at få sikret, at det er erfarne bilister, der kommer som ledsagere.

Vi skal også passe på, at man ikke får en alt for ufleksibel og nidkær ordning, hvor det kan blive omkostningskrævende og alt muligt andet at skulle kontrollere det her. Erfaringerne med, at der er en ledsageordning, hvor man kører med en bilist, der er moden, og som har haft kørekort i en årrække, er altså gode, og vi synes, det er et forsøg værd. Men vi vil gerne evaluere det efter et stykke tid.

Hr. Kim Christiansen.

Tak for det. Det synes jeg da er positivt. Jeg kunne godt tænke mig at spørge ind til noget. Hr. Rasmus Prehn siger om den del med de 15-årige, at alle statistikker jo der viser mange ulykker blandt de unge. Jeg ved ikke, hvor de statistikker kommer fra, for dem, jeg har set, lige nøjagtig vedrørende knallerter, viser, at det mest sådan er midaldrende mænd, altså dem, som vi vel lidt i daglig tale kalder for dem med Arlakassen bag på, som kommer ud for langt de fleste ulykker blandt knallertkørere.

Ordføreren.

Nu er der jo ikke så meget statistik i Danmark om 15-årige på knallert, al den stund at det ikke er lovligt at køre knallert, når man er 15 år. Så det er jo gamle erfaringer, der er. Det, jeg nævnte, var ikke statistik. Det handlede om de interessenter, som har skrevet høringssvar, og det er Falck, det er DTU Transport, det er Forbrugerrådet, det er Cyklistforbundet, det er ungdomsskolelederforeningen, det er Rådet for Bæredygtig Trafik, det er Rådet for Sikker Trafik osv. osv. Der er en masse, som advarer imod det her, og det er sådan set bare det, vi lytter til.

Når vi ikke har haft lovlig knallertkørsel for 15-årige, har vi ikke rigtig nogen statistik på det. Men vi ved, at dengang vi havde det, var vi nødt til at lave det om, fordi der simpelt hen var for mange uheld. Der var også en masse støj, larm, os og ræs i villakvarterer og alt muligt andet, der var til gene for en masse borgere. Så der har været nogle grunde til, at man har lavet det om, og det er sådan set det, vi har lyttet til. Og det med de mange uheld i den lidt mere modne aldersgruppe kan måske hænge sammen med, at der også der kan være en tendens til, at der måske har været andet involveret end alderen. Der er måske også en overrepræsentation af promillekørsel eller andet. Jeg er ikke ekspert i statistikken på det her område, men jeg lytter ydmygt til, hvad de her interessenter har givet udtryk for.

Hr. Kim Christiansen.

Nu skal det jo ikke blive en strid om ord, men jeg mener helt bestemt, at hr. Rasmus Prehn sagde, at statistisk vidste man, at der var mange ulykker blandt de unge. Der har jeg bare ikke set noget. Dem, som hr. Rasmus Prehn så nævner, er jo alle mulige velmenende organisationer, bl.a. DTU, som kommer med nogle profetier om, at der her vil komme flere dræbte. Det ved vi jo reelt ikke noget om, for det er faktisk ikke de unge mennesker, der ligger og laver ulykkerne på knallert, det er ikke de 16-18-årige, det er altså lidt ældre mennesker. Og så kan vi diskutere, hvad årsagen til det kunne være.

Men når nu hr. Rasmus Prehn ikke vil tillade unge mennesker at køre på en knallert, der kan køre 30 km/t., hvordan har hr. Rasmus Prehn det så med, at unge mennesker på 13-14 år godt kan købe en elcykel, der kan køre 25 km/t.? Er det så ikke et problem?

Ordføreren.

Vi har jo også haft spørgsmålet om elcykler oppe at vende her i Folketingssalen. Nu er der jo ikke det samme fokus blandt unge mennesker på at køre på elcykel, som der er på at få en knallert, der kører stærkt, så vi har ikke set den samme udfordring i forhold til elcykler, når vi taler om unge mennesker. Det med elcykler er jo et fænomen, som først og fremmest er udbredt hos seniorer, og der kan også være problemer nok i det. Derfor anbefales det også ret kraftigt, at man cykler med hjelm, når man cykler på elcykel.

Men selvfølgelig skal vi kunne diskutere det her i en sammenhæng, og hvis det er sådan, at hr. Kim Christiansen har dokumentation og statistik, der viser nogle af de her ting, vil jeg da gerne kigge på det sammen med ham. Vi er i Socialdemokratiet altid åbne og ydmyge over for viden. Men når så mange af dem, der sidder og arbejder med det som eksperter, advarer imod det, er vi altså som udgangspunkt skeptiske, og det håber jeg at hr. Kim Christiansen og Dansk Folkeparti respekterer.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere spørgsmål. Så går vi videre i ordførerrækken med hr. Kristian Pihl Lorentzen, Venstre.

Tak for det. Vi sambehandler jo lovforslag L 161 og beslutningsforslag B 79.

Jeg vil først komme med nogle bemærkninger til lovforslaget. Formålet med lovforslaget fra regeringen er at forbedre trafiksikkerheden, og at vi forbedrer de unges bevægelsesfrihed og mobilitet. Lovforslaget lægger op til, at vi giver de unge mulighed for at køre på knallert, når de fylder 15 år. Og det er jo en ændring i forhold til i dag, hvor man skal være 16 år – det er i øvrigt stort set det eneste sted i Europa, det er sådan.

Derudover lægger lovforslaget op til, at vi iværksætter en forsøgsordning, således at når man bliver 17 år, kan man erhverve sig et kørekort på ganske normal vis – med alt, hvad dertil hører – aflægge en køreprøve, men hvis man vil køre bilen, er betingelsen, frem til man bliver 18 år, at der skal være en nærmere defineret erfaren bilist med i bilen.

Statistikken taler sit tydelige sprog. Det er farligst at være ung bilist, og det gælder især det første år, hvor den unge skal ud og gebærde sig sikkert i trafikken med et helt nyt transportmiddel. Dertil kommer, at der måske – især blandt unge mænd – er en vis kådhed. Det har noget med hormoner og den slags at gøre. Der er benzin i blodet, og nogle fristes til at trykke lidt for hårdt på speederen. Resultatet er ofte en høj fart, hasarderede overhalinger, hvor man overvurderer sine egne og bilens evner, og for kort afstand til de forankørende.

Der er selvfølgelig forskel på unge bilister. Man skal ikke skære alle over én kam. Mange unge bilister er yderst ansvarlige og kører forsigtigt og fornuftigt, men der er også en lille horde af sande fartdjævle, der med dødsforagt spreder rædsel på gader og veje. Den sidste gruppe skal der naturligvis slås hårdt ned på, hver eneste gang de stikker næsen frem. Nogle af dem er desværre også uden for pædagogisk rækkevidde, men det er selvfølgelig en opgave for politiet at få fat i disse fartdjævle.

Men hvad skal vi gøre generelt for at sænke antallet af alvorlige ulykker forårsaget af unge og uerfarne bilister? Og der er vi nået til et punkt, hvor vi er nødt til at gå nye veje. Der vil vi i Venstre skele til Tyskland, hvor der er dokumenterede positive erfaringer med en ordning, hvor man tillader de unge at erhverve et kørekort som 17-årige på ganske normal vis. Betingelsen for at køre bilen det første år er så, at man ledsages af en erfaren bilist. Og når det har så positiv en virkning – man har jo faktisk formået at reducere antallet af alvorlige ulykker i Tyskland blandt de unge bilister med mere end 20 pct. på grund af det her – er det jo egentlig sund fornuft. For selv om man har aldrig så god en uddannelse, køreuddannelse med kørelærer – vi har nogle af verdens dygtigste kørelærere, vi har en af verdens bedste køreuddannelser – er det jo ikke alle situationer i trafikken, man kan nå at komme igennem på de køretimer, man har.

Derfor er det jo ganske logisk, at det vil have en positiv effekt, at man har et års tid, hvor man kører bil med en erfaren bilist ved siden af sig, der kan øse af sine erfaringer til den uerfarne i de forskellige situationer i trafikken.

Der er nogle, der har misforstået det her forslag, som at nu erstatter vi en god køreuddannelse med det her system, hvor det er en forælder eller en anden, der sidder i bilen og skal lære fra sig. Nej, man må ikke forveksle det her med den svenske øvningskørsel. I det her er kravet ubetinget, at man først gennemfører en grundig køreuddannelse efter alle kunstens regler og skal bestå køreprøven, og så er det her et supplement, som er så værdifuldt. Det har vi set dokumenteret i bl.a. Tyskland.

Der er en række høringssvar, som udtrykker en vis bekymring for det her, bl.a. med hensyn til ledsageren. Der er der nogle der efterlyser, at vi skal have en såkaldt godkendelsesordning for den person, der skal sidde ved siden af den uerfarne bilist og øse af sine erfaringer. Det ønsker vi ikke fra Venstres side. Det ville være et utroligt bureaukrati, der skulle opbygges, hvis man ligesom skulle sende en ansøgning og godkendes og måske endda på nogle kurser og certificeres og alt muligt andet. Det har vi ikke brug for. Vi har ikke brug for mere bureaukrati i Danmark.

I stedet for stiller vi med lovforslaget her nogle klare krav til den person, der sidder ved siden af. Det er eksempelvis, at man skal være mindst 30 år, så der er en vis modenhed hos personen; at man skal have haft kørekort og førerret i mindst 10 år; og at man ikke må være blevet frakendt førerretten. Og så skal man selvfølgelig være ædru, når man sidder ved siden af bilisten. Det er jo ikke noget med, at den her ordning kan bruges til, at den unge 17-årige kan komme ned på kroen og hente faren og køre faren hjem, og så er det i orden. Det er der ikke tale om her. Personen ved siden af skal selvfølgelig være ved sine fulde fem og ædru, således at man netop kan øse af sine erfaringer.

Det tror vi på vil have en positiv effekt på vores ulykkesstatistikker blandt de unge mennesker, og jeg ser frem til, at vi kan få iværksat den her 3-årige forsøgsordning.

Hvor det første gik på at forbedre trafiksikkerheden blandt de unge, går knallertdelen primært på at styrke de unges mobilitet, uden at vi sætter trafiksikkerheden over styr. Og det er helt klart, at det vil være en markant styrkelse specielt ude i vores landdistrikter. Når man kommer lidt uden for København, er der altså længere imellem husene, og der er der rigtig mange unge, som får gavn af den øgede mobilitet, der ligger i, at man kan erhverve sig en knallert som 15-årig. Der er noget helt galt i, at man skal være 16 år i Danmark for at køre en lillebitte knallert, der kører 30 km/t., og som ser sig overhalet af cyklister, der kommer med både 40 og 50 km/t. Det får vi rettet op på her.

Vi styrker mobiliteten blandt de unge, men vi gør det på en måde, så vi ikke sætter trafiksikkerheden over styr. For her i Danmark har vi jo netop nu fået indført nogle klare krav til uddannelse, inden vi slipper folk løs med et knallertbevis eller knallertkørekort. Vi har nogle klare sanktioner. Hvis man træder ved siden af og laver ulovligheder – det er som regel, når man laver ulovligheder, det går galt – så falder hammeren. Der er nogle klare sanktioner, og derfor er vi meget trygge ved, at vi har tilgodeset trafiksikkerhedshensynet her, samtidig med at vi giver de unge den her øgede mobilitet, som er så væsentlig.

Der er også indrømmet noget Danmark i balance i det her. Det her vil gavne landdistrikterne. Det vil alt andet lige gøre det mere attraktivt at bo i landdistrikterne, at de unge får bedre mulighed for at komme til sportsarrangementer og alt muligt andet, selv om de bor 15 km væk fra idrætshallen. Så der er også Danmark i balance i det her, men som sagt gennemfører vi det uden at gå på kompromis med trafiksikkerheden. Det tror jeg rigtig mange ser frem til.

Jeg husker selv den dag i 1979, rettelse, det var ikke 1979, det var faktisk i 1976, hvor jeg kørte til Voldby og købte mig en ny Puchknallert og kørte hjem på den med stolthed. Der var ikke noget krav om nogen som helst uddannelse – jeg købte bare en knallert, og så kørte jeg. Men jeg var lykkelig, for det gav mig pludselig en helt anden aktionsradius. Jeg kunne køre til stranden i Fjellerup og alt muligt andet, hvis jeg havde lyst til det. Og den følelse kan jeg godt unde flere unge mellem 15 og 16 år. Jeg tror, at det her bliver en stor succes.

Så er der B 79, beslutningsforslaget fra Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti, som vil have regeringen til at fremsætte et lovforslag, der giver 16-årige mulighed for at erhverve kørekort til stor knallert, også det, vi kalder knallert 45, samt lille motorcykel, også kaldet kategori A1. Det forslag har jeg stor sympati for. Jeg synes også, jeg kan have en vis genkendelsens glæde, når jeg læser det her forslag, og man kan så spørge, hvorfor regeringen ikke bare har fremsat det her nu i det her folketingsår. For der er meget fornuft i det her forslag. Det er igen med til at give de unge mennesker mere mobilitet. Når man bliver 16 år, kommer man på linje med stort set resten af Europa med hensyn til at kunne komme bedre omkring, og man får styrket sin mobilitet.

Der er også meget fornuft i, at vi har sådan en trinvis tilgang til motoriserede køretøjer, startende med lille knallert, når man er 15, fortsættende med den større knallert og lille motorcykel, når man er 16, og nu her kørekort, fra man er 17, osv. Den trinvise tilgang tror jeg på er en styrkelse af trafiksikkerheden. Men jeg må også erkende, at regeringen har ret, når den er betænkelig ved nogle sikkerhedsmæssige aspekter i det her, der skal udbores. Det betyder ikke, at vi ikke vil gå videre ad den her vej. Det betyder, at der er nogle sikkerhedsmæssige aspekter, vi skal have kigget på, inden der kan fremsættes et lovforslag. For det er nu engang sådan, at når man laver et beslutningsforslag, kan man af gode grunde ikke gå ned i detaljen, man har ikke et kæmpe embedsapparat bag sig, der kan gå ned og analysere tingene. Når man fremsætter et lovforslag som regering, skal der altså være styr på tingene ned i mindste detalje, og det er jo forskellen på de to ting.

Derfor synes vi, det er ganske fornuftigt, at regeringen nu lægger op til hen over sommeren at se på de sikkerhedsmæssige aspekter, der kunne være i det her. Det kunne f.eks. være noget med, om det nu er rigtigt at give 16-årige lov til f.eks. at køre 120-130 km/t. på en motorvej. Det kunne jo godt være, at der skal en eller anden, skal vi sige begrænsning ind der, og der kommer andre ting, man skal kigge på i det her. Så det synes vi er ganske fornuftigt.

Men som sagt: ros til forslagsstillerne. Det er et godt forslag, hensigten er rigtig god, og derfor skal vi arbejde videre med det. Jeg vil opfordre til, at vi efter en god drøftelse i udvalget lander B 79 med en beretning, hvor vi i fællesskab bliver enige om, hvordan vi arbejder videre med det her gode forslag. Tak.

Der er en kort bemærkning. Hr. Henning Hyllested.

Mobilitet ligger ordføreren meget på sinde. Jeg synes, det er voldsomt, at man omvendt så vil sætte en forringet færdselssikkerhed op mod en øget mobilitet, for uanset hvor meget ordføreren siger at det her er færdselssikkerhedsmæssigt forsvarligt, og at der ingen problemer er med hensyn til færdselssikkerheden, så udtaler ordføreren sig jo mod bedre vidende.

Samtlige de høringssvar, der er kommet, lige med undtagelse af det fra foreningen Landsbyerne i Danmark, advarer kraftigt mod det her. Ordføreren henviser jo gladelig og altid til udenlandske erfaringer – her i forbindelse med kørekort til 17-årige henvises til Tyskland. Men hvad med erfaringerne fra Sverige og Østrig, ikke mindst i forbindelse med nedsættelse af aldersgrænsen til 15 år for at kunne køre knallert? Erfaringerne der siger jo klart, at det betyder en forringet færdselssikkerhed, at det betyder en alvorlig stigning i antallet af ulykker med tilskadekomne og døde. Gør det slet ikke indtryk? Og er der her lige pludselig ikke tale om en erfaring fra udlandet, som vi skal inddrage?

Ordføreren.

Tak for det gode spørgsmål, som jeg nok havde forventet fra hr. Henning Hyllesteds side. Det er da klart, at vi skal skele til, hvad der sker i udlandet, men der er altså det forhold, at der for et par år siden blev strammet gevaldigt op på kravene til uddannelsen til knallertfører. Det gjorde vi her i Folketinget, og der er altså nogle ret skrappe sanktioner, hvor hammeren falder hårdt, hvis man begår ulovligheder.

Fakta er jo, at de fleste ulykker netop sker, når folk begår ulovligheder – når de kører med 80 km/t. eller mere på en boret knallert, der slet ikke er bygget til det, eller når de kører lallende berusede rundt på en gammel Puch Maxi med en Arlamælkekasse på bagagebæreren – så sker der også ulykker. Så når man går ind og nærlæser statistikkerne, kan man se, at der er rigtig mange ulykker, der skal tilskrives den slags.

Lad os sige, at der bliver kørt 1 mio. km med knallert i Danmark – hvis det stiger til 2 mio. km, fordi flere får mulighed for at vælge at køre på knallert, så er der alt andet lige lidt større risiko for flere ulykker. Men jeg har tillid til den generelle forbedring af færdselssikkerheden her i Danmark. Hele vores regelsæt og ånden i det og vores uddannelser gør, at jeg er meget tryg ved at sætte aldersgrænsen ned til 15 år, ligesom den er i resten af Europa.

Hr. Henning Hyllested.

Jeg er rigtig glad for de sidste bemærkninger, som hr. Kristian Pihl Lorentzen kommer med, for humlen i det her er bl.a., at det jo er en hel årgang af 15-årige, som man udsætter for risikoen ved at køre i trafikken.

Så det er jo fuldstændig rigtigt, at der alt andet lige selvfølgelig vil blive flere tilskadekomne, i og med at der er en hel årgang mere, der nu må køre, og de bliver selvfølgelig ulykkesramt i hvert fald mindst i samme omfang som de 16-årige, men formentlig også mere. Det er jo det, mange af høringssvarene går på: Der kommer nu en årgang, som er mere umoden, som får adgang til at køre knallert. Det bliver jo påpeget. Derfor kan man forvente, at der ikke blot er en hel årgang mere, der bliver udsat for ulykker og derfor bidrager negativt til ulykkesstatistikken, men at man formentlig vil opleve, at der forholdsmæssigt vil være flere ulykker i den årgang. Det er det, høringssvarene siger ret samstemmende

Ordføreren.

De er umodne, siger hr. Henning Hyllested. Der er endnu ikke nogen, der har forklaret mig, hvorfor lige netop danske unge skulle være mere umodne end unge i resten af Europa.

Så skal man også passe lidt på med at trutte i de der dommedagsbasuner i den her forbindelse, for man kan overhovedet ikke sammenligne med ulykkestallene fra 1970'erne – det er der nogle der har travlt med lige i øjeblikket. Det er en helt anden situation. Som sagt var der, da jeg startede med at køre knallert, ikke nogen som helst regler om at tage nogen som helst uddannelse. Jeg behøvede ikke engang køre med styrthjelm. Der har vi jo helt anderledes skrappe regler i dag, og der kommer en uddannelse. Jeg tror, at fordelen er, at vi, ved at vi sænker aldersgrænsen til 15 år, får nogle unge ind i folden, der får en uddannelse, inden de bevæger sig ud på en knallert.

Så jeg tror, at vi faktisk også godt kunne blive positivt overrasket med hensyn til trafiksikkerheden, og i hvert fald er der nu rigtig mange unge, der får styrket deres mobilitet, og det vil være en rigtig god ting.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger.

Hermed skal jeg udsætte mødet indtil klokken 13.00. Når vi genoptager mødet, er den første ordfører, der får ordet, hr. Henning Hyllested, Enhedslisten.

Mødet er udsat. (Kl. 12:02).

Mødet er genoptaget.

Den næste ordfører til punkt 6 og punkt 7 er hr. Henning Hyllested fra Enhedslisten.

Tak for det. De her forslag – det gælder både lovforslaget og beslutningsforslaget – har jo været ventet, om jeg så må sige. Der er ikke noget nyt i dem, de har tidligere været fremsat i forskellig form. Der ligger nogle beslutningsforslag fra tidligere, fra 2012 og 2013, om det med kørekort til 17-årige og om nedsættelse af aldersgrænsen fra 16 til 15 år for kørsel på lille knallert.

Vi var jo faktisk i den situation, at der blev fremsat og vedtaget et lovforslag, L 137, tilbage i 2011. Det blev heldigvis ophævet igen på grund af regeringsskiftet, da S-R-SF-regeringen kom til og også i det her spørgsmål blev støttet af Enhedslisten. Så forslagene er altså tilbage. Argumentationen er såmænd også den samme, og der slås meget på, at det her vil forbedre færdselssikkerheden og øge mobiliteten.

Med hensyn til nedsættelse af aldersgrænsen for at køre lille knallert kan man kun sige, at regeringen med støttepartier kaster sig ud i det, om jeg så må sige, med en, ja, i bogstaveligste forstand forbløffende dødsforagt. Knallertkørsel er den farligste transportform overhovedet, og 15-årige er, vil jeg tillade mig at hævde, mere umodne end 16-årige, ligesom 16-årige i et eller andet omfang også er mere umodne end 17-årige.

Det er da også ret markant, at de høringssvar, der er kommet ind fra dem, man næsten kunne kalde for den samlede ekspertise på området, jo kraftigt advarer mod den her del af lovforslaget. Konklusionen er klart nok hos alle, at det vil føre til flere dræbte og tilskadekomne. Og man henviser jo også i den forbindelse til de erfaringer, der er fra henholdsvis Sverige og Østrig, men såmænd også tidligere fra Danmark – selvfølgelig under andre forhold, men alligevel – for da man i 1980 forhøjede aldersgrænsen fra 15 til 16 år, kunne man konstatere en betydelig formindskelse af ulykkesrisikoen for de 15-årige, ligesom man kunne konstatere en femdobling af dræbte og tilskadekomne knallertkørere, da man før det nedsatte alderen til 15 år.

Altså, at argumentere med øget mobilitet kan man jo sige måske er en smule bizart, eller hvad man skal kalde det, når man jo altså i en tidligere konstellation med den nuværende regering selv har bidraget til affolkningen af vores yderområder, hvor det her jo først og fremmest er et argument. 00'erne var jo kendetegnet af nogle kraftige centraliseringsreformer, der virkelig boostede udviklingen i afvandringen fra land til by.

Vi har samtidig konstateret, at den kollektive trafik, som jo ellers skulle tage over her, i stort omfang er forringet for ikke at sige decideret nedlagt, så der i dag er store dele af vores land, vores yderdistrikter, hvor der jo simpelt hen ikke er kollektiv trafik af betydning. Man må jo også henvise til, at vi rent faktisk – Enhedslisten og den tidligere regering – afsatte en pulje i vores forligskreds til bedre og billigere kollektiv trafik, altså til støtte for den kollektive trafik i yderdistrikterne med henblik på at genetablere kollektiv trafik nogle af de steder, hvor den i dag er ikkeeksisterende. Det skete også med henblik på at kigge på, om det ikke kunne gøres på en anden måde end bare at køre rundt med store busser, altså at man ligesom opfordrede til et mere fleksibelt tilbud – og der er også kommet rigtig gode bud på det rundtomkring fra.

Med hensyn til kørekort til 17-årige i en 3-årig forsøgsperiode synes jeg, at man bemærker, at selv hos dem, som faktisk er positive, er det faktisk ikke uden store forbehold. Her henviser jeg navnlig til Rådet for Sikker Trafik, som jo netop gør opmærksom på, at der ikke i den ledsageordning, man vil etablere, er nogen som helst former for godkendelse af de voksne ledsagere. Der er kun krav om, at man skal være 30 år, at man har haft kørekort i 10 år, og at man ikke har haft nogen betingede eller ubetingede frakendelser af kørekortet i de 10 år.

Man stiller heller ikke ekstra krav f.eks. til promillegrænsen; de 17-årige skal være underkastet samme promillegrænse som alle andre; og man stiller heller ikke krav om skrappere sanktioner – man opererer med et bødekrav, og det er så det. Men jeg har jo allerede i mine spørgsmål spurgt, jeg vil næsten sige retorisk: Hvad så, hvis man har to klip i kørekortet inden for det sidste år? Er man så virkelig velegnet til at være ledsager for en 17-årig? Så har man dog efter min mening bevist, at man ikke har en fornuftig indstilling til det at køre bil, for de vil typisk være givet for pæne fartoverskridelser. Jeg synes, at det er et meget godt eksempel på, at ordningen i virkeligheden ikke holder, hvis man ikke stiller krav til dem, som skal være ledsagere.

Jeg synes også, at der ligger et interessant høringsbidrag fra Trafikforskningsgruppen ved Aalborg Universitet, for de har jo sådan set faktisk været inde at kigge på ordningerne, som de er udformet i en række forskellige lande. Den beskrivelse, de har der, viser jo tydeligt, at man mange steder har en eller en form for trinvis erhvervelse af kørekort; men det er jo også tydeligt, at der faktisk stilles en række krav, i nogle lande også ret skrappe krav til opnåelse af kørekort. Faktisk ender konklusionen fra Aalborg Universitet med, at de anbefaler, at ordningen skal omfatte alle op til 24 år, der kan erhverve kørekort trinvis, og selvfølgelig hen ad vejen betinget af udvidede rettigheder og over en begrænset periode. Det synes jeg faktisk er rigtig interessant.

Det synes jeg også, fordi Enhedslisten jo i rigtig mange år har sagt – også fra den her talerstol – at vi synes, det kan være udmærket med øvelseskørsel. Det kan jo aldrig være noget negativt, at man ud over den gode køreuddannelse, vi giver nye bilister, også kunne kombinere det eller supplere det med en ledsageordning. Der har vi jo så bare sagt: Men hvorfor så ikke bare gøre det muligt fra det 18. år at opnå kørekort? Der synes jeg egentlig at anbefalingen fra Aalborg Universitet – den går ikke helt på det samme, men alligevel – godt kan tages til indtægt for et sådant synspunkt.

Så helt overordnet vil jeg sige, at vi ikke skal have flere og yngre bilister på vejene, og det skal vi ikke af hensyn til færdselssikkerheden. Og vi skal efter min mening heller ikke vænne flere unge mennesker til, at man kun kan flytte sig rundt i det her land i bil og ved hjælp af bilkørsel – tværtimod. Det handler selvfølgelig om, at der skal være et tilbud om en anden form for transport i det tilfælde; det skal selvfølgelig være kollektiv transport; det skal være mulighed for at cykle, også sikkert – så der skal være cykelstier osv. Så vi er imod lovforslaget fra regeringen.

Med hensyn til beslutningsforslaget fra Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti vil jeg sige, at det er vi også imod. Det kommer nok ikke bag på nogen efter at have hørt mange af de argumenter, jeg lige har fremført her i forhold til lovforslaget. Trods alle besværgelserne, som er i bemærkningerne til beslutningsforslaget om trafiksikkerhed, så er vi ikke i tvivl om, at det vil have negative konsekvenser for trafiksikkerheden at slippe 16-årige løs på f.eks. små motorcykler, som kan køre, ja, i hvert fald omkring 100 km/t. – der er sikkert også nogle af dem, der kan køre hurtigere.

Med hensyn til store knallerter er hovedargumentationen, at de unge i forvejen tuner knallerterne og borer dem og hakker dem, og hvad man ellers kan finde ud af at gøre ved en knallert. Det tror jeg altså nok i virkeligheden at de bliver ved med, og jeg tror ikke, at det, at 16-17-årige skulle få adgang til at køre stor knallert, hvorefter de så kan begynde at køre 45 km/t., skulle forhindre dem i at hakke, bore og tune osv. osv., så de kan køre de 80 km/t., der er målet. Det her er jo i virkeligheden en helt anden diskussion. Den handler nemlig efter min bedste overbevisning om kontrol og ressourcer hos politiet.

Det er også sært, at især Dansk Folkeparti vil argumentere med EU i den her forbindelse. Det her er jo EU's tredje kørekortdirektiv og EU-regler, og jeg synes selvfølgelig også, at det er et problem, at andre medlemslandes regler her på kørekortområdet kan gælde hos os og dermed undergrave vores egen lovgivning. Men her synes jeg jo så altså – og det er derfor, jeg undrer mig lidt over Dansk Folkeparti – at det er EU, der er problemet. Jeg synes faktisk, det er fint, især på det her område, at Danmark skal have sine egne regler, og vi kan jo i høj grad opvise gode resultater på hele færdselssikkerhedsområdet. Men altså, når EU passer ind i DF's dagsorden, tager man åbenbart de kritiske briller af.

Både lovforslaget og beslutningsforslaget er et led i den offensiv, som højrefløjen og andre har haft gang i igennem rigtig lang tid, og som handler om højere hastigheder i forhold til både udvalgte køretøjer og veje og nedsatte aldersgrænser for diverse kørekort. Det er et opgør med den udvikling, der har været i gang i mange år i Danmark, og som har betydet færre ulykker, færre dræbte, færre tilskadekomne.

Lad mig minde om, at Danmark faktisk ligger i topfem, når det handler om færdselssikkerhed, og det tror jeg man er i fuld gang med at sætte over styr. Det er, som om man vil indkassere en bonus, i det her tilfælde en negativ bonus, for det fremragende færdselssikkerhedsarbejde, som er udført igennem mange år. Jeg tror, at hele den offensiv, man har gang i her, vil kunne aflæses i ulykkesstatistikkerne i de kommende år.

Tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Kristian Pihl Lorentzen.

Tak. Det er jo mere eller mindre velkendt, at Enhedslisten har en eller anden aversion imod motoriserede køretøjer. Sådan har jeg i hvert fald opfattet de debatter, vi har haft i de senere år. Ihvorvel jeg anerkender, at to højt estimerede medlemmer af Enhedslistens folketingsgruppe faktisk er i besiddelse af en god, gammeldags dansk Nimbusmotorcykel – og det tjener dem til ære – fornemmer jeg alligevel en vis modstand, nu så også for tohjulede. Derfor vil jeg for det første spørge hr. Henning Hyllested: Mener Enhedslisten virkelig, at det er farligere at køre på en lille knallert, der kan køre 30 km/t., end det er at drøne af sted på en spinkel cykel, der kommer med en 40-50 km/t.? Det var det første spørgsmål.

Det andet spørgsmål: Er det ikke et udtryk for formynderi over for vores unge mennesker, når Enhedslisten ligesom vil afholde dem fra at få noget mobilitet og tvinge dem ind i nogle systemer, noget kollektiv trafik, som jo faktisk ikke rigtig findes i mange landdistrikter, altså når man kommer uden for de større byer?

Ordføreren.

Enhedslisten har ingen aversion mod motoriserede køretøjer af nogen som helst art. Jeg har mange gange bl.a. fra denne talerstol og i andre sammenhænge pralet af min lille Kia Picanto, som jeg og måske især konen kører rundt i. Og det er rigtigt, at der også er medlemmer af Enhedslistens folketingsgruppe, som jo kører rundt på motorcykel, bl.a. har den ærede formand, som sidder her ved siden af, en gammel Nimbus.

Jeg mener faktisk, at hr. Kristian Pihl Lorentzen har en pointe, når vi snakker elcykler, og jeg er helt sikker på, at vi også på et eller andet tidspunkt kommer til at gøre noget ved det, at stille nogle krav på den ene eller den anden måde. Jeg mener ikke, at det er gældende nu. Med hensyn til elcykler, som jo navnlig er blevet et hit blandt lidt ældre mennesker, tror jeg i virkeligheden at vi har problemet. Jeg har ikke lige opskriften på, hvad vi gør. Jeg vil da også være lidt tilbageholdende med, at vi skal gøre alt for meget. Der er trods alt tale om en cykel. Man har vel en lille smule mere kontrol over den. Men der forekommer faktisk et stigende antal ulykker med elcykler.

Så der er bestemt en pointe der, men det kan ikke tages til indtægt for, at vi så vil give slip i forhold til kørsel på f.eks. knallert. Og jeg mener ikke, der her er tale om formynderi i forhold til at skabe mobilitet. Tværtimod er der tale om, at vi tager hensyn til og prøver at kere os om de unge mennesker, så ikke flere end, jeg vil næsten sige højst nødvendigt – det er et dårligt udtryk i den her sammenhæng – kommer til skade.

Spørgeren.

Nu lægger jeg ikke op til at indføre restriktioner over for cyklisterne, heller ikke i forhold til elcykler, men det var mere sammenligningen med den lille knallert og de hurtige cykler. Men det virker, som om hr. Henning Hyllested bevæger sig for lidt uden for de større byer, for hvis man virkelig skulle dække de unges behov med kollektiv trafik, som der bliver lagt op til, ja, så kan det altså ikke nytte noget, at man tror, at vi befinder os i en verden med S-tog, metro, letbaner og busser i alle retninger, for det er jo ikke virkeligheden, når vi kommer ud i provinsen. Og forestiller hr. Henning Hyllested sig, at man ville kunne dække de unges transportbehov ved hjælp af kollektiv trafik? Jeg tror, det ville blive dyrt, hvis vi skulle have busruter på kryds og tværs på stort set alle tidspunkter af døgnet. Er det overhovedet et realistisk scenarie? For det lyder, som om det er det, der er Enhedslistens alternativ.

Ordføreren.

Nej, det er ikke et realistisk alternativ, men det er, fordi hr. Kristian Pihl Lorentzen har en i virkeligheden meget, meget traditionel tankegang og opfattelse af, hvad kollektiv trafik er. Jeg henviste i min ordførertale netop til, at vi jo i »Bedre og billigere kollektiv trafik«-forligskredsen har afsat en pulje til støtte for kollektiv trafik i yderområderne. Og den pulje er i høj grad afsat, for at der også kan komme eksperimenter, så vi kan få nogle fleksible tilbud. For jeg er helt enig i, at det der med at køre rundt med store busser, som kører tomme på de fleste af turene, selvfølgelig ikke duer, men det er ikke efter min mening nødvendigvis kollektiv trafik i dag. Kollektiv trafik er mange andre ting. Man er i gang med noget rigtig spændende i Nordjylland, hvor man prøver at samtænke samtlige transportformer, herunder taxi og delebiler, cykler og det hele, og få det til at fungere i en helhed, og jeg forventer mig meget af det. Jeg mener, at det er i den retning, vi skal, men det skal vi også være parat til at understøtte med penge, som vi har gjort med »Bedre og billigere kollektiv trafik«.

Tak til hr. Henning Hyllested. Der er ikke flere korte bemærkninger. Derfor går vi over til næste ordfører, og det er ordføreren for Liberal Alliance, hr. Leif Mikkelsen.

Tak for det. Det er jo lidt specielt at sambehandle lovforslaget fra regeringen, som regeringen jo går ind for, og så beslutningsforslaget. Jeg ved ikke lige, hvem der har fundet på det, men det er der nok nogle der har. Jeg synes i hvert fald, der er grund til at adskille dem.

Forslaget fra regeringen, som jo er forberedt og gennemarbejdet, er så det lovforslag, der taler om kørekort til 17-årige i en forsøgsperiode, og at unge skal kunne køre knallert, fra de er 15 år, i stedet for fra når de er 16 år. Det er så et forslag, som regeringen har fremsat, og som så er gennemarbejdet. Det støtter vi, og det er der sådan set meget godt at sige om. Det andet er jo så bare et beslutningsforslag, som egentlig vil pålægge regeringen at komme med et gennemarbejdet forslag om den del af det, som så omhandler spørgsmålet om stor knallert og lille motorcykel. Derfor er det en sammenblanding af to ting, hvad ministerens bemærkninger måske også bar præg af, men sådan er det så.

Lad mig først sige noget om kørekort til 17-årige i en forsøgsperiode med de følgekrav, der så er til ledsagelse. Det er en forsøgsordning, og der er faktisk god grund til at lave forsøg på de områder, fordi vi jo godt alle sammen ved, at det, at unge, der får kørekort, så bliver kastet ud i trafikken på egen hånd, har betydet, at f.eks. forsikringsselskaber opkræver meget store præmier, fordi ulykkesstatistikken taler sit eget sprog. Det er uopmærksomhed eller mindre kendskab og mindre erfaring osv., der gør, at man bliver overmodig eller skal vise sig lidt for sine jævnaldrende, vise, hvor dristig og hvor dygtig man nu er, og så går det galt.

Der vil det jo altså være helt fantastisk – og det viser forsøg fra udlandet også – at man kun må køre, i den første tid efter at man har gennemgået en køreuddannelse og bestået en køreprøve og fået kørekort, hvis man ledsages af en, der sidder ved siden af, og som jo ikke vil blive siddende i bilen og se på, at man opfører sig dumt, når nu den pågældende selv er passager. Derfor er det en fantastisk god indlæring for en ung bilist at prøve at blive irettesat af en, der så er med, og som ikke bare er den kørelærer, man lige har haft i den tid, det har stået på. Derfor er det et rigtig godt forsøg, som jeg så også tror kan føre frem til, at unge mennesker, der får kørekort, kan få forsikring på et mere normalt prisniveau end det, vi har set indtil nu, på sigt, når man ser resultaterne af det her. Så det er et rigtig godt forslag, som faktisk er ansvarligt, og som jeg tror på på sigt vil højne trafiksikkerheden og dermed mindske ulykkestallet. Det er en rigtig god og tiltrængt øvelse, så lad os nu få det gennemført som forsøg og se, hvad der sker.

Så til det med, om unge mennesker må køre knallert, fra de er 15 år. Ja, man kan så sige, at hvis man ellers kommer i visse egne af landet, ved man, at der er nogle, der gør det alligevel, men det er i hvert fald helt forsvarligt at lade unge mennesker afprøve det med en knallert, fra de er 15 år. Vi er måske også blevet mere voksne tidligere – det taler vi i hvert fald tit om at unge mennesker er – og de har et behov for transport til uddannelsesinstitutioner. Og selv om hr. Henning Hyllested fik det til at lyde, som om landdistrikterne var totalt affolkede, vil jeg sige, at der stadig væk er nogle, der bliver født derude, og sidst, jeg var der – og jeg bor der sådan set – var der også unge mennesker, der skulle til uddannelsesinstitutioner, der havde behov for transport. Derfor er det en væsentlig håndsrækning, at det kan lade sig gøre. Så det med 15 år mener jeg er fuldstændig ansvarligt. Det var så i lovforslaget, som regeringen har gennemarbejdet.

Så var det sådan, at regeringen i den sammenhæng ikke fik spørgsmålet om stor og lille knallert og lille motorcykel med, og det er derfor, det så ligger i et beslutningsforslag. Derfor er det sådan set lidt ærgerligt. Men jeg hilser det selvfølgelig med tilfredshed, at ministeren gerne vil se positivt på det, og at man måske i udvalget kan enes om en beretning, så vi kan få fremdrift i også det forslag. Men det havde måske været godt, hvis regeringen havde kunnet tilslutte sig forslaget, for så var vi jo sikre på, at der blev fremdrift og det blev vedtaget, når det kom som et forslag fra regeringen og fra ministerens hånd, selv om der var forholdsvis venlige bemærkninger fra ministerens side om et forslag, som man så stod heroppe og egentlig skulle være imod eller i hvert fald ikke kunne tilslutte sig. En venlig minister er altid rart.

Vi håber da på, at det beslutningsforslag, som vi er medforslagsstillere af, også kan nyde fremme, når nu et udvalg forhåbentlig kan lave en positiv beretning og ministeren er venligt stemt og gerne vil lade systemet gennemarbejde det, sådan at man kan nå frem til præcis det samme, som vi ellers ville have kunnet nå her, nemlig at regeringen rent faktisk en dag kommer med et forslag, der indeholder de her elementer. For det mener vi er præcis lige så ansvarligt som det lovforslag, der er fremsat. Så vi står selvfølgelig bag det beslutningsforslag, der er fremsat.

Der er en kort bemærkning fra hr. Rasmus Prehn.

Tak. Det er jo interessant at høre Liberal Alliances hr. Leif Mikkelsen, der taler om, at vi skal have fremdrift og vi skal have gang i den, og at de håber, at beslutningsforslaget snart kommer igennem, men det er meget lidt, man hører om den bekymring, der kan være ved trafiksikkerheden. Jeg synes jo, det er slående, hvis vi tager lovforslaget, som også er en del af behandlingen i dag, nemlig den del, der handler om knallerter, at de høringssvar, der er, jo mestendels er negative i forhold til her. Dem, der arbejder professionelt med det, siger, at det her simpelt hen er uansvarligt, det er farligt, der er dårlige erfaringer med det. Hvis vi tager selve beslutningsforslaget, er der jo også mange, der har været ude at sige i medierne: Det her er simpelt hen for farligt; det vil vi gerne advare imod.

Er man helt blind og døv over for den meget voldsomme kritik, som det her forslag har fået? Gør det slet ikke noget indtryk, at dem, der arbejder professionelt med trafiksikkerhed, siger: Pas på, det her er faktisk ret farligt!

Ordføreren.

Vi lytter altid gerne til dem, der så i den sammenhæng, i hvert fald i hr. Rasmus Prehns terminologi, er eksperter. Nu kunne det også godt være, at man skulle se sådan på det, at det her er et politisk ansvar, og at de sande eksperter måske også er dem, der har prøvet at køre både knallert og bil, hvilket vi sådan set er mange her der har gjort. Og vi er i den situation, at vi forbedrer trafiksikkerheden på mange fronter. Det gør vi ved adskillelse af bløde trafikanter, knallerter, cykler osv., og ved bedre trafikforhold, bedre vejforhold, og derfor har vi den glæde, at antallet af alvorlige trafikulykker, altså trafikulykker med dødsfald, i Danmark går ned. Det vil også ske, når vi sikrer, at alle trafikanter kommer roligt ind i trafikken, ved at de får mulighed for at øve sig, så det sker trinvis, i stedet for at de lige pludselig en dag bliver kastet ud i det.

Derfor er de her forslag faktisk udtryk for en ansvarlighed og ansvarliggørelse. Jeg tror, at hvis man spørger eksperter, skal de næsten svare sådan her. Og derfor er det et politisk ansvar at se på, hvad virkelighedens verden er. Den udvikling, vi har sat i gang i de senere år med investeringer i vores infrastruktur, bør selvfølgelig føre til, at man også kan tage et skridt på det her område, og derfor mener vi faktisk, det er fuldt ansvarligt.

Spørgeren.

Man oplever lidt ræsonnementet hos Liberal Alliance som værende det, at når ulykkesstatistikken endelig går nedad, så er det bare om at få gashåndtaget i bund, og så skal der gang i den, og nu skal vi have noget ændret, sådan at vi igen kan få lidt ulykker. Altså, det bliver man da noget forbavset over at høre.

Noget andet er, at alt det her med mobiliteten jo også skyldes, at der desværre har været en nedgang i den kollektive trafik, og jeg forstår, at Liberal Alliance flere gange har sagt, at det bare er en dårlig idé at bruge penge på kollektiv trafik. Er hr. Leif Mikkelsen ikke nervøs for, at man, hvis man sparer i den kollektive trafik, så tvinger endnu flere unge mennesker ud i noget farlig trafik, hvor de så kan blive ofre for store ulykker?

Ordføreren.

Nu er virkeligheden jo den, at der er en række mennesker, der lever i områder, hvor der ikke er mulighed for kollektiv trafik. Det er virkeligheden i dagens Danmark, og det er en udvikling, der er sket under socialdemokratisk ledede regeringer og under borgerlige regeringer, hvor vandringen er sket fra land mod by. Vi kender alle sammen det med de tomme busser, der har kørt rundt i landområder, og det er der vel ingen af os der vil stå model til, og derfor sker det heller ikke. Derfor er der en række mennesker, som ikke har den transportmulighed, og dem skal vi da også sikre ordentlige muligheder, og der er altså mange mennesker, der skal til en uddannelse.

Så det, jeg kan konstatere, er jo sådan set, at de, der ikke vil være med til det her, overhovedet ikke har nogen håndsrækning og noget kvalificeret bud til de mennesker. For det sker jo ikke – det kan vi også se på den politik, som Socialdemokraterne har ført – at der bliver kollektiv trafik for de mennesker som en mulighed. Det er jo virkelighedens verden. Altså, vi skal jo så ikke langt tilbage, før Socialdemokratiet havde regeringsansvaret, og der skete det heller ikke. Det er præcis det samme nu, og derfor er det bare snak, når man påstår, at det er en løsning. Det er ikke nogen løsning.

Så siger vi tak til hr. Leif Mikkelsen. Den næste ordfører er hr. Nikolaj Amstrup fra Alternativet.

Mange tak, formand. De to forslag, vi sambehandler i dag, er blevet minutiøst gennemgået af mine ordførerkolleger. Jeg vil gerne rose hr. Rasmus Prehn for et meget gennemarbejdet oplæg, som vi i Alternativet langt hen ad vejen er meget, meget enige i.

Først og fremmest er det vigtigt for os at påpege, at vi synes, det er en uskik at blande ting i lovforslag sammen, som ikke har en reel sammenhæng, og jeg ved, at der er blevet sagt og skrevet, at sammenhængen i det her er at øge mobiliteten for unge mennesker. Vi vil gerne opfordre til, som det også er sket fra anden side, at opdele det her lovforslag, så man i udvalget sammen kan arbejde på at finde en bred tilslutning til den del af forslaget, som handler om en forsøgsordning med kørekort til 17-årige, der kører med en erfaren ledsager. Så kan vi få det behandlet ordentligt i udvalget, som hr. Henning Hyllested også påpegede, og se på, om der skal ligge andre krav, og hvilke erfaringer fra andre lande vi skal lægge til grund for et sådant lovforslag.

Når det drejer sig om både den anden del af lovforslaget og de to forslag, som er i beslutningsforslaget, kommer det vel heller ikke som en overraskelse, at vi i Alternativet ikke mener, at det er den rigtige vej at gå. Der er blevet snakket rigtig meget om sikkerheden i det her, og det kan vi også diskutere. Vi mener, at der både er en klar sammenhæng mellem køretøjstype, i det her tilfælde bl.a. den lille knallert, som man ved er et af de farligste transportmidler, og uheldsrisiko og også alder.

Men jeg vil også gerne fokusere på, hvad det er for en signalværdi, der ligger i det her. Der er peget på, at baggrunden for både lovforslaget og beslutningsforslaget er at øge mobiliteten for unge mennesker. Det synes vi i sig selv er en rigtig, rigtig god idé, men vi havde nok hellere set, at man understøttede andre typer af mobilitet for unge mennesker. Vi ville gerne have en yderligere understøtning af cykelkulturen i Danmark, og vi ville gerne have en yderligere understøtning og nytænkning af det offentlige transportsystem. Men når vi i stedet understøtter den individuelle motortrafik, er det signal, vi sender som Folketing og som land, at vi ønsker at gå i en anden retning med et højere CO 2 -forbrug og med en højere uheldsstatistik. Det er ikke den retning, Alternativet har lyst til at gå i, og vi kan, som det ser ud lige nu, ikke støtte nogen af forslagene, men vi vil meget gerne se på et samarbejde om den ene del af L 161 om kørekort til 17-årige.

Tak for det. Vi siger tak til Nikolaj Amstrup. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste ordfører er hr. Karsten Hønge fra SF.

Fremkommelighed i trafikken og mobilitet for hele befolkningen er selvfølgelig vigtigt. Jeg synes dog alligevel, at det er endnu vigtigere, at man kommer frem i live, og at man kommer frem i hel tilstand.

Derfor må jeg sige, at 1970'erne, hvor man havde en lavere aldersgrænse for kunne køre på knallert, er et årti, der har sat nogle skræmmende spor. Masser af unge kom alvorligt til skade. Så i stedet for at fremsætte et forslag om, at vi skal vende tilbage til en så uholdbar situation, synes jeg faktisk, at man kunne forvente et svar på, hvorfor man vil sidde sådan nogle dyrekøbte erfaringer overhørig, når det så åbenlyst var til fare for først og fremmest de unge, der kørte på knallerter, men også for resten af trafikanterne.

Til gengæld synes vi i SF, at den del af regeringens forslag med tanker om at give kørekort til 17-årige er spændende. Det er noget, der har været behandlet før, og tidligere har SF overvejet meget, hvor vi skulle lægge vægten i det. Vi vælger at se på det forslag, der ligger nu, som et spændende forslag og som et, vi synes der skal have en chance. Jeg synes, vi skal prøve at gå ind på tankerne, som man her lægger frem: at 17-årige med en ansvarlig makker ved sin side kan få deres erfaringer i trafikken. Vi ser det ikke som et forslag, der specielt skal understøtte mobilitet eller fremkommelighed, men vi ser det som et nyt forsøg på at lave trafiksikkerhed, ved at de langsomt får en indkøring og får en dagligdag i trafikken.

Derfor undrer det os altså også meget, hvorfor i alverden man blander det sammen med et helt andet forslag om netop knallertkørekort, som vi til gengæld er hundrede procent imod. Derfor må jeg sige, at jeg synes, at regeringen skulle tage og splitte lovforslaget op, sådan at man her kan lave en aftale, som omfatter langt de fleste partier, kan jeg høre på det, om et helt nyt tiltag i Danmark netop omkring kørekort til 17-årige, og så til gengæld holde det andet ude.

Jeg må desværre konkludere, at hvis det er sat sammen, vil vi være imod det samlede lovforslag. Men her en anmodning om, at vi får det delt op, så vi har mulighed for at være med til noget helt nyt i forhold til kørekort i Danmark.

Tak til hr. Karsten Hønge. Der er ikke nogen korte bemærkninger, og vi tager nu den næste ordfører. Det er lidt atypisk hr. Andreas Steenberg fra Radikale Venstre.

Tak for det. I Radikale Venstre synes vi også, det er interessant at prøve at lave et forsøg med at give 17-årige mulighed for at køre ledsaget af en med 10 års erfaring som bilist. Det har man gode erfaringer med i andre lande, og vi synes, det kunne være interessant at prøve at se, om vi også kunne få nogle gode erfaringer her i Danmark. I andre lande har det vist sig, at det at øve sig, inden man så at sige rigtigt får kørekort, gør, at man faktisk bliver en bedre bilist, når man skal til at køre alene. Dermed øger det trafiksikkerheden, og det er jo interessant at få lavet forsøg i Danmark for at se, om vi kan få de samme effekter. Derfor støtter vi den del af regeringens lovforslag.

Så er vi også – og det kommer ikke som nogen overraskelse, for SR-regeringen ændrede den gamle VK-regerings lov om det – modstandere af at give 15-årige mulighed for at køre på knallert, og vi er også imod det beslutningsforslag, der giver 16-årige mulighed for at køre på det, der hedder små motorcykler. Det er sådan, at både knallerter og motorcykler er nogle af de farligste transportformer, vi har, fordi man i sagens natur ikke er så beskyttet, som man f.eks. er i en bil, da der jo ikke er noget omkring en, når man kører på motorcykel eller knallert. Derfor kan vi ikke støtte, at man giver nogle yngre, uerfarne grupper lov til i højere grad at køre på knallerter og små motorcykler.

Derfor vil vi også opfordre regeringen til at dele lovforslaget, så vi i Radikale Venstre kan få mulighed for at stemme for det her forsøg med at give kørekort til 17-årige, men samtidig kan få mulighed for stemme imod den del, der handler om at give 15-årige lov til at køre på knallert. Og så stemmer vi imod beslutningsforslaget fra De Konservative, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti om 16-årige og små motorcykler.

Tak til hr. Andreas Steenberg. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så går vi tilbage til rækkefølgen, og det er hr. Rasmus Jarlov fra Det Konservative Folkeparti.

Tak. Det kommer nok ikke som nogen overraskelse, at Konservative støtter beslutningsforslaget, og vi støtter også lovforslaget. Vi synes, de ting hænger sammen, nemlig at man får sådan en gradvis indgang til at kunne køre på henholdsvis knallert og motorcykel. Man starter med de helt små, når man er 15 år. Så kan man få en, der er lidt større, når man bliver 16 år. Man kan få en, der er endnu større, når man bliver 18 år, og så kan man som 20-årig eller 24-årig få den helt store motorcykel. Det hænger egentlig ganske fint sammen, at det sådan er trinvis, og at man får ret til at køre mere og mere, efterhånden som man bliver lidt ældre og får mere kontrol over sin motorik og mere kørselserfaring.

Der er jo overordnet set to tilgange til det her. Der er nogle, der mener, at for at man kan være på den sikre side, er det bedst at have et forbud, og det er ligesom udgangspunktet: Hvis man er usikker, må man hellere forbyde det. Men man kan også have den anden tilgang til det, og det har jeg, nemlig at forbud er noget, vi kun skal have, hvis der er en grund til det. Og vi mener ikke, at der her er en begrundelse for, at vi skal have et forbud. Når der i mange andre lande, faktisk de fleste andre europæiske lande, er nogle regler som dem, vi nu foreslår, så mener vi, at det må danske unge også være i stand til at håndtere.

Faktisk er der en, synes jeg, ret overbevisende argumentation om, at hvis man lader unge få lov til at køre bil som 17-årige, hvilket er en del af lovforslaget, sammen med en ældre, mere erfaren bilist, så betyder det, at de bliver bedre bilister, og at vi samlet set får færre ulykker, fordi de simpelt hen kører bedre, også når de er blevet 18 år og dermed kan køre på egen hånd. Jeg synes også, det giver mening sådan logisk set at sige, at hvis man får en gradvis indføring i trafikken, hvor man ikke starter med at blive sluppet løs med en hel masse hestekræfter, men starter med noget lidt mindre og vænner sig til at være trafikant, så bliver man nok også en bedre trafikant på sigt.

Så skal vi huske på, at der faktisk er et formål med trafik. Det er, at man kan komme nemt rundt, og det er jo altså i sig selv en gevinst. Så vi skal huske på, at når man indfører forbud imod en bestemt form for trafik, har det den omkostning, at man forhindrer folk i at få deres hverdag til at fungere. Derfor, som sagt igen, har vi altså den tilgang til det, at hvis ikke der er gode grunde imod det, skal folk have lov til at transportere sig selv på den måde, som de gerne vil.

Tak til hr. Rasmus Jarlov. Der er ingen korte bemærkninger. Så er turen kommet til ordføreren for forslagsstillerne, og det er hr. Kim Christiansen fra Dansk Folkeparti.

Tak. Jeg vil starte med L 161, forslaget om at lade 17-årige få mulighed for at erhverve kørekort og have en voksen person ved siden af sig det første år. Det synes vi i Dansk Folkeparti er et rigtig godt forslag, og det synes vi, fordi der er rigtig gode erfaringer med det i Tyskland. Og rigtig mange ulykker blandt unge mennesker sker, det første år de har kørekort. Så her har vi altså en mulighed for at få en voksen ved siden af til at fjerne de værste unoder, for man er jo ikke en erfaren og udlært bilist, bare fordi man har taget et kørekort med 16 timer bag sig. Det her tror jeg kan holde de værste unoder væk, som mange unge bilister måske tillægger sig, det første år de har et kørekort. Så det lovforslag bakker vi naturligvis fuldt og helt op om.

Så er der den del, der omhandler de 15-årige. Det har vi jo tidligere vedtaget her, og så kom der en rød regering, som så rullede det baglæns – de beholdt så godt nok alle de gode tiltag, vi også havde føjet ind, om øget uddannelse osv. osv. Det syntes man var en god idé. Men vi vil gerne give 15-årige mulighed for at have den mobilitet. Jeg er som flere andre af en årgang, hvor jeg havde mulighed for at købe en knallert, da jeg var 15 år, og den frihed, det gav, var helt fantastisk – jeg boede på landet. Så jeg synes, man skal give de unge mennesker den mulighed. Vi skal have tillid til de unge mennesker. Man kan blive forælder som 15-årig, og stod det til andre partier herinde, var der nok også fri hash for 15-årige og mange andre ting, men man vil altså ikke give dem lov til at køre på en knallert, som jo vel næppe kører hurtigere end de racercykler, som mange af dem kører rundt på. Det er mig komplet uforståeligt. Men vi støtter altså også den del af forslaget.

Til gengæld er vi også åbne for, at man deler lovforslaget. Det har vi selv tidligere bedt om i andre sammenhænge, og jeg synes, vi altid skal give hinanden den mulighed.

Så har jeg ét stort ønske til det, og det er: Hvorfor søren vente til den 1. januar 2017 med at give de unge den her mulighed, når nu der er et flertal for at tilbyde dem det? Så jeg vil opfordre ministeren til, at vi måske får kigget på en lidt hurtigere ikrafttrædelsesdato. Det kunne jo være her hen over sommeren, så de unge mennesker kunne nå at komme ud og få lidt af sensommeren med på deres pragtfulde knallertture.

Så vi støtter varmt L 161.

Vi støtter naturligvis også det beslutningsforslag, som vi selv har været medforslagsstillere på. Og jeg var meget glad, da jeg kunne konstatere, at hr. Rasmus Jarlovs parti havde flyttet sig lidt på det her område i forhold til sidst, det blev fremsat, og kunne være medforslagsstillere på det. Det vil jeg gerne sige Konservative tak for.

Lige så stor var min skuffelse selvfølgelig, da jeg så fandt ud af, at det godt kan ændre lidt ved folk, når de kommer i regering – det ændrer ikke på, at jeg har hørt de positive tilkendegivelser fra både hr. Kristian Pihl Lorentzen og fra ministeren. Og trods min ringe skolegang kan jeg godt se, at der ikke er flertal for det uden Venstre, og derfor vil vi nok også tage imod den fremstrakte hånd og prøve at snakke os frem til: Hvad kan vi gøre yderligere for at grave lidt ned i det i forhold til dem, så også Venstre kan føle sig betrygget i forhold til det her forslag?

Jeg hørte mange gode argumenter for mobilitet og trafiksikkerhed – det er jo også det, vi hylder – i forhold til at give de unge mennesker den her lidt bløde mulighed, hvor der hele tiden bliver bygget noget på og ikke som i dag, hvor man kører 30 km/t., og når man så er 18 år, låner man fars BMW, og så har man altså pludselig 200 hestekræfter til rådighed. Vi tror på, at det er rigtig godt at starte som 15-årig og så bygge lidt på og vænne de unge mennesker til det og give dem et øget ansvar hele tiden, men også øget uddannelse – og også øgede sanktioner, det skal vi ikke glemme.

Så vi håber, at vi får landet det her, så vi til efteråret kan fremsætte et færdigt lovforslag, hvor vi også tilgodeser de 16-årige, så de kan blive lidt mere mobile, end de er i dag.

Tak for det. Der er et par korte bemærkninger. Der står fejlagtigt her, at det er hr. Jakob Sølvhøj, der skal på talerstolen, men jeg går ud fra, at det er hr. Henning Hyllested, der ønsker ordet. Han skal i hvert fald have lov til at få det, hvis han ønsker det. Værsgo.

Nu skal vi jo så have teknikken til at fungere.

Jeg foreslår, at vi tager hr. Karsten Hønge først. Så kommer hr. Henning Hyllested på, når han trykker sig ind.

Værsgo.

Jeg kunne godt tænke mig at spørge hr. Kim Christiansen om, hvad prognoserne er for udviklingen inden for ulykker, hvis de her aldersgrænser for knallerter bliver sat ned. Altså, hvis man ser tilbage på, hvordan det så ud tidligere, er der så noget, der taler imod, at det ikke er det samme mønster, man vil få at se igen, altså en voldsom stigning i antallet af tilskadekomne?

Ordføreren.

Jamen det ved jeg jo i bund og grund lige så lidt om, som hr. Karsten Hønge gør. Men jeg har godt bemærket, at der i den debat, der har været i dag, er rigtig mange dommedagsprofeter og mange spåmænd, som lige nøjagtig ved, hvordan det her kommer til at ende. Sidste gang man havde forsøg med 15-årige, jamen der viste det sig jo, at der skete flere uheld. Så vil jeg sige, at de knallerter, man kunne erhverve sig dengang, jo var i en helt anden sikkerhedsmæssig kategori end dem, vi har i dag. Det er klart, at kommer der flere brugere af noget, stiger også risikoen for ulykker, men set i forhold til antallet, tror jeg ikke på, at det her vil skabe flere ulykker blandt de unge. Det er ikke de unge, der er overrepræsenteret i knallertulykkerne, det er rent faktisk ældre, voksne mænd.

Spørgeren.

Men hvad skulle tale imod, at vi ville se det samme mønster, som vi så fra 1971 til 1980, nemlig at mange flere unge kom til skade? For selv om knallerterne i dag har en bedre sikkerhedsmæssig standard, ændrer det jo ikke på, at det er kombinationen af ungdom og fart, der giver ulykkerne. Så stadig væk: Er der noget som helst, der taler for, at det skulle være anderledes end det mønster, vi allerede har set i 1970'erne? Og i den forstand handler det jo ikke bare om at se fremad, men sådan set bare om at se tilbage på det, vi har haft.

Det andet er: Er der blandt de mennesker, der arbejder med det, nogen som helst fortalere for, at man skal sætte aldersgrænsen ned? Så vidt jeg kan forstå, er det kun knallertproducenter og producenter af proteser til arme og ben, der kan være tilhængere af det her.

Ordføreren.

Først vil jeg sige, at der jo godt kunne være det argument, at dengang – som da jeg erhvervede knallert som 15-årig – var det eneste, man skulle have, et forsikringsbevis. Der var ingen former for uddannelse. Man kørte op til den lokale knallertforhandler og fik en knallert der, og så kørte man op og fik et forsikringsbevis – det gjorde man i øvrigt, efter at man havde fået knallerten.

Forskellen er jo, at der i dag er indbygget i loven en meget, meget højere grad af uddannelse. Og jeg kan ikke lade være med at sige det, men jeg tror, at de unge er blevet lidt klogere – gennem generel oplysning. Så jeg er ikke så betænkelig ved det her. Men der er i hvert fald en væsentlig forskel i form af den uddannelse, de unge mennesker skal have i dag – i forhold til i 1970'erne.

Så er det lykkedes at få maskine og mand til at blive et, og det betyder, at vi kan give ordet til hr. Henning Hyllested.

Tak. Jeg sidder bare her og breder mig, og så havde jeg altså sat mig ved den forkerte plads.

Det er utvivlsomt rigtigt, at knallerter i et eller andet omfang er blevet mere sikre. Vi har fået nogle bedre veje. Der er i det hele taget sket meget på området for færdselssikkerhed. Men jeg tænker bare på: Hvorfor sætte den udvikling over styr ved så at gå, efter min mening, den lidt modsatte vej ved pludselig f.eks. at sænke aldersgrænsen for kørsel på knallert?

Som jeg sagde i min ordførertale, synes jeg, at det er at indkassere en eller anden form for negativ bonus: Nu er det blevet mere sikkert. Vi stiller større krav til uddannelse. Det er fuldkommen rigtigt, men hvorfor så ikke bare holde fast i den gode udvikling, som også hænger sammen med de aldersgrænser, vi indfører? Hvorfor begynde at indkassere, som jeg siger, en negativ bonus, fordi det nu går godt på så mange andre områder?

Så vil jeg lige høre, om ordføreren er enig med mig i, at motorcykler og især knallerter er de farligste køretøjer, vi overhovedet har på vejene.

Ordføreren.

Tak til Henning Hyllested. Jeg kunne ikke narres, selv om hr. Hyllested forsøgte at trykke sig ind som en anden. Det vil jeg lige sige.

Jeg vil mene, at det er farligere at køre på cykel, hvis det endelig er det, det handler om. En cyklist er jo også en sårbar og blød trafikant, og det er endnu farligere at være fodgænger – i hvert fald nogle steder. Jo, man sidder ubeskyttet på en knallert. Selvfølgelig er det et farligt køretøj, og derfor går vi også meget op i at give de unge mennesker noget uddannelse og forklare dem konsekvenserne af, hvad det er, de har med at gøre.

Man kan jo vælge at se på det her, som om vi nu forringer hele trafiksikkerheden med risiko for mange flere tilskadekomne og dræbte unge mennesker. Vi har bare en anden tilgang til det. Ved at gøre det her til et glidende forløb tror vi, at vi får en bedre trafikkultur ind blandt de unge mennesker helt ned til 15-årsalderen. Så giver vi dem løbende lidt mere ansvar, op til de bliver 18 år. Det sætter vi i stedet for, som jeg har været inde på i dag, at de kører 30 km/t. på en knallert. Det er der så ikke ret mange der gør, for de fleste af dem tuner den, og det vil vi også gerne være med til at imødegå med det her forslag.

Spørgeren.

Er det ikke rigtigt, at knallerter er forholdsmæssigt overrepræsenteret i ulykkesstatistikkerne? Hr. Kim Christiansen sagde i sit svar til hr. Karsten Hønge, at det havde man ikke rigtig nogen erfaringer for, og at de danske erfaringer stammede fra for mange år siden. Arh, men der er jo også nogle erfaringer fra f.eks. Østrig og Sverige, hvor det jo gik helt galt, da man slap de yngre årgange løs på knallerter.

Ordføreren.

Jeg har ikke statistikker, der siger, at det her skulle være en helt stor tragedie i andre lande, vi normalt sammenligner os med. Ikke fordi jeg normalt går efter, at vi skal implementere alle EU-direktiver, tværtimod, men der er jo andre partier herinde, som normalt er meget implementeringsklare, og det kan undre mig, at de så har så stor modstand imod det her. Men lad det nu ligge. Det er jo en EU-snak.

Jeg har ikke indtryk af, at der er dårlige erfaringer med det i andre lande. Men det er klart, at når man øger mobiliteten og der kommer flere køretøjer ind i en anden kategori, øger man også risikoen for, at der sker uheld i den pågældende kategori, og det gør man også, hvis man indfører det her for 15-årige, og hvis man senere indfører kørsel på lille motorcykel for 16-årige.

Jeg siger tak til hr. Kim Christiansen, og så går vi videre til den sidste i rækken, nemlig transport- og bygningsministeren.

Tak for det, formand. Nu er det jo sådan, at jeg også havde ordet før frokostpausen, og da kommenterede jeg jo beslutningsforslag nr. B 79, som vi også har været rundt om her i salen. Jeg vil bare gentage, at jeg gerne vil være med til, at vi sætter os rundt om bordet og prøver at tale med eksperter og nogle, der ved noget om det her, for at se, om vi kan finde en eller anden løsning.

Helt overordnet – og det gælder altså både for det her forslag og det, jeg om et øjeblik skal kommentere og sige tak for modtagelsen af, nemlig mit eget lovforslag, L 161 – vil jeg bare sige, at jeg tror, det er nyttigt, hvis vi sammen prøver at tage udgangspunkt i situationen i dag. Jeg tror ikke, det er befordrende, hvis vi skal ud og fortælle befolkningen noget om, at vi har foretaget nogle beslutninger, som hviler på tal fra 1970'erne. Jeg siger bare, at det synes jeg ikke er klogt. Der ville nok også komme få tilhørere til sådan et foredrag. For det må handle om de nye tal, vi har, og derfor skulle vi måske prøve at bruge tiden sammen i stedet for og finde lidt ud af, hvad vi i grunden har af informationer, der kan hjælpe os i den retning, og også se lidt på, hvad andre lande har gjort osv.

Det er sagt i forhold til B 79, og jeg siger stadig væk, som jeg gjorde i mine indledende bemærkninger, at regeringen er positive over for ideen. Vi skal lige prøve at se på nogle forskellige trafikale forhold, også ud fra et trafiksikkerhedsmæssigt synspunkt, og så vender vi tilbage.

Med hensyn til L 161 vil jeg gerne sige tak til ordførerne for den positive modtagelse, lovforslaget har fået her. Jeg kan jo ved en hurtig optælling se, at der er flertal for forslaget, og det vil jeg selvfølgelige gerne sige tak for til dem, der har bidraget til det.

Jeg har lyst til lige at gentage, at formålet med lovforslaget jo primært er at forbedre sikkerheden for unge bilister i trafikken, og det gør vi så ved at foreslå, at der indsættes en bemyndigelse i færdselsloven til at etablere en 3-årig forsøgsordning. Vi får altså en 3-årig forsøgsordning, som giver 17-årige mulighed for at få kørekort, på betingelse af at de, frem til de fylder 18 år, ledsages af en voksen erfaren bilist, når de kører bil.

Jeg kan godt høre, at der er nogle, der taler imod ordningen. Men jeg vil bare sige, at jeg synes, det indimellem også er en god idé at prøve at vise de unge mennesker tillid og sige: Skulle vi nu ikke prøve at se, om den her forsøgsordning virker? Hvis den unge generation lytter, kan jeg godt forstå, hvis den bliver lidt træt. For vi fortæller altid om dengang, vi selv var unge, og hvordan og hvorledes det var, og så mener vi jo nok, at det kan være godt nok til, at man så kan forstå det. Og det synes jeg ikke er en helt rimelig måde at gøre det på. Jeg synes faktisk, vi har en meget voksen ung generation. Vi har nogle, der tager ansvar og forsøger at leve op til ting, de selv drømmer om i deres liv, hvad vi vel også har en forhåbning om at de gør. Så jeg mener bare: Lad os nu passe på, at vi ikke kommer til at skære alle over en kam og ligesom siger, at det er sådan generationen i dag ser ud. Jeg vil godt på et udvalgsmøde være med til at diskutere nogle forhold her. Det skal jeg gerne gøre og også i samråd osv.

Men jeg er bare nødt til at minde om, at i Tyskland har de haft sådan en ordning i en årrække, og der har det altså vist sig, at de unge, der kører med en ledsager det første år, har 22 pct. færre ulykker end dem, der bliver lukket ud i trafikken på egen hånd, efter de har taget kørekortet. Så i forhold til dem, der taler imod det, spørger jeg altså lidt mig selv, hvorfor man mener, at sådan nogle tal ikke kan bruges. Jeg er simpelt hen nødt til at sige, at jeg ikke forstår det. Jeg hører mange, der er positive, men der er jo også nogle, der er negative over for det.

Med lovforslaget ønsker vi også at forbedre mobiliteten for de helt unge trafikanter uden for de større byer, og det gør vi så ved at nedsætte aldersgrænsen for kørekort til lille knallert til 15 år. Nu er det jo ikke noget, vi gør på bar bund. Det er, som om nogle ligesom siger, at vi lige pludselig er kommet i tanke om at gøre det her. Men sådan er det ikke. Lovforslaget blev jo fremsat tilbage i 2011, og så kom der et folketingsvalg, og så blev det pillet af igen. Derfor må jeg bare sige, at jeg synes, vi har forbedret forslaget ved, at der nu er et forældresamtykke i forbindelse med salg eller anden overdragelse af knallerter til unge under 16 år. Der var nogle ordførere, der talte om, hvordan man før i tiden bare kunne gå op og købe sig en knallert og så køre på den. Og ja, det er der jo nogle, der har oplevet, men jeg synes, det er godt, at vi er gået ind og har ændret de her forudsætninger for at få lov til at køre knallert.

Jeg vil også gerne knytte et par bemærkninger til, at der bliver sagt: Vi kan se, at det gik galt dengang med reglen om de 15-årige. Jo, men jeg håber, alle vil anerkende, at hvis man går tilbage til 2011 og ser på den aldersnedsættelse til 15 år, så vedtog Folketinget jo samtidig med det at indføre en række tiltag rettet mod at forbedre de unge knallertkøreres sikkerhed. Uddanelsen til knallertkørsel blev markant forbedret, og der blev indført skærpede sanktioner, bl.a. over for at køre uden førerbevis og køre på en tunet knallert og køre med narko eller alkohol i blodet. Altså, husk nu, at der blev lavet stramninger. Derfor synes jeg, at tiden er inde til, at vi prøver på at give den mulighed og prøver at vise den tillid og prøver at se, hvordan det går.

Der er ingen i befolkningen, der behøver at være nervøs, for herinde i Folketinget ændres love og holdninger jo, så det er ikke sådan, at der ikke kan ske noget, hvis en anden regeringskonstellation får lyst til det.

Jeg synes, vi skal gøre det her. Jeg synes, det er godt tænkt igennem på den rigtige måde, og så handler det altså også om at vise tillid til den unge generation. Det synes jeg er en god idé.

Der er en kort bemærkning fra hr. Rasmus Jarlov.

Jeg har fået en henvendelse fra en borger i Nordsjælland, som spørger, om det er muligt at få en hurtigere implementering, end der er lagt op til her i lovforslaget. For der er lagt op til, at man først fra den 1. januar skal kunne give tilladelse til, at unge går i gang med at erhverve kørekort til knallert. Spørgsmålet er, om der egentlig er nogen grund til det, altså om det ikke kan implementeres hurtigere, således at de kunne gå i gang med at tage kørekortet nu.

Selvfølgelig gælder det jo først, fra de har fået deres kørekort. Jeg vil bare spørge, om der er nogen grund til det, eller man kunne forestille sig, at det blev rykket lidt frem.

Ministeren.

Jamen altså, jeg synes, det er et fornuftigt argument. Det synes jeg sådan set det er. Jeg skal lige have kigget igennem hvordan og hvorledes, men ja, jeg synes, det er et positivt og fornuftigt argument. Jeg vil godt tage imod det og lige prøve at se, om vi kan indføre det i lovforslaget.

Så er det hr. Henning Hyllested.

Ministeren bliver ved med – og det er der rigtig mange andre der har gjort i debatten – at henvise til de gode erfaringer fra Tyskland, men det kræver vel i et eller andet omfang, at det så også er den samme ordning, man gennemfører, som man har gennemført i Tyskland. Det gør man ikke her, i og med at man jo ikke stiller nogen krav til ledsageren. Man siger, det skal være en erfaren ledsager, en erfaren bilist, men det er et noget diffust begreb. Hvad er det at være erfaren? Som sagt kan man godt have haft kørekort i 10 år, uden at man har så meget som en kilometers erfaring i at køre bil. Så jeg synes ikke, det er sådan helt sammenligneligt.

Jeg vil også godt høre, om ministeren ikke har lagt mærke til høringssvaret fra trafikforskerne ved Aalborg Universitet, som jo har gennemgået en hel stribe landes forskellige ordninger. Og det gennemgående der er, at der faktisk stilles større eller mindre krav til ledsagerne. Men deres konklusion ender med at være, at hvis det skulle være rigtig godt for færdselssikkerheden, skulle man egentlig have nogle ordninger, som gjaldt op til 24 år, selvfølgelig gradueret og betinget og efterhånden osv.

Det synes jeg er et rigtig interessant høringssvar, og det var måske en idé at inddrage de erfaringer og ikke bare henvise til Tyskland hele tiden – og så i øvrigt indføre en ordning, som ikke er den tyske, men inddrog alle de erfaringer, man har fra en hel stribe lande, så vi fik et færdselssikkerhedsmæssigt godt resultat ud af det.

Ministeren.

Altså, med et lille blink i øjet, hr. Henning Hyllested, vil jeg sige, at jeg ved en anden lejlighed, når vi diskuterer forskellige lovforslag, vil huske på, hvor meget Enhedslisten ønsker, at vi ikke har ordninger i Danmark, der er anderledes end i resten af EU. Det vil jeg nu alligevel minde mig selv om. Det er jo interessant.

Nå, uden det blink vil jeg sige: Jamen hr. Henning Hyllested, så lad os kigge på, hvad der skal til, for at Enhedslisten vil gå med. Det er klart, at vi ikke kan lave forslaget fundamentalt om, men jeg er en, der altid gerne forhandler og altid gerne forsøger på at få alle om bord, og jeg vil sådan set også gerne have Enhedslisten med. Så har jeg da også en bedre sikkerhed for, at skulle det uheldige ske, at magten skifter i Danmark igen, så er jeg da fri for, at Enhedslisten fremsætter forslag om at lave det om. Så jeg vil sådan set gerne have debatten.

Jeg er bare nødt til sige, at det altså skal bygge på, at vi har tillid. Og jeg må bare sige: Man skal være over 30 år, man skal have kørt bil i 10 år. Hvis hr. Henning Hyllested har problemer med, at det generelt er nok til, at man er en erfaren bilist, så er der jo store dele af færdselsloven, der skal laves om. Så jeg synes, det er godt sådan.

Spørgeren.

Det bliver vi nok ikke enige om, desværre. Det må jeg sige, minister.

Jeg vil sige om spørgsmålet om at lade 15-årige køre på knallert, at det er rigtigt nok, når ministeren henviser til, at der er sket nogle stramninger på området, så derfor kan vi ligesom godt tillade os at nedsætte aldersgrænsen. Det er rigtigt, men hvorfor, om jeg så må sige, ophæve noget af virkningen af den forbedrede trafiksikkerhed. Det er det, som jeg mener regeringen gør ved i L 161 at stille forslag om, at nu kan man køre lille knallert fra det 15. år. Så ophæver man jo de forbedringer, der er sket ved nogle af de tiltag, som også ministeren har redegjort for.

Ministeren.

Men det ved hr. Henning Hyllested jo ikke. Det er noget, hr. Henning Hyllested tror. Og det, jeg foreslår, er også noget, jeg tror. Sandheden er, at vi ikke kan vide det, når vi ikke har prøvet det. Man kunne da godt vende det her om og sige: Vi skærpede alle de her regler. De unge mennesker er blevet rigtig gode til at passe godt på sig selv derude med knallerterne. Det er i hvert fald gået langt bedre, end det gik før. Så kan man jo godt somme tider, hvis nogen viser god adfærd, sige, at så vil vi også vise tillid.

Altså, hvis man øvede sig lidt på det, så kunne det godt være den måde, man så det på. Og det er den måde, jeg ser det på. Jeg kvitterer for, at de unge mennesker opfører sig bedre i trafikken. Jeg vil også være med til at føre en kampagne, og det synes jeg måske hr. Henning Hyllested skulle hjælpe mig med. Så lad os da gøre det, lad os prøve at vise de unge mennesker tillid, og lad os så se, hvad der sker.

Så er det hr. Nikolaj Amstrup.

Mange tak. Jeg synes, det er dejligt at høre, at ministeren er interesseret i at få et bredere grundlag, et bredere flertal i Folketinget for forslaget her, og jeg kunne også forstå, at ministeren var meget interesseret i at få Enhedslisten med og ovenikøbet direkte spurgte hr. Henning Hyllested om, hvad der skulle til. Jeg håber da også, at ministeren er interesseret i at få Alternativet med, så vi kunne få et bredere flertal. Derfor vil jeg gerne på forhånd svare på spørgsmålet om, hvad der skulle til, for at Alternativet kunne gå med til det forslag. Der skulle det til, at forslaget blev delt op i to. Forslaget om forsøgsordningen synes vi er en rigtig, rigtig god ting, som vi meget gerne vil viderebehandle i udvalget, og vi vil gerne tage flere af de tyske erfaringer med ind. Det kunne vi rigtig godt tænke os at være med til at stemme igennem og være en del af et flertal på, hvorimod vi jo desværre ikke kan finde sammen om de 15-årige knallertkørere. Ville ministeren måske genoverveje det at opdele forslaget, når ministeren, som jeg kan høre, er interesseret i at få et bredere flertal?

Ministeren.

Ja, så gør vi det.

Spørgeren.

Mange tak. (Transport- og bygningsministeren (Hans Christian Schmidt) : Velbekomme).

Så siger vi tak til transport- og bygningsministeren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet – og det ser jeg ikke at der er – er forhandlingerne sluttet.

Jeg foreslår, at forslagene henvises til Transport- og Bygningsudvalget. Hvis ikke der er nogen, der gør indsigelse imod det, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.