Tak for det.
Det beslutningsforslag, som vi går i gang med at behandle nu, vil pålægge regeringen at indføre gyldig billedlegitimation ud over pas og kørekort.
Baggrunden er, at forslagsstillerne ikke mener, at det er rimeligt, at borgere, der ikke kan få et kørekort, f.eks.
fordi de har et synshandicap, så altid skal bære rundt på et pas.
Forslagsstillerne henviser bl.a.
til, at lovgivningen mod terrorisme og hvidvaskning af penge betyder, at det er blevet mere og mere nødvendigt at kunne legitimere sig med billedlegitimation.
Konkret bliver det foreslået, at alle borgere får mulighed for at anskaffe sig billedlegitimation, der ligner et kørekort, og til samme pris som et kørekort.
Alternativt ønsker forslagsstillerne, at man mod en rimelig brugerbetaling kan få et billede på sit sundhedskort.
Jeg vil for god ordens skyld sige, at hverken reglerne om pas, kørekort eller sundhedskort hører under mit ressortområde.
Det er derimod justitsministerens og sundheds- og ældreministerens områder.
Så mine bemærkninger til beslutningsforslaget tager afsæt i handicapområdet, som er mit ansvarsområde.
Derfor forholder jeg mig hovedsagelig til, om de borgere med handicap, der ikke kan få et kørekort, i dag har tilstrækkelige muligheder for at have det nødvendige billed-id.
Lad mig starte med at sige, at vi i regeringen – ligesom forslagsstillerne – mener, at det skal være let at anskaffe og anvende billed-id for alle borgere.
Vi mener sådan set også, at prisen skal være rimelig.
Så langt er vi enige.
Men i regeringen er vi ganske enkelt ikke enige med forslagsstillerne i, at f.eks.
borgere med et synshandicap skal have en særlig form for legitimation.
Det vil for mig at se være en uheldig glidebane med sådan en parallelordning for nogle borgere.
Når regeringen på det punkt er uenig med forslagsstillerne, er det bl.a., fordi det allerede i dag er muligt for alle danske statsborgere med et cpr-nummer at få billed-id, nemlig et pas.
Som borger med synshandicap har man derfor som enhver anden borger mulighed for at få billed-id, der kan bruges i alle de situationer, som der bliver henvist til i beslutningsforslaget.
Så en borger med synshandicap er derfor hverken bedre eller dårligere stillet end andre borgere med hensyn til muligheden for at få pas.
Jeg forstår derfor beslutningsforslaget sådan, at synspunktet er, at et pas er upraktisk at medbringe, og at det også er dyrere at anskaffe sig end et kørekort.
Det er selvfølgelig også argumenter, som vi i regeringen har haft med i vores overvejelser om det her beslutningsforslag.
Jeg er helt med på, at passets format som sådan er større end et kørekort, men jeg bliver også nødt til at sige, at jeg ikke mener, at vi skal have en særlig legitimationsform, fordi forslagsstillerne mener, at et pas er upraktisk.
Forslagsstillerne nævner så også et billede på sundhedkortet som en mulighed.
Som jeg var inde på i starten, er det ikke mit ressortområde, men sundheds- og ældreministeren har oplyst, at formålet med sundhedskortet er at dokumentere retten til ydelser efter sundhedsloven, og derfor skal sundhedskortet ikke betragtes som et identifikationskort.
Hvis sundhedskortet skal til at udformes som et identifikationskort med et billede, siger det sig selv, at så er der merudgifter forbundet med det.
Det vil være væsentlig dyrere at fremstille, end det er i dag, hvor der ikke er et billede på.
Så derfor mener vi i regeringen sådan set ikke, at et forslag om et billede på sundhedskortet er hensigtsmæssigt på nuværende tidspunkt.
Men vi vil gerne vise os lydhøre i forhold til at undersøge, om der er en anden vej.
Og en anden generel mulighed findes faktisk på Sundheds- og Ældreministeriets område i dag.
I den forbindelse vil jeg lede opmærksomheden hen på det, der bliver kaldt alkoholkortet.
Det er et kort, som borgere over 16 år allerede i dag har mulighed for at erhverve sig.
Det er et kort, der har til formål, at unge kan legitimere sig i forbindelse med køb af alkohol og tobak, og det indeholder navn, billede og fødselsdato.
Kortet må i dag højst koste 150 kr.
Men anvendelsen af alkoholkortet som generelt billed-id vil så kræve, at der foretages nogle tilpasninger.
Der skal laves nogle nærmere undersøgelser af, hvad det præcis er, der skal til, fordi det bl.a.
omfatter diskussionen af, at kortet skal påføres cpr-nummer, men også andre tilpasninger i forhold til kortets formål og den omfattede personkreds, og hjemmelsgrundlaget skal så lige undersøges.
Så er det også regeringens indstilling, at udstedelsen af sådan et identifikationskort skal ske med fuld brugerfinansiering, og lovforslaget vil så i givet fald på baggrund af behovet for at lave de her nærmere undersøgelser først kunne fremsættes i folketingssamlingen 2016-17.
Men lad os nu se, om kortet efter en samlet vurdering er egnet til formålet.
Det vil vi altså være indstillet på at gå ind og se på for netop at kunne finde en generel løsning, som kan bruges af alle og efter behov.
Så samlet set er det altså regeringens holdning, at den her parallelordning for enkelte befolkningsgrupper, som den er præsenteret i beslutningsforslaget, og som jeg betragter den som, kun vil have en særskilt betydning for en ganske lille gruppe borgere, nemlig de borgere, der hverken kan eller ønsker at erhverve kørekort, og som heller ikke er i besiddelse af et pas.
Her skal man selvfølgelig også huske, at det jo ikke kun er borgere med f.eks.
et synshandicap, som af og til skal bruge et pas som legitimation.
Det gør sig sådan set også gældende for de danskere, som af den ene eller den anden grund har valgt ikke at have et kørekort.
Så lad mig understrege, at det for regeringen er det vigtigste, at alle befolkningsgrupper har adgang til den samme legitimation på de samme betingelser, og det er jo sådan set det, de så allerede har i dag via passet.
Men samtidig vil jeg gerne tilkendegive, at vi vil se på, om der kan tilvejebringes en yderligere legitimationsmulighed, som er åben for alle.
Men som beslutningsforslaget ligger i sin nuværende form i dag, kan vi ikke støtte det – men vi har den anden tilkendegivelse for at finde en løsning på det, der egentlig spørges til.