Fremsat 20-11-2015
1. behandlet/henvist til udvalg 26-01-2016
Beretning afgivet 03-03-2016
Ministerområde:
Social- og Indenrigsministeriet
Beslutningsforslaget indebærer, at det skal være muligt at erhverve gyldig billedlegitimation ud over pas og kørekort, bl.a. af hensyn til borgere med synshandicap. Beslutningsforslaget er en delvis genfremsættelse af B 111 (folketingsåret 2014-15, 1. samling).
Udvalget afgav beretning over beslutningsforslaget og udtaler bl.a.:
Udvalget opfordrer regeringen til at fremsætte lovforslag senest i efteråret 2016, så det sikres, at borgere uden pas eller kørekort kan legitimere sig ved gyldig billedlegitimation. Legitimationen skal være udstedt af en offentlig myndighed og opfylde de nødvendige krav, herunder til datasikkerhed, så kortet godtages de steder, hvor man i dag ikke godtager andre typer af legitimation end pas og kørekort.