Det næste punkt på dagsordenen er:

6) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 1:

Forslag til folketingsbeslutning om bedre behandling af voldtægtsofre.

Af Lisbeth Bech Poulsen (SF) m.fl.

(Fremsættelse 07.10.2015).

Forhandlingen er åbnet. Først justitsministeren, værsgo.

Det må formanden undskylde. Jeg er godt klar over, at Folketinget behandler sager hurtigt i denne tid, men at det sker så hurtigt, var jeg ikke helt forberedt på.

En voldtægt er en frygtelig forbrydelse, der kan have store og langvarige konsekvenser for offeret. Derfor er jeg også meget optaget af at sikre, at voldtægtsofre behandles skånsomt og professionelt fra sagens anmeldelse til sagens afslutning.

Forslagsstillerne vil bl.a. gøre uagtsom voldtægt strafbart, og det rejser efter min opfattelse nogle særdeles principielle spørgsmål. Kriminalisering af uagtsom voldtægt blev behandlet grundigt af Straffelovrådet i en betænkning om seksualforbrydelser fra 2012, hvor det blev frarådet at gøre uagtsom voldtægt strafbart, da flere forhold talte afgørende imod. Straffelovrådet pegede bl.a. på, at selv om uagtsom voldtægt gøres strafbart, vil det ikke ændre på, at anklagemyndigheden vil skulle løfte mange af de samme svære bevistemaer som i dag. Anklagemyndigheden vil f.eks. stadig skulle bevise, at samlejet var tiltvunget ved vold eller trussel om vold. Straffelovrådet peger desuden på, at en kriminalisering af uagtsom voldtægt vil kunne risikere at få den utilsigtede konsekvens, at forhold, der reelt må betegnes som forsætlig voldtægt, i praksis i stedet henføres under en mildere strafbestemmelse om uagtsom voldtægt.

Forslagsstillerne henviser til, at der i Norge, som er det eneste nordiske land, som har kriminaliseret groft uagtsom voldtægt, er sket en stigning i antallet af anmeldelser. Det fremgår også af Straffelovrådets betænkning. Men hvor antallet af anmeldelser af voldtægt var steget i Norge, siden groft uagtsom voldtægt blev kriminaliseret, var antallet af domfældelser i forhold til anmeldelser stadig på samme niveau i Norge som før lovændringen. Erfaringerne fra Norge synes derfor ikke at give et billede af, at det er blevet lettere for anklagemyndigheden at løfte bevisbyrden, sådan som forslagsstillerne ønsker.

En anden vigtig erfaring fra Norge er – det aspekt, jeg var inde på lige før – en tendens til, at sager, der efter dansk ret formentlig kunne straffes som forsætlig voldtægt på grund af karakteren af den udøvede vold eller trussel om vold, bedømmes som groft uagtsom voldtægt i stedet. Det har den betydning, at gerningsmandens straf bliver markant lavere.

Beslutningsforslaget indeholder foruden punktet om uagtsom voldtægt en række forskellige forslag til en anderledes håndtering af sager om voldtægt, f.eks. uddannelseskrav og rådgivning.

Det er ikke svært at fatte sympati for de bevæggrunde, der ligger bag beslutningsforslaget. Vi er formodentlig alle optaget af, at mennesker, der har været udsat for en så forfærdelig forbrydelse, behandles bedst muligt. Det er også baggrunden for, at jeg i september i år har iværksat en større undersøgelse af området, der skal se nærmere på bl.a. nogle af de punkter, som også er nævnt i beslutningsforslaget. Undersøgelsen ser bl.a. nærmere på politiets registreringspraksis, på politiets modtagelse af sager om voldtægt, måden, sagerne bliver efterforsket på, og på udpegelsen af bistandsadvokater i sager om voldtægt. Undersøgelsen baserer sig bl.a. på udenlandske erfaringer, en manuel gennemgang af politikredsenes sager på området og ikke mindst på de erfaringer, som jeg fik med mig fra et møde med en række relevante aktører på området.

På mødet, som blev afholdt i slutningen af september, deltog både regionale voldtægtscentre, offerrådgivninger, bistandsadvokater og andre, der i kraft af deres funktion har kontakt til ofre for voldtægt. Det var udbytterigt for mig at høre, hvilke erfaringer de har gjort sig i deres arbejde, og hvilke udviklinger de har set på området. De inputs, jeg fik i den forbindelse, har haft betydning for, hvordan vi har tilrettelagt det videre arbejde med undersøgelsen, herunder sagsgennemgangen i politikredsene.

Som led i indsatsen mod voldtægt mener jeg derudover, at det er vigtigt, at vi som samfund straffer gerningsmanden på en måde, som tydeligt placerer ansvaret, hvor det hører hjemme, og som markerer, hvor alvorlig krænkelsen er. Det gør vi ikke i tilstrækkelig grad i dag. Det er baggrunden for, at jeg tidligere på måneden har sendt et lovforslag i høring, hvor der lægges op til gennemgående at forhøje strafniveauet i voldtægtssager med et år.

Som jeg indledningsvis sagde, ligger det mig meget på sinde, at vi gør, hvad vi kan, for at sikre, at ofre for voldtægt behandles på en god og ordentlig måde. Jeg er af samme årsag også meget optaget af, at de initiativer, vi iværksætter, opfylder de faktiske behov på området. Det er afgørende for mig, at vi træffer beslutningen på et så oplyst grundlag som muligt. Derfor er det også min opfattelse, at vi bør afvente resultatet af undersøgelsen, som vil være afsluttet i starten af 2016.

Regeringen støtter derfor fuldt ud den del af beslutningsforslagets intentioner, men kan af de årsager, som jeg har peget på, ikke støtte forslaget. Tak.

Tak til ministeren. Og så er det fru Lisbeth Bech Poulsen, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Jeg takker for de pæne ord. Det er en genfremsættelse af et beslutningsforslag, og det er jo også en diskussion, vi har haft i flere år. Ministeren var jo rigtigt nok ude med en melding tidligere, hvilket fik en række organisationer til at skrive et åbent brev til ministeren, som han selvfølgelig har set, hvor de skriver:

»Vi hilser din udmelding om, at du sætter retfærdighed og retsfølelse helt centralt i dit virke som justitsminister, meget velkommen. Men et smalt fokus på straframme og længde, specifikt i forhold til voldtægtsforbrydelser, løser ikke problemerne. De stikker langt dybere og kræver et bredere perspektiv.«

En af deres pointer er noget, som også har været diskuteret meget og har været dækket i medierne, nemlig at der er utrolig mange voldtægtssager, der slet ikke bliver anmeldt. Vi har også diskussionen om undersøgelsesnumre og henlæggelser osv. og om hele kulturen, og at der er så stor forskel på, hvad der sker i de forskellige politikredse.

Jeg hører også ministeren sige, at det ikke kun handler om højere strafferammer – for hvis sagerne ikke kommer for retten, så hjælper det i hvert fald ikke noget – men at det også handler om at få ændret en kultur og få en ensartet praksis og sikre mere hjælp, samtidig med at retssikkerheden for de anklagede selvfølgelig sikres. Og det er det, jeg egentlig gerne vil have bekræftet.

Tak. Ministeren.

Det er jeg fuldstændig enig i alt sammen. Og det er jo også derfor, at jeg sådan lidt mod min regerings natur prøver på at omfavne beslutningsforslaget. Vi har en reel uenighed omkring uagtsom voldtægt, og det er, hvad det er. Alt det resterende har jeg principielt sympati for, og jeg håber, at det 360-graderseftersyn, regeringen har iværksat på området, netop kan resultere i, at vi i fællesskab i Folketinget kan finde sammen om at indføre regler på området, som kan understøtte de hensyn, som fru Lisbeth Bech Poulsen berettiget har peget på.

Tak til ministeren, og så er det ordføreren for Socialdemokraterne, fru Trine Bramsen. Værsgo.

Med beslutningsforslaget her pålægges regeringen i indeværende folketingssamling at fremsætte forslag om ændring af straffeloven og tage række nye initiativer, der vil forbedre vilkårene for voldtægtsofre.

Vi diskuterede også forslaget i foråret, hvor den daværende regering igangsatte et arbejde vedrørende muligheder for forbedringer på området, herunder et bedre datagrundlag, og vi har noteret os, at justitsministeren har fulgt op på det arbejde og igangsat yderligere undersøgelser.

For det er naturligvis en forudsætning for at kunne forbedre, at man kender problemerne og deres årsag. Og der er nu et vidensgrundlag, som det giver rigtig god mening at handle på, for nu ved vi rent faktisk, hvor problemerne ligger.

I Socialdemokratiet ser vi med stor bekymring på, at alt for mange udsættes for det massive overgreb, som en voldtægt er. Alle, der kender en, der har været udsat for denne ugerning, ved, hvor indgribende det er; ikke bare i gerningsøjeblikket, men også langt, langt ind i fremtiden.

Derfor giver vi også vores støtte til at forbedre forebyggelsen af voldtægter. Vi giver vores støtte til voldtægtsofrene og til politiets muligheder for at retsforfølge de skyldige, og vi giver også vores støtte til domstolenes straffemuligheder, dog ikke i forhold til den del af det, der handler om uagtsom voldtægt. Enten begår man en voldtægt, eller også gør man ikke, så vi vil gerne se på den del, der handler om at forbedre mulighederne for at stille dem, der har begået voldtægten, til ansvar, og forbedre domstolenes muligheder for at retsforfølge dem.

Men hos os Socialdemokrater er det altså sådan, at enten begår man en voldtægt, eller også gør man ikke. Så hvis vi kan få diskuteret den del ud, vil Socialdemokraterne gerne støtte det foreliggende beslutningsforslag, men ikke med den ordlyd, som det har her.

Tak til ordføreren. Så er det fru Lisbeth Bech Poulsen, kort bemærkning. Værsgo.

Tak. Jeg synes selvfølgelig, det er helt fair at være for dele af beslutningsforslaget og imod den del, der handler om uagtsom voldtægt. Det var den samme diskussion, der var i foråret, og jeg synes, det er helt fair, at man er imod den del.

Men jeg synes, fru Trine Bramsen får det til at lyde, som om hensigten med SF's forslag er at dømme nogen, der ikke har begået voldtægt. Og det synes jeg ikke er i orden. Det handler jo om, at vi har set nogle sager, hvor en person har sagt: Jamen jeg ville ikke voldtage hende. Jeg kom bare gående ned ad gaden, der stod damen, jeg hev hende i håret ind i en gyde og voldtog hende, men det var ikke min hensigt. Fru Trine Bramsen har jo været i det her længere tid end jeg og har jo hørt nogle af de her historier omtalt rigtig mange gange i medierne. Der er jo sager og har været sager, hvor der ikke har været bevis på vold, f.eks. fordi vedkommende har været sanseløst beruset. Så kan vi ikke bare have en rimelig diskussion om det her.

Tak. Fru Trine Bramsen.

Nej, jeg mener helt ærligt, at den forklaring er helt uforståelig. Hvis man ikke havde til hensigt at voldtage – altså, enten voldtager man, eller også gør man ikke. Man kan ikke lægge sig midt imellem og sige, at man kom til at voldtage. Så jeg forstår ganske enkelt ikke den argumentation.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak. Så er det den næste ordfører, hr. Peter Kofod Poulsen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Det er et forslag, hvis intention jeg kun kan have den allerstørste sympati for. Ingen kan vel være i tvivl om, at voldtægt er en af de mest forfærdelige forbrydelser, der overhovedet kan begås, et frygteligt overgreb mod et andet menneske. Det skal der selvfølgelig sættes massivt ind imod.

Der er mange gode intentioner i det her forslag, bedre forhold for ofre, efteruddannelse, analyse af sagsbehandling, rådgivning af ofre, øgede krav om politiets kommunikation med ofre, bedre statistik osv., men der er også noget i det her forslag, som vi ikke er helt vilde med, og det er punkt 6, kriminalisering af uagtsom voldtægt, som vi mener skaber en form for gråzone i de her sager, og det er vi som udgangspunkt ikke særlig begejstrede for.

Jeg noterer mig, at ministeren er i gang med et større arbejde. Det har vi tænkt os at afvente. Vi vil meget gerne være med til at kigge på det her område. Det har høj prioritet for Dansk Folkeparti også at kigge på strafferammerne. Derfor er det positivt, at det også er et af de elementer, som ministeren agter at rejse. Tak.

Tak. Fru Lisbeth Bech Poulsen, værsgo.

Tak for kommentarerne. Jeg er bare nysgerrig efter at høre, hvad der har ændret sig i forhold til i foråret, hvor hr. Peter Kofod Poulsens kollega var meget positiv over for det her forslag. Der har trods alt endda været en proces om det efterfølgende.

Og så er der det her med, at vi skal afvente noget arbejde – det er jo rigtig godt, hvis man aldrig har undersøgt et område før, men det er noget, vi har diskuteret i årevis. Så jeg vil bare høre, hvad der har ændret sig, siden ordførerens kollega holdt den tale på vegne af partiet i foråret.

Værsgo til ordføreren.

Sidst vi havde diskussionen om det her forslag, havde Dansk Folkeparti den allerstørste sympati for forslaget, og det har vi sådan set stadig væk. Det er jo derfor, vi glæder os over, at regeringen nu endelig er i gang med at se på det her område, og det er et arbejde, som vi glæder os til at bidrage til.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Britt Bager, Venstre. Værsgo.

Tak for det, formand. Der er ingen tvivl om, at voldtægt er en af de mest forfærdelige forbrydelser, der ofte har store og langvarige konsekvenser for offeret. Derfor er det klart, at vi skal gøre, hvad vi kan, for at offeret får den mest skånsomme, professionelle og hensigtsmæssige behandling. Baggrunden for SF's forslag er, at den politiske debat alt for ofte drejer sig om gerningsmanden, om straf og om retfærdighed. Med dette forslag ønsker SF derfor at sikre bedre fokus på ofrene.

I Venstre er vi meget enige i, at der i langt højere grad bør sættes fokus på ofrene i straffesager. SF foreslår med dette forslag en række initiativer, der samlet set vil være med til at sikre en bedre behandling af og et større hensyn til ofrene for voldtægt. Det foreslås bl.a., at der skal sættes ind med bedre uddannelse af det personale og de myndigheder, der er i kontakt med offeret. Det foreslås ligeledes, at der i højere grad skal afsættes midler, der sikrer, at voldtægtsofre kan få ret til rådgivning og samtalehjælp. På linje med SF synes Venstre, at der bør tages særlige hensyn til ofrene for voldtægt. De personer, der udsættes for en så krænkende forbrydelse, som voldtægt er, skal føle sig trygge ved at henvende sig til myndighederne, og de skal sikres de bedste forudsætninger for at bearbejde overgrebet. Derfor kan vi også støtte flere af de initiativer, der foreslås.

Men helt grundlæggende mener vi ikke, at det er noget, man skal lovgive om. Det springende punkt i det her forslag og det, som er afgørende for, at vi i Venstre ikke kan bakke forslaget op, er, at SF foreslår at kriminalisere uagtsom voldtægt. Både ministeren og de foregående partiers ordførere har nævnt Straffelovrådets indgående behandling af spørgsmålet om kriminalisering af uagtsom voldtægt. Da det her er jo er en genfremsættelse, kender SF godt Venstres holdning, nemlig at vi støtter os til Straffelovrådets indstilling og dermed er imod at gøre uagtsom voldtægt strafbar. Konklusionen på Straffelovrådets betænkning om seksualforbrydelser i 2012 er nemlig den, at rådet ikke mener, at der er et reelt behov for kriminalisering af uagtsom voldtægt. Desuden påpeges der en række forhold, herunder retssikkerhedsmæssige forhold, der taler imod kriminalisering af uagtsom voldtægt.

I Venstre mener vi, at kriminalisering af uagtsom voldtægt vil have flere uhensigtsmæssige konsekvenser. For at det her ikke skal blive en lang gentagelse vil jeg blot tilslutte mig de bemærkninger om uhensigtsmæssige konsekvenser, som både ministeren og de foregående ordførere har nævnt.

På mange punkter er det her et rigtig fint forslag. Vi kan alle blive enige om, at ofrene for så krænkende en forbrydelse, som voldtægt er, skal tilbydes den bedst mulige behandling. Venstre kan naturligvis godt tilslutte sig, at voldtægtsofre skal behandles ordentligt og professionelt, fra sagen anmeldes, til sagen er afsluttet. Og derfor er vi også positive over for flere af forslagets initiativer. Når vi ikke stemmer for forslaget i dag, er der to overordnede grunde til det. Det her er et meget alvorligt emne, og derfor skal vi træffe beslutninger på et oplyst grundlag. Det kan først ske, når vi har set resultatet af Justitsministeriets igangværende undersøgelse om voldtægt. Og jeg noterer mig, at justitsministeren siger, at den allerede er færdig i starten af 2016, så vi afventer den undersøgelse. Desuden er vi som flere gange tidligere nævnt imod uagtsom voldtægt.

På vegne af De Konservative skal jeg meddele, at de heller ikke kan støtte forslaget. Tak.

Tak til Venstres ordfører. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så er det fru Pernille Skipper, Enhedslisten. Værsgo.

Jeg vil gerne starte, som der også er flere andre ordførere, der har gjort, med at rose SF for igen at tage problematikken med voldtægtsofre op. Det er jo en fuldstændig genfremsættelse af et tidligere beslutningsforslag, som vi har behandlet her i Folketingssalen, men det bliver det ikke dårligere af, absolut ikke.

Vi har hørt alt for mange historier om kvinder, der bliver taget dårligt imod hos politiet, og om den skyld og skam, det kan føre med sig, når man anmelder en voldtægt, både fra det omkringliggende samfund, men desværre også fra det politi, som skal hjælpe ofrene, og som burde stå på deres side. Opfattelsen af voldtægt i vores samfund i dag er for mig at se stadig væk oldnordisk, og man påfører indirekte kvinder alt for meget skyldfølelse.

Vi ser også, hvordan alt for mange sager bliver henlagt i forhold til andre former for forbrydelser, og hvor få voldtægtssager der egentlig nogen sinde når at blive pådømt ved retten, altså nogen sinde kommer for en dommer, også i forhold til andre forbrydelser. Det er uacceptabelt. Vi har behov for en holdningsændring hos politiet, men bestemt også en holdningsændring i samfundet generelt. Det her er også et strukturelt problem, det er også et ligestillingsproblem, og det skal vi også erkende. Så stor ros til SF for at holde fast i fokus. Det vil vi meget gerne være med til.

Der er flere ting i det her beslutningsforslag, som vi kan genkende fra os selv i Enhedslisten. Den vagtordning, SF foreslår, er også noget, vi i Enhedslisten har foreslået flere gange, altså at man som offer simpelt hen skal have en bistandsadvokat med sig, når man bliver afhørt første gang. Efteruddannelse til politiet er også noget, vi har talt om mange gange. Rådgivning og ikke mindst de forbedrede statistikker er jo også noget, som kvindeorganisationer og menneskerettighedsorganisationer råber højt om. Så det kan vi kun støtte op om. I Enhedslisten har vi også et ønske om at få en særlig gruppe af uddannede polititjenestemænd, altså at det her bliver overladt til en særlig enhed, fordi der er så mange problemer med området.

Desværre kan vi ikke stemme for beslutningsforslaget, og det kan vi ikke på grund af det, som andre ordførere også har nævnt, vedrørende uagtsom voldtægt. Det er ikke noget, som vi synes er helt på Månen at foreslå for at sige det med lægmandstermer. Det er også en diskussion, vi har haft i vores parti, og som vi har forskellige holdninger til, og det er ikke en nem beslutning at tage, om det er en god eller en dårlig idé at kriminalisere uagtsom voldtægt. Der kan være ting, der taler både for og imod.

For os i Enhedslisten er der to afgørende argumenter for, at vi ender med at være imod en kriminalisering af uagtsom voldtægt. Det ene er, som ministeren også påpegede, at der har været erfaringer fra Norge, som tyder på, at mennesker, som i dag bliver dømt for forsætlig voldtægt, kun bliver dømt for uagtsom voldtægt, og det synes vi ville være en rigtig skidt udvikling. Det andet og måske endda vigtigste er, at hvis man begynder at kriminalisere uagtsom voldtægt, indebærer det jo, at man skal vurdere rent juridisk, hvad en gerningsperson burde have indset på grund af omstændighederne. Vi er bekymrede for, at det kan flytte endnu mere fokus over på offerets opførsel og påklædning og i øvrigt dermed skubbe til den her påførelse af skyld og skam, som der desværre allerede er i dag mod ofre.

Samtidig er der sket en praksisændring. Det er rigtigt, at der tidligere har været nogle groteske eksempler på voldtægter, hvor gerningspersoner er gået fri. Jeg husker selv en dom, hvor en mand blev frifundet, fordi han påstod, han ikke forstod det polske ord for nej – det er nie – og derfor blev han frifundet. Jeg husker også andre meget forfærdelige historier. Men der er sket en praksisændring i Højesteret, som betyder, at hvis omstændighederne helt klart indikerer en psykisk tvang eller indirekte trusler, så er der tale om voldtægt og også forsætlig voldtægt. Så det sker ikke længere, kan man sige, heldigvis.

Vi ville utrolig gerne stemme for stort set hele det her lovforslag, men på grund af kriminalisering af uagtsom voldtægt, kan vi ikke. Men vi vil meget gerne samarbejde med SF om alle de andre gode forslag, som vi er meget enige i.

Tak til fru Pernille Skipper. Så er det hr. Henrik Dahl, Liberal Alliance. Værsgo.

Den vurdering af voldtægtsforbrydelsens alvor, som beslutningsforslaget beskriver, er Liberal Alliance naturligvis enig i. Vi er også enige i den vurdering af vigtigheden, der bliver beskrevet, af at beskytte og hjælpe ofrene for den her meget, meget alvorlige type forbrydelse.

Til gengæld kan vi i Liberal Alliance så også tilslutte os den kritik, der allerede – ovenikøbet enstemmigt, så vidt jeg kan høre – er blevet fremsat af forslagets punkt 6, og derfor kan vi ikke støtte forslaget.

Men vi vil opfordre SF til at gå positivt ind i det arbejde, som regeringen allerede har iværksat. Vi mener det alvorligt, når vi siger, at her er der jo virkelig mulighed for, at folkestyret kan vise sig fra sin meget gode og samarbejdende side for at finde nogle gode løsninger, som også tilgodeser hensynet til ofrene, samtidig med at man undgår de problemer, der er med begrebet om uagtsom voldtægt.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Josephine Fock, Alternativet. Værsgo.

Tak for det. Formålet med beslutningsforslaget er at sikre en bedre behandling af voldtægtsofre, og det er et formål, som vi i Alternativet kun kan støtte fuldt op om.

Så har jeg lyst til lige at læse lidt statistik op. Det kan jo være lidt kedeligt, men det er nogle markante tal. Det Kriminalpræventive Råd vurderer, at der begås op mod 2.000 voldtægter årligt. Amnesty vurderer, at der faktisk er mere end 3.000. Ifølge Det Kriminalpræventive Råd modtager politiet hvert år 350-450 anmeldelser om voldtægt, og ved knap 75 pct. af de her anmeldelser bliver der sigtet en person. Men 81 pct. af alle anmeldelser ender uden en domfældelse. Der er ca. 60 personer om året, der bliver kendt skyldige. Derudover mener en ud af syv danskere faktisk, at kvinderne selv bærer skylden, hvis de er gået med hjem med gerningsmanden.

Det vidner om, at der er et stort behov for at gøre tingene bedre på det her område, og her synes vi, at SF i deres beslutningsforslag har formået at komme godt rundt omkring de forskellige aspekter af retssystemet. Vi skal have skabt et bedre retssystem, hvor voldtægtsofferet mødes med forståelse og respekt. Sager, hvor offeret og gerningsmanden har mødt hinanden forud for voldtægt, har en særlig risiko for at blive henlagt, og det er, på trods af at 72 pct. af de kvinder, der anmelder parvoldtægt, faktisk har fysiske skader efter voldtægt. 66 pct. af de sager, hvor kvinder anmelder kontaktvoldtægt – det er altså der, hvor man, i gåseøjne, kender sin voldtægtsmand – og også har fysiske skader, bliver også henlagt. Så der er i høj grad behov for, at vi får rettet op på det her system, og det er det, vi også ser ligger i SF's forslag.

Så kommer vi til det, der har været diskuteret heroppe: kriminalisering af uagtsom voldtægt. Det bakker vi også op om. Jeg synes, det er vigtigt at holde sig for øje her, at uagtsom voldtægt jo ikke handler om, at man flytter bevisbyrden. I sager om uagtsom voldtægt er det stadig væk anklagemyndigheden, der skal bevise, at gerningsmanden burde have vidst, at han gjorde noget, der var forkert. Det er en svær bevisbyrde at løfte, men det vil kunne løftes i de sager, hvor det f.eks. har drejet sig om en julefrokost, hvor en kvinde er blevet voldtaget af fem mænd og hun enten var så beruset, at hun ikke evnede at sige fra, eller blev fuldstændig paralyseret, så hun ikke kunne eller turde sige fra. Det er de sager, vi snakker om. Vi snakker også om de sager, hvor en mand trækker en kvinde ind fra gaden i en baggård og hun fryser fuldstændig fast og ikke evner at sige aktivt fra. Derfor synes vi, det er vigtigt at hæfte sig ved, at bevisbyrden jo ikke flyttes. Jeg synes, at nogle af de ordførere, der har været heroppe, ligesom får sagt, at det så bliver lettere at dømme en. Nej, det gør det ikke, for det er en sindssyg svær bevisbyrde at løfte, at en mand burde have vidst, at han gjorde noget forkert.

Det, som vi også tror at en uagtsom voldtægtsparagraf kan hjælpe til, er, at der vil komme en tiltrængt drøftelse af den seksualmoral, vi har. Vi vurderer, at det vil have en præventiv virkning. Vi vurderer, at der vil være flere kvinder, der tør anmelde en voldtægt. Og igen synes jeg, det er vigtigt at hæfte sig ved, at bevisbyrden altså ikke bliver flyttet over på gerningsmanden.

Med de ord vil Alternativet bakke op om hele forslaget som sådan, og vi glæder os til at diskutere det videre i udvalgsbehandlingen.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra fru Pernille Skipper. Værsgo.

Jeg studser lidt over ordførerens tale, og det er ikke, fordi jeg ikke har al respekt for, at Alternativet er kommet frem til ønsket om at kriminalisere uagtsom voldtægt. Jeg har faktisk stor forståelse for, at man ender der i sin argumentation. Så det er bestemt ikke for at klandre ordføreren for konklusionen, for jeg synes, den er fair. Vi kunne være kommet frem til det samme i vores parti, hvis jeg skal være ærlig.

At eksemplet, hvor en person trækker et offer ind i en gyde, og hvor offeret så ikke tør at sige fra, fordi offeret er paralyseret, ikke i dag skulle statuere forsætlig voldtægt, skurrer i mine ører. Det er jo sådan, at Højesteret meget klart har sagt, at det, der hedder eventualitetsforsættet, også gælder, og det vil sige, at hvis omstændighederne er sådan, at gerningspersonen burde have indset, at det virkede truende, er der også tale om forsætlig voldtægt.

Så kunne ordføreren ikke blot bekræfte, at det eksempel også i dag ville blive straffet som ved forsætlig voldtægt?

Tak. Værsgo til ordføreren.

Tak for det. Det er jeg fuldstændig enig i. I virkeligheden behøver vi ikke lave den nuværende lovgivning om, for det, der foregår i de her eksempler, kan godt straffes i dag, men det bliver det bare ikke. Og ved at indføre en paragraf med uagtsom voldtægt sender vi et signal om, at det er vigtigt at være helt sikker på, at den seksuelle gerning, man nu udfører, er accepteret af den, man har en seksuel aktivitet med.

Så jeg anerkender fuldstændig, at det her kan ske i dag, men grunden til, at vi støtter det her forslag, er, at de der sager desværre er sager, som ofte ikke fører frem til en dom til gerningsmanden. Og ved at indføre den her paragraf vil vi gerne sende et signal om, at uagtsom voldtægt, altså at man burde have vidst bedre, bliver kriminaliseret.

Tak. Fru Pernille Skipper.

Det synes jeg er spændende. Altså, vi har i vores parti forsøgt at dykke meget i det, og det er jo rigtigt nok, at de eksempler på sager findes, men de er gamle. Og der er en meget klar praksis nu, der hedder, at der kan ligge en underliggende trussel i omstændighederne, og det betyder, at man dermed dømmes for forsætlig voldtægt.

Jeg er fuldstændig enig i, at der er for få sager, der når domstolene. alt for mange sager bliver henlagt, der er for få, der anmelder; det er virkelig et problem. Men hvis Alternativet har eksempler på nyere sager efter den her praksisændring, hvor det stadig væk sker, altså hvor landsretter og byretter ikke følger Højesterets meget klare praksis, vil vi meget gerne se dem, for det er selvfølgelig anledning til, at vi så skal genoverveje vores egen holdning.

Tak. Værsgo til ordføreren.

Tak for det. Det ser jeg mest som en bemærkning, og den er jeg selvfølgelig positivt stemt over for, og jeg hører jo også, at vi alle sammen her i salen i virkeligheden har en interesse i, at vi får løst de her problemstillinger.

Igen vil jeg sige, at vi ser den her paragraf som en vej til at komme hurtigere frem til det mål, alle i virkeligheden gerne vil nå, nemlig at de her sager bliver anmeldt, at de bliver taget alvorligt af politiet, og at de kommer frem til en rettergang og en eventuel domfældelse, hvis man kan løfte bevisbyrden. Og igen, som jeg sagde før i min ordførertale, er det vigtigt for mig at understrege, at bevisbyrden jo ikke bliver flyttet; det er stadig væk anklagemyndigheden, der skal kunne bevise, at den pågældende gerningsmand burde have vidst bedre, og vi er af den overbevisning, at der, hvis man indfører en sådan en paragraf, vil komme en mere positiv udvikling i de rigtig dårlige statistikker, der desværre er på voldtægtsområdet.

Tak til ordføreren. Så er det fru Sofie Carsten Nielsen, Radikale Venstre. Værsgo.

Tak for det. Også i Radikale Venstre har vi meget stor sympati for forslaget. Det er helt generelt svært at være imod at ville gøre mere. Det var SR-regeringen, der satte gang i arbejdet med at forberede et bedre lov- og datagrundlag, sådan at vi i højere grad netop kan støtte ofre for en så horribel forbrydelse, som voldtægt er.

Jeg må også sige, at vi i Radikale Venstre er rigtig glade for, at ministeren tilsyneladende er i fuld gang med at følge op på dette arbejde. Der er bestemt mange ting, som jeg er uenig med justitsministeren i, men lige på det her område har jeg faktisk en ret god fornemmelse af, at justitsministeren agter at gøre noget ved det, og at det ikke alene handler om retsfølelse og strafferamme, men i mindst lige så høj grad om forebyggelse, bedre datagrundlag, bedre opfølgende hjælp, uddannelse af politi og personale, at kulturforandringerne fortsætter, sådan at vi kan få en bedre behandling af voldtægtsofre.

Så derfor hælder jeg som andre mest til at afvente justitsministerens arbejde. Jeg ville være rigtig glad, hvis justitsministeren kunne give os en lidt mere klar indikation af, hvornår arbejdet forventes færdigt, ligesom jeg forventer, at justitsministeren i god tid vil inddrage alle ordførere i den ret brede samarbejdende ånd, der er på det her område, så vi kan få en bred og en grundig behandling af lovforbedringerne og netop sikre en bedre behandling af voldtægtsofre.

Under alle omstændigheder har jeg det ligesom nogle af de tidligere ordførere, bl.a. Enhedslistens, altså at jeg ikke kan støtte punktet om uagtsom voldtægt i det her beslutningsforslag. Hvis man begår voldtægt, skal man dømmes for voldtægt, uanset hvilken opfattelse man selv har af den forbrydelse, man har begået. Selv om jeg også har stor sympati for Alternativets ordførers begrundelser, synes jeg ikke, at signallovgivning er noget, vi skal benytte os af. Lovgivningen skal virke, men vi skal da bestemt signalere, at der er behov for de her helt grundlæggende kulturforandringer, og det er det, jeg forventer at justitsministeren vil følge op på.

Tak til ordføreren. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, fru Lisbeth Bech Poulsen, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Vi lever jo i år 2015, og det kan man tit godt mærke. Vi lever vores liv, nogenlunde som vi gerne vil. Men en gang imellem tænker man, hvad for et årti eller århundrede, man er i, når man i debatten kan høre nogle sige: Du er selv ude om det, hvis du har det og det tøj på, hvis du går alene ned ad en mørk gyde midt om natten, hvis du har flirtet med vedkommende. Og der blev et ramaskrig, da en 16-årig debattør skrev et idiotisk læserbrev. Men det, jeg næsten er mere bekymret over, er, at hver syvende dansker mener, at det kan være offerets egen skyld.

Så det her er en diskussion om en kulturændring. Vi kan meget herindefra, men vi kan ikke det hele, og det er jo lige så meget for at holde gang i den debat, der handler om, at i Danmark i år 2015 er der kun en, der har skyld i en voldtægtssag, og det er den, der begår voldtægten. Jeg tror, det kommer til at tage noget tid endnu, men hver gang vi har de her diskussioner, tror jeg, vi kommer et skridt nærmere i retning af at leve og at ville leve i et land, hvor der er ligestilling, og hvor man ikke skal komme med moralske vurderinger af, hvordan folk opfører sig.

Jeg vil gerne takke alle partierne for en, synes jeg, meget ordentlig behandling af det her. Jeg vidste jo godt, at specielt det ene punkt om uagtsom voldtægt ville blive omdrejningspunktet. Det var det også, da beslutningsforslaget blev fremsat i foråret. Jeg vil også godt takke ministeren for at behandle det meget seriøst.

Grunden til, at jeg har genfremsat det, er, at der har været en diskussion foranlediget af forskellige mediehistorier, hvor jeg og mange andre indgik i den offentlige debat. Og så begyndte jeg at få tilsendt historier fra kvinder – der er jo også mænd, der bliver voldtaget, men hovedsagelig fra kvinder – og de fortalte fuldstændig rystende historier. Mange af dem havde ikke anmeldt det, fordi de var flove og skammede sig. Nogle havde anmeldt det, men man kunne ikke løfte bevisbyrden, så sagerne blev henlagt. En af dem, som har skrevet til mig, og som jeg har lovet anonymitet, var blevet voldtaget af en af hendes daværende kærestes venner og var så flov, at hun ikke anmeldte det. Senere gik hun ned med stress, fik ptsd, tabte alt håret og blev hjemløs. Det er altså helt forfærdeligt at høre nogle af de historier om, hvordan et overgreb kan være et overgreb for resten af livet for nogle af de her mennesker.

Når vi igen har det punkt med om uagtsom voldtægt, som der har været mest diskussion om i dag, så handler det jo ikke om, at jeg på nogen måde vil svække nogens retssikkerhed. Jeg har også en far og brødre og fætre og mandlige venner og mandlige kolleger, og jeg ville aldrig foreslå noget, som ville svække deres eller andres retssikkerhed. Det har aldrig været intentionen med det her lovforslag. Selvfølgelig skal bevisbyrden løftes, og vi ved godt, at det i mange af de her sager er svært at løfte bevisbyrden, og derfor vil der jo aldrig være en et hundrede procent domfældelse, det tror jeg vi må sige til os selv.

Ifølge Amnesty bliver over halvdelen af de sager, hvor politiet har sigtet en gerningsmand, henlagt, herunder også sager, hvor offeret har fysiske skader på kroppen.

Jeg håber meget, at alle de partier, der i dag er kommet med positive tilkendegivelser på alle områderne undtagen et, også vil bakke op, hvis jeg får lov til at tage det ene punkt ud af beslutningsforslaget. For jeg mener stadig væk, at det er Folketingets rolle at træffe sådan nogle beslutninger.

Jeg vil gerne udtrykke fuld anerkendelse til justitsministeren for, at han tager det arbejde et skridt videre, men det her er jo nogle overskrifter, og så kan man efterfølgende fylde det i, man har et datagrundlag for.

Jeg hører i hvert fald fra partierne, at der ikke er nogen, der er uenige i, at der skal være bedre rådgivning, at der skal være krav om bedre uddannelse af de politifolk, som ikke har fået undervisning i, hvordan man skal håndtere det her, at der skal være bedre statistik på området, og at de afhøringsmetoder, der er, skal forbedres. Så det vil jeg håbe meget på og også tale med udvalget om.

Jeg håber, det er noget, vi kan blive ved med at diskutere, og jeg synes, at alle partierne har håndteret den her diskussion meget alvorligt.

Jeg anerkender også, at ministeren vil øge strafferammen, det er ministeren i sin gode ret til. Jeg opponerer egentlig heller ikke imod det, men jeg mener bare, og det synes jeg også mange organisationer har sagt, at det er én ting, men at vi også har brug for, at der er mange flere, der overhovedet anmelder reelle voldtægter, og at vi får et retssystem og et politisystem, der bedre kan håndtere det.

For det er ikke værdigt og ikke retssikkerhedsmæssigt i orden for ofrene, at så mange føler, at de ikke engang tør eller kan anmelde, eller at nogle af dem visse steder desværre også bliver spurgt: Hvad havde du på? Hvorfor var du ude?

Mange tak for den seriøse diskussion af det her område, og jeg ser også frem til den videre diskussion og håber, at vi i fællesskab og bredt – jeg tror, alle er indstillet på at gøre noget ved det her – kan finde nogle løsninger. Tak.

Tak til ordføreren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet. Så er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, er det vedtaget.

Det er vedtaget.