Stormen i 1999 ramte hårdest i Vadehavsområdet. Finder ministeren det betryggende, at der ikke er regnet på konsekvenserne for depotet, hvis en allerede indtruffet og meget voldsom storm havde haft en mere nordlig passage, jf. besvarelsen af alm. del - spørgsmål 114: ”Det er således kun de vandstande, der er målt, der er anvendt i den statistiske analyse, og der er dermed ikke foretaget analyser af, hvor høje de enkelte stormvandstande kunne have været, hvis stormen havde haft en anden lavtryksbane eller et andet tidsligt forløb”……”Med en nordligere lavtryksbane for stormen kunne vandstanden formentlig være blevet højere end den 100 års vandstand, som depotet er projekteret for, men der må konkret henvises til Region Midtjylland og regionens rådgiver COWI for en nærmere vurdering af konsekvenserne ved en højere vandstand.”?
Dato: 17-02-2016
Status: Endeligt besvaret
Emne:
miljøpolitik og miljøbeskyttelse, naturbeskyttelse og kystsikring