Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
MOF Alm.del
Offentligt
1605610_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
J.nr. MST-001-14304
1.
marts 2016
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg har i brev af 17. februar 2016 stillet
følgende spørgsmål nr. 518 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Pia Olsen Dyhr (SF).
Spørgsmål nr. 518 (alm. del)
Stormen i 1999 ramte hårdest i Vadehavsområdet. Finder ministeren det
betryggende, at der ikke er regnet på konsekvenserne for depotet, hvis en allerede
indtruffet og meget voldsom storm havde haft en mere nordlig passage, jf.
besvarelsen af alm. del - spørgsmål 114: ”Det er således kun de vandstande, der er
målt, der er anvendt i den statistiske analyse, og der er dermed ikke foretaget
analyser af, hvor høje de enkelte stormvandstande kunne have været, hvis stormen
havde haft en anden lavtryksbane eller et andet tidsligt forløb”……”Med en
nordligere lavtryksbane for stormen kunne vandstanden formentlig være blevet
højere end den 100 års vandstand, som depotet er projekteret for, men der må
konkret henvises til Region Midtjylland og regionens rådgiver COWI for en
nærmere vurdering af konsekvenserne ved en højere vandstand.”?
Svar
Spørgsmålet har været forelagt Kystdirektoratet, der oplyser følgende:
”Kystdirektoratet oplyser, at de vandstandsdata, der ligger til grund for
højvandsstatistikkerne for Thyborøn Havn og Thorsminde Havn går tilbage til
henholdsvis 1935 og 1938. De udarbejdede højvandstandsstatistikker er således
baseret på et meget omfattende datagrundlag. Med et datagrundlag på 80 år udgør
denne højvandsstatistik et stærkt fundament, også for lavtryksbanernes variation.
Så vidt Kystdirektoratet er orienteret, er der ikke regnet på, hvor høj vandstanden
kunne have været ved Høfde 42, hvis lavtryksbanen for 1999-stormen havde været
nordligere.
Region Midtjylland har i henhold til jordforureningsloven ansvaret for håndtering
af forureningen ved Høfde 42. Regionen oplyser, at selv om der indtræffer en
højere vandstand, end indkapslingen er dimensioneret for, er det ikke
ensbetydende med, at der sker forureningsudslip. Indkapslingen er bygget til at
kunne tåle at blive oversvømmet, og storme med højere vandstande end 100 års
vandstanden vil derfor sandsynligvis blot medføre behov for øget vedligeholdelse
af kystbeskyttelsen omkring depotet”.
Esben Lunde Larsen
/
Michel Schilling
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. +45 38 142 142 • Fax +45 33 145 042 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk