Ministeren bedes indhente en status fra DR om udmøntningen af DR’s musikhandlingsplan, når det gælder samarbejdet med landsdelsorkestrene. Status bedes bl.a. omfatte hvilke konkrete samarbejder, der er aftalt i forhold til yderligere transmissioner, fælles events og shows, konceptudvikling og udvikling af den pædagogiske indsats over for børn. Herudover bedes der redegjort for, hvor mange bilaterale aftaler om konkrete partnerskaber der er indgået mellem DR og orkestrene, samt om der er indledt halvårlige fælles møder mellem alle orkestre og repræsentanter fra DR’s redaktioner og medier. Endelig bedes det oplyst, hvor mange penge, der ud af det samlede årlige budget på 10 mio. kr., der bruges på denne indsats.
Dato: 13-01-2016
Status: Endeligt besvaret
Emne:
kulturformidling og kulturliv