Danmark har tiltrådt UNESCOs konventioner om beskyttelse af genstande og objekter under betegnelsen heritage. Danmark giver udtryk for sin opbakning til internationale organisationer som f. eks. IPU´s arbejde for at sikre historiske og kulturelle effekter fra at blive destrueret eller omsat for at skaffe midler til bl.a. våben. En konkret sag med en større samling af ægyptiske, historiske effekter har alligevel kunnet udvikle sig til en sag, hvor et auktionshus har formidlet handel af sådanne effekter. Effekter, der ikke har været ledsaget af anerkendte dokumenter, der berigtiger adkomst til salg.
På denne baggrund bedes ministeren redegøre for
- den danske praksis med at sikre beskyttelse af konventionsomfattede effekter
- om ministeren finder, at Danmark i tilstrækkelig grad sikrer sig, at den danske underskrift på UNESCO´s konvention om heritage bliver respekteret og fulgt op i praksis?
- om ministeren finder, i lyset af de ustabile forhold i Mellemøsten, at Danmark i tilstrækkelig grad er med til at hindre, at mennesker beriger sig på uretmæssig vis på salg af effekter omfattet af konventioner om heritage?
- hvilke initiativer ministeren agter at tage for at sikre, at Danmark følger de tiltrådte konventioner til dørs?
Dato: 09-08-2016
Status: Endeligt besvaret
Emne:
arkiver, biblioteker og museer, kulturarv og bygningsbevaring