Ministeren bedes redegøre for, hvor mange ældre, der berøres negativt, dvs. mister penge, af den reducerede boligydelse som følge af den oprindeligt planlagte boligydelsespakke i finanslovsaftalen for 2016, herunder også i tabelform fordelt på hver af landets kommuner. Desuden ønskes i tabelform oplyst, hvor mange personer pr. 1000 indbyggere i hver af landets kommuner, der årligt ville blive ramt negativt, dvs. mister penge, af den reducerede boligydelse som følge af den oprindeligt planlagte boligydelsespakke i finanslovsaftalen for 2016. Tabellen bedes opgjort i sorteret rækkefølge således, at den kommune, hvor flest personer rammes negativt pr. 1000 indbyggere, står øverst og så fremdeles. Endelig ønskes oplyst, hvor stort et provenu i antal mia. kr. den oprindeligt planlagte boligydelsespakke i finanslovsaftalen for 2016, vil indbringe i henholdsvis 2025 og 2050.
Dato: 15-04-2016
Status: Endeligt besvaret
Emne:
økonomi