Fremsat den 3. juli 2015 af skatteministeren (Karsten Lauritzen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag og lov om en børne- og ungeydelse

(Genindførelse af optjeningsprincippet for ret til børnetilskud og børne- og ungeydelse for flygtninge m.v.)

§ 1

I lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, jf. lovbekendtgørelse nr. 1095 af 7. oktober 2014, som ændret ved § 4 i lov nr. 574 af 10. juni 2014, foretages følgende ændring:

1. § 5 a, stk. 3, ophæves.

Stk. 4 bliver herefter stk. 3.

§ 2

I lov om en børne- og ungeydelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 964 af 19. september 2011, som ændret ved § 7 i lov nr. 1382 af 28. december 2011, § 9 i lov nr. 326 af 11. april 2012, § 2 i lov nr. 920 af 18. september 2012 og § 2 i lov nr. 1398 af 23. december 2012, foretages følgende ændring:

1. § 2, stk. 3, ophæves.

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. september 2015.

Stk. 2. Loven finder ikke anvendelse for udlændinge, der har fået opholdstilladelse i Danmark efter §§ 7, 8 eller 9 b i udlændingeloven før den 1. september 2015. For sådanne udlændinge finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Regeringen ønsker at gøre det mindre attraktivt at søge asyl i Danmark. Samtidig ønsker regeringen at give nytilkomne flygtninge og udlændinge et større incitament til at arbejde og blive integreret i det danske samfund.

Mange forhold har betydning for, hvor mange asylansøgere der kommer til Danmark, blandt andet det samlede antal asylsøgere, der søger til Europa, asylpraksis og økonomiske vilkår i de enkelte lande.

I første omgang fremsættes tre lovforslag, som reducerer den økonomiske fordel ved at få asyl i Danmark: Indførelse af en integrationsydelse, genindførelse af optjeningsprincippet for ret til børnetilskud og børne- og ungeydelse for flygtninge og en harmonisering af optjeningsreglerne for folkepension.

Dette lovforslag vedrører genindførelse af optjeningsprincippet for ret til børnetilskud og børne- og ungeydelse for flygtninge.

Optjeningsprincippet betyder, at ret til den fulde ydelse er betinget af, at mindst en af de personer, der har forsørgelsespligten over for barnet, har haft bopæl eller beskæftigelse her i riget i mindst 2 år inden for de seneste 10 år forud for den periode, udbetalingen vedrører. Genindførelse af optjeningsprincippet for børnetilskud og børne- og ungeydelse for flygtninge vil betyde, at flygtninge får en større tilknytning til det danske samfund ved at have været her i landet i en længere periode, før de kan opnå ret til de fulde ydelser.

2. Lovforslaget

2.1. Gældende ret

Optjeningsprincippet for ret til børne- og ungeydelsen og børnetilskud blev indført med lov nr. 1609 af 22. december 2010 med virkning fra den 1. januar 2012.

Ret til den fulde ydelse er efter de gældende regler betinget af, at mindst en af de personer, der har forsørgelsespligten over for barnet, har haft bopæl eller beskæftigelse her i riget i mindst 2 år inden for de seneste 10 år forud for den periode, udbetalingen vedrører. Retten til fuld ydelse optjenes gradvist, så der efter 6 måneders bopæl eller beskæftigelse er ret til 25 pct. af ydelsen. Efter 1 år er der ret til 50 pct., efter 1½ år 75 pct., og efter 2 år 100 pct.

Flygtninge, dvs. udlændinge, som har fået opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens §§ 7 eller 8, og udlændinge, der har fået humanitær opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 b, blev med lov nr. 1398 af 23. december 2012 generelt undtaget fra optjeningsprincippet med virkning fra den 1. januar 2013.

Udlændinge, som har fået opholdstilladelse i Danmark efter §§ 7, 8 eller 9 b i udlændingeloven, er således berettiget til fuld børne- og ungeydelse og børnetilskud fra det tidspunkt, hvor de får meddelt opholdstilladelse i Danmark, hvis de samtidig opfylder de øvrige betingelser for ret til ydelserne.

For personer omfattet af Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger gælder et såkaldt sammenlægningsprincip, jf. forordningens artikel 6. Sammenlægningsprincippet har til formål at sikre, at personer ikke mister rettigheder, fordi de flytter til eller får arbejde i en anden medlemsstat. I disse tilfælde skal den nye medlemsstat således ved vurdering af, om der er optjent ret til en ydelse foretage sammenlægning med perioder, der er tilbagelagt efter en anden medlemsstats lovgivning.

Ordlyden af de gældende lovbestemmelser om optjeningsprincippet (§ 2 i børne- og ungeydelsesloven og § 5 a i børnetilskudsloven) udelukker ikke i sig selv, at man iagttager sammenlægningsprincippet i forbindelse med anvendelsen af optjeningsprincippet. Det fremgår dog flere steder i bemærkningerne til lovforslaget om indførelse af optjeningsprincippet (lovforslag nr. 79 fra folketingsåret 2010/2011 (1. samling)), at hensigten med indførelsen af optjeningsprincippet var, at beskæftigelses- og bopælsperioder skulle være tilbagelagt i Danmark, således at man kun opnår ret til ydelser, hvis man har en reel tilknytning til Danmark.

Skatteministeriet og Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale forhold har den 9. juli 2013 meddelt Udbetaling Danmark, som administrerer børne- og ungeydelse og børnetilskud, at der ved administrationen af optjeningsprincippet i forhold til personer, der er omfattet af forordning nr. 883/2004, skal medregnes perioder, der er tilbagelagt efter en anden medlemsstats lovgivning, ved vurderingen af, om disse personer har optjent ret til børne- og ungeydelse og børnetilskud efter de danske regler. Det er en følge af, at forordninger er almengyldige og gælder umiddelbart i enhver medlemsstat, jf. artikel 288 i EUF-Traktaten.

Sammenlægningsprincippet finder dermed anvendelse for borgere samt flygtninge og statsløse, der er eller har været omfattet af lovgivningen i EU/EØS-lande og Schweiz, der er omfattet af forordning nr. 883/2004.

Regeringen ønsker generelt at sikre, at nationale velfærdssystemer ikke bliver undergravet af EU-regler, og at EU ikke udvikler sig i retning af en social union.

Det skal bl.a. ske ved at arbejde sammen med ligesindede lande for at få taget EU-lovgivningen om velfærdsydelser for vandrende arbejdstagere op til revision snarest muligt. Eksempelvis ønsker regeringen at ændre EU-reglerne, når de ikke tillader f.eks. optjening eller indeksering af børnecheck til borgere fra andre EU-lande.

2.2. Lovforslaget

Det foreslås at ophæve undtagelsen for udlændinge, som har fået opholdstilladelse i Danmark efter §§ 7, 8 eller 9 b i udlændingeloven, således, at denne gruppe igen bliver omfattet af optjeningsprincippet for børnetilskud, jf. børnetilskudslovens § 5 a, stk. 1 og 2, og for børne- og ungeydelsen, jf. børne- og ungeydelseslovens § 2, nr. 7.

Da formålet med forslaget bl.a. er at undgå, at asylansøgere vælger at komme til Danmark på grund af udsigten til høje offentlige ydelser, foreslås det, at genindførelsen skal gælde for udlændinge, som har fået opholdstilladelse i Danmark efter §§ 7, 8 eller 9 b i udlændingeloven den 1. september 2015 eller senere.

3. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

Forslaget om at genindføre optjeningsprincippet for udlændinge, som har fået opholdstilladelse i Danmark efter §§ 7, 8 eller 9 b i udlændingeloven, skønnes i 2015 at medføre mindreudgifter til børnetilskud og børne- og ungeydelse på ca. 0,5 mio. kr. efter tilbageløb. Mindreudgifterne skønnes at blive forøget til ca. 30,6 mio. kr. i 2016, ca. 58,9 mio. kr. i 2017, ca. 29,0 mio. kr. i 2018 og ca. 23,4 i 2019. Fra 2020 skønnes årlige mindreudgifter på ca. 23,6 mio. kr. Den varige virkning skønnes til ca. 24 mio. kr. (2015-niveau), jf. tabel 1.

Skønnene er behæftet med en vis usikkerhed, herunder af den eksakte periodisering af mindreudgifterne. Størrelsen af mindreudgifterne som følge af genindførelse af optjeningsprincippet for flygtninge afhænger af antallet af opholdstilladelser. Det er beregningsmæssigt forudsat, at der gives opholdstilladelse til ca. 2.000 børn i 2015, ca. 2.500 børn i 2016 og derefter ca. 900 børn årligt. Det er endvidere forudsat, at der sker familiesammenføring til flygtninge for ca. 8.800 børn i 2016 og derefter ca. 1.800 børn årligt.

I 2015 skønnes forslaget at vedrøre udbetaling af børne- og ungeydelse samt børnetilskud for ca. 225 børn. I 2016 skønnes ydelser til nye modtagere vedrørende ca. 7.400 børn at blive berørt af optjeningsprincippet og i 2017 skønnes ydelser til nye modtagere vedrørende ca. 4.600 børn at blive berørt. Fra og med 2018 skønnes ydelser til nye modtagere vedrørende ca. 2.650 børn årligt at blive berørt.

Forslaget har ingen økonomiske konsekvenser for kommunerne og regionerne.

4. Administrative konsekvenser for det offentlige

Det er Udbetaling Danmark, der står for administration og udbetaling af ydelser efter børnetilskudsloven og lov om en børne- og ungeydelse. Det er Udbetaling Danmarks vurdering, at forslaget om at genindføre optjeningsprincippet for ret til børnetilskud og børne- og ungeydelse for udlændinge, som har fået opholdstilladelse i Danmark efter §§ 7, 8 eller 9 b i udlændingeloven med virkning fra og med den 1. september 2015 vil have begrænsede administrative konsekvenser.

Herudover indebærer forslaget ikke administrative konsekvenser for det offentlige.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vurderes ikke at have nævneværdige administrative konsekvenser for de personer, der bliver omfattet af optjeningsprincippet. Der er tale om et begrænset antal borgere.

7. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget vedrører lovgivning om ydelser, der er omfattet af Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger. Sammenlægningsprincippet finder dermed anvendelse for borgere samt flygtninge og statsløse, der er eller har været omfattet af lovgivningen i EU/EØS-lande og Schweiz, der er omfattet af forordning nr. 883/2004. Langt hovedparten af de personer, som kommer til Danmark som flygtninge, vil ikke være omfattet af forordningen.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag er ikke forinden fremsættelsen sendt i høring, da regeringen ønsker at genindføre optjeningsprincippet for flygtninge m.v. hurtigst muligt for at gøre det mindre attraktivt at søge om asyl i Danmark og herved mindske antallet af asylansøgere.

Lovforslaget er samtidig med fremsættelsen sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Adoption & Samfund, Advokatsamfundet, Advokatrådet, Akademikerne, Ankestyrelsen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ATP, Borger- og Retssikkerhedschefen i SKAT, Børnesagens Fællesråd, BUPL, Børne- og Kulturchefforeningen, Børnerådet, CEVEA, CEPOS, Danmarks Arbejdsgiverforening, Danmarks Evalueringsinstitut, Danmarks Lærerforening, Danmarks Vejlederforening, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Friskoleforening, Dansk Gartneri, Dansk Landbrugsrådgivning, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Teknisk Lærerforbund, Dansk Told- og Skatteforbund, Danske Advokater, Danske Erhvervsskoler, Danske Handicaporganisationer, Danske Produktionsskolers Lærerforening, Danske Regioner, Danske Skoleelever, Danske Undervisningsorganisationers Samråd, Danske Universiteter, Datatilsynet, De Samvirkende Invalideorganisationer, Den Danske Skatteborgerforening, Det Centrale Handicapråd, Det Kriminalpræventive Råd, Det Sociale Nævn, Dokumentations- og Rådgivningscenter om racediskrimination, DI, Efterskoleforeningen, Ejendomsforeningen Danmark, Erhvervsstyrelsen - Team effektiv regulering, Finansrådet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, FOA, Foreningen af 10. klasse skoler i Danmark, Foreningen af Danske Skatteankenævn, Foreningen af socialchefer i Danmark, Forsikring & Pension, FSR - danske revisorer, FTF, Fællesrådet for Foreninger for Uddannelses- og Erhvervsvejledningen, Grønlands Hjemmestyre, HK Privat, ISOBRO, IT-Universitetet, KL, Kraka, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig A-kasse, Kræftens Bekæmpelse, Landsforeningen af Opholdssteder, Landsforeningen af Ungdomsskoleledere, Landsskatteretten, Ledernes Hovedorganisation, Lejernes Landsorganisation, LO, Moderniseringsstyrelsen, Produktionsskoleforeningen, Rektorkollegiet, Retssikkerhedssekretariatet, Rigsombudet på Færøerne, Rigsrevisionen, Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet for Socialt Udsatte, Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger, Skatteankestyrelsen, Skolelederforeningen, SRF Skattefaglig Forening, Sundhedskartellet, Udbetaling Danmark, Ungdommens Uddannelsesvejledning, Ungdomsboligrådet, Ældreboligrådet, Ældremobiliseringen, Ældresagen.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det foreslås at ophæve den undtagelse fra optjeningsprincippet for børnetilskud, der gælder for udlændinge, som har fået opholdstilladelse i Danmark efter §§ 7, 8 eller 9 b i udlændingeloven for at gøre det mindre attraktivt at søge asyl i Danmark. Dermed bliver disse personer omfattet af optjeningsprincippet for børnetilskud i børnetilskudslovens § 5 a, stk. 1 og 2. Dette betyder, at de skal have haft bopæl eller beskæftigelse her i riget i mindst 2 år inden for de seneste 10 år forud for den periode, udbetalingen vedrører, hvis de skal have ret til fuld ydelse. De vil optjene retten til fuld ydelse gradvist, så der efter 6 måneders bopæl eller arbejde er ret til 25 pct. af ydelsen. Efter 1 år er der ret til 50 pct., efter 1½ år 75 pct., og efter 2 år 100 pct.

For personer omfattet af Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger gælder et såkaldt sammenlægningsprincip, jf. forordningens artikel 6. Borgere samt flygtninge og statsløse, der er omfattet af forordningen og er eller har været omfattet af lovgivningen i EU/EØS-lande og Schweiz, skal således have medregnet perioder, der er tilbagelagt efter et andet EU/EØS-land eller Schweiz lovgivning, ved vurderingen af, om disse personer har optjent ret til børne- og ungeydelse og børnetilskud efter de danske regler.

De nærmere regler om fastsættelsen af perioder med bopæl og beskæftigelse fremgår af bekendtgørelse nr. 1435 af 23. december 2012 om optjening af ret til ydelser efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag §§ 1-8, for så vidt angår børnetilskuddet. Disse nærmere regler vil således fremover også være fuldt ud gældende for udlændinge, som har fået opholdstilladelse i Danmark efter §§ 7, 8 eller 9 b i udlændingeloven den 1. september 2015 eller senere, jf. bemærkninger til § 3, stk. 2, nedenfor.

Da udlændinge, som har fået opholdstilladelse i Danmark efter §§ 7, 8 eller 9 b i udlændingeloven, anses for at få bopæl her i riget, når de har fået opholdstilladelse og bliver registreret i CPR-registeret, er det fra dette tidspunkt, at optjeningen af ret til børnetilskud på baggrund af bopæl påbegyndes.

Hvis udlændinge, som har fået opholdstilladelse i Danmark efter §§ 7, 8 eller 9 b i udlændingeloven, efter tilladelse fra udlændingestyrelsen arbejder i Danmark, mens de er registrerede som asylansøgere, medgår dette arbejde ved optjeningen af ret til børnetilskud ligesom for alle andre i det omfang, det opfylder de fastsatte krav til beskæftigelse i §§ 2-8 i bekendtgørelse nr. 1563 af 13. december 2013 om børne- og ungeydelsen.

Genindførelsen af optjeningsprincippet for udlændinge, som har fået opholdstilladelse i Danmark efter §§ 7, 8 eller 9 b i udlændingeloven, ændrer ikke ved betingelserne for at få børnetilskud i øvrigt. Udlændinge, som har fået opholdstilladelse i Danmark efter §§ 7, 8 eller 9 b i udlændingeloven, skal således fortsat opfylde de betingelser, der fremgår af børnetilskudsloven for at få ret til børnetilskud.

Til § 2

Til nr. 1

Det foreslås at ophæve den undtagelse fra optjeningsprincippet for børne- og ungeydelse, der gælder for udlændinge, som har fået opholdstilladelse i Danmark efter §§ 7, 8 eller 9 b i udlændingeloven. Dermed bliver disse personer omfattet af optjeningsprincippet for ret til børne- og ungeydelsen i børne- og ungeydelseslovens § 2, stk. 1, nr. 7. Dette betyder, at de skal have haft bopæl eller beskæftigelse her i riget i mindst 2 år inden for de seneste 10 år forud for den periode, udbetalingen vedrører, hvis de skal have ret til fuld ydelse. De vil optjene retten til fuld ydelse gradvist, så der efter 6 måneders bopæl eller arbejde er ret til 25 pct. af ydelsen. Efter 1 år er der ret til 50 pct., efter 1½ år 75 pct., og efter 2 år 100 pct.

De nærmere regler om fastsættelsen af perioder med bopæl og beskæftigelse fremgår af bekendtgørelse nr. 1563 af 13. december 2013 om børne- og ungeydelsen §§1-15, for så vidt angår børne- og ungeydelsen. Disse nærmere regler vil således fremover også være fuldt ud gældende for udlændinge, som har fået opholdstilladelse i Danmark efter §§ 7, 8 eller 9 b i udlændingeloven den 1. september 2015 eller senere, jf. bemærkninger til § 3, stk. 2, nedenfor.

Genindførelsen af optjeningsprincippet for udlændinge, som har fået opholdstilladelse i Danmark efter §§ 7, 8 eller 9 b i udlændingeloven, ændrer ikke ved betingelserne for at få børne- og ungeydelse i øvrigt. Udlændinge, som har fået opholdstilladelse i Danmark efter §§ 7, 8 eller 9 b i udlændingeloven, skal således fortsat opfylde de betingelser, der fremgår af børne- og ungeydelsesloven for at få ret til børne- og ungeydelse.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1, idet det anførte om genindførelse af optjeningsprincippet for børnetilskud også gør sig gældende for genindførelse af optjeningsprincippet for børne- og ungeydelse.

Til § 3

Det foreslås i stk. 1, at genindførelsen af optjeningsprincippet for børnetilskud og børne- og ungeydelse for udlændinge, som har fået opholdstilladelse i Danmark efter §§ 7, 8 eller 9 b i udlændingeloven, træder i kraft den 1. september 2015.

Det foreslås i stk. 2, at genindførelsen af optjeningsprincippet for udlændinge, som har fået opholdstilladelse i Danmark efter §§ 7, 8 eller 9 b i udlændingeloven, skal ske fremadrettet. Genindførelsen vil således gælde for de udlændinge, som har fået opholdstilladelse i Danmark efter §§ 7, 8 eller 9 b i udlændingeloven efter lovens ikrafttrædelse.

Udlændinge, der har en opholdstilladelse i Danmark efter §§ 7, 8 eller 9 b i udlændingeloven, som er gyldig inden lovens ikrafttræden, berøres ikke af lovforslaget. Dette betyder, at de fortsat kan få fuld børne- og ungeydelse samt fuldt børnetilskud både for børn, som de i forvejen får fuld ydelse for, og for børn, som de opnår ret til ydelser for efter den 1. september 2015.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende ret