Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 19. august 2015

1. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 3. juli 2015 og var til 1. behandling den 3. juli 2015. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.

Høring

Lovforslaget blev sendt i høring samtidig med fremsættelsen i Folketinget, og Skatteministeriet sendte den 3. juli 2015 høringsmaterialet til udvalget, jf. L 7 - bilag 1. Den 10. august 2015 sendte skatteministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.

Sammenhæng med andre lovforslag

Lovforslaget skal ses i sammenhæng med lovforslag nr. L 2 om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, integrationsloven og forskellige andre love (Indførelse af en integrationsydelse, ændring af reglerne om ret til uddannelses- og kontanthjælp m.v.) og lovforslag nr. L 3 om ændring af lov om social pension (Harmonisering af regler om opgørelse af bopælstid for folkepension). Lovforslag nr. L 2 har været behandlet i Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget, og lovforslag nr. L 3 har været behandlet i Beskæftigelsesudvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 2 skriftlige henvendelser fra Institut for Menneskerettigheder og Mødestedet.

Skatteministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 7 spørgsmål til skatteministeren til skriftlig besvarelse. 6 spørgsmål er besvaret, mens det resterende spørgsmål forventes besvaret inden 2. behandling.

Samrådsspørgsmål

Udvalget har stillet 1 samrådsspørgsmål til mundtlig besvarelse til beskæftigelsesministeren, udlændinge-, integrations- og boligministeren og skatteministeren. Ministrene har besvaret spørgsmålet i et fælles åbent samråd mellem Beskæftigelsesudvalget, Skatteudvalget og Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget den 18. august 2015. Ministrene forventes at sende udvalget de talepapirer, der lå til grund for ministrenes besvarelse af spørgsmålet inden 2. behandling.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (DF, V, LA og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.

Dansk Folkeparti, Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti er enige om, at Danmark skal arbejde hårdt for at sikre, at det danske velfærdssystem ikke bliver undergravet af EU-regler, og at EU ikke udvikler sig i retning af en social union. Det skal bl.a. ske ved at ændre lovgivningen og ved at arbejde sammen med ligesindede lande om at få ændret EU-reglerne i forordning nr. 883/2004 snarest muligt.

DF, V, LA og KF ønsker et EU, hvor folk kan søge derhen, hvor der mangler ledige hænder, men vil ikke have et EU, hvor folk søger derhen, hvor de sociale ydelser er gode. Hensigten med arbejdskraftens frie bevægelighed er, at vi kan trække på hinandens ressourcer, men ikke på hinandens kasser.

EU-reglerne skal være baseret på sund fornuft og rimelighed. Det er de ikke i dag. Det er helt urimeligt, at der skal gives fulde danske børneydelser til udlændinge, som arbejder i Danmark i en kort periode, og hvor børnene til og med opholder sig i udlandet. Derfor skal forordning nr. 883/2004 ændres, så EU-reglerne f.eks. tillader optjening eller indeksering af børnechecken til borgere fra andre EU-lande. DF, V, LA og KF vil derfor arbejde målrettet med fuld styrke for disse og andre ændringer for at sikre, at danske velfærdsydelser målrettes dem, som arbejder og bidrager til Danmark i en længere periode.

Et mindretal i udvalget (S, EL, ALT, SF og RV) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Enhedslistens medlemmer af udvalget tager på det skarpeste afstand fra lovforslaget om at genindføre optjeningsprincippet for flygtninges ret til børnefamilieydelser. Forslaget betyder, at mennesker, der har været ofre for forfølgelse eller krig, og som på den baggrund har fået beskyttelse i Danmark - og ikke mindst deres børn - kommer til at leve deres første tid med opholdstilladelse i dyb fattigdom og i en situation, hvor de mangler penge til nogle af de mest basale fornødenheder.

I høringssvarene til lovforslaget ligger en samstemmende kritik fra en lang række humanitære organisationer og fra Institut for Menneskerettigheder og FN's Højkommissariat for Flygtninge. Alle disse kritikere har regeringen valgt at sætte sig ud over uden at forholde sig til kritikken med argumenter.

Flygtninge befinder sig oftest på grund af traumatiske oplevelser med forfølgelse, krig og en ofte livsfarlig flugtrute i en særlig sårbar situation og ankommer typisk til Danmark helt uden egne midler. Flygtninge med børn har derfor - om nogen - brug for børnefamilieydelser fra den første dag med opholdstilladelse i Danmark.

Af svaret på spørgsmål 15 til lovforslag nr. L 2 (Indførelse af en integrationsydelse, ændring af reglerne om ret til uddannelses- og kontanthjælp m.v.) fremgår, at det månedlige rådighedsbeløb for nyankomne børnefamilier vil være markant lavere, end hvad der fremgik af det faktaark, som blev offentliggjort på Beskæftigelsesministeriets hjemmeside i forbindelse med præsentationen af lovforslagene nr. L 2 og nr. L 7. Når indførelsen af integrationsydelse kombineres med indførelse af optjeningsprincip for børnefamilieydelser, er den samlede virkning dramatisk for nyankomne børnefamilier. Enhedslisten beklager, at regeringen ikke har ønsket redeligt at præsentere konsekvenserne af sin politik, men først har fremlagt tallene på Enhedslistens udtrykkelige forespørgsel.

Samlet konstaterer Enhedslisten, at genindførelse af optjeningsprincippet i kombination med indførelsen af integrationsydelse vil placere flygtninge i fattigdom, og at den for mange flygtninge vil føre til det modsatte af integration, fordi de holdes uden for samfundet og ikke har råd til at afholde de minimale udgifter, som en normal deltagelse i det sociale liv i Danmark kræver. Eksempelvis vil børn og voksne reelt være afskåret fra at betale kontingent til idrætsklubber og andre foreninger, ligesom børn i praksis vil være afskåret fra at deltage i f.eks. børnefødselsdage, fordi familiens økonomi ikke kan afse penge til en gave på 25 kr.

Enhedslisten kom under forhandlingerne om finansloven for 2013 med den daværende regering igennem med et krav om at afskaffe optjeningsprincippet for børnefamilieydelser til flygtninge. Enhedslisten vil også fremadrettet arbejde for at genindføre flygtninges ret til fulde børnefamilieydelser fra dag et med opholdstilladelse i Danmark.

Ud over at Enhedslisten er uenig i lovforslaget, er partiet fuldstændig uforstående over for, at det skulle haste så voldsomt at gennemføre denne lovgivning, at lovbehandlingen skal finde sted uden for Folketingets normale mødeperiode, og at lovforslaget blev fremsat, uden at et udkast forinden havde været sendt i høring. Hvis Folketingets flertal ønsker at gennemføre så vidtgående forringelser af flygtninges vilkår, bør det som minimum ske som led i en normal lovgivningsproces og ikke som hastelovgivning.

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

Dennis Flydtkjær (DF) Mikkel Dencker (DF) Hans Kristian Skibby (DF) Karina Adsbøl (DF) Morten Marinus (DF) René Christensen (DF) Louise Schack Elholm (V) Jan E. Jørgensen (V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Jacob Jensen (V) Torsten Schack Pedersen (V) Britt Bager (V) Merete Riisager (LA) nfmd. Ole Birk Olesen (LA) Brian Mikkelsen (KF) Ane Halsboe-Jørgensen (S) Jens Joel (S) Jeppe Bruus (S) Jesper Petersen (S) Mattias Tesfaye (S) Peter Hummelgaard Thomsen (S) Thomas Jensen (S) fmd. Rune Lund (EL) Pelle Dragsted (EL) Josephine Fock (ALT) René Gade (ALT) Martin Lidegaard (RV) Lisbeth Bech Poulsen (SF) Jonas Dahl (SF)

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.