Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 18. august 2015

1. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 3. juli 2015 og var til 1. behandling den 3. juli 2015. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 1 møde.

Høring

Lovforslaget blev sendt i høring samtidig med fremsættelsen i Folketinget, og Skatteministeriet sendte den 3. juli 2015 høringsmaterialet til udvalget, jf. L 5 - bilag 1. Den 10. august 2015 sendte skatteministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.

Skriftlig henvendelse

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 1 skriftlig henvendelse fra Rejsearbejdere.dk.

Skatteministeren har over for udvalget kommenteret den skriftlige henvendelse.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 5 spørgsmål til skatteministeren til skriftlig besvarelse. 1 spørgsmål er besvaret, mens de resterende 4 spørgsmål forventes besvaret inden 2. behandling.

Samråd

Udvalget har stillet 2 spørgsmål til skatteministeren til mundtlig besvarelse. Skatteministeren besvarede samrådsspørgsmålene i et åbent samråd med udvalget den 18. august 2015. Ministeren forventes inden 2. behandling at sende udvalget det talepapir, der lå til grund for ministerens besvarelse af spørgsmålene.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (DF, V, ALT, SF og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal i udvalget (S, EL, LA og RV) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Socialdemokraternes og Radikale Venstres medlemmer af udvalget udtaler, at de tidligere har været med til at forlænge og udvide boligjobordningen, fordi det var rigtigt at gøre i de år, hvor Danmark skulle trækkes ud af krisen og beskæftigelsen skulle stimuleres. Men for S og RV er boligjobordningen primært et redskab, der hører en krisetid til. Nu stiger beskæftigelsen i byggeriet igen, og økonomien er generelt i fremgang. S og RV mener derfor ikke, at der længere er konjunkturmæssige argumenter for at videreføre ordningen. Dette bekræftes af de evalueringer og analyser, som Skatteministeriet og konsulenthuset DAMVAD har foretaget af ordningen.

Boligjobordningen har skabt relativt få arbejdspladser, og det er temmelig usikkert, hvor mange arbejdspladser ordningen vil skabe i fremtiden. Skatteministeren kan endog ikke oplyse, hvad den beskæftigelsesmæssige effekt af forslaget forventeligt vil være. Hertil kommer, at ordningen har en ganske lille eller ingen nævneværdig effekt på sort arbejde og på arbejdsudbud. Dette påpeges ligeledes i Skatteministeriets evaluering af ordningen fra medio maj 2015.

En væsentlig kritik er også, at den manglende konkrete forpligtelse til finansiering af aftalen næppe overholder budgetlovens forsigtighedsprincip, som den tidligere SR-regering arbejdede med. Det er ikke en ansvarlig måde at føre økonomisk politik på.

Boligjobordningen havde sin ret, da Danmark under krisen havde behov for at fremrykke arbejde, sætte gang i økonomien og holde hånden under beskæftigelsen. S og RV mener, at pengene nu kan bruges klogere, både i forhold til at skabe nye arbejdspladser, bekæmpe sort arbejde og give mere luft i hverdagen for børnefamilierne.

Enhedslistens medlemmer af udvalget udtaler, at partiet er imod at genindføre boligjobordningen, også kendt som håndværkerfradraget, da partiet er imod både højrefløjens gamle ordning, som nu bliver genoprettet, og efter alt at dømme også den aftale, som aftalepartierne forventer at indgå i de kommende år.

Dette lovforslag vedrørende aftalen for 2015 har efter Enhedslistens opfattelse en klar asocial profil, idet det er de mest velhavende, som bruger ordningen mest. De fattigste bruger den slet ikke, men vi betaler alle sammen for den. Det er sådan, at det bliver sosu-assistenten, lagerarbejderen og butiksassistenten fra Vestegnen, som via skatten kommer til at betale for, at advokaten i Nordsjælland kan få nye vinduer eller hjælp til rengøring. Den slags omfordeling fra os alle sammen til dem, der har mest, er EL ganske enkelt imod.

EL's medlemmer af udvalget fremhæver, at dette ikke alene er en påstand - det er fuldstændig dokumenteret, at det er sådan, denne ordning bliver brugt. Skatteministeriet har lavet en opgørelse over anvendelsen af ordningen i 2013, som viser, at ud af de 3,5 millioner danskere, der har de laveste indkomster, er det 8 ud af 100, der bruger fradraget. Men blandt de 100.000 danskere, der har de højeste indkomster, er det 40 ud af 100. I absolutte tal har de 300.000 rigeste danskere rundt regnet fået lige så mange fradrag som de 2 millioner danskere med de laveste indkomster. Det er således efter Enhedslistens opfattelse en helt skæv ordning.

Ud over den voldsomme sociale slagside i forslaget skaber ordningen heller ikke særlig mange job. Skatteministeriet anslår omkring eller mindre end 1.000 job. Det er efter Enhedslistens opfattelse meget dyrt, og det er en stor regning for hvert enkelt job. Danmark kunne have fået mange flere job ved at bruge pengene på en anden måde.

Når man oven i købet vil betale for, at udenlandske sommerhuse skal renoveres af udenlandske arbejdere rundt omkring i Europa, understreger det yderligere det ufornuftige i lovforslaget.

EL er overrasket over, at SF og Alternativet er gået med i denne aftale - specielt fordi dette lovforslag handler om det, man kan kalde den sorte og asociale boligjobordning for 2015. Enhedslisten er klar over, at der er en aftale om, at der skal fortsættes de kommende år med en grønnere profil, men det skal udmøntes senere og finansieres over en finanslov. Efter Enhedslistens opfattelse betaler SF og Alternativet således for at opfylde Venstres vigtigste løfte her og nu - mens det er uklart, om SF og Alternativet bliver betalt herfor senere. Hvis der skal laves en finanslov med Dansk Folkeparti og Liberal Alliance, kunne finansieringen desuden meget let komme fra topskattelettelser og beskæringer i ulandsbistanden.

Alternativets og Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget bemærker i en kommentar til Enhedslistens politiske bemærkninger, at nærværende lovforslag skal ses i sammenhæng med, at der er indgået en klar aftale om en ny, grøn boligjobordning for 2016-2017, og at der samtidig sker en videreførelse og udvidelse af lejernes mulighed for at bruge den såkaldte orange byfornyelse, som også har et klart grønt sigte. Den samlede aftale giver derved forbedringer af miljø og klima, vil have en anden fordelingsprofil og efter alt at dømme en større beskæftigelseseffekt. Den nye, grønne ordning kunne af administrative grunde ikke sættes i værk allerede fra 2015.

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

Dennis Flydtkjær (DF) Mikkel Dencker (DF) Hans Kristian Skibby (DF) Karina Adsbøl (DF) Morten Marinus (DF) René Christensen (DF) Louise Schack Elholm (V) Jan E. Jørgensen (V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Jacob Jensen (V) Torsten Schack Pedersen (V) Britt Bager (V) Merete Riisager (LA) nfmd. Ole Birk Olesen (LA) Brian Mikkelsen (KF) Ane Halsboe-Jørgensen (S) Jens Joel (S) Jeppe Bruus (S) Jesper Petersen (S) Mattias Tesfaye (S) Peter Hummelgaard Thomsen (S) Thomas Jensen (S) fmd. Rune Lund (EL) Pelle Dragsted (EL) Josephine Fock (ALT) René Gade (ALT) Martin Lidegaard (RV) Lisbeth Bech Poulsen (SF) Jonas Dahl (SF)

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.