Fremsat den 3. juli 2015 af
beskæftigelsesministeren (Jørn Neergaard Larsen)
Forslag
til
Lov om kommunernes finansiering af visse
offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og
arbejdsløshedskasserne
Kapitel 1
Lovens
formål
§ 1. Denne lov indeholder
regler om fordelingen af finansieringsansvaret mellem kommunerne og
staten for udgifter til visse offentlige ydelser.
Stk. 2. Loven
fastlægger endvidere rammerne for den kommunale
it-understøttelse af opgørelsen og fordelingen af
finansieringsansvaret mellem kommuner og staten, samt for
registrering, indberetning og videregivelse af oplysninger om visse
offentlige ydelser og om perioder med støttet
beskæftigelse, perioder med selvforsørgelse m.v.
Kapitel 2
Lovens
anvendelsesområde
Refusion og medfinansiering
§ 2. Kommunerne har ret til
refusion af udgifterne til visse offentlige ydelser udbetalt af
kommunerne, jf. § 3, stk. 1, nr. 4-10, 12 og 13. Kommunerne
skal medfinansiere visse offentlige ydelser udbetalt af
arbejdsløshedskasserne og Udbetaling Danmark, jf. § 3,
stk. 1, nr. 1, 2 og 11.
Offentlige ydelser omfattet af
loven
§ 3. Loven omfatter
følgende offentlige ydelser:
1)
Arbejdsløshedsdagpenge, jf. §§ 52 a og 52 e samt
§ 55, stk. 1 og 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v.
2) Midlertidig
arbejdsmarkedsydelse, jf. § 52 j i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v.
3) Særlig
uddannelsesydelse, jf. § 9 i lov om uddannelsesordning for
ledige, som har opbrugt deres dagpengeret.
4)
Kontantydelse, jf. §§ 3-6 i lov om kontantydelse.
5)
Kontanthjælp, aktivitetstillæg, barselstillæg og
særlig støtte, jf. §§ 25, 27 a og 34 i lov
om aktiv socialpolitik, kontanthjælp under forrevalidering,
jf. § 47, stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik, hjælp i
forbindelse med uddannelser, jf. § 12, stk. 2 og 3, i lov om
aktiv socialpolitik, samt engangshjælp, jf. § 25 a i lov
om aktiv socialpolitik.
6)
Uddannelseshjælp, aktivitetstillæg, barselstillæg
og særlig støtte, jf. §§ 23, 24 og 34 i lov
om aktiv socialpolitik, uddannelseshjælp under
forrevalidering, jf. § 47, stk. 4, i lov om aktiv
socialpolitik, samt hjælp i forbindelse med uddannelser, jf.
§ 12, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik.
7) Sygedagpenge
udbetalt af kommunen som myndighed samt refusion til arbejdsgivere
efter lov om sygedagpenge.
8)
Ledighedsydelse, jf. § 74 a, stk. 2 og 3, og §§ 74
e, 74 f og 74 h i lov om aktiv socialpolitik, jf. dog § 30,
stk. 3.
9)
Revalideringsydelse, boligtilskud til revalidender eller
forrevalidender med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og
støtte til etablering af selvstændig virksomhed, jf.
§ 51, stk. 2, og §§ 52, 64, 64 a og 65 i lov om
aktiv socialpolitik.
10)
Ressourceforløbsydelse under ressourceforløb eller
jobafklaring og refusion til arbejdsgivere, jf. §§ 68, 69
j og 69 t i lov om aktiv socialpolitik.
11)
Førtidspension til personer, der har fast bopæl i
Danmark, jf. § 16 i lov om social pension.
12)
Fleksløntilskud og tilbud om støtte i form af tilskud
til selvstændigt erhvervsdrivende, jf. §§ 70 f og
70 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. dog §
30, stk. 3.
13)
Løntilskud til offentlige og private arbejdsgivere, jf.
kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, bortset
fra løntilskud ved ansættelse af personer omfattet af
§ 2, nr. 6, i samme lov.
Stk. 2. Loven
omfatter ikke ydelser, der er omfattet af stk. 1, nr. 1, 2 og 4,
der udbetales til personer, der er omfattet af artikel 64 og 65 i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/04 om
koordinering af de sociale sikringsordninger.
Opholdskommune
§ 4. Kommunens ret til
refusion og pligt til medfinansiering af ydelserne i § 3, stk.
1, omfatter udgifter til personer, som har kommunen som
opholdskommune, jf. kapitel 3 i lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område.
Kapitel 3
Opgørelse
af finansieringsbeløbet
Satser for refusion og
medfinansiering
§ 5. Refusion og
medfinansiering fastsættes som en procentdel af udgifterne
med de procentsatser, som er nævnt i stk. 2 og 3.
Stk. 2. For
ydelser omfattet af § 3, stk. 1, nr. 4-10, 12 og 13,
fastsættes refusionsprocenten til:
1) 80 pct. i de
første 4 uger med ydelser.
2) 40 pct. fra
den 5. til og med den 26. uge med ydelser.
3) 30 pct. fra
den 27. til og med den 52. uge med ydelser.
4) 20 pct. fra
den 53. uge med ydelser.
Stk. 3. For
ydelser omfattet af § 3, stk. 1, nr. 1, 2 og 11,
fastsættes medfinansieringsprocenten til:
1) 20 pct. i de
første 4 uger med ydelser.
2) 60 pct. fra
den 5. til og med den 26. uge med ydelser.
3) 70 pct. fra
den 27. til og med den 52. uge med ydelser.
4) 80 pct. fra
den 53. uge med ydelser.
Stk. 4.
Udgifterne til ydelser efter § 3, stk. 1, nr. 1 og 2,
opgøres før skat, men efter fradrag for
ATP-bidrag.
Stk. 5.
Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med KL
fastsætte regler om opgørelsen af perioder med ydelse
opgjort pr. ydelsesmodtager, betydningen for opgørelsen af
perioder med ydelse ved tilbagebetaling eller efterbetaling,
omregning fra måned til uger og opgørelse af perioder
med selvforsørgelse, jf. § 6, stk. 2.
Ny
opgørelse af finansieringsbeløbet
§ 6. Opgørelsen efter
§ 5 starter forfra, når personen efter den første
uge med ydelser på ny har haft sammenlagt 52 hele
kalenderuger med selvforsørgelse inden for de seneste 3
år.
Stk. 2. Ved
selvforsørgelse forstås perioder, hvori en person ikke
har modtaget offentlig forsørgelse eller ikke har
været ansat i beskæftigelse, hvortil der er ydet
støtte til løn.
Stk. 3.
Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med
vedkommende minister fastsætte nærmere regler om,
hvilke ydelser og ordninger, der anses som offentlig
forsørgelse eller beskæftigelse, hvortil der er ydet
støtte til løn, jf. stk. 2.
Fleksbidrag
§ 7. Kommunen har ret til et
særligt fleksbidrag fra staten, når kommunen modtager
refusion på 20 pct. af udbetalt fleksløntilskud, jf.
§ 5, stk. 2, nr. 4.
Stk. 2. Det
særlige fleksbidrag beregnes på baggrund af det
beløb, som fleksløntilskuddet beregnes af, jf. §
70 f, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Bidraget kan pr. måned maksimalt udgøre 30 pct. af det
beløb, som er nævnt i § 70 f, stk. 1, i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, efter fradrag af det
beløb, kommunen er berettiget til i refusion. Bidraget efter
2. pkt. kan højst udgøre 4.212 kr. (2015-niveau).
Bidraget afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
Stk. 3. Det
særlige fleksbidrag nedsættes med 20 pct. af en persons
lønindtægt i fleksjobbet samt af anden
lønindtægt. Nedsættelse af bidraget foretages
på samme måde som ved fradrag for
lønindtægt ved beregning af fleksløntilskud,
jf. § 70 f, stk. 2 og 11, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats og regler fastsat i medfør
heraf.
Ansvar for opgørelse af refusion og
medfinansiering
§ 8. Kommunerne er ansvarlige
for opgørelse af refusion og medfinansieringsbeløb i
Ydelsesrefusion, jf. § 10, efter dette kapitel.
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling
med KL nærmere regler om, at det er den enkelte kommune, der
har ansvaret for opgørelsen af refusion og medfinansiering
m.v. i hver opgørelsesperiode og for digital
overførsel af refusionskrav og medfinansieringsbeløb
til Social- og Indenrigsministeriet.
Stk. 3.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling
med KL regler om kommunernes og Udbetaling Danmarks opgaver i
forbindelse med opgørelse af refusion og medfinansiering i
Ydelsesrefusion, jf. § 10.
Udbetaling fra Udbetaling Danmark
§ 9. Når Udbetaling
Danmark udbetaler førtidspension, opkræver Udbetaling
Danmark hele udgiften direkte fra staten, som efterfølgende
opgør, hvor stor en procentmæssig andel af udgiften,
som kommunen skal medfinansiere efter bestemmelserne i § 5,
stk. 3. Kommunens medfinansiering opkræves af staten.
Kapitel 4
Etablering af
Ydelsesrefusion som en fælles, kommunal
it-understøttelse til brug for opgørelse af refusion
og medfinansiering
§ 10. Et af KL 100 pct. ejet
aktieselskab etablerer og driver Ydelsesrefusion som en
fælles, kommunal it-understøttelse til
opgørelse af kommunens refusion og medfinansiering, jf.
§ 5, af ydelser omfattet af § 3, stk. 1, opgørelse
af perioder med selvforsørgelse, jf. § 6, og
opgørelse af det særlige fleksbidrag, jf. §
7.
Stk. 2.
Selskabets aktiviteter vedrørende Ydelsesrefusion skal
være tydeligt adskilt fra selskabets øvrige
aktiviteter.
Stk. 3.
Selskabet handler alene efter instruks fra kommunerne.
Stk. 4.
Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med KL
fastsætte regler om, hvilke opgaver selskabet skal
udføre i forbindelse med etablering og drift af
Ydelsesrefusion.
§ 11. Alle kommuner og
Udbetaling Danmark skal anvende Ydelsesrefusion. Opgørelsen
af den enkelte kommunes refusion og medfinansiering efter denne lov
skal ske på grundlag af en fælles
opgørelsesmetode, som administreres i Ydelsesrefusion.
Forpligtelser for kommunerne og
arbejdsløshedskasserne m.fl.
§ 12. Kommunerne, Udbetaling
Danmark, andre myndigheder og arbejdsløshedskasserne skal
levere nødvendige oplysninger digitalt til brug for
opgørelsen af refusion og medfinansiering. Der kan ikke
kræves betaling for levering af oplysningerne.
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling
med vedkommende minister og KL nærmere regler om kommunernes,
Udbetaling Danmarks, andre myndigheders og
arbejdsløshedskassernes pligt til at levere oplysninger
digitalt til brug for opgørelsen af refusion og
medfinansiering.
Stk. 3.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling
med vedkommende minister og KL regler om kommunernes, Udbetaling
Danmarks, andre myndigheders og arbejdsløshedskassernes
anvendelse af datakilder til brug for levering af oplysninger til
opgørelsen af refusion og medfinansiering, tekniske
snitflader m.v., om administration og afregning, om regnskab og
revision samt om betingelser og dokumentation for opgørelsen
i Ydelsesrefusion, jf. § 10, af kommunernes refusion og
medfinansiering efter denne lov.
Stk. 4.
Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med
skatteministeren fastsætte regler om indberetning af
offentlige ydelser til indkomstregisteret, jf. lov om et
indkomstregister, for offentlige ydelser omfattet af denne lov.
§ 13. Overholder kommunen,
Udbetaling Danmark, andre myndigheder eller
arbejdsløshedskassen ikke de regler, der i medfør af
§ 12, stk. 2 og 3, er fastsat om levering af oplysninger m.v.
efter § 12, stk. 1, kan selskabet nævnt i § 10,
stk. 1, iværksætte foranstaltninger til genopretning af
oplysninger. Udgifterne til levering af oplysninger til
genopretningen afholdes af kommunen, Udbetaling Danmark, den
pågældende myndighed eller
arbejdsløshedskassen.
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling
med vedkommende minister og KL regler om kommunernes, Udbetaling
Danmarks, andre myndigheders og arbejdsløshedskassernes
pligt til at levere oplysninger digitalt til brug for
datagenopretning.
§ 14. Kommunerne skal sikre,
at oplysninger behandles og udveksles digitalt.
Stk. 2. Den
enkelte kommune er dataansvarlig efter persondataloven for
behandlingen af oplysninger, der i Ydelsesrefusion anvendes ved
opgørelse af kommunens refusion og medfinansiering, herunder
for kommunens overladelse af oplysninger til brug herfor til
selskabet nævnt i § 10, stk. 1.
Forpligtelser for selskabet
§ 15. Inden Ydelsesrefusion
sættes i drift, skal selskabet nævnt i § 10, stk.
1, som databehandler for kommunerne, jf. § 19, sikre, at der
foreligger en uafhængig revisorerklæring om, at
Ydelsesrefusion fungerer i et it-miljø med tilfredsstillende
system- og datasikkerhed, og at de interne kontroller i systemet
sikrer en fuldstændig og nøjagtig behandling af
godkendte transaktioner og opgørelse af refusion og
medfinansiering i overensstemmelse med denne lov og regler udstedt
i medfør heraf.
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling
med KL regler om udarbejdelse af revisorerklæringen
nævnt i stk. 1, og om fremsendelse af erklæringen til
kommunen, Udbetaling Danmark, KL og Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering.
§ 16. Selskabet nævnt i
§ 10, stk. 1, skal som databehandler for kommunerne, jf.
§ 19, sikre, at der udarbejdes en uafhængig
revisorerklæring om selskabets overholdelse af
persondataloven og regler fastsat i medfør heraf.
Revisorerklæringen skal udarbejdes hvert år.
Stk. 2.
Selskabet nævnt i § 10, stk. 1, skal udarbejde en
årlig redegørelse for arbejdet med kvalitetssikring af
Ydelsesrefusion, herunder resultater af systemmæssige
kontrolrutiner i det forløbne år.
Stk. 3.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling
med KL regler om udarbejdelse af revisorerklæringen
nævnt i stk. 1, udarbejdelse af den årlige
redegørelse nævnt i stk. 2, og om fremsendelse af
erklæringen samt redegørelsen til kommunen, Udbetaling
Danmark, KL og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
§ 17. Selskabet nævnt i
§ 10, stk. 1, skal med passende mellemrum sende selskabets
opgaver vedrørende Ydelsesrefusion, der kan udføres
af eksterne leverandører, i udbud. KL og
beskæftigelsesministeren skal godkende udbudsmaterialet.
Stk. 2. Opgaver,
der er uegnede til udbud, kan udføres af selskabet
nævnt i § 10, stk. 1.
§ 18. Kommunen,
Beskæftigelsesministeriet og Social- og Indenrigsministeriet
har fri og uhindret adgang til at modtage oplysninger fra selskabet
nævnt i § 10, stk. 1, om den enkelte kommunes refusion
og medfinansiering.
Stk. 2.
Selskabet nævnt i § 10, stk. 1, skal efter anmodning
vederlagsfrit levere oplysninger fra Ydelsesrefusion til Danmarks
Statistik, Beskæftigelsesministeriet, og Social- og
Indenrigsministeriet.
§ 19. Selskabet nævnt i
§ 10, stk. 1, varetager som databehandler for kommunerne
opgaverne med opgørelse af den enkelte kommunes refusion og
medfinansiering.
Stk. 2.
Selskabet nævnt i § 10, stk. 1, skal træffe de
fornødne tekniske og organisatoriske
sikkerhedsforanstaltninger mod, at oplysninger hændeligt
eller ulovligt tilintetgøres, fortabes eller forringes samt
mod, at de kommer til uvedkommendes kendskab, misbruges eller i
øvrigt behandles i strid med persondataloven og regler
fastsat i medfør heraf. Selskabet skal på kommunernes
anmodning give kommunerne tilstrækkelige oplysninger til, at
disse kan påse, at de nævnte tekniske og
organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger er truffet.
Finansiering af Ydelsesrefusion
§ 20. Udgifterne til
Ydelsesrefusions etablering og drift afholdes af kommunerne i form
af bidrag, der beregnes af og indbetales til selskabet nævnt
i § 10, stk. 1.
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med KL
fastsætte regler om finansiering af Ydelsesrefusion, herunder
om kommunernes bidrag til selskabet nævnt i § 10, stk.
1.
§ 21. Selskabet nævnt i
§ 10, stk. 1, må alene benytte kommunernes bidrag efter
§ 20 til de nødvendige omkostninger til etablering og
drift af Ydelsesrefusion med tilhørende snitflader,
nødvendige støttesystemer og nødvendige
tilpasninger af indkomstregisteret, jf. lov om et
indkomstregister.
Stk. 2.
Selskabet nævnt i § 10, stk. 1, må ikke udbetale
udbytte eller foretage anden udlodning af overskud baseret på
Ydelsesrefusion.
Tilsyn, regnskab og revision m.v. vedrørende
selskabet
§ 22.
Beskæftigelsesministeren fører tilsyn med, at
selskabet nævnt i § 10, stk. 1, overholder denne lov og
de regler, der er udstedt i medfør heraf.
§ 23. Selskabet nævnt i
§ 10, stk. 1, skal give KL og beskæftigelsesministeren
adgang til alle nødvendige oplysninger og dokumenter
vedrørende Ydelsesrefusion.
Stk. 2.
Selskabet nævnt i § 10, stk. 1, skal føre
regnskaber for aktiviteter vedrørende Ydelsesrefusion og
lade disse revidere på samme måde, som hvis de
pågældende aktiviteter blev udført af
særskilte aktieselskaber.
Stk. 3.
Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med KL
fastsætte nærmere regler for regnskabsføring og
revision, jf. stk. 2.
Misligholdelse
§ 24. Overtræder
selskabet nævnt i § 10, stk. 1, bestemmelserne i denne
lov eller regler udstedt i medfør heraf, kan
beskæftigelsesministeren give bestyrelsen eller
direktøren pålæg om at bringe forholdet i
overensstemmelse med lovens regler og regler udstedt i
medfør heraf. Efterkommer selskabet ikke
pålægget inden for en nærmere fastsat frist, kan
beskæftigelsesministeren pålægge bestyrelsen
eller direktøren daglige eller ugentlige
tvangsbøder.
§ 25. Tilsidesætter
selskabet nævnt i § 10, stk. 1, groft eller gentagne
gange sine forpligtelser efter denne lov eller regler udstedt i
medfør heraf, kan beskæftigelsesministeren efter
forhandling med KL overtage etablering og drift af Ydelsesrefusion
eller henlægge etableringen eller driften til en anden
offentlig myndighed eller et andet privat selskab.
Stk. 2. Anvender
beskæftigelsesministeren sin ret efter stk. 1, betaler
kommunerne bidrag efter § 20 til
Beskæftigelsesministeriet, som heraf betaler selskabets
eventuelle udækkede etableringsudgifter og
driftsunderskud.
Kapitel 5
Ansvar for
opgørelse af refusion og medfinansiering indtil
Ydelsesrefusion er i drift
§ 26. Indtil
beskæftigelsesministeren i medfør af § 29, stk.
2, fastsætter tidspunktet for ikrafttræden for
§§ 8, 11-14, 16, 18 og 19, opgør Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering de beløb, som en kommune
modtager i refusion fra staten og skal betale som medfinansiering
til staten, jf. §§ 27 og 28.
§ 27. Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering opgør de beløb, som en
kommune modtager i refusion fra staten og skal betale som
medfinansiering til staten, jf. §§ 3-7 og § 29, stk.
3.
Stk. 2.
Opgørelsen af beløbene nævnt i stk. 1 foretages
på grundlag af:
1) Oplysninger
om udgifter fra 4. januar 2016 til ydelser omfattet af § 3,
stk. 1, opdelt på cpr-nummer og uger samt om udgifter til
ydelser omfattet af § 29, stk. 3, som er indberettet til
styrelsen af kommunerne, Udbetaling Danmark og
arbejdsløshedskasserne.
2) Oplysninger
om antal uger fra 1. juli 2014, hvor den pågældende
person har modtaget ydelser omfattet af § 3, stk. 1, som er
indberettet til styrelsen af kommunerne, Udbetaling Danmark og
arbejdsløshedskasserne.
3) Oplysninger
om antal uger fra 1. juli 2014, hvor den pågældende
person har modtaget andre offentlige forsørgelsesydelser
eller har været ansat i beskæftigelse, hvor der er ydet
støtte til løn, jf. § 6, som er indberettet til
styrelsen af kommunerne, Udbetaling Danmark, andre myndigheder og
arbejdsløshedskasserne.
4) De refusions-
og medfinansieringsprocenter, der fremgår af § 5.
5) Oplysninger
om personer, for hvem kommunen har ret til det særlige
fleksbidrag efter § 7, herunder oplysning om
beregningsgrundlaget for personens fleksløntilskud og om
personens lønindtægt i fleksjobbet og anden
lønindtægt, som er indberettet til styrelsen af
kommunen.
Stk. 3. Hvis en
oplysning om udgifter efter stk. 2, nr. 1, ikke er indberettet
opdelt på uger, opgør styrelsen en fordeling på
uger i overensstemmelse med den opgørelse, der skal ske
efter § 5, herunder regler fastsat i medfør af §
5, stk. 5.
Stk. 4.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering er dataansvarlig efter
persondataloven for behandlingen af de oplysninger, der anvendes
til opgørelse af refusion og medfinansiering efter stk. 2 og
3.
Stk. 5.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling
med KL regler om videregivelse af nødvendige oplysninger til
kommunerne, herunder oplysninger på individniveau, der
anvendes ved opgørelsen efter stk. 2 og 3.
Stk. 6.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling
med KL nærmere regler om fremgangsmåden ved
opgørelsen efter stk. 2 og 3, herunder om at regler fastsat
i medfør af § 5, stk. 5, om perioder med ydelse opgjort
pr. ydelsesmodtager, betydningen for opgørelsen af perioder
med ydelse ved tilbagebetaling eller efterbetaling, omregning fra
måned til uger og opgørelse af perioder med
selvforsørgelse, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 7.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling
med vedkommende minister og KL nærmere regler om kommuners,
Udbetaling Danmarks, andre myndigheders og
arbejdsløshedskassers pligt til indberetning af oplysninger
til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering til brug for
opgørelsen af refusion og medfinansiering efter denne
bestemmelse og § 28, herunder regler om at indberetning skal
ske digitalt, om anvendelse af datakilder, om tekniske snitflader,
om leveringsform, om leveringsfrister m.v.
Stk. 8.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling
med social- og indenrigsministeren og KL regler om anvisning af
statsrefusion, indbetaling af bidrag til medfinansiering samt
regnskabsaflæggelse og revision vedrørende refusion og
medfinansiering, der er opgjort efter stk. 2 og 3.
§ 28. Kommuner, Udbetaling
Danmark, andre myndigheder og arbejdsløshedskasser kan
efterregulere indberetninger efter § 27 med den virkning, at
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering efterregulerer
beløb for refusion og medfinansiering, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Ved
overgangen til opgørelse af refusion og medfinansiering i
Ydelsesrefusion, jf. § 29, stk. 2, kan indberetninger efter
§ 27 efterreguleres i indtil 26 uger fra overgangstidspunktet.
Hvis overgangen til Ydelsesrefusion sker i løbet af et
regnskabsår, genberegnes dette års refusion og
medfinansiering i Ydelsesrefusion. Efter efterregulering af
indberetninger efter 1. pkt. og genberegning efter 2. pkt. giver
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kommunerne meddelelse
om de endelige beløb for refusion og medfinansiering forud
for overgangen til Ydelsesrefusion. Efter denne meddelelse har en
kommune ikke krav på at få ændret
beløbene, hvis der efterfølgende konstateres fejl i
beregningsgrundlaget.
Stk. 3.
Direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
kan i ganske særlige tilfælde korrigere beløb
for refusion og medfinansiering efter stk. 2, som der er givet
meddelelse om til en kommune, hvis der efterfølgende
konstateres fejl i beregningsgrundlaget.
Kapitel 6
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
m.v.
§ 29. Loven træder i
kraft den 4. januar 2016, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for
ikrafttræden af §§ 8, 11-14, 16, 18 og 19.
Beskæftigelsesministeren kan i den forbindelse
fastsætte regler om overgang fra opgørelse efter
§§ 27 og 28 til opgørelse i Ydelsesrefusion.
Stk. 3. Loven
har tillige virkning for kommunernes refusion af udgifter til
ydelser efter § 3, stk. 1, nr. 7, der vedrører perioden
fra og med den 28. december 2015 til og med den 3. januar 2016, og
refusion og medfinansiering af udgifter til ydelser efter § 3,
stk. 1, nr. 4-6 og 8-13, der vedrører perioden fra og med
den 1. januar 2016 til og med den 3. januar 2016. Kommunernes
udgifter til ydelserne refunderes eller medfinansieres med den
procentsats efter § 5, som gælder for perioden fra og
med den 4. januar 2016 til og med den 10. januar 2016.
§ 30. Ved opgørelsen af
refusions- eller medfinansieringsprocenten efter § 5 og
opgørelsen af uger med selvforsørgelse efter § 6
for en person indgår ved lovens ikrafttræden uger med
ydelser eller selvforsørgelse fra den 1. juli 2014, jf. dog
stk. 2-4.
Stk. 2.
§§ 5-7 har virkning for ydelser nævnt i § 3,
stk. 1, nr. 8 og 12, der udbetales til personer, der er visiteret
til fleksjob eller har fået tilbud om støtte i form af
tilskud til selvstændig virksomhed den 1. juli 2014 eller
senere.
Stk. 3. For
ydelser nævnt i § 3, stk. 1, nr. 8 og 12, der udbetales
til personer, der er visiteret til et fleksjob eller har fået
tilbud om støtte i form af tilskud til selvstændig
virksomhed i perioden den 1. januar 2013 til og med den 30. juni
2014, har stk. 1 og §§ 5-7 virkning fra det tidspunkt,
hvor de pågældende den 1. juli 2014 eller senere
1) bliver ansat
i et fleksjob, jf. § 70 c i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats,
2) bliver
revisiteret til fleksjob, jf. § 70 c i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats hos samme arbejdsgiver, eller
3) på ny
får tilbud om støtte i form af tilskud til
selvstændig virksomhed, jf. § 70 g i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
Stk. 4.
§§ 5 og 9 har virkning for førtidspension tilkendt
den 1. juli 2014 eller senere.
Stk. 5. §
37, nr. 1, finder anvendelse for førtidspension tilkendt den
2. februar 2015 eller senere. For førtidspension tilkendt
før 2. februar 2015 finder de hidtil gældende regler
anvendelse.
Stk. 6. For
ydelser, der er omfattet af § 3, stk. 1, hvor der den 4.
januar 2016 eller senere skal ske tilbagebetaling for en periode,
der ligger forud for lovens ikrafttræden, skal kommunen
korrigere refusions- eller medfinansieringsbeløbet efter de
hidtil gældende regler, jf. dog § 29, stk. 3. Kommunen
har endvidere ansvaret for, at den ydelse, der skal tilbagebetales,
indgår i opgørelserne efter §§ 5 og 6,
når det drejer sig om ydelser, der er udbetalt for perioden
den 1. juli 2014 til den 3. januar 2016.
Stk. 7. For
ydelser, der er omfattet af § 3, stk. 1, hvor kommunen den 4.
januar 2016 eller senere efterbetaler for en periode, der ligger
forud for lovens ikrafttræden, skal kommunen korrigere
refusions- eller medfinansieringsbeløbet efter de hidtil
gældende regler, jf. dog § 29, stk. 3. Kommunen har
endvidere ansvaret for, at den efterbetalte ydelse indgår i
opgørelserne efter §§ 5 og 6, når det drejer
sig om ydelser, der skulle være udbetalt for perioden den 1.
juli 2014 til den 3. januar 2016.
Stk. 8.
Personer, der modtager forudbetalt kontanthjælp, jf. §
7, stk. 5 og 6, i lov nr. 1034 af 17. december 2002 om
ændring af lov om aktiv socialpolitik og integrationsloven,
overgår fra den 4. januar 2016 til bagudbetalt
kontanthjælp efter § 89, stk. 1, i lov om aktiv
socialpolitik.
Stk. 9.
Personer, der efter de hidtil gældende regler modtager
forudbetalt kontanthjælp for perioden den 1. januar til den
31. januar 2016 har, jf. stk. 8, ret til bagudbetalt
kontanthjælp for samme periode til udbetaling i slutningen af
januar 2016, jf. § 89, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik.
Der skal ikke foretages fradrag i kontanthjælpen efter §
30, stk. 1 og 2, i lov om aktiv socialpolitik for hjælp
udbetalt efter 1. pkt.
Stk. 10.
Udbetaling af forudbetalt kontanthjælp primo januar 2016
indgår ikke i beregningen af eller medfører fradrag i
andre ydelser udbetalt til kontanthjælpsmodtageren eller
dennes ægtefælle eller samlever efter lov om aktiv
socialpolitik, lov om social pension, lov om højeste,
mellemste, forhøjet almindelig og almindelig
førtidspension m.v., lov om individuel boligstøtte,
lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge,
lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af
børnebidrag og lov om social service.
Stk. 11. For
ydelser, der er omfattet af § 3, stk. 1, nr. 1 og 2, og
befordringsgodtgørelse som kommunen skal medfinansiere efter
§ 109, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
fastsætter beskæftigelsesministeren efter forhandling
med KL regler om, at medfinansiering af udbetalinger, der
vedrører perioder før 4. januar 2016, skal være
opgjort endeligt efter de hidtil gældende regler senest 30.
juni 2016.
§ 31.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at
der kan gennemføres test af Ydelsesrefusion, at kommunerne,
Udbetaling Danmark, andre myndigheder og
arbejdsløshedskasserne i forbindelse med test af
Ydelsesrefusion har pligt til at levere oplysninger til brug
herfor, og om at kommunerne er dataansvarlige for behandlingen af
oplysninger i forbindelse med testen. Selskabet nævnt i
§ 10, stk. 1, varetager som databehandler for kommunerne
behandling af oplysninger i forbindelse med test af
Ydelsesrefusion.
Kapitel 7
Ændringer
i anden lovgivning
§ 32. I lov
om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 348 af 8. april 2014, som ændret
bl.a. ved § 5 i lov nr. 720 af 25. juni 2014, § 6 i lov
nr. 722 af 25. juni 2014, § 2 i lov nr. 1486 af 23. december
2014 og senest ved lov nr. 225 af 3. marts 2015, foretages
følgende ændringer:
1. § 52
o ophæves.
2. § 52 p,
stk. 1, affattes således:
»For medlemmer, der modtager midlertidig
arbejdsmarkedsydelse, indbetales der, jf. § 2 a i lov om
Arbejdsmarkedets Tillægspension, et bidrag til
Arbejdsmarkedets Tillægspension, der udgør det
dobbelte af det bidrag, der er fastsat efter § 15, stk. 1, i
lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.«
3. § 52 p,
stk. 3 og 4, affattes
således:
»Stk. 3.
Bidraget efter stk. 1 betales af modtageren af midlertidig
arbejdsmarkedsydelse med 1/3, arbejdsløshedskassen med 1/3
og arbejdsgivere, som er omfattet af § 85 c, stk. 12, med 1/3,
jf. dog stk. 4.
Stk. 4. Bidraget
efter stk. 1 betales af modtageren af midlertidig
arbejdsmarkedsydelse med 1/3 og af staten med 2/3, når
modtageren deltager i tilbud om nytteindsats og virksomhedspraktik
efter § 75 m eller uddannelse efter §§ 75 p eller 75
q i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.«
4. § 82
a ophæves.
5. § 85 c,
stk. 1, affattes således:
»For medlemmer, som modtager dagpenge efter
denne lov eller dagpenge efter artikel 64 eller 65 i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 om
koordinering af de sociale sikringsordninger, indbetales der, jf.
§ 2 a i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, et
bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension, der udgør
det dobbelte af det bidrag, der er fastsat efter § 15, stk. 1,
i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.«
6. § 85 c,
stk. 3, affattes således:
»Stk. 3.
Bidraget efter stk. 1 for dagpengemodtagere betales af
dagpengemodtageren med 1/3, arbejdsløshedskassen med 1/3 og
arbejdsgivere, som er omfattet af stk. 12, med 1/3, jf. dog stk.
5.«
7. § 85 c,
stk. 5, affattes således:
»Stk. 5.
Bidraget efter stk. 1 for dagpengemodtagere betales af
dagpengemodtageren med 1/3 og af staten med 2/3, når
dagpengemodtageren deltager i jobrettet uddannelse efter kapitel 8
a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, eller tilbud efter
kapitel 10 eller 11 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.«
§ 33. I lov
om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 806 af 1.
juli 2015, foretages følgende ændringer:
1. § 100,
stk. 1-3, ophæves, og i stedet indsættes:
»Staten refunderer 30 pct. af kommunens
udgifter til hjælp efter §§ 27 og 29.«
Stk. 4 bliver herefter til stk. 2.
2. §§
103-103 b ophæves.
3. I
§ 104, stk. 1, 1. pkt.,
indsættes efter »§ 74 h«: »til
personer, der er visiteret til et fleksjob før den 1. juli
2014, og som ikke efterfølgende er blevet omfattet af lov om
kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af
kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne,
jf. den nævnte lovs § 30, stk. 3«.
4. § 107,
stk. 1, affattes således:
»Staten afholder efter reglerne i stk. 2 og 3
udgifterne til en udlænding, der har fået
opholdstilladelse efter
1)
udlændingelovens §§ 7 og 8,
2)
udlændingelovens § 9 b,
3)
udlændingelovens § 9 c, stk. 1, i umiddelbar
forlængelse af en opholdstilladelse efter
udlændingelovens § 9 b,
4)
udlændingelovens § 9, stk. 1, nr.1 eller 2, som
følge af tilknytning til en i Danmark fastboende person,
når denne person selv har fået opholdstilladelse efter
en af de bestemmelser, som er nævnt i nr. 1-3, eller
når tilknytningen føres tilbage til en sådan
person,
5)
udlændingelovens § 9 c, stk. 1, når tilladelsen er
givet til personer over 18 år, hvis far eller mor har
fået opholdstilladelse efter en af de bestemmelser, der er
nævnt i nr. 1,
6)
udlændingelovens § 9 c, stk. 1, når tilladelsen er
meddelt en ægtefælle til eller et barn af en person med
opholdstilladelse, som nævnt i nr. 2 og 3,
7)
udlændingelovens § 9 c når tilladelsen er meddelt
en asylsøgende udlænding,
8)
udlændingelovens § 9 c, stk. 1, når tilladelsen er
givet som følge af tilknytning til en mindreårig
asylsøgende udlænding, som har fået
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 eller
§ 9 c, eller
9)
udlændingelovens § 9 e.«
§ 34. I lov
om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 43 af 23. januar
2015, som ændret ved § 1 i lov nr. 742 af 1. juni 2015,
foretages følgende ændringer:
1. I
§ 6, stk. 1, 2. pkt., ændres
»§ 30« til: »kapitel 10«.
2.
Overskriften til kapitel 24 affattes
således:
»Kapitel 24
Arbejdsgiverens
finansiering«
3. §
61 affattes således:
Ȥ 61. Arbejdsgiveren
afholder udgifterne til sygedagpenge efter kapitel 10. Det
gælder dog ikke, i det omfang arbejdsgiveren har ret til
refusion fra kommunen.«
4. §§
62 og 63 ophæves.
§ 35. I lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf.
lovbekendtgørelse nr. 807 af 1. juli 2015, foretages
følgende ændringer:
1. § 75
x affattes således:
Ȥ 75 x. Staten
refunderer kommunens udgifter til vejledning og opkvalificering,
virksomhedspraktik, nytteindsats og jobrotation efter §§
75 m og 75 o-75 q og udgifter til befordringsgodtgørelse
efter § 75 t efter de regler i kapitel 23, der gælder
for personer omfattet af § 2, nr. 1, dog således at
udgifterne til tilbud efter §§ 75 p og 75 q ikke omfattes
af rådighedsbeløbet i § 118.
Stk. 2.
Kommunens udgifter til tilbud om ansættelse med
løntilskud efter §§ 75 m og 75 n refunderes efter
reglerne i lov om kommunernes finansiering af visse offentlige
ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og
arbejdsløshedskasserne.«
2. § 109,
stk. 2, 2. pkt., affattes således:
Ȥ
4 i lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser
udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og
arbejdsløshedskasserne og regler udstedt i medfør af
§ 12, stk. 2 og 3, § 13, stk. 2, og § 27, stk. 7 og
8, i samme lov finder tilsvarende anvendelse på kommunernes
medfinansiering af udgifter til befordringsgodtgørelse efter
§ 82.«
3. § 120,
stk. 1, nr. 1, ophæves.
Nr. 2 og 3 bliver herefter nr. 1 og 2.
4. I
§ 121 ændres »65
pct.« til: »50 pct.«, og »§ 2, nr.
4« ændres til: »§ 2, nr. 6«.
5. I
§ 122, stk. 1, ændres
»Staten refunderer« til: »For fleksjob og tilbud
om støtte i form af tilskud til selvstændig
virksomhed, hvor visitation til fleksjob eller tilkendelsen af
støtte til selvstændig virksomhed er sket før
den 1. juli 2014, og som ikke senere er blevet omfattet af lov om
kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af
kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne,
refunderer staten, jf. den nævnte lovs § 30, stk.
3,«.
§ 36. I lov
nr. 324 af 11. april 2012 om Udbetaling Danmark, som ændret
ved § 1 i lov nr. 494 af 21. maj 2013, § 12 i lov nr. 552
af 2. juni 2014 og § 1 i lov nr. 523 af 29. april 2015,
foretages følgende ændring:
1. I
§ 26, stk. 1, indsættes
efter 1. pkt.:
»Ved udbetaling af
førtidspension tilkendt efter lov om social pension den 1.
juli 2014 eller senere opkræver Udbetaling Danmark hele
udgiften fra staten, jf. § 9 i lov om kommunernes finansiering
af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling
Danmark og arbejdsløshedskasserne.«
§ 37. I lov
om retssikkerhed og administration på det sociale
område, jf. lovbekendtgørelse nr. 1019 af 23.
september 2014, som ændret ved § 7 i lov nr. 1486 af 23.
december 2014, § 2 i lov nr. 523 af 29. april 2015, § 2 i
lov nr. 529 af 29. april 2015 og § 4 i lov nr. 530 af 29.
april 2015, foretages følgende ændring:
1. I
§ 9 c, stk. 7, 1. pkt.,
ændres »lov om social pension« til: »lov om
social pension og § 5 i lov om kommunernes finansiering af
visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark
og arbejdsløshedskasserne« og »blev tilkendt
førtidspensionen« ændres til: »er
fraflyttet tilkendelseskommunen«.
§ 38. I lov
om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 10 af 12.
januar 2015, som ændret ved § 32 i lov nr. 174 af 24.
februar 2015 og § 5 i lov nr. 742 af 1. juni 2015, foretages
følgende ændringer:
1. § 52,
stk. 1, 2. pkt., affattes således:
»Udgifterne til førtidspension tilkendt efter lov om
social pension før 1. juli 2014 afholdes af kommunen med 65
pct. og staten med 35 pct.«
2. § 52,
stk. 1, 3. pkt., ophæves.
§ 39. I lov
nr. 174 af 24. februar 2015 om kontantydelse, foretages
følgende ændring:
1. § 23,
stk. 2-4, ophæves.
Kapitel 8
Territorial
gyldighed
§ 40. Loven gælder ikke
for Færøerne og Grønland.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. | Indledning | 1.1. | Lovforslagets
hovedindhold | 2. | Lovforslagets
hovedpunkter | 2.1. | En ny fordeling af
finansieringsansvaret mellem kommunerne og staten for visse
offentlige ydelser | 2.1.1. | Gældende
refusions- og medfinansieringsregler for forskellige offentlige
ydelser | 2.1.1.1. | Arbejdsløshedsdagpenge | 2.1.1.2. | Midlertidig
arbejdsmarkedsydelse | 2.1.1.3. | Særlig
uddannelsesydelse | 2.1.1.4. | Kontantydelse | 2.1.1.5. | Kontanthjælp,
aktivitetstillæg, barselstillæg, særlig
støtte, kontanthjælp i forbindelse med det
3-årige integrationsprogram, kontanthjælp under
forrevalidering, hjælp til enlige forsørgere mellem 2
uddannelser, engangshjælp og supplement til
brøkpension efter lov om aktiv socialpolitik | 2.1.1.6. | Uddannelseshjælp, aktivitetstillæg,
barselstillæg, særlig støtte,
uddannelseshjælp under forrevalidering,
uddannelseshjælp til en person, der er påbegyndt
uddannelse efter et uddannelsespålæg og hjælp til
enlige forsørgere mellem 2 uddannelser efter lov om aktiv
socialpolitik | 2.1.1.7. | Sygedagpenge udbetalt
af kommunen som myndighed samt refusion til arbejdsgivere efter
reglerne i lov om sygedagpenge | 2.1.1.8. | Ledighedsydelse efter
lov om aktiv socialpolitik | 2.1.1.9. | Revalideringsydelse
efter lov om aktiv socialpolitik | 2.1.1.10. | Ressourceforløbsydelse under
ressourceforløb eller jobafklaring efter lov om aktiv
socialpolitik | 2.1.1.11. | Førtidspension, jf. § 16 i lov om social
pension | 2.1.1.12. | Fleksjob og tilbud om
støtte i form af tilskud til selvstændigt
erhvervsdrivende | 2.1.1.12.1. | Fleksjob og tilbud om
støtte i form af tilskud til selvstændigt
erhvervsdrivende tilkendt før den 1. januar
2013 | 2.1.1.12.2. | Fleksjob og tilbud om
støtte i form af tilskud til selvstændigt
erhvervsdrivende tilkendt den 1. januar 2013 eller
senere | 2.1.1.13. | Løntilskud til
offentlige og private arbejdsgivere | 2.1.2. | Reglerne om
mellemkommunal refusion for førtidspension | 2.1.3. | Befordringsgodtgørelse til dagpengemodtagere,
der deltager i tilbud efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats | 2.2. | Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning | 2.2.1. | Refusion/medfinansiering af
forsørgelsesydelser m.v. | 2.2.1.1. | Refusion og
medfinansiering af forsørgelsesydelser | 2.2.1.2. | Opgørelse af
perioder med selvforsørgelse | 2.2.1.3. | Overgangsordning for
førtidspension og fleksjob | 2.2.1.3.1. | Personer visiteret
til fleksjob m.v. før den 1. januar 2013 | 2.2.1.3.2. | Personer visiteret
til fleksjob m.v. i perioden den 1. januar 2013 til den 30. juni
2014 | 2.2.1.3.3. | Refusion ved sygdom
til personer visiteret til fleksjob m.v. | 2.2.1.3.4. | Mistet ret til
ledighedsydelse for personer visiteret til fleksjob før den
1. januar 2013 eller mellem den 1. januar 2013 og 30. juni 2014
samt personer, der har fået tilbud om støtte i form af
tilskud til selvstændig virksomhed før den 1. januar
2013 | 2.2.2. | Fleksbidrag | 2.2.3. | Skærpelse af
reglerne om mellemkommunal refusion | 2.2.4. | Befordringsgodtgørelse til dagpengemodtagere,
der deltager i tilbud efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats | 2.2.5. | ATP-bidrag af
midlertidig arbejdsmarkedsydelse og
arbejdsløshedsdagpenge | 2.3. | Administration af
refusions- og medfinansieringsordningen | 2.3.1. | Gældende
ret | 2.3.1.1. | Det gældende
refusionssystem - Hjemtagning af refusion | 2.3.1.2. | Beskrivelse af
proceduren på førtidspensionsområdet, hvor
Udbetaling Danmark udbetaler ydelsen | 2.3.1.3. | Beskrivelse af
proceduren vedrørende kommunal medfinansiering af
arbejdsløshedsdagpenge, midlertidig arbejdsmarkedsydelse og
befordringsgodtgørelse | 2.3.2. | Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning | 2.3.2.1. | Etablering af en
fælles kommunal it-understøttelse af opgørelse
af refusion og medfinansiering samt overførsel af
refusionskrav og medfinansieringsbeløb | 2.3.2.1.1. | Den fælles,
kommunale it-løsning | 2.3.2.1.2. | Ydelsesrefusion
etableres af kommunerne | 2.3.2.1.3. | Ydelsesrefusion
finansieres af kommunerne | 2.3.2.1.4. | Forholdet til
persondataloven | 2.3.2.1.5. | Tilsyn med
selskabet | 2.3.2.1.6. | Overførsel af
refusionskrav og medfinansieringsbeløb i
Ydelsesrefusion | 2.3.2.2. | Midlertidig
administrativ ordning | 2.3.2.3. | Bemyndigelse til
beskæftigelsesministeren til at fastsætte tidspunktet
for ikrafttræden af en række bestemmelser
vedrørende Ydelsesrefusion | 2.4. | Ændring til
bagudbetaling af hjælpen til forudbetalte
kontanthjælpsmodtagere | 2.4.1. | Gældende
ret | 2.4.2. | Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning | 2.5. | Forholdet til
frikommuneforsøgene | 3. | Økonomiske og
administrative konsekvenser for det offentlige | 3.1. | Etablering af
Ydelsesrefusion | 3.2. | Ændring til
bagudbetaling af hjælpen til forudbetalte
kontanthjælpsmodtagere | 3.3. | Likviditetsforskydning | 3.4. | Administration | 4. | Økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet | 5. | Administrative
konsekvenser for borgerne | 6. | Miljømæssige konsekvenser | 7. | Forholdet til
EU-retten | 8. | Hørte
myndigheder og organisationer | 9. | Sammenfattende
skema |
|
1. Indledning
Lovforslaget er en genfremsættelse af L
183 fremsat den 8. april 2015 af beskæftigelsesministeren.
Ved genfremsættelsen er der foretaget enkelte
ændringer, herunder er der indsat bemyndigelse til at
fastsætte nærmere regler om de opgaver, som selskabet,
der etablerer og driver Ydelsesrefusion, skal udføre samt
bemyndigelse til at fastsætte regler om indberetning til
indkomstregisteret vedrørende ydelser omfattet af
lovforslaget. Derudover er der indsat en virkningsregel,
således at det sikres, at de nye regler for refusion og
medfinansiering af kommunernes udgifter gælder for hele
regnskabsåret 2016, og der dermed sikres en klar overgang
mellem de hidtidige gældende refusionsregler og de nye.
Derudover er de økonomiske konsekvenser af lovforslaget
opdateret.
1.1. Lovforslagets
hovedindhold
Den 18. juni 2014 indgik Venstre,
Socialdemokraterne, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Det
Konservative Folkeparti forlig om reform af
beskæftigelsesindsatsen.
På baggrund heraf har partierne den 2.
februar 2015 indgået aftale om en reform af refusionssystemet
og tilpasninger i udligningssystemet. Aftalen indeholder bl.a.
følgende elementer:
»Som led i den samlede
beskæftigelsesreform indgår, at forligspartierne er
enige om med virkning fra 1. januar 2016 at gennemføre den
af regeringen foreslåede refusionsomlægning, som skal
understøtte en effektiv beskæftigelsesindsats.
Det indgår samtidig, at forligskredsen
er enig om, at omlægningen skal gennemføres samtidig
med tilpasninger i det kommunale tilskuds- og udligningssystem, som
imødegår de byrdefordelingsmæssige forskydninger
som følger af refusionsomlægningen. Forligskredsen har
drøftet de konkrete elementer i en refusionsomlægning
samt håndteringen af de byrdefordelingsmæssige
forskydninger ved tilpasninger i det kommunale tilskud- og
udligningssystem.
Et nyt
refusionssystem
Den statslige refusion består i dag af
et kompliceret regelsæt, hvor refusionsprocenten bl.a.
varierer efter ydelsestype og den aktive indsats, som borgeren
deltager i. Det kan tage fokus fra at tilrettelægge den
indsats, der virker bedst.
Partierne er enige om en
refusionsomlægning, der indebærer et mere enkelt og
gennemskueligt system, hvor refusionssatserne for den statslige
refusion af kommunernes forsørgelsesudgifter i
udgangspunktet er ens på tværs af ydelser, og hvor
refusionssatsen aftrappes over tid.
En omlægning af den statslige refusion
af kommunernes forsørgelsesudgifter er et centralt element i
at styrke et kommunalt fokus på resultater. Omlægningen
indebærer samtidig, at en mindre andel af kommunernes
udgifter kompenseres direkte gennem refusion og en større
andel gennem generelle tilskud efter objektive kriterier. Det
sikrer et større økonomisk incitament hos den enkelte
kommune til at forebygge langvarig offentlig forsørgelse og
at gennemføre en effektiv indsats. Omlægningen skal
således understøtte, at kommunerne i højere
grad tilbyder ledige den indsats, som hjælper den enkelte
tættere på arbejdsmarkedet og i job fremfor en indsats
baseret på den højeste refusionsprocent.
Der er enighed om at gennemføre en
refusionsomlægning, der indebærer, at:
- Refusionssatserne
for den statslige refusion af kommunernes
forsørgelsesudgifter er i udgangspunktet ens på
tværs af ydelser. Refusionssatsen aftrappes over tid fra 80
pct. de første 4 uger, 40 pct. fra uge 5-26, 30 pct. fra uge
27-52 og 20 pct. fra efter uge 52.
-
Refusionstælleren nulstilles efter 1 års sammenlagt ny
selvforsørgelse (ordinær ustøttet
beskæftigelse samt perioder uden offentlig
forsørgelse), inden for en referenceperiode på 3
år.
- Borgere, som
befinder sig på offentlig forsørgelse d. 1. januar
2016, indgår i den nye model på den refusionssats, der
svarer til deres anciennitet i systemet fra 1. juli 2014. Dog ikke
personer, som allerede er tilkendt førtidspension eller
fleksjob forud for 1. juli 2014 svarende til tidspunktet for
indgåelsen af aftale om forlig om en ny
beskæftigelsesindsats. Disse personer vil fortsætte
på de eksisterende refusionssatser frem til en eventuel
revisitering.
- Det etableres et
særskilt tilskud til kommunerne for at understøtte
fortsat oprettelse af fleksjob pr. 1. januar 2016, og reglen om
mellemkommunal refusion skærpes fra tidspunktet for
indgåelse af aftale om refusionsomlægning.
Refusionssystemet skal fortsat
understøtte, at udsatte grupper får en indsats, der
bringer dem tættere på arbejdsmarkedet og ordinær
uddannelse. Partierne er derfor enige om at følge
udviklingen i hhv. aktiveringsomfang og overgang til
beskæftigelse, herunder for mere udsatte grupper, efter
refusionsomlægningens ikrafttrædelse. En evt.
uhensigtsmæssig udvikling kan tages op i forligskredsen med
henblik på evt. supplerende initiativer.
Refusionsomlægningen indebærer en
omfattende administrativ omlægning af det nuværende
system. Det vil bl.a. være kompliceret og tidskrævende
at udvikle den fornødne it-understøttelse. Den
konkrete understøttelse og implementering vil derfor blive
drøftet med KL. Aftalekredsen vil på et senere
tidspunkt få en status for den præcise indfasning af
refusionsomlægningen blandt andet med afsæt i
drøftelserne med KL.
Der er enighed om, at aftalepartierne efter
lovforslagenes vedtagelse regelmæssigt orienteres om aftalens
gennemførelse, herunder om arbejdet i Finansieringsudvalget,
it-understøttelse m.v.
Tilpasninger i det
kommunale tilskuds- og udligningssystem
Der er enighed om, at
refusionsomlægningen ikke skal indebære utilsigtede
byrdefordelingsmæssige virkninger for kommunerne. Derfor skal
omlægningen ses i sammenhæng med en samlet plan for
tilpasninger i det kommunale tilskuds- og udligningssystem på
kort og på længere sigt.
Der er enighed om følgende plan for
tilpasninger i det kommunale tilskuds- og udligningssystem på
kort og på længere sigt:
- For det første gennemføres med virkning
fra 1. januar 2016 en initial tilpasning af udligningssystemet med
et øget udligningsniveau, som bl.a. vil virke til gavn for
yderkommuner. Det sker ved, at udligningsniveauet i
landsudligningen øges, mens grænserne for henholdsvis
overudligningsordningen og ordningen for kommuner med højt
strukturelt underskud tilpasses.
- For det andet etableres en midlertidig
kompensationsordning, som begrænser kommunernes tab og
gevinster til 0,1 procent af beskatningsgrundlaget i 2016 og 0,2
procent i 2017, samt et loft som yderligere begrænser de
absolutte gevinster og tab til 10 mio. kr. i 2016 og til 20 mio.
kr. i 2017. Midlerne fra det absolutte gevinst- og tabsloft
anvendes til en forhøjelse af tilskuddet efter lovens §
16 og reserveres til særtilskud til særligt vanskeligt
stillede kommuner, hvor refusionsomlægningen kan
indebære en belastning på disse kommuners
økonomiske situation.
- For det tredje igangsættes et arbejde i
Finansieringsudvalget under Økonomi- og Indenrigsministeriet
med henblik på en permanent tilpasning af det kommunale
tilskuds- og udligningssystem, som vil kunne træde i kraft
pr. 1. januar 2018. Partierne er enige om at medvirke til at
gennemføre udligningsændringer, så der ikke sker
utilsigtede forskydninger i kommunernes økonomi som
følge af reformen, således at disse kan træde i
kraft fra 2018. "
Dette lovforslag udmønter den del af
aftalen, der vedrører omlægningen af refusionen.
Det skønnes, at den foreslåede
refusionsomlægning vil løfte den strukturelle
beskæftigelse med ca. 3.000 personer i 2020 og medføre
et samlet provenu på 2,1 mia. kr. i perioden 2018-2020.
Endvidere indgik det i den politiske aftale
mellem Venstre, Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti,
Radikale Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti
om reform af førtidspension og fleksjob af 30. juni 2012, at
indretningen af et nyt refusionssystem skal have fokus på at
begrænse kommunernes incitamenter til at medvirke til, at
borgere, der er tilkendt varige ydelser som f.eks.
førtidspension, flytter til andre kommuner. Herunder skal
"reglerne om mellemkommunal refusion for førtidspension
skærpes, hvis tilkendelseskommunen aktivt medvirker til, at
en førtidspensionist flytter til en anden
kommune.«
Som opfølgning på denne politiske
aftale indgår det som et element i dette lovforslag, at der
samtidig med refusionsomlægningen, der isoleret set vil kunne
øge kommunernes tilskyndelse til at bidrage til, at borgere
på varig offentlig forsørgelse flytter til en anden
kommune, skal ske en skærpelse af reglerne i
retssikkerhedsloven om den mellemkommunale refusion for ydelser til
førtidspensionister, der flytter til en anden kommune end
den, der har tilkendt førtidspension.
Forslaget om skærpelse af den
mellemkommunale refusion, som indebærer, at den kommune, der
tilkender førtidspension, skal finansiere
førtidspensionen i en længere periode end i dag, skal
gælde nytilkendelser af førtidspension fra tidspunktet
for indgåelse af aftale om refusionsomlægningen, dvs.
fra 2. februar 2015.
Endelig indeholder dette lovforslag
tilpasninger i reglerne om indbetaling af ATP-bidrag af midlertidig
arbejdsmarkedsydelse og arbejdsløshedsdagpenge som
følge af omlægningen af refusions- og
medfinansieringssystemet.
Et lovforslag vedrørende
ovennævnte aftaler blev fremsat i Folketinget som L 183 den
8. april 2015 og blev 2. behandlet den 26. maj 2015.
Nærværende lovforslag svarer med enkelte
ændringer til det tidligere fremsatte lovforslag.
Lovforslaget skal ses i sammenhæng med
det af social- og indenrigsministeren samtidigt fremsatte Forslag
til lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle
tilskud til kommuner (Tilpasninger i udligningssystemet som
følge af omlægning af refusionssystemet på
beskæftigelsesområdet), der udmønter elementerne
i aftalen af 2. februar 2015 vedrørende tilpasningerne i det
kommunale tilskuds- og udligningssystem med hensyn til de initale
tilpasninger i udligningssystemet og etableringen af en midlertidig
kompensationsordning i 2016 og 2017. Dette lovforslag er en
genfremsættelse af lovforslag L 171, som blev fremsat den 25.
marts 2015 og blev 2. behandlet den 26. maj 2015.
I det samtidigt fremsatte forslag til lov om
ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, integrationsloven og forskellige andre
love (indførelse af en integrationsydelse, ændring af
reglerne om ret til uddannelses- og kontanthjælp m.v.)
foreslås indført en særlig ydelse -
integrationsydelse - til personer, der ikke har haft lovligt ophold
og haft fast bopæl her i riget i sammenlagt 7 år inden
for de seneste 8 år. Hvis dette lovforslag vedtages, vil
integrationsydelsen skulle omfattes af nærværende
lovforslag.
2. Lovforslagets
hovedpunkter
2.1. En ny
fordeling af finansieringsansvaret mellem kommunerne og staten for
visse offentlige ydelser
2.1.1. Gældende refusions- og medfinansieringsregler
for forskellige offentlige ydelser
2.1.1.1 Arbejdsløshedsdagpenge
Arbejdsløshedsdagpenge kan udbetales
til ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse, der opfylder
et beskæftigelseskrav på 1924 timers ordinært
arbejde inden for en periode på 3 år for et
fuldtidsforsikret medlem. Samtidig er det et krav, at personen har
været medlem af en arbejdsløshedskasse i et år.
Det er endvidere et krav for udbetaling af
arbejdsløshedsdagpenge, at personen opfylder sin
rådighedsforpligtelse, herunder påtager sig og
søger arbejde. Dette følger af §§ 53 og 62
i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Arbejdsløshedsdagpenge administreres og
udbetales af arbejdsløshedskasserne, som får deres
udgifter refunderet af staten.
Det følger af § 82 a i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., at kommunerne skal bidrage
til finansieringen af statens udgifter til
arbejdsløshedsdagpenge. Kommunen bidrager dog ikke til
finansieringen af dagpenge, der er udbetalt for de sammenlagt
første 4 uger efter indplaceringen i en dagpengeperiode.
Finansieringsbidraget udgør 70 pct. af
udgifterne til dagpenge. Bidraget udgør dog kun 50 pct.
under deltagelse i tilbud efter § 32, stk. 1, nr. 1,
(ordinær uddannelse) eller deltagelse i tilbud efter kapitel
11 (virksomhedspraktik) i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
Efter de administrativt fastsatte regler i
bekendtgørelse om kommunernes medfinansiering af
arbejdsløshedsdagpenge, midlertidig arbejdsmarkedsydelse og
befordringsgodtgørelse til forsikrede ledige, skal
kommunerne dog ikke bidrage til arbejdsløshedsdagpenge til
personer, der er omfattet af artikel 64 og 65 i Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EF) nr. 883/04 om koordinering af de
sociale sikringsordninger.
2.1.1.2. Midlertidig arbejdsmarkedsydelse
Reglerne om midlertidig arbejdsmarkedsydelse
blev indført ved lov nr. 1610 af 26. december 2013 og
fremgår af §§ 52 g-52 q i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v.
Den midlertidige arbejdsmarkedsydelse sikrer
et medlem af en arbejdsløshedskasse, hvis dagpengeret er
opbrugt eller ret til særlig uddannelsesydelse er
ophørt, ret til et forsørgelsesgrundlag på 60
pct. af højeste dagpengesats for ikke-forsørgere og
80 pct. for forsørgere. Ydelsen ydes uafhængigt af
ægtefælleindkomst og formueforhold.
Der er tale om en midlertidig ydelse, som
administreres af arbejdsløshedskasserne, og i videst muligt
omfang administreres efter de samme regler, som gælder for
arbejdsløshedsdagpenge, herunder retten til refusion fra
staten for udgifterne. Tilsvarende skal kommunerne også
medfinansiere udgifterne til midlertidig arbejdsmarkedsydelse.
Det fremgår af lovens § 52 o, at
kommunerne finansierer 70 pct. af
udgifterne til midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Under deltagelse i
tilbud om nytteindsats eller virksomhedspraktik efter § 75 m
eller uddannelse efter §§ 75 p eller 75 q (ordinær
uddannelse) i lov om en aktiv beskæftigelses-indsats
udgør bidraget dog 50 pct. af udgifterne til midlertidig
arbejdsmarkedsydelse.
Efter de administrativt fastsatte regler i
bekendtgørelse om kommunernes medfinansiering af
arbejdsløshedsdagpenge, midlertidig arbejdsmarkedsydelse og
befordringsgodtgørelse til forsikrede ledige, skal
kommunerne dog ikke bidrage til arbejdsløshedsdagpenge til
personer, der er omfattet af artikel 64 og 65 i Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EF) nr. 883/04 om koordinering af de
sociale sikringsordninger.
2.1.1.3. Særlig uddannelsesydelse
Reglerne om særlig uddannelsesydelse
blev indført ved lov nr. 1374 af 23. december 2012 om
uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres
dagpengeret.
Den særlige uddannelsesydelse sikrer
personer, hvis dagpengeret er opbrugt i 2013 ret til et
forsørgelsesgrundlag i op til 12 måneder på 60
pct. af højeste dagpengesats for ikke-forsørgere og
80 pct. for forsørgere. Ydelsen ydes uafhængigt af
ægtefælleindkomst og formueforhold.
Der er tale om en midlertidig ydelse, som
udløb den 5. januar 2015. Ordningen blev administreret af
kommunerne. Ydelsen indgår i opgørelsen af, hvilken
refusions- eller medfinansieringsprocent kommunens ydelser til en
person skal indplaceres på ved lovens ikrafttræden.
Det fremgår af lovens § 23, stk. 3,
at staten refunderer 50 pct. af
udgifterne til den særlige uddannelsesydelse, når
personen deltager i uddannelse efter loven. I perioder, hvor
personen er omfattet af ordningen uden at deltage i uddannelse,
refunderer staten 30 pct. at udgifterne til den særlige
uddannelsesydelse.
2.1.1.4. Kontantydelse
Efter de gældende regler om
kontantydelse kan personer, der har opbrugt retten til
arbejdsløshedsdagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse i
2015 få kontantydelse i en periode, således at de er
sikret en forsørgelsesydelse i i alt 3 år, hvis de
ikke kan få andre offentlige forsørgelsesydelser,
herunder fuld uddannelses- eller kontanthjælp. Det er en
betingelse for at få hjælpen, at personerne selv retter
henvendelse til kommunen og anmoder om tilbud om virksomhedspraktik
eller nytteindsats for at blive berettiget til at modtage
kontantydelse.
Størrelsen af kontantydelsen svarer til
de tilsvarende satser på uddannelses- eller
kontanthjælp.
Satsen er afhængig af, om personen er
fyldt 30 år eller er under 30 år, og om personen er
forsørger eller ikke-forsørger. For personer under 30
år er satsen på kontantydelsen endvidere afhængig
af, om personerne har en erhvervskompetencegivende uddannelse eller
ej, har visse psykiske sygdomme, eller om de er ude- eller
hjemmeboende. For personer under 30 år, som er på
barsel, kan der udbetales et barselstillæg. Dette
følger af §§ 3-6 i lov om kontantydelse.
Det er kommunen, som udbetaler kontantydelsen
til personer, der opfylder betingelserne for at modtage ydelsen,
herunder barselstillæg.
Kommunen får 30 pct. i refusion fra staten af kontantydelsen. I
perioder, hvor den pågældende deltager i tilbud om
vejledning og opkvalificering i form af uddannelse, der har hjemmel
i lov, og som umiddelbart er rettet mod beskæftigelse
på arbejdsmarkedet, virksomhedspraktik eller nytteindsats,
får kommunen 50 pct. i refusion.
For at kommunen kan få 50 pct. refusion
af udgifterne til ydelsen, er det efter de gældende regler et
krav, at
1) betingelserne
for tilbud i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er
opfyldt, og
2) tilbud om
vejledning og opkvalificering i form af uddannelse og
virksomhedspraktik i gennemsnit er på minimum 25 timer om
ugen, eller
3) tilbud i form af
nytteindsats er i gennemsnit på 20 timer om ugen, samt at
4) personen
deltager aktivt i tilbuddet.
Hvis kravene ikke er opfyldt, får
kommunen som udgangspunkt 30 pct. i refusion for udbetalt
kontantydelse.
Kommunerne skal dog som efter de
gældende regler ikke bidrage til kontantydelse til personer,
der er omfattet af artikel 64 og 65 i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EF) nr. 883/04 om koordinering af de
sociale sikringsordninger.
2.1.1.5. Kontanthjælp, aktivitetstillæg,
barselstillæg, særlig støtte, kontanthjælp
i forbindelse med det 3-årige integrationsprogram,
kontanthjælp under forrevalidering, hjælp til enlige
forsørgere mellem 2 uddannelser, engangshjælp og
supplement til brøkpension efter lov om aktiv
socialpolitik
Efter de gældende regler i § 11 i
lov om aktiv socialpolitik kan kommunen yde hjælp i form af
uddannelseshjælp, kontanthjælp, tilbud efter lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats og tilbud i medfør af
integrationsprogrammet efter integrationsloven. Det er en
betingelse for at være berettiget til hjælp,
1) at
ansøgeren har været ude for ændringer i sine
forhold, f.eks. i form af sygdom, arbejdsløshed eller
samlivsophør,
2) at
ændringerne bevirker, at ansøgeren ikke har mulighed
for at skaffe det nødvendige til sin egen eller familiens
forsørgelse, og
3) at behovet ikke
kan dækkes gennem andre ydelser.
Det er kommunen, som udbetaler
kontanthjælp til personer, der opfylder betingelserne for at
modtage hjælpen, herunder aktivitetstillæg eller
barselstillæg. Dette gælder også for
kontanthjælp i forbindelse med det 3-årige
integrationsprogram og under forrevalidering efter kapitel 6 i lov
om aktiv socialpolitik, jf. § 25 i lov om aktiv
socialpolitik.
Samtidig kan kommunen udbetale
kontanthjælp til en person, der har fået et
uddannelsespålæg efter integrationsloven fra det
tidspunkt, hvor den pågældende er påbegyndt
uddannelsen efter et uddannelsespålæg, og frem til det
tidspunkt, hvor personen får udbetalt
uddannelsesstøtte efter SU-loven. Perioden kan højst
udgøre 2 måneder. Dette følger af § 12,
stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik.
Kommunen kan yde op til en måneds
engangshjælp til personer, der har ansøgt om
kontanthjælp, indtil de har ret til en hel måneds
kontanthjælp, jf. § 25 a, stk. 1-3, i lov om aktiv
socialpolitik. Engangshjælpen ydes fra
ansøgningstidspunktet, og indtil ansøgeren får
udbetalt kontanthjælp.
Kommunen skal senest 14 dage før en
løsladelse træffe afgørelse om, hvorvidt en
person, der løslades fra fængsel, og som har anmodet
herom, kan få engangshjælp ved løsladelsen.
Engangshjælpen udbetales til den pågældende
på dagen for løsladelsen. Dette følger af
§ 25 a, stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik.
Kommunen kan yde hjælp til personer, der
ikke modtager fuld førtidspension efter lov om social
pension på grund af betingelserne om optjening
(brøkpension), jf. § 27 a i lov om aktiv socialpolitik.
Hjælpen kan pr. måned højest udgøre det
beløb, der ville kunne udbetales, hvis ansøgeren
havde været berettiget til fuld førtidspension.
Kommunen kan uanset § 11 i lov om aktiv
socialpolitik yde en forudbetalt behovsbestemt hjælp til
forsørgelse til en person under 30 år, der
forsørger eget barn i hjemmet og har erhvervet ret til
ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og
forskudsvis udbetaling af børnebidrag, i en periode mellem
en uddannelses grund- og hovedforløb eller mellem to
uddannelsesforløb, hvis kommunen på baggrund af
personens økonomiske forhold vurderer, at personen har behov
herfor. Tilsvarende gælder, hvis personen er enlig
forsørger under 30 år og ikke har erhvervet ret til
ekstra børnetilskud som følge af betingelserne i
§ 5, stk. 1, nr. 1, eller § 5 a i lov om
børnetilskud og forskudsvis udbetaling af
børnebidrag. Det er en betingelse, at personens
forsørgelse ikke er dækket af uddannelsesstøtte
efter SU-loven. Perioden med hjælp kan højst
udgøre 2 måneder. Dette følger af § 12,
stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik.
Personer, der opfylder betingelserne i §
11 i lov om aktiv socialpolitik, og som har høje
boligudgifter eller stor forsørgerbyrde, kan særskilt
eller i forbindelse med udbetaling af hjælp efter
§§ 23-25 få en særlig støtte, jf.
§ 34 i lov om aktiv socialpolitik, hvis betingelserne herfor
er opfyldt. Inden kommunen giver særlig støtte, skal
det undersøges, om der kan skaffes en rimelig, billigere
bolig.
Staten refunderer
30 pct. af kommunens udgifter til hjælp, herunder
kontanthjælp, aktivitets- eller barselstillæg,
særlig støtte m.v. Dog refunderes 50 pct. for
personer, der modtager kontanthjælp og som deltager i tilbud
efter § 32, stk. 1, nr. 1, (ordinær uddannelse) og
kapitel 11 (virksomhedspraktik) i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats. Dette følger af § 100 i
lov om aktiv socialpolitik.
For at kommunen kan få 50 pct. refusion
af udgifterne til hjælp, er det efter de gældende
regler et krav, at
1) betingelserne
for tilbud i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er
opfyldt,
2) tilbuddet i
gennemsnit er på minimum 25 timer om ugen, og
3) personen
deltager aktivt i tilbuddet.
Kommunen udbetaler endvidere
kontanthjælp, herunder aktivitetstillæg eller
barselstillæg efter § 25 til en person, der er omfattet
af et integrationsprogram efter integrationsloven. Staten
refunderer 50 pct. af kommunens udgifter til hjælpen.
2.1.1.6. Uddannelseshjælp, aktivitetstillæg,
barselstillæg, særlig støtte,
uddannelseshjælp under forrevalidering,
uddannelseshjælp til en person, der er påbegyndt
uddannelse efter et uddannelsespålæg og hjælp til
enlige forsørgere mellem 2 uddannelser efter lov om aktiv
socialpolitik
Efter de gældende regler i § 11 i
lov om aktiv socialpolitik kan kommunen yde hjælp i form af
uddannelseshjælp, kontanthjælp, tilbud efter lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats og tilbud i medfør af
integrationsprogrammet efter integrationsloven. Der henvises til
pkt. 2.1.1.5. og bemærkningerne til lovens § 11.
Efter de gældende regler er det
kommunen, som udbetaler uddannelseshjælp, herunder
aktivitetstillæg eller barselstillæg til personer, der
opfylder betingelserne for at modtage uddannelseshjælp. Det
gælder også for uddannelseshjælp under
forrevalidering efter kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik.
Reglerne om uddannelseshjælp trådte i kraft den 1.
januar 2014 som led i kontanthjælpsreformen. Dette
følger af §§ 23 og 24 i lov om aktiv
socialpolitik.
Kommunen kan fortsat udbetale
uddannelseshjælp til en person i en periode fra det
tidspunkt, hvor personen er påbegyndt en uddannelse på
baggrund af et uddannelsespålæg efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, og frem til det tidspunkt, hvor
personen får udbetalt uddannelsesstøtte efter
SU-loven. Perioden med hjælp kan højst udgøre 2
måneder. Dette følger af § 12, stk. 2, i lov om
aktiv socialpolitik.
Kommunen kan yde op til en måneds
engangshjælp til personer, der har ansøgt om
uddannelseshjælp, indtil de har ret til en hel måneds
hjælp, herunder i forbindelse med løsladelse fra
fængsel, jf. § 25 a i lov om aktiv socialpolitik. Der
henvises til bemærkningerne til pkt. 2.1.1.5.
Kommunen kan uanset § 11 i lov om aktiv
socialpolitik yde en forudbetalt behovsbestemt hjælp til
forsørgelse til en person under 30 år, der
forsørger eget barn i hjemmet og har erhvervet ret til
ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og
forskudsvis udbetaling af børnebidrag, i en periode mellem
en uddannelses grund- og hovedforløb eller mellem to
uddannelsesforløb, hvis kommunen på baggrund af
personens økonomiske forhold vurderer, at personen har behov
herfor. Tilsvarende gælder, hvis personen er enlig
forsørger under 30 år og ikke har erhvervet ret til
ekstra børnetilskud som følge af betingelserne i
§ 5, stk. 1, nr. 1, eller § 5 a i lov om
børnetilskud og forskudsvis udbetaling af
børnebidrag. Det er en betingelse, at personens
forsørgelse ikke er dækket af uddannelsesstøtte
efter SU-loven. Perioden med hjælp kan højst
udgøre 2 måneder. Dette følger af § 12,
stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik.
Personer, der opfylder betingelserne i §
11 i lov om aktiv socialpolitik, og som har høje
boligudgifter eller stor forsørgerbyrde, kan særskilt
eller i forbindelse med udbetaling af hjælp efter
§§ 23-25 få en særlig støtte, jf.
§ 34 i lov om aktiv socialpolitik, hvis betingelserne herfor
er opfyldt.
Staten refunderer
30 pct. af kommunens udgifter til uddannelseshjælp, herunder
aktivitetstillæg eller barselstillæg samt særlig
støtte. Dog refunderes 50 pct. for personer, der deltager i
tilbud efter § 32, stk. 1, nr. 1, (ordinær uddannelse)
og kapitel 11 (virksomhedspraktik) i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats. Dette følger af § 100 i
lov om aktiv socialpolitik.
Der henvises til pkt. 2.1.1.5. ovenfor i
forhold til, hvilke betingelser et tilbud skal opfylde for, at der
kan ydes 50 pct. refusion til kommunen.
2.1.1.7. Sygedagpenge udbetalt af kommunen som myndighed samt
refusion til arbejdsgivere efter reglerne i lov om
sygedagpenge
Efter gældende regler i
sygedagpengeloven udbetaler kommunen sygedagpenge under
sygefravær. Dog udbetaler arbejdsgiveren sygedagpenge til
ansatte ved fravær i 30 kalenderdage fra 1. fraværsdag,
jf. § 6, stk. 1, i lov om sygedagpenge.
Arbejdsgiverne, kommunerne og staten
finansierer udgifterne til sygedagpenge, jf. kapitel 24 i lov om
sygedagpenge.
Arbejdsgiverne, både offentlige og
private, afholder som hovedregel udgifterne til sygedagpenge i de
første 30 kalenderdage (arbejdsgiverperioden), jf. § 61
i lov om sygedagpenge. Det er en betingelse, at den sygemeldte
opfylder betingelserne for ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren,
jf. § 30 i lov om sygedagpenge.
Arbejdsgiverens pligt til at udbetale
sygedagpenge i arbejdsgiverperioden ophører fra det
tidspunkt i arbejdsgiverperioden, hvor ansættelsesforholdet
er ophørt. Er ansættelsesforholdet aftalt at skulle
ophøre ved lønmodtagerens sygdom, er arbejdsgiveren
dog fortsat forpligtet til inden for arbejdsgiverperioden at
udbetale sygedagpenge indtil det tidspunkt, hvor
ansættelsesforholdet af andre grunde skulle ophøre,
jf. § 31, stk. 1, i lov om sygedagpenge. Ved ophør af
arbejdsgiverens forpligtigelse inden for arbejdsgiverperioden,
udbetaler kommunen sygedagpenge i den resterende del af denne
periode, jf. § 31, stk. 2, i lov om sygedagpenge.
For lønmodtagere, hvor arbejdsgiveren
har fået godkendt en aftale efter § 56 i lov om
sygedagpenge, har arbejdsgiveren ret til at få refusion fra
kommunen med et beløb, hvis lønmodtageren har ret til
sygedagpenge fra arbejdsgiveren i arbejdsgiverperioden. Refusionen
beregnes efter reglerne om sygedagpenge fra kommunen til
lønmodtageren.
For personer, der er ansat i fleksjob, er der
ingen arbejdsgiverperiode. En arbejdsgiver, der udbetaler
løn under sygefraværet, vil derfor være
berettiget til at modtage refusion fra personens kommune med et
beløb, der svarer til de sygedagpenge, som
lønmodtageren har ret til fra kommunen.
En mindre, privat arbejdsgiver kan tegne en
forsikring efter § 55 i lov om sygedagpenge. Forsikringen
giver arbejdsgiveren ret til fra lønmodtagerens anden
fraværsdag at få refunderet et beløb fra
kommunen, hvis lønmodtageren har ret til sygedagpenge fra
arbejdsgiveren i arbejdsgiverperioden. Refusionen beregnes efter
reglerne om sygedagpenge fra kommunen til lønmodtageren.
Tilsvarende kan en selvstændigt
erhvervsdrivende tegne en forsikring efter § 45 i lov om
sygedagpenge. En selvstændigt erhvervsdrivende har ret til
sygedagpenge fra kommunen fra første fraværsdag efter
2 ugers sygdom. Er der tegnet en sygedagpengeforsikring, har den
selvstændige ret til sygedagpenge fra første eller
tredje fraværsdag.
Udgifterne til sygedagpenge som følge
af sygedagpengeforsikringerne finansieres i dag af staten. De
selvstændige erhvervsdrivendes og de private arbejdsgiveres
præmie til sygedagpengeforsikringerne dækker en del af
udgifterne til sygedagpenge, jf. § 45, stk. 4, og § 55,
stk. stk. 3, i lov om sygedagpenge.
Staten afholder
kommunens udgifter til sygedagpenge i de første 4 uger af en
fraværsperiode, jf. § 62, stk. 1, i lov om sygedagpenge.
Herefter afholder staten 50 pct. af kommunens udgifter fra 5. uge
til og med 8. uge, jf. § 62, stk. 2, i lov om
sygedagpenge.
Størrelsen af statens refusion af kommunens udgifter til
sygedagpenge fra 9. uge til og med 52. uge, afhænger af, om
der er tale om passive eller aktive perioder. Staten afholder 30
pct. af kommunens udgifter til sygedagpenge i passive perioder,
dvs. når den sygemeldte ikke er vendt gradvist tilbage i
arbejde eller er i aktivt tilbud, jf. § 62, stk. 3, i lov om
sygedagpenge. Staten afholder 50 pct. af kommunens udgifter til
sygedagpenge i aktive perioder, dvs. fra det tidspunkt, hvor den
sygemeldte er vendt gradvist tilbage i arbejde eller er
påbegyndt i virksomhedsrettet tilbud eller tilbud om
ordinær uddannelse, jf. § 62, stk. 4 og 5, i lov om
sygedagpenge.
Hvis en arbejdsgiver ikke tager en delvist
uarbejdsdygtig sygemeldt lønmodtager tilbage på
deltid, afholder staten efter de gældende regler 50 pct. af
kommunens udgifter til sygedagpenge fra det tidspunkt, hvor
kommunen som led i dialogen med virksomheden om en gradvis
tilbagevenden får oplyst, at der ikke kan ske gradvis
tilbagevenden til arbejde. Staten afholder dog maksimalt 50 pct. af
udgifterne i op til 13 uger regnet fra det tidspunkt, hvor kommunen
får oplyst, at der ikke kan ske gradvis tilbagevenden til
arbejdet, jf. § 62, stk. 7, i lov om sygedagpenge.
Efter 52. sygeuge afholder kommunen efter de
gældende regler de fulde udgifter til sygedagpenge, jf.
§ 62, stk. 6, i lov om sygedagpenge.
Staten yder forskudsrefusion af kommunernes
refusionsberettigede udgifter efter sygedagpengeloven, jf. de
gældende regler i § 63 i lov om sygedagpenge.
I sager omfattet af bekendtgørelse om
sygedagpenge til søfarende er det ikke kommunen, men
Søfartsstyrelsen, som udbetaler sygedagpenge under
sygefravær. I disse sager har arbejdsgiveren ligeledes en
arbejdsgiverperiode på 30 kalenderdage, jf. § 4 i
bekendtgørelsen. Staten finansierer Søfartsstyrelsens
udgifter til sygedagpenge, jf. § 17, stk. 3, i
bekendtgørelsen. Disse udgifter er ikke omfattet af
nærværende lovforslag.
2.1.1.8. Ledighedsydelse efter lov om aktiv
socialpolitik
Kommunen udbetaler efter de gældende
regler i §§ 74 og 74 a i lov om aktiv socialpolitik
ledighedsydelse til en person, der er visiteret til fleksjob, og
som er ledig, herunder i perioder med sygdom og barsel. Der kan
også udbetales ledighedsydelse, herunder supplerende
ledighedsydelse, til en person, der er visiteret til fleksjob, og
som holder ferie enten fra sit fleksjob eller under en
ledighedsperiode, jf. § 74 e i lov om aktiv socialpolitik.
Endelig kan der i en periode på højest 78 uger efter
ansættelse i et ordinært job udbetales ledighedsydelse
til den pågældende under ledighed, selv om personen
ikke længere er omfattet af fleksjobordningen, jf.
§§ 74 f og 74 h i lov om aktiv socialpolitik.
Efter de gældende regler i § 104 i
lov om aktiv socialpolitik refunderer
staten 30 pct. af kommunens udgifter til ledighedsydelse. Dog
refunderer staten 50 pct. af kommunens udgifter til ledighedsydelse
for personer, der deltager i tilbud efter kapitel 11
(virksomhedspraktik) i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
For at kommunen kan få 50 pct. refusion
af udgifterne til ledighedsydelse er det efter de gældende
regler et krav, at
1) kommunen har
iværksat tilbud efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats kapitel 11,
2) tilbuddet i
gennemsnit er på minimum 10 timer om ugen, og
3) modtageren af
ledighedsydelse deltager aktivt i tilbuddet.
Ved tilbud kombineret med ordinær
ansættelse medregnes timerne i ordinær ansættelse
ved opgørelsen af timekravet.
Perioder med tilbud opgøres af
kommunen. Kommunen får 30 pct. refusion i perioder med mere
end 14 dages sammenhængende fravær fra et tilbud.
Kommunen afholder dog fuldt ud udgifterne til
ledighedsydelse til personer, der har modtaget ledighedsydelse i
sammenlagt 18 måneder inden for 24 måneder. Når
personen efterfølgende har været ansat i et fleksjob i
9 måneder inden for 18 måneder, genoptages
refusionen.
2.1.1.9. Revalideringsydelse efter lov om aktiv
socialpolitik
Efter de gældende regler i §§
51 og 52 i lov om aktiv socialpolitik udbetaler kommunen
revalideringsydelse til revalidenden, hvis revalideringen sker i
overensstemmelse med en fastlagt jobplan. Størrelsen
på revalideringsydelsen afhænger af flere forhold,
herunder f. eks. modtagerens alder, om modtageren har børn,
eller om modtageren har visse nærmere bestemte psykiske
lidelser.
Kommunen kan endvidere udbetale supplerende
hjælp til en revalidend, hvis den løn, den
pågældende modtager, er lavere end
revalideringsydelsen. Løn og tilskud kan tilsammen
højest udgøre et beløb, der svarer til
niveauet for revalideringsydelse.
Efter de gældende regler i § 103 i
lov om aktiv socialpolitik refunderer
staten 30 pct. af kommunens udgifter til revalideringsydelse. Dog
refunderer staten 50 pct. for personer, der deltager i tilbud efter
§ 32, stk. 1, nr. 1, (ordinær uddannelse) i lov om aktiv
beskæftigelsesindsats, og 65 pct. for personer, der deltager
i tilbud efter kapitel 11 (virksomhedspraktik) i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
Staten refunderer endvidere 50 pct. af en
kommunes udgifter til boligtilskud til revalidender og
forrevalidender med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne samt
støtte til etablering af selvstændig virksomhed.
For at kommunen kan få 50 pct. eller 65
pct. refusion af udgifterne til revalideringsydelse, er det efter
de gældende regler et krav, at betingelserne for tilbud i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats er opfyldt, og at personen
deltager aktivt i tilbuddet.
En person anses for at deltage aktivt i
tilbuddet, medmindre personen har mere end 14 dages
sammenhængende fravær i en kommunal
opgørelsesperiode. Opgørelsesperioden er den periode,
som kommunen benytter ved beregning af en persons månedlige
ydelse, jf. § 89 i lov om aktiv socialpolitik.
2.1.1.10. Ressourceforløbsydelse under
ressourceforløb eller jobafklaring efter lov om aktiv
socialpolitik
Kommunen udbetaler
ressourceforløbsydelse til personer, der deltager i et
ressourceforløb eller et jobafklaringsforløb, jf.
§§ 68 og 69 j i lov om aktiv socialpolitik.
Ressourceforløb blev indført den 1. januar 2013 i
forbindelse med reformen af førtidspension og fleksjob, og
jobafklaringsforløb blev indført den 1. juli 2014 i
forbindelse med reformen af sygedagpenge.
Hvis arbejdsgiveren udbetaler løn under
sygdom til en person på tidspunktet for overgang til et
jobafklaringsforløb, kan arbejdsgiveren modtage refusion for
den udbetalte løn beregnet på baggrund af den
ressourceforløbsydelse, som personen i
jobafklaringsforløbet er berettiget til, jf. § 69 t i
lov om aktiv socialpolitik.
Efter de gældende regler i §§
103 a og 103 b i lov om aktiv socialpolitik refunderer staten 30 pct. af kommunens
udgifter til ressourceforløbsydelse til personer, der
deltager i ressourceforløb eller jobafklaringsforløb.
Dog refunderer staten 50 pct. af kommunens udgifter til
ressourceforløbsydelse for personer, der deltager i tilbud
efter § 32, stk. 1, nr. 1, (ordinær uddannelse) og
kapitel 11 (virksomhedspraktik) i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats eller er omfattet af et tilbud efter
integrationsloven.
For at kommunen kan få 50 pct. refusion
af udgifterne til ressourceforløbsydelse, er det efter de
gældende regler et krav, at
1) betingelserne
for tilbud i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er
opfyldt, og
2) personen
deltager aktivt i tilbuddet.
Perioder, hvor den pågældende har
genoptaget arbejdet delvist, tæller med i opgørelsen
af, om kommunen kan få 50 pct. i refusion for ydelser til
personer, der deltager i et jobafklaringsforløb med
ressourceforløbsydelse. Der henvises til de tilsvarende
regler for modtagere af sygedagpenge, jf. pkt. 2.1.1.7.
En person anses for at deltage aktivt i et
tilbud, medmindre personen har mere end 14 dages
sammenhængende fravær i en kommunal
opgørelsesperiode. Opgørelsesperioden er den periode,
som kommunen benytter ved beregning af en persons månedlige
ydelse, jf. § 89 i lov om aktiv socialpolitik. Perioder med
tilbud opgøres af kommunen.
Kommunerne kan modtage refusion for
ressourceforløbsydelse til personer i et
jobafklaringsforløb til og med 52. uge regnet fra
første sygedag i det aktuelle sygefravær. Kommunen
afholder 100 pct. af udgifterne til ressourceforløbsydelse
til personer i jobafklaringsforløb efter 52. uge regnet fra
første sygedag med sygedagpenge i det aktuelle
sygefravær og ansættelsesforhold i henhold til reglerne
om refusion i lov om sygedagpenge, jf. § 103 b i lov om aktiv
socialpolitik.
2.1.1.11. Førtidspension, jf. § 16 i lov om social
pension
Efter de gældende regler i § 56 a,
stk. 1, i lov om social pension varetager Udbetaling Danmark alle
opgaver vedrørende beregning og udbetaling af
førtidspension.
Det fremgår af § 52, stk. 1, i lov
om social pension, at kommunen afholder 65 pct. af udgifterne til
førtidspension efter pensionslovens § 16, mens staten
afholder de resterende 35 pct. af udgifterne, når
førtidspensionisten er bosat i Danmark. Staten afholder den
fulde udgift til førtidspension til personer, der har fast
bopæl i udlandet, jf. § 52, stk. 3, i lov om social
pension.
Udbetaling Danmark opkræver kommunens og
statens andel af ydelsen direkte fra kommunen og staten, jf. §
26 i lov om Udbetaling Danmark, efter de procentmæssige
fordelinger, der er fastsat i pensionslovgivningen.
Formidlingen af betalingen sker uden om
kommunerne ved, at Udbetaling Danmark har adgang til direkte
betaling over statens konto via StatensKoncernBetalinger (SKB), og
for den kommunale medfinansieringsandel via den enkelte kommunes
konto i Offentligt Betalingssystem (OBS), jf. § 27 i lov om
Udbetaling Danmark.
2.1.1.12. Fleksjob
og tilbud om støtte i form af tilskud til selvstændigt
erhvervsdrivende
2.1.1.12.1. Fleksjob og tilbud om støtte i form af
tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende tilkendt før
den 1. januar 2013
Efter de gældende regler i §§
71 og 72 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats udbetaler
kommunen tilskud til arbejdsgivere, som har en person ansat i
fleksjob, som er påbegyndt ansættelsen før den
1. januar 2013. Tilskuddet er afhængig af graden af den
nedsatte arbejdsevne. Tilskuddet beregnes af lønnen med
tillæg af arbejdsgiverudgifter til arbejdsgiverbidrag til ATP
samt eventuelle udgifter til andre arbejdsgiverbidrag f.eks.
pension. Tilskuddet kan ikke overstige halvdelen eller totredjedele
af lønnen af den mindste overenskomstmæssige
timeløn på det aktuelle ansættelsesområde
eller den løn, som sædvanligvis gælder for
tilsvarende arbejde, med tillæg af arbejdsgiverudgifter til
arbejdsgiverbidrag til ATP samt eventuelle udgifter til andre
arbejdsgiverbidrag. Tilskuddet kan dog højest beregnes ud
fra et beløb på 489.832 kr. (2015-niveau) på
årsbasis.
Jobcenteret giver efter § 75 i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats tilbud om støtte i form af
tilskud til personer, der driver selvstændig virksomhed som
hovedbeskæftigelse, og som på grund af varige og
væsentlige begrænsninger i arbejdsevnen har vanskeligt
ved at opretholde beskæftigelsen i den selvstændige
virksomhed. Tilskuddet skal være bevilget senest den 31.
december 2012.
Tilskuddet ydes afhængigt af graden af
den nedsatte arbejdsevne med halvdelen eller totredjedele af
mindste overenskomstmæssige løn på det
pågældende ansættelsesområde for nyansatte
uden faglige kvalifikationer. På ikke
overenskomstdækkede områder anvendes den
overenskomstmæssige løn på sammenlignelige
ansættelsesområder. Tilskuddet kan dog højst
beregnes ud fra et beløb på 489.832 kr. (2015-niveau)
på årsbasis.
Kommunen modtager 65 pct. i refusion for tilskud til arbejdsgivere og
selvstændigt erhvervsdrivende, som er visiteret til fleksjob
eller bevilget tilskud til selvstændig virksomhed før
den 1. januar 2013, jf. § 122, stk. 1, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
2.1.1.12.2. Fleksjob og tilbud om støtte i form af
tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende tilkendt den 1.
januar 2013 eller senere
Kommunerne udbetaler fleksløntilskud
til fleksjobansatte, der er blevet ansat i et fleksjob den 1.
januar 2013 eller senere, jf. § 70 f i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats. Fleksløntilskuddet udbetales
som et supplement til lønnen fra arbejdsgiveren og beregnes
med udgangspunkt i et beløb, der svarer til 98 pct. af
arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb.
Fleksløntilskuddet nedsættes med 30 pct. af
lønindtægten i fleksjobbet inkl. pension, og af anden
lønindtægt, indtil lønindtægten er
på 13.648 kr. (2015-niveau) og derefter med 55 pct. for den
del af lønindtægten, der overstiger 13.648 kr.
(2015-niveau).
Kommunerne giver efter § 70 g i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats tilbud om støtte i form af
tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende, som har en
væsentlig og varigt nedsat arbejdsevne i forhold til deres
selvstændige virksomhed. Tilskuddet udgør 131.225 kr.
(2015-niveau), og tilskuddet nedsættes med 30 pct., dels af
den beregnede årsindtægt i virksomheden, dels af anden
arbejdsindtægt.
Efter de gældende regler i § 122,
stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats refunderer staten 65 pct. af en kommunes
udgifter til fleksløntilskud og til tilbud om støtte
i form af tilskud til en selvstændigt erhvervsdrivende
tilkendt den 1. januar 2013 eller senere.
2.1.1.13. Løntilskud til offentlige og private
arbejdsgivere
Efter gældende regler i kapitel 12 i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats kan dagpengemodtagere,
kontanthjælpsmodtagere, revalidender, sygedagpengemodtagere,
førtidspensionister, nyuddannede personer med handicap,
ressourceforløbsydelsesmodtagere og
uddannelseshjælpsmodtagere få tilbud om
ansættelse med løntilskud hos offentlige og private
arbejdsgivere.
Efter reglerne i kap. 13 a, 13 c, 13 d og 13 e
i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan henholdsvis
selvforsørgende, modtagere af den midlertidige
arbejdsmarkedsydelse, modtagere af særlig uddannelsesydelse
og kontantydelse ligeledes få tilbud om ansættelse med
løntilskud hos offentlige og private arbejdsgivere.
Efter gældende regler udbetaler kommunen
løntilskud til offentlige og private arbejdsgivere, der
ansætter en ledig med løntilskud.
Løntilskuddets størrelse varierer alt efter, om den
ledige ansættes med løntilskud hos en offentlig eller
en privat arbejdsgiver, samt efter hvilken målgruppe i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats den ledige, der ansættes
i tilbud om løntilskud, tilhører.
Uddannelse kan efter aftale mellem
arbejdsgiveren og den ansatte indgå i tilbud om
ansættelse med løntilskud. Under uddannelsen udbetaler
arbejdsgiveren løn som i den øvrige del af
ansættelsen og modtager løntilskud. Arbejdsgiveren
betaler for eventuelt køb af uddannelsen.
For dagpengemodtagere, jobparate
kontanthjælpsmodtagere og uddannelseshjælpsmodtagere
kan jobcenteret efter gældende regler betale for køb
af uddannelsen m.v., hvis uddannelsesforløbet er aftalt i
personens jobplan henholdsvis uddannelsespålæg som led
i tilbuddet om ansættelse med løntilskud. Hvis
arbejdsgiveren udbetaler løn i uddannelsesperioden, kan
arbejdsgiveren få løntilskud.
Efter gældende regler i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats refunderer
staten 50 pct. af en kommunes udgifter for personer, der er
omfattet af en af lovens målgrupper, når udgifterne
angår løntilskud efter kapitel 12. Staten refunderer
65 pct. af kommunens udgifter til løntilskud efter kap. 12,
når udgifterne angår revalidender.
2.1.2. Reglerne om
mellemkommunal refusion for førtidspension
Hvis en førtidspensionist flytter til
en anden kommune end den, der har tilkendt førtidspensionen,
refunderes den aktuelle opholdskommunes udgifter til
førtidspension efter retssikkerhedslovens § 9 c, stk.
7, af pensionistens opholdskommune på tilkendelsestidspunktet
efter de gældende regler. Retten til refusion ophører
seks år efter det tidspunkt, hvor pensionisten har fået
tilkendt førtidspensionen. Er førtidspension tilkendt
med tilbagevirkende kraft, er det dette tidligere tidspunkt, som
6-års perioden løber fra. Flytter borgeren til en
anden kommune efter tilkendelse af førtidspensionen, er
hovedreglen hermed, at førtidspensionen, når der er
forløbet 6 år fra tilkendelsen, skal udbetales af den
tilflyttede kommune.
Retten til refusion efter stk. 7 udskydes dog
i de tilfælde, hvor der ydes refusion efter
retssikkerhedslovens § 9 c, stk. 2, 4 eller 5. Det
gælder efter stk. 2, hvis den oprindelige opholdskommune har
medvirket til, at pensionisten har fået ophold i de deri
nævnte boformer (botilbud for personer med nedsat
funktionsevne, forsorgshjem m.v.), og efter stk. 4, hvis
pensionisten selv har valgt en af de deri nævnte boformer i
en anden kommune. I disse tilfælde ydes der
tidsubegrænset refusion efter stk. 2 og 4, så
længe borgeren bor i det pågældende eller et
tilsvarende botilbud. Hvis borgeren ophører med at bo i
botilbuddet eller et lignende botilbud, ophører refusionen
efter stk. 2 og 4, og refusionsperioden efter § 9 c, stk. 7,
genindtræder. Perioden med refusion efter stk. 2, 4 og 5 er
dermed en slags "død periode", som ikke medregnes i de 6
år, hvor der efter § 9 c, stk. 7, er ret til refusion
fra den kommune, som tilkendte førtidspensionen.
2.1.3. Befordringsgodtgørelse til dagpengemodtagere,
der deltager i tilbud efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats
Befordringsgodtgørelse til
dagpengemodtagere og modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse
administreres og udbetales af arbejdsløshedskasserne, som
får deres udgifter refunderet af staten.
Det følger af § 109, stk. 2, i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats, at kommunen skal bidrage
til finansiering af statens udgifter til
befordringsgodtgørelse efter § 82 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, jf. § 79, stk. 1, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v.
Finansieringsbidraget udgør, jf. §
109, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, 50 pct.
af udgifterne til befordringsgodtgørelse.
2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
2.2.1. Refusion/medfinansiering af
forsørgelsesydelser m.v.
2.2.1.1. Refusion/medfinansiering af
forsørgelsesydelser
Den statslige refusion består i dag af
et kompliceret regelsæt, hvor refusionsprocenten bl.a.
varierer efter ydelsestype og den aktive indsats, som borgeren
deltager i. Det kan tage fokus fra at tilrettelægge den
indsats, der virker bedst for den enkelte borger.
En omlægning af den statslige refusion
af kommunernes forsørgelsesudgifter og udgifter til
løntilskud efter kapitel 12 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats skal medvirke til at styrke det
kommunale fokus på resultater til gavn for den enkelte person
på offentlig forsørgelse. Omlægningen
indebærer derfor, at en mindre andel af kommunernes udgifter
kompenseres direkte gennem refusion og en større andel
gennem generelle tilskud efter objektive kriterier. Det sikrer et
større økonomisk incitament hos den enkelte kommune
til at forebygge langvarig offentlig forsørgelse ved at
gennemføre en effektiv indsats overfor borgere på
offentlig forsørgelse. Omlægningen skal således
understøtte, at kommunerne i højere grad tilbyder
ledige den indsats, som hjælper den enkelte tættere
på arbejdsmarkedet og i job fremfor en indsats baseret
på den højeste refusionsprocent.
Det foreslås at ensrette
refusions/medfinansieringssystemet vedrørende udbetalte
forsørgelsesydelser m.v. efter lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om aktiv socialpolitik,
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om sygedagpenge,
lov om social pension (førtidspension) og lov om
kontantydelse for at understøtte den aktive
beskæftigelsesindsats.
Med ændringen bliver
refusions-/medfinansieringssystemet mere gennemskueligt, da
refusionssatserne for den statslige refusion af kommunernes
udgifter til forsørgelsesydelser m.v. som udgangspunkt
bliver ens på tværs af ydelser. Refusionssatsen og
medfinansieringssatsen varierer over tid afhængig af, hvor
længe personen har modtaget offentlige
forsørgelsesydelser.
Det foreslås således, at
refusionssatserne for den statslige refusion af kommunernes
forsørgelsesudgifter og udgifter til løntilskud
aftrappes over tid således, at der ydes 80 pct. i de
første 4 uger med de omfattede ydelser, 40 pct. fra den 5.
til og med den 26. uge, 30 pct. fra den 27. til og med den 52. uge
og 20 pct. efter den 52. uge.
Samtidig foreslås det, at
medfinansieringsprocenterne for kommunerne i forhold til
arbejdsløshedsdagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse
samt førtidspension, der udbetales af Udbetaling Danmark,
øges over tid, således at medfinansieringsprocenten er
20 pct. i de første 4 uger, 60 pct. fra den 5. til og med
den 26. uge, 70 pct. fra den 27. til og med den 52. uge og 80 pct.
efter den 52. uge.
Det foreslås, at det nye refusions- og
medfinansieringssystem træder i kraft mandag den 4. januar
2016. Dermed sikres, at de nye regler træder i kraft med
virkning for den første hele uge i 2016. For at sikre, at
alle ydelser, der er omfattet af lovforslaget, og som
vedrører regnskabsåret 2016, omfattes af samme
refusionsregler, foreslås det, at sygedagpenge, der udbetales
for uge 53/2015 og de månedsbaserede ydelser, der udbetales
for perioden fra 1.-3. januar 2016, omfattes af de nye
refusionsregler.
Det fremgår af aftalen om en
omlægning af refusionssystemet, at ydelser til personer, der
er omfattet af refusionstrappen, indgår på den
refusionssats, der svarer til personens anciennitet i systemet fra
den 1. juli 2014.
Dette indebærer, at ydelser eller
selvforsørgelse, som ligger forud for lovens
ikrafttræden, har betydning for indplacering på
refusionstrappen. Den valgte indfasning med tilbagevirkende kraft
foreslås for at undgå uhensigtsmæssig
adfærd i kommunerne ved, at de f.eks. tilkender en person
førtidspension eller visiterer en person til fleksjob efter
de gældende mere gunstige refusionsregler, jf. den mere
lempelige indfasningsordning for disse ydelser, der er beskrevet i
pkt. 2.2.1.3.
Samtidig sikres en ensartet indplacering
på refusionstrappen i forhold til forbrug af offentlige
forsørgelsesydelser, og at der er fokus på at
understøtte, at kommunerne i højere grad tilbyder den
ledige en indsats, som hjælper den enkelte tættere
på arbejdsmarkedet og i job, da udbetaling af ydelser til
personer, som har en lille anciennitet i ydelsessystemet genererer
den højeste refusionsprocent, når den foreslåede
refusionsomlægning træder i kraft. Omlægningen
foreslås - som tidligere nævnt - gennemført
samtidig med tilpasninger i det kommunale tilskuds- og
udligningssystem, som imødegår de
byrdefordelingsmæssige forskydninger som følge af
refusionsomlægningen.
Håndteringen af de
byrdefordelingsmæssige forskydninger på baggrund af
omlægningen af refusionssystemet sker ved tilpasninger i det
kommunale tilskuds- og udligningssystem. Der henvises til det af
social- og indenrigsministeren fremsatte lovforslag om
ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til
kommunerne, som omfatter en overgangsordning og de initiale
tilpasninger af udligningen i forbindelse med
refusionsomlægningen.
Det foreslås derfor, at ydelser, som er
omfattet af forslaget til den nye refusions- og
medfinansieringsmodel ved lovens ikrafttræden indplaceres
på den refusions- eller medfinansieringsprocent, der svarer
til ancienniteten i systemet (berørte kalenderuger personen
har modtaget ydelser), regnet fra 1. juli 2014.
Der henvises til lovforslagets §§ 5,
29 og § 30, stk. 1, 2 og 4, samt bemærkningerne
hertil.
2.2.1.2. Opgørelse af perioder med
selvforsørgelse
Ifølge forslaget starter kommunerne
forfra på refusions-/medfinansieringstrappen, når den
enkelte person efter første uge med ydelse har været
selvforsørgende i nye 52 uger inden for en referenceperiode
på 3 år.
Det er alene hele kalenderuger med
selvforsørgelse, der tæller med ved opgørelsen
af, om den enkelte person har været selvforsørgende i
nye 52 uger inden for 3 år. Perioder med
selvforsørgelse, som tidligere er indgået i
opgørelsen af ret til at starte forfra på
refusions-/medfinansieringstrappen, kan ikke indgå i en ny
beregning af perioder med selvforsørgelse.
Ved selvforsørgelse forstås, at
den pågældende har været i beskæftigelse
eller ikke har modtaget offentlig forsørgelse. Offentlig
forsørgelse er bl.a. kontanthjælp,
arbejdsløshedsdagpenge, SU samt støttet
beskæftigelse f.eks. ansættelse med løntilskud
efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Perioder, hvor
en arbejdsgiver modtager refusion efter lov om sygedagpenge eller
barselloven, vil også være omfattet af begrebet
"offentlig forsørgelse", selv om personen har modtaget
løn i perioden.
Det følger af forslaget til
overgangsbestemmelse i § 30, stk. 1, at perioder med ydelser
fra den 1. juli 2014 indgår i opgørelsen af refusions-
og medfinansieringsprocenten. Dette betyder, at referenceperioden
på 3 år også løber fra dette tidspunkt,
dvs. den 1. juli 2014. De hensyn, der ligger bag forslaget om, at
uger med ydelser før lovens ikrafttræden har betydning
for indplaceringen på refusions-/medfinansieringstrappen,
fremgår af det tidligere anførte under pkt.
2.2.1.1.
Det foreslås endvidere, at
beskæftigelsesministeren får bemyndigelse til efter
forhandling med vedkommende minister at fastsætte regler om,
hvilke ydelser og ordninger, der efter denne lov skal betragtes som
offentlig forsørgelse eller beskæftigelse, hvortil der
er ydet støtte til løn. Det vil i første
række dreje sig om social- og indenrigsministeren,
uddannelses- og forskningsministeren og erhvervs- og
vækstministeren.
Der henvises til lovforslagets § 6 samt
bemærkningerne hertil.
2.2.1.3. Overgangsordning for førtidspension og
fleksjob
Den foreslåede indfasningsmodel
indebærer, at kommuner, der allerede har en stor andel af
borgere, der modtager varig offentlig forsørgelse, som
f.eks. førtidspension, ikke rammes økonomisk af
forhold, som de ikke har haft mulighed for at påvirke gennem
ændret adfærd. Det er således alene ved
nytilkendelser af førtidspension og fleksjob fra den 1. juli
2014 og senere, at ydelsen omfattes af den foreslåede
refusionsomlægning.
Udgifter til førtidspension til
personer, der har fået tilkendt førtidspension
før den 1. juli 2014, og til fleksløntilskud, tilskud
til arbejdsgiveren med en ansat i fleksjob, tilskud til
selvstændig virksomhed eller ledighedsydelse til personer,
der er blevet visiteret til fleksjob eller har fået tilbud om
støtte i form af tilskud til selvstændig
erhvervsvirksomhed på grund af en varig og væsentligt
nedsat arbejdsevne før 1. juli 2014, er som udgangspunkt
ikke omfattet af forslaget til nye refusionsregler. Ydelser til
disse persongrupper vil være omfattet af de nuværende
refusionsregler i lov om social pension, lov om højeste,
mellemste, forhøjet almindelig og almindelig
førtidspension m.v., lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats eller lov om aktiv socialpolitik.
Dette gælder dog ikke, hvis kommunen
træffer afgørelse om, at personen ikke længere
er berettiget til førtidspension, fleksjob eller tilbud om
støtte i form af tilskud til selvstændig virksomhed,
og personen efterfølgende modtager en anden offentlig
forsørgelsesydelse. Hvis personen fra 1. juli 2014 eller
senere modtager en anden offentlig forsørgelsesydelse, som
f.eks. kontanthjælp, vil ydelsen til den
pågældende efter forslaget blive omfattet af de nye
refusionsregler.
Der henvises til lovforslagets § 30, stk.
1-4, samt bemærkningerne hertil.
2.2.1.3.1. Personer
visiteret til fleksjob m.v. før den 1. januar
2013
Ydelser i form af fleksløntilskud,
tilskud til arbejdsgiveren med en ansat i fleksjob, tilskud til
selvstændig virksomhed eller ledighedsydelse til personer,
der før den 1. januar 2013 er visiteret til fleksjob eller
har fået tilbud om støtte i form af tilskud til
selvstændig erhvervsvirksomhed på grund af en varig og
væsentlig nedsat arbejdsevne, er som udgangspunkt omfattet af
de gældende refusionsregler i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats eller lov om aktiv socialpolitik.
Hvis den pågældende den 1. juli
2014 eller senere f.eks. bliver visiteret til et
ressourceforløb, eller bliver tilkendt
førtidspension, omfattes udbetalingen af ydelser efter
forslaget af de nye refusionsregler. Dette gælder også,
hvis personen efterfølgende igen visiteres ind i
fleksjobordningen eller efter en periode uden offentlig
forsørgelsesydelse f.eks. får udbetalt
arbejdsløshedsdagpenge eller kontanthjælp.
Der henvises til lovforslagets § 30, stk.
1 og 2, samt bemærkningerne hertil.
2.2.1.3.2. Personer
visiteret til fleksjob m.v. i perioden den 1. januar 2013 til den
30. juni 2014
Ydelser til personer, der i perioden fra den
1. januar 2013 frem til den 30. juni 2014 er visiteret til fleksjob
eller har fået tilbud om støtte i form af tilskud til
selvstændig virksomhed på grund af en varig og
væsentligt nedsat arbejdsevne, vil efter forslaget, som
udgangspunkt være omfattet af de gældende
refusionsregler.
Dette gælder frem til det tidspunkt,
hvor den pågældende den 1. juli 2014 eller senere
- påbegynder
et nyt fleksjob,
- fortsætter
i et fleksjob hos samme arbejdsgiver, når kommunen har
vurderet, at pågældende fortsat er berettiget til et
fleksjob efter 5 år (revisitation), eller
- efter 5 år
får tilbud om en ny periode med støtte i form af
tilskud til selvstændig erhvervsvirksomhed
(revisitation).
Ydelser til personen vil herefter være
omfattet af forslaget til de nye refusionsregler.
Der henvises til lovforslagets § 30, stk.
3, samt bemærkningerne hertil.
2.2.1.3.3. Refusion
ved sygdom til personer visiteret til fleksjob m.v.
Sygedagpenge efter lov om sygedagpenge eller
ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb
efter lov om aktiv socialpolitik, der udbetales under sygdom efter
lovens ikrafttræden til følgende grupper
- personer, der er
ansat i fleksjob før den 1. juli 2014, eller
- personer, der har
fået tilbud om støtte i form af tilskud til
selvstændig virksomhed på grund af en varig og
væsentlig nedsat arbejdsevne før den 1. juli 2014,
omfattes af forslaget til de nye
refusionsregler. Dette gælder også for den refusion,
der kan udbetales til en arbejdsgiver efter reglerne i lov om
sygedagpenge og lov om aktiv socialpolitik.
Hvis en arbejdsgiver udbetaler løn
under sygdom og derfor modtager tilskud til den fleksjobansattes
løn (fleksjob påbegyndt før den 1. januar
2013), eller den fleksjobansatte modtager fleksløntilskud
under sygeperioden, vil kommunens ret til refusion af tilskuddet
til arbejdsgiveren og fleksløntilskuddet fortsat være
omfattet af de nugældende refusionsregler efter lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats. Det samme gælder for
tilbud om støtte i form af tilskud til selvstændigt
erhvervsdrivende, som kommunerne udbetaler under
sygdomsperioden.
Sygedagpenge eller
ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb
udbetalt i perioden den 1. juli 2014 til og med den 3. januar 2016
tæller med i opgørelsen af, hvor på
refusionstrappen kommunens udgifter til den pågældendes
ydelse i form af sygedagpenge eller ressourceforløbsydelse
under jobafklaringsforløb skal indplaceres.
Når den pågældende igen er
raskmeldt, vil ydelserne, der udbetales i forbindelse med fleksjob
eller tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende, blive
omfattet af og beregnet efter de nugældende refusionsregler i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Baggrunden for dette
er, at personen også i perioder, hvor der udbetales
sygedagpenge eller ressourceforløbsydelse under
jobafklaringsforløb, bevarer sin visitation til fleksjob, og
det vil derfor kun være sygedagpenge eller
ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb, der
er udbetalt under sygdom til den pågældende, der vil
være omfattet af de foreslåede refusionsregler.
Der henvises til lovforslagets § 30, stk.
1-3, samt bemærkningerne hertil.
2.2.1.3.4. Mistet
ret til ledighedsydelse for personer visiteret til fleksjob
før den 1. januar 2013 eller mellem den 1. januar 2013 og
30. juni 2014 samt personer, der har fået tilbud om
støtte i form af tilskud til selvstændig virksomhed
før den 1. januar 2013
Hvis en person på ledighedsydelse, som
før den 1. juli 2014 er visiteret til fleksjob, eller som
før den 1. januar 2013 har fået tilbud om
støtte i form af tilskud til selvstændig virksomhed,
mister retten til ledighedsydelse som følge af en sanktion
eller på grund af manglende rådighed, vil den
pågældende kunne modtage uddannelses- eller
kontanthjælp, hvis betingelserne for dette er opfyldt, frem
til den pågældende igen er berettiget til
ledighedsydelse ved at være ansat i et fleksjob i 9
måneder inden for 18 måneder (beskæftigelseskrav)
efter afgørelsen om manglende ret til ledighedsydelse.
Uddannelses- og kontanthjælpen, som
udbetales den 1. januar 2016 eller senere, vil være omfattet
af de foreslåede refusionsregler. Uddannelses- og
kontanthjælpen udbetalt til personen i perioden fra den 1.
juli 2014 til og med den 3. januar 2016 tæller med i
opgørelsen af, hvor på refusionstrappen ydelsen skal
indplaceres.
Når personen igen opnår ret til
ledighedsydelse, gælder forskellige refusionsregler
afhængig af, hvornår personen er visiteret til fleksjob
(før 1. januar 2013 eller i perioden fra 1. januar 2013 -
30. juni 2014).
For personer, der er visiteret til fleksjob
før den 1. januar 2013, vil kommunens udbetaling af
ledighedsydelse, når den pågældende igen
får ret til ledighedsydelse, fortsat være omfattet af
de nugældende regler i lov om aktiv socialpolitik, også
hvis den pågældende på ny bliver ansat i et
fleksjob. Baggrunden for dette er, at personen fortsat er visiteret
til fleksjob i den periode, hvor den pågældende har
modtaget uddannelses- eller kontanthjælp.
For personer, der er visiteret til fleksjob i
perioden den 1. januar 2013 til og med den 30. juni 2014, vil
kommunens udbetaling af ledighedsydelse, hvis retten til
ledighedsydelse er genoptjent inden den 1. juli 2014, være
omfattet af de gældende refusionsregler i lov om aktiv
socialpolitik.
Hvis den fleksjobvisiterede den 1. juli 2014
eller derefter bliver ansat i et fleksjob og på ny optjener
ret til ledighedsydelse, vil ledighedsydelse,
fleksløntilskud ved nyt fleksjob eller
fleksløntilskud efter revisitation i samme fleksjob efter 5
år, være omfattet af de foreslåede
refusionsregler.
Der henvises til lovforslagets § 30, stk.
1-3, samt bemærkningerne hertil.
2.2.2. Fleksbidrag
Den foreslåede refusionsomlægning,
hvor kommunerne modtager ens refusion på tværs af alle
ydelser, kan indebære, at kommunernes tilskyndelse til at
oprette fleksjob, særligt på få timer,
begrænses. Det skal ses i lyset af, at kommunerne i dag har
en stor økonomisk tilskyndelse til at placere personer i
fleksjob frem for på kontanthjælp. Det skyldes bl.a.,
at der gives 65 pct. refusion for udgifter til personer i fleksjob
mod 50/30 pct. refusion for hhv. aktive og passive
kontanthjælpsmodtagere. Med den foreslåede
refusionsmodel vil refusionen falde til 20 pct. for mange
fleksjobbere, da personer i fleksjob typisk vil påbegynde et
fleksjob efter en længere periode på offentlig
forsørgelse. Samtidig vil en person, der er visiteret til et
fleksjob, ikke have mulighed for at opfylde kravet om 52 ugers
selvforsørgelse inden for 3 år, da fleksjob er
støttet beskæftigelse og dermed efter forslaget ikke
kan medregnes til opgørelsen af selvforsørgelse, jf.
lovforslagets § 6.
Forslaget indebærer således, at
fleksjob, særligt på få timer, bliver betydeligt
dyrere for kommunerne end passiv kontanthjælp, hvilket vil
mindske kommunernes økonomiske tilskyndelse til at visitere
til og oprette disse fleksjob. Der er således risiko for, at
kommunerne, mod intentionen i reformen af førtidspension og
fleksjob, ikke længere i samme omfang vil ønske at
oprette fleksjob til de mest udsatte borgere.
Der foreslås derfor indført et
særligt fleksbidrag som supplement til kommunernes refusion,
når en person er ansat i et fleksjob, og kommunen modtager
refusion på 20 pct. af fleksløntilskuddet. Det
særlige fleksbidrag skal sikre, at kommunerne ikke får
markante merudgifter ved at oprette fleksjob til de mest udsatte
borgere samtidig med, at der tages hensyn til, at fleksjobordningen
ikke må blive for økonomisk attraktiv for kommunerne,
så der sker en uhensigtsmæssig glidning fra
kontanthjælp til fleksjob. Det særlige fleksbidrag
foreslås beregnet med udgangspunkt i fleksjobberens
løn og udgør som udgangspunkt 30 pct. af det
beløb, som fleksløntilskuddet beregnes på
baggrund af, efter refusion. Efter forslaget nedsættes
bidraget med 20 pct. af lønindtægten i fleksjobbet og
af anden lønindtægt.
Med det særlige fleksbidrag sikres det,
at den kommunale udgift til et fleksjob på få timer
ligger omtrent på niveau med udgiften til en
kontanthjælpsmodtager (lidt større for
ikke-forsørgere, lidt lavere for forsørgere).
Der henvises til lovforslagets § 7 samt
bemærkningerne hertil.
2.2.3. Skærpelse af reglerne om mellemkommunal
refusion for førtidspension
Den foreslåede refusionsomlægning,
hvor kommunerne overtager en større andel af
finansieringsansvaret på førtidspensionsområdet,
vil isoleret set kunne øge kommunernes tilskyndelse til at
bidrage til, at borgere på førtidspension flytter til
en anden kommune.
For at modvirke dette, foreslås reglerne
for den mellemkommunale refusion skærpet. Efter forslaget
skal den kommune, der tilkender førtidspension, fremover
finansiere førtidspensionen de første 6 år
efter fraflytningstidspunktet (mod hidtil fra
tilkendelsestidspunktet), når en førtidspensionist
flytter fra den kommune, som tilkendte førtidspensionen.
Efter forslaget vil den kommune, der tilkender
førtidspension, således som udgangspunkt skulle
finansiere førtidspensionen i en længere periode end i
dag. Forslaget skal derfor gælde fremadrettet, således
at det alene er i de tilfælde, hvor førtidspension er
tilkendt den 2. februar 2015 (datoen for indgåelse af aftale
om en refusionsreform) eller senere, at den tilkendende kommune
skal finansiere pensionen i 6 år fra
førtidspensionistens flytning fra kommunen.
Der henvises til lovforslagets § 37, nr.
1, samt bemærkningerne hertil.
2.2.4. Befordringsgodtgørelse til dagpengemodtagere,
der deltager i tilbud efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats
Det foreslås, at kommunerne fortsat skal
finansiere 50 pct. af statens udgifter til
befordringsgodtgørelse efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats til dagpengemodtagere og modtagere af
midlertidig arbejdsmarkedsydelse.
Som konsekvens af den foreslåede
ophævelse af § 82 a i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovforslagets § 32,
nr. 4, foreslås § 109, stk. 2, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, ændret. Der henvises til
lovforslagets § 35, nr. 2, og bemærkningerne hertil.
2.2.5. ATP-bidrag
af midlertidig arbejdsmarkedsydelse og
arbejdsløshedsdagpenge
Efter de gældende regler er
finansieringen af ATP-bidrag af midlertidig arbejdsmarkedsydelse og
arbejdsløshedsdagpenge som udgangspunkt afhængig af
den sats, hvormed kommunerne medfinansierer midlertidig
arbejdsmarkedsydelse og arbejdsløshedsdagpenge. Satsen er
afhængig af, om - og i givet fald - hvilken aktivitet
medlemmet deltager i.
Da kommunernes medfinansiering af midlertidig
arbejdsmarkedsydelse og arbejdsløshedsdagpenge
omlægges med nærværende lovforslag,
foreslås det at ændre bestemmelserne om indbetaling af
ATP-bidrag af midlertidig arbejdsmarkedsydelse og
arbejdsløshedsdagpenge som følge heraf og
således, at det mere direkte fremgår af bestemmelsen,
hvilken aktivitet, der medfører hvilken finansiering af
ATP-bidraget.
Der henvises til forslagets § 32, nr. 2
og 3 samt nr. 5-7 samt bemærkningerne hertil.
2.3. Administration
af refusions- og medfinansieringsordningen
2.3.1. Gældende ret
2.3.1.1. Det
gældende refusionssystem - Hjemtagning af refusion
De gældende regler om kommunernes
hjemtagelse af statsrefusion er fastsat i bekendtgørelse nr.
552 af 128. april 2015 om statsrefusion og tilskud samt
regnskabsaflæggelse og revision på visse områder
inden for Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og
Sociale Forholds, Beskæftigelsesministeriets, Ministeriet for
By, Bolig og Landdistrikters og Undervisningsministeriets
ressortområder.
Kommunerne anmoder med frist en måned
forud for kvartalets begyndelse - dog 10. november for januar
kvartal - om forskudsrefusion af statens andel af de sociale
udgifter for kvartalet. Social- og Indenrigsministeriet validerer
de indkomne forskudsanmodninger og udbetaler, efter de involverede
ministeriers godkendelse, statsrefusionen månedsvis.
Ved udbetaling til kommunerne bogføres
udgiften i statsregnskabet af ressortministeriet.
I forbindelse med anmodning om
forskudsrefusion indberetter kommunerne den løbende
restafregning for foregående kvartaler. Ved kvartalets
første udbetaling reguleres den løbende restafregning
i udbetalingen af forskudsrefusion og bogføres i
statsregnskabet.
Efter regnskabsårets afslutning
indberetter kommunerne den foreløbige restafregning, hvor
kommunerne indberetter deres faktiske udgifter for året og
herfra fratrækkes den udbetalte statsrefusion for
året.
Med frist den 15. maj året efter
indberetter kommunerne den endelige restafregning. Den endelige
restafregning påtegnes af kommunens revisor. Differencen
mellem de indberettede faktiske udgifter og den udbetalte
statsrefusion reguleres efter indberetningsfristen overfor
kommunerne.
Kommunens revision afgiver hvert år,
senest samtidig med afgivelse af beretning om revisionen af
kommunens øvrige regnskaber, beretning om revisionen af
kommunens regnskaber for ydelser og tilskud omfattet af
statsrefusion. Revisionen er en revisionsmæssig gennemgang af
arbejdsgange og procedurer samt lovligheden af kommunernes
afgørelser, herunder anmodningerne om statsrefusion.
I revisionsberetningen redegøres for
den udførte revision samt for alle væsentlige forhold,
der har givet anledning til bemærkninger.
Denne beretning fremsendes for hver enkelt
kommune til ressortministeriet, der foretager gennemgang heraf.
Ressortministeriet meddeler sin afgørelse af
spørgsmål af betydning for statsrefusion og tilskud,
og yder relevant vejledning.
2.3.1.2. Beskrivelse af proceduren på
førtidspensionsområdet, hvor Udbetaling Danmark
udbetaler ydelsen
Når kommunen har tilkendt en borger
førtidspension, underretter kommunen Udbetaling Danmark
herom via en digital blanket. Udbetaling Danmark indhenter
eventuelle supplerende oplysninger om borgeren, f.eks. oplysninger
om samlivs- og indkomstforhold. Borgeren udfylder ansøgning
på borger.dk, og Udbetaling Danmark udbetaler
førtidspensionen, når borgeren har indtastet de
rekvirerede oplysninger til brug for sagsbehandlingen.
Det fremgår af § 26 i lov om
Udbetaling Danmark, at Udbetaling Danmark ved udbetaling af
kontante ydelser og økonomiske tilskud opkræver
kommunernes og statens andel af ydelserne og tilskuddene direkte
fra kommunerne og staten.
Samme dag som udbetalingen skal finde sted,
overfører Udbetaling Danmark fra StatensKoncernBetalinger
(SKB) førtidspensionsydelsen direkte til borgerens NemKonto.
Udbetaling Danmark gennemfører desuden de transaktioner fra
kommunernes konti i Offentligt Betalingssystem (OBS) til staten,
der skal gennemføres i forbindelse med den kommunale
medfinansiering.
2.3.1.3. Beskrivelse af proceduren vedrørende kommunal
medfinansiering af arbejdsløshedsdagpenge, midlertidig
arbejdsmarkedsydelse og befordringsgodtgørelse
Kommunerne medfinansierer statens udgifter til
arbejdsløshedsdagpenge, midlertidig arbejdsmarkedsydelse og
befordringsgodtgørelse for forsikrede ledige, jf. pkt.
2.1.1.1., 2.1.1.2. og 2.1.3.
Beregning af den enkelte kommunes
medfinansieringsbeløb forudsætter en samkøring
af arbejdsløshedskassernes udbetalingsoplysninger
vedrørende arbejdsløshedsdagpenge, midlertidig
arbejdsmarkedsydelse og befordringsgodtgørelse med
oplysninger på cpr-nummer niveau om gennemførte
aktiveringsforløb i de kommunale sagsbehandlingssystemer og
i det fælles it-baserede datagrundlag, jf. § 32 i lov om
organisering og understøttelse af
beskæftigelsesindsatsen m.v.
Hver måned, når kommunernes
dataleverandører har beregnet, hvor stort et beløb,
kommunerne skal bidrage med, skal beløbet indberettes
digitalt til Social- og Indenrigsministeriet. Efter validering af
de fremsendte oplysninger trækkes de beregnede beløb
fra kommunernes OBS-konti til Social- og Indenrigsministeriets
OBS-konto. De overførte beløb danner grundlag for
Beskæftigelsesministeriets bogføring i
statsregnskabet.
Der kan ske efterreguleringer af såvel
arbejdsløshedskassens som kommunens indberetninger til
medfinansieringssystemet. Indberetninger kan ske til og med 156
uger efter den dagpengeuge, hvor udbetalingen fandt sted.
Efterreguleringerne indgår i den efterfølgende
måneds opgørelse af medfinansieringsbeløb.
Den årlige beretning om revisionen af
kommunernes regnskaber af ydelser og tilskud omfattet af
statsrefusion, jf. pkt. 2.3.1.1. omfatter ligeledes den kommunale
medfinansiering af arbejdsløshedsdagpenge, midlertidig
arbejdsmarkedsydelse og befordringsgodtgørelse. Revisionen
påser, at kommunernes medfinansiering foretages i
overensstemmelse med reglerne.
2.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
2.3.2.1. Etablering
af en fælles kommunal it-understøttelse af
opgørelse af refusion og medfinansiering samt
overførsel af refusionskrav og
medfinansieringsbeløb
Udviklingen af den tekniske løsning til
it-understøttelse af refusionssystemet (Ydelsesrefusion) er
ganske kompliceret, og det forventes, at løsningen tidligst
vil være klar ultimo 2018.
Det foreslås derfor, at der etableres en
midlertidig it-løsning i Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering, som kan håndtere refusionsmodellen fra lovens
ikrafttræden den 4. januar 2016, og indtil Ydelsesrefusion
tages i drift.
Da det præcise tidspunkt for
idriftsættelse af Ydelsesrefusion ikke kendes på
nuværende tidspunkt, foreslås det, at
beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte
tidspunktet for anvendelsen af Ydelsesrefusion. Indtil dette
tidspunkt opgør styrelsen kommunernes refusion og
medfinansiering efter reglerne i kapitel 2 og 3 i lovforslaget.
Der henvises til pkt. 2.3.2.2. og 2.3.2.3.
nedenfor.
2.3.2.1.1. Den
fælles, kommunale it-løsning
Det foreslås i §§ 10 og 11, at
der etableres en fælles og obligatorisk it-løsning
(Ydelsesrefusion) for alle kommuner. Det vil have den fordel, at
der er én opgørelsesmetode og én
tællemetode for varighed af perioden på offentlig
forsørgelse.
Ydelsesrefusion skal være baseret
på digitale værktøjer, diverse digitale systemer
og registre, bl.a. indkomstregisteret samt oplysninger om ydelser
m.v. udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark,
arbejdsløshedskasserne og staten samt oplysninger om
støttet beskæftigelse fra det fælles it-baserede
datagrundlag, jf. § 32 i lov om organisering og
understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.
Ydelsesrefusion opgør således
løbende kommunernes refusions-/medfinansieringsprocent for
de enkelte borgere. Ydelsesrefusion skal desuden løbende
kunne følge hver enkelt borgers
selvforsørgelsessituation, således at det kan
aflæses, hvornår pågældende kan
"nulstilles" i indplaceringen på refusionstrappen, så
kommunerne igen får ret til høj refusionsprocent eller
lav medfinansieringsprocent, når en person efter den
første uge med ydelse igen har haft nye 52 ugers sammenlagt
selvforsørgelse inden for en 3-årig
referenceperiode.
Med henblik på at sikre et effektivt og
transparent økonomisystem foreslås det endvidere, at
der i tilknytning til Ydelsesrefusion indføres krav om, at
kommunerne automatisk skal overføre refusionskrav og
medfinansieringsbeløb til Social- og Indenrigsministeriet
svarende til den eksisterende overførsel for kommunal
medfinansiering af arbejdsløshedsdagpenge m.v., jf. pkt.
2.3.1.3. Dermed aflastes kommunerne for at indberette manuelt til
refusionssystemet for ydelser m.v. omfattet af forslaget til §
3, stk. 1, og der opnås en større grad af automatik,
driftssikkerhed og tilgængelige oplysninger om de faktisk
afholdte udgifter.
Der henvises til lovforslagets §§ 10
og 11 samt bemærkningerne hertil.
2.3.2.1.2. Ydelsesrefusion etableres af kommunerne
Det foreslås, at opgaven med etablering,
drift, vedligeholdelse og videreudvikling af Ydelsesrefusion
fremover sker ét sted. Det foreslås, at
Ydelsesrefusion skal ejes og drives af et aktieselskab, som ejes
100 pct. af KL. Derved bliver Ydelsesrefusion ejet af samtlige
kommuner. Lov nr. 548 af 8. juni 2006 om kommunernes
udførelse af opgaver for andre offentlige myndigheder og
kommuners og regioners deltagelse i selskaber finder således
ikke anvendelse i forhold til organiseringen af kommunernes
ejerskab og drift af Ydelsesrefusion.
Selskabet får som opgave at etablere,
drive, vedligeholde og videreudvikle Ydelsesrefusion. Idet
selskabet har ret til at føre anden virksomhed ved siden af
Ydelsesrefusion, er det en forudsætning, at alle aktiviteter
med at etablere, drive, vedligeholde og videreudvikle
Ydelsesrefusion holdes tydeligt adskilt fra selskabets
øvrige aktiviteter. Selskabets øvrige aktiviteter
skal således være klart adskilt såvel
økonomisk som opgave- og driftsmæssigt fra
Ydelsesrefusion.
Kommunerne er hver især dataansvarlige
for Ydelsesrefusion, jf. persondatalovens § 3, nr. 4, og
selskabet er databehandler på vegne af kommunerne, jf.
persondatalovens § 3, nr. 5.
Baggrunden for at lade Ydelsesrefusion
være ejet af kommunerne i form af et aktieselskab ejet af KL
er, at Ydelsesrefusion skal ses i forlængelse af kommunernes
ansvar for opgørelse og overførsel af refusioner og
for beregning af medfinansiering af arbejdsløshedsdagpenge,
midlertidig arbejdsmarkedsydelse og
befordringsgodtgørelse.
Det foreslås, at
beskæftigelsesministeren efter forhandling med KL bemyndiges
til at fastlægge de detaljerede krav til
opgaveløsningen ved bekendtgørelse.
Der henvises til lovforslagets § 10 samt
bemærkningerne hertil.
2.3.2.1.3. Ydelsesrefusion finansieres af kommunerne
Det foreslås, at kommunerne i
fællesskab skal finansiere alle udgifter i forbindelse med
etablering af Ydelsesrefusion, den daglige drift af
Ydelsesrefusion, udgifterne til vedligeholdelse og udgifterne til
videreudvikling af Ydelsesrefusion. Endvidere gælder det
også udgifterne til ændringer i Ydelsesrefusion, f.eks.
som følge af ændringer i regler om refusion og
medfinansiering.
Det foreslås, at fordelingen af udgiften
mellem de enkelte kommuner fastlægges af selskabet, som
foretager opgørelse af kommunernes årlige bidrag og
opkræver disse. Det foreslås, at
beskæftigelsesministeren efter forhandling med KL
fastsætter nærmere regler vedrørende fordelingen
af udgifterne mellem de enkelte kommuner.
Der henvises til lovforslagets §§ 20
og 21 samt bemærkningerne hertil.
2.3.2.1.4. Forholdet til persondataloven
Etablering, drift, vedligeholdelse og
videreudvikling af Ydelsesrefusion vil skulle ske under iagttagelse
af persondataloven og bekendtgørelse om
sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af personoplysninger,
som behandles for den offentlige forvaltning
(sikkerhedsbekendtgørelsen).
Henset til omfanget af Ydelsesrefusion er det
vigtigt, at der - for alle dele af Ydelsesrefusion - tages stilling
til, hvordan persondatalovens krav efterleves således, at
Ydelsesrefusion i tilstrækkeligt omfang varetager hensynet
til beskyttelse af borgernes personoplysninger og privatliv.
Kommunerne er hver især dataansvarlige
for Ydelsesrefusion, og selskabet er databehandler. Det betyder, at
behandlingen af personoplysninger hos selskabet sker på vegne
af de dataansvarlige kommuner samt under iagttagelse af de krav,
som persondataloven og regler udstedt i medfør heraf - og
evt. anden lovgivning - stiller til kommunernes håndtering af
personoplysninger. Ydelsesrefusion handler som databehandler for
kommunerne alene efter kommunernes instruktion.
Det forhold, at beskæftigelsesministeren
fører tilsyn m.v. med selskabet, fritager ikke kommunerne
for deres ansvar som dataansvarlige.
Selskabet vil som databehandler for kommunerne
skulle behandle oplysninger omfattet af persondatalovens
§§ 6, 7, 8 og 11.
Behandling af oplysninger omfattet af
persondatalovens § 6 kan i medfør af persondatalovens
§ 6, stk. 1, nr. 6, blandt andet ske, hvis behandlingen er
nødvendig af hensyn til udførelsen af en opgave, der
henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den
dataansvarlige eller en tredjemand, til hvem oplysningerne
videregives, har fået pålagt.
Behandling af oplysninger, der er omfattet af
persondatalovens § 7, kan i medfør af persondatalovens
§ 7, stk. 2, nr. 4, ske hvis behandlingen er nødvendig
for, at et retskrav kan fastlægges, gøres
gældende eller forsvares. Konkret vil der blandt andet skulle
behandles oplysninger om sygedagpenge, der indikerer, at personen,
der modtager sygedagpenge, er syg (helbredsmæssige forhold).
Der vil dog i forhold til f.eks. sygemeldte ikke blive behandlet
oplysninger om f.eks. diagnoser i Ydelsesrefusion, men alene om
hvilke beløb og for hvilke perioder, der er udbetalt
sygedagpenge eller ressourceforløbsydelse til personer med
ret til jobafklaringsforløb.
Efter persondatalovens § 8, stk. 1,
må der for den offentlige forvaltning ikke behandles
oplysninger om strafbare forhold, væsentlige sociale
problemer og andre rent private forhold end de i persondatalovens
§ 7, stk. 1, nævnte, medmindre det er nødvendigt
for varetagelsen af myndighedens opgaver.
Efter praksis kan oplysninger om langvarig
ledighed være en indikation på væsentlige sociale
problemer. Som led i opgørelsen af refusion og
medfinansiering vil kommunen skulle opgøre, hvor længe
en person har været på offentlig forsørgelse.
Kommunen vil dermed skulle behandle oplysninger om f.eks. personer,
der har været langvarigt ledige. Da oplysningerne er
nødvendige for varetagelsen af kommunernes opgaver, vil
denne behandling efter omstændighederne kunne ske i
overensstemmelse med persondatalovens § 8, stk. 1.
Kommunerne kan efter persondatalovens §
11 behandle oplysninger om personnumre med henblik på en
entydig identifikation eller som journalnummer.
Kommunerne skal sikre sig, at selskabet
træffer de i persondatalovens § 41, stk. 3-5,
nævnte tekniske og organisatoriske
sikkerhedsforanstaltninger, og påse, at dette sker, jf.
persondatalovens § 42, stk. 1.
Efter persondatalovens § 42, stk. 2, skal
gennemførelsen af en behandling ved en databehandler ske i
henhold til en skriftlig aftale mellem parterne. Af aftalen skal
fremgå, at databehandleren alene handler efter instruks fra
den dataansvarlige, og at reglerne i persondatalovens § 41,
stk. 3-5, ligeledes gælder for behandlingen ved
databehandleren.
Som udgangspunkt vil en databehandleraftale
skulle indgås som en skriftlig aftale mellem parterne. I
visse tilfælde kan kravet om databehandleraftale opfyldes ved
at fastsætte de fornødne bestemmelser i et andet
retligt dokument. Det foreslås, at databehandleraftalen
indsættes direkte i loven. Derved sikres, at der ikke
opstår tvivl om denne, og at de 98 kommuner ikke hver
især skal indgå en databehandleraftale med selskabet.
Dette svarer til den løsning, der er anvendt i forbindelse
med etableringen af Nemrefusion, jf. lov om digital løsning
til brug for anmeldelse af sygefravær og anmodning om
refusion og tilskud m.v. (Nemrefusion).
Kommunerne overlader som dataansvarlige
oplysninger til selskabet som databehandler for kommunerne.
Kommunerne har efter § 11 a, stk. 5, jf.
stk. 4, i lov om retssikkerhed og administration på det
sociale område, hjemmel til at foretage opslag i
indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, for at indhente
de nødvendige oplysninger. Endvidere har kommunerne pligt
til at indhente oplysningerne fra indkomstregisteret, såfremt
de relevante oplysninger findes dér.
Selskabet vil som databehandler for kommunerne
kunne få terminaladgang til oplysninger i indkomstregisteret,
som er nødvendige for administrationen af Ydelsesrefusion,
herunder opgørelsen af refusion og medfinansiering.
Der henvises til lovforslagets § 10, stk.
3, § 14, stk. 2, og § 19 samt bemærkningerne
hertil.
2.3.2.1.5. Tilsyn
med selskabet
Det fremgår af lovforslagets § 22,
at beskæftigelsesministeren fører tilsyn med
selskabet, for så vidt angår Ydelsesrefusion. Dette
fritager ikke kommunerne for deres ansvar som dataansvarlige. Dette
svarer til den løsning, der er anvendt i forbindelse med
etableringen af Nemrefusion.
Det foreslås i § 24, at medlemmer
af selskabets bestyrelse og direktøren kan
pålægges daglige eller ugentlige tvangsbøder af
beskæftigelsesministeren, hvis selskabet overtræder
bestemmelserne i denne lov eller regler udstedt i medfør af
loven. Det kræver, at der først er givet et
pålæg om at bringe forholdet i overensstemmelse med
lovens regler. Gør selskabet ikke dette inden for en fastsat
frist, kan beskæftigelsesministeren pålægge
tvangsbøder.
Formålet med anvendelsen af
tvangsbøder er således at fremtvinge opfyldelsen af en
handlepligt for selskabet. Det er en betingelse for anvendelse af
tvangsbøder, at ulovligheden af selskabets undladelser af at
udføre en foranstaltning/handling, som det efter loven har
pligt til at udføre, fremtræder med den
fornødne klarhed, dvs. at der ikke må være
rimelig tvivl om, at loven er tilsidesat. Desuden er det en
betingelse for anvendelsen af tvangsbøder, at disse skal
være påkrævet frem for mindre indgribende
sanktioner.
Der henvises til lovforslagets §§
22-25 samt bemærkningerne hertil.
2.3.2.1.6. Overførsel af refusionskrav og
medfinansieringsbeløb i Ydelsesrefusion
Det er, når Ydelsesrefusion er i drift,
kommunernes ansvar at opgøre og beregne en korrekt refusion
og medfinansiering, herunder at sikre en entydig kobling mellem
indtægter, udgifter og afholdt aktivitet baseret på
individniveau.
Efter forslaget etableres en fælles og
obligatorisk it-løsning Ydelsesrefusion for alle kommunerne
og Udbetaling Danmark således, at der er én
opgørelsesmetode og én tællemetode for
varigheden af perioden på offentlig forsørgelse m.v.
Det foreslås, at systemet skal være baseret på
digitale værktøjer, diverse digitale systemer og
registre samt oplysninger om ydelser m.v. udbetalt af kommunerne,
Udbetaling Danmark, arbejdsløshedskasserne og staten.
Med henblik på at sikre et effektivt og
transparent økonomisystem foreslås det endvidere, at
der i tilknytning til Ydelsesrefusion indføres krav om, at
kommunerne automatisk skal overføre refusionskrav og
medfinansieringsbeløb på baggrund af faktisk afholdte
udgifter til Social- og Indenrigsministeriet svarende til den
eksisterende overførsel for kommunal medfinansiering af
arbejdsløshedsdagpenge m.v. Dermed aflastes kommunerne for
at indberette manuelt til refusionssystemet for ydelser omfattet af
forslaget til § 3, stk. 1, og der opnås en større
grad af automatik, driftssikkerhed og tilgængelige
oplysninger om de faktisk afholdte udgifter.
Afregning af refusion og medfinansiering sker
månedligt. Tidspunktet for opgørelsen i måneden
skal fastlægges nærmere, bl.a. under hensyntagen til
hvornår de nødvendige og relevante oplysninger er
tilgængelige for Ydelsesrefusion.
Gennemførelsen af det foreslåede
refusionssystem er ganske kompliceret. Det foreslås derfor,
at beskæftigelsesministeren efter forhandling med KL
får bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler
om opgørelse af refusion/medfinansiering samt kommunernes,
Udbetaling Danmarks og arbejdsløshedskassernes opgaver i
forbindelse med opgørelse af refusion/medfinansiering,
administration, afregning, regnskab, revision og betingelserne for
beregning af kommunernes refusion og medfinansiering.
Det foreslås ligeledes, at selskabet hvert år skal sikre, at
der foreligger en uafhængig revisorerklæring om, at det
pågældende it-system fungerer i et edb-miljø med
tilfredsstillende system- og datasikkerhed, og at de interne
kontroller i systemet sikrer en fuldstændig og
nøjagtig behandling af godkendte transaktioner og beregning
af refusion og medfinansiering i overensstemmelse med reglerne i
denne lov med tilhørende bestemmelser.
2.3.2.2. Midlertidig administrativ ordning
Den foreslåede refusionsmodel
træder i kraft den 4. januar 2016, jf. forslaget til §
29, stk. 1.
Da det som nævnt vil være en meget
stor opgave at få udviklet og gjort den omfattende og
komplekse kommunale it-løsning klar til dette tidspunkt
efter forudgående udbud, foreslås det, at der etableres
en midlertidig overgangsløsning, som skal understøtte
refusionssystemet fra lovens ikrafttræden den 4. januar 2016
og frem til it-løsningen Ydelsesrefusion er på
plads.
Det foreslås, at der i loven
fastsættes overordnede regler om, at Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering etablerer en overgangsordning, hvor
styrelsen opgør kommunens refusion og medfinansiering efter
reglerne i lovforslagets kapitel 2 og 3, og hvor denne
opgørelse lægges til grund for kommunens
regnskabsaflæggelse for perioden. Det foreslås
endvidere, at kommunens revision lægger opgørelsen til
grund i forbindelse med revisionen af kommunens regnskab, herunder
overførsel af refusion og medfinansiering.
Det foreslås i den forbindelse, at
beskæftigelsesministeren fastsætter regler om
kommunernes, Udbetaling Danmarks, andre offentlige myndigheders og
arbejdsløshedskassernes indberetninger til Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering, herunder regler om at indberetning
skal ske digitalt, datakilder, tekniske snitflader, leveringsform,
leveringsformat og frister.
Det er Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekrutterings ansvar at opgøre og beregne en korrekt
refusion og medfinansiering baseret på bl.a.
individoplysninger fra kommunerne, Udbetaling Danmark, andre
offentlig myndigheder og arbejdsløshedskasserne.
Styrelsen er dataansvarlig for behandlingen af
de oplysninger, der anvendes til opgørelse af refusion og
medfinansiering i den flerårige overgangsordning. Når
Ydelsesrefusion tages i anvendelse overgår ansvaret for
opgørelse af refusion og medfinansiering efter reglerne i
kapitel 2 og 3 til kommunerne.
Det foreslås videre, at
beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at
Ydelsesrefusion kan testes på baggrund af oplysninger fra
kommunerne, Udbetaling Danmark, andre myndigheder og
arbejdsløshedskasser, inden ansvaret for opgørelse af
refusion og medfinansiering overgår til kommunerne.
Afregning af refusion og medfinansiering sker
månedligt. Tidspunktet for opgørelsen i måneden
skal fastlægges nærmere, bl.a. under hensyntagen til
hvornår de relevante oplysninger er tilgængelige for
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
Det foreslås, at
beskæftigelsesministeren får bemyndigelse til at
fastsætte regler om betalings- og opkrævningstidspunkt
samt regnskab og revision for refusion og
medfinansieringsbidrag.
Der henvises til lovforslagets §§
27, 28 og 31 samt bemærkningerne hertil.
2.3.2.3. Bemyndigelse til beskæftigelsesministeren til
at fastsætte tidspunktet for ikrafttræden af en
række bestemmelser vedrørende
Ydelsesrefusion
Som en konsekvens af, at opgørelsen af
refusion og medfinansiering i en overgangsperiode foretages af
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, foreslås det -
for at undgå lovkonflikt - at en række bestemmelser
vedrørende Ydelsesrefusions virksomhed ikke træder i
kraft pr. 4. januar 2016, men først når
Ydelsesrefusion er udviklet, testet og parat til at overtage
opgaven.
Det foreslås derfor, at
beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for
disse bestemmelsers ikrafttræden.
Nogle bestemmelser vedrørende
Ydelsesrefusion foreslås dog at træde i kraft 4. januar
2016. Det drejer sig om bestemmelser, der skal sikre, at der kan
oprettes et selskab, og at it-løsningen Ydelsesrefusion -
efter udbud - kan udvikles med finansiering i form af bidrag fra
kommunerne. Endvidere drejer det sig om bestemmelser vedr.
selskabets regnskab og revision samt
Beskæftigelsesministeriets tilsyn med selskabet.
Der henvises til lovforslagets §§ 26
og 29 og bemærkningerne hertil.
2.4. Ændring
til bagudbetaling af hjælpen til forudbetalte
kontanthjælpsmodtagere
2.4.1. Gældende ret
Efter gældende regler modtager personer,
som har modtaget kontanthjælp uden afbrydelse fra 31.
december 2002, forudbetalt kontanthjælp. Dette følger
af § 2 i lov nr. 1034 af 17. december 2002 om ændring af
lov om aktiv socialpolitik og integrationsloven.
Kommunerne hjemtager efter de gældende
regler refusion for både forudbetalt og bagudbetalt
uddannelses- eller kontanthjælp, således at kommunerne
en måned før et kvartals begyndelse anmoder om en
forskudsrefusion af statens andel af de sociale udgifter for
kvartalet. Efter de gældende regler er udbetalingskadencerne
i refusionssystemet i dag tilrettelagt med udgangspunkt i
forudbetalte ydelser. Derfor udbetales refusionen til kommunerne
forskudsvis. Der henvises til pkt. 2.3.1.1.
Bagudbetalt kontanthjælp blev
indført med virkning fra den 1. januar 2003 og erstattede
dermed det dagældende princip, hvor kontanthjælpen blev
udbetalt forud. Personer, der modtog kontanthjælp før
den 1. januar 2003, har dog bevaret retten til forudbetalt
hjælp, indtil udbetalingen har været afbrudt i mindst 1
måned. Herefter er de omfattet af reglerne om bagudbetalt
hjælp.
Det skønnes, at der i januar 2016
fortsat vil være ca. 3.000 personer, der modtager forudbetalt
kontanthjælp.
2.4.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Det foreslås, at den persongruppe, der
fortsat er omfattet af reglerne om forudbetalt kontanthjælp,
overgår til bagudbetalt kontanthjælp med virkning fra
4. januar 2016, dvs. samtidig med refusionsomlægningen.
Baggrunden for forslaget er, at der med den
foreslåede omlægning af refusionssystemet, forventes
fastsat regler om, at kommunerne fremover vil modtage refusion
på baggrund af de faktisk afholdte udgifter til
forsørgelsesydelser umiddelbart efter udbetalingen. Derfor
vil det være en naturlig følge, at alle ydelser, der
indgår i refusionstrappen, udbetales på samme tid
(bagudbetaling). Hvis forudbetaling af kontanthjælp ikke
afskaffes, vil det medføre, at kommunerne først vil
kunne få refusion for denne gruppe
kontanthjælpsmodtagere en måned efter, at kommunen har
afholdt udgiften.
Uden en særlig overgangsordning ville en
ændring af udbetalingstidspunktet betyde, at de
pågældende kontanthjælpsmodtagere ville få
udbetalt kontanthjælp i starten af december og igen med
udgangen af januar, dvs. at de ville skulle leve i to måneder
af en måneds kontanthjælp.
Det foreslås derfor, at der i januar
2016 sker udbetaling af kontanthjælp såvel i starten af
januar måned som ved udgangen af januar måned,
således at ingen skal leve i to måneder for en
måneds udbetaling. Ændringen betyder ikke, at den
enkelte kontanthjælpsmodtager oplever at få flere penge
mellem hænderne, da udbetalingen primo januar skal
dække leveomkostninger i januar, og udbetalingen ultimo
januar skal dække leveomkostninger i februar.
Det bemærkes, at den persongruppe, som
forslaget er relevant for, har modtaget uafbrudt kontanthjælp
i en længere årrække, uden at de
pågældende har opfyldt kravene til at blive visiteret
til fleksjob eller til at blive tilkendt førtidspension.
Det foreslås, at udbetaling af den
forudbetalte kontanthjælp primo januar 2016 ikke skal
indgå i beregningen af eller medføre fradrag i andre
ydelser, der er udbetalt til kontanthjælpsmodtageren eller
dennes ægtefælle eller samlever efter lov om aktiv
socialpolitik, lov om social pension, lov om højeste,
mellemste, forhøjet almindelig og almindelig
førtidspension m.v., lov om individuel boligstøtte,
lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge,
lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af
børnebidrag og lov om social service.
Det betyder, at andre ydelser og tilskud, der
udbetales til kontanthjælpsmodtageren, beregnes på
baggrund af 12 månedlige udbetalinger af kontanthjælp.
Den forudbetalte kontanthjælp for primo januar måned
2016 skal således ikke indgå i beregningen af f.eks.
boligstøtte, friplads m.v. Det samme vil gøre sig
gældende i forhold til eventuelt fradrag i en
ægtefælles eller samlevers førtidspension eller
kontanthjælp.
Regnskabsmæssigt er der tale om en
forskydning af udgiften, som alternativt ville skulle afholdes,
hvis en person modtog kontanthjælp ved en eventuel overgang
til social pension (førtids- eller folkepension). Der
gælder således en særlig regel ved overgangen til
førtids- eller folkepension for de personer, der ved
overgangen til disse bagudbetalte ydelser modtager forudbetalt
løn eller en forudbetalt offentlig
forsørgelsesydelse. Ved overgang til bagudbetalt social
pension vil der for disse personer kunne gå op til 2
måneder fra sidste udbetaling af løn/offentlig
forsørgelsesydelse, til de får udbetalt
førtids- eller folkepensionen. I sådanne
tilfælde skal der udbetales en forudbetalt ekstra
måneds pension for den første måned for hvilken,
der er ret til pension. Det fremgår af § 64, stk. 2, i
lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og
almindelig førtidspension m.v. og § 3, stk. 7, i lov
nr. 914 af 16. december 1998 om ændring af lov om social
pension og lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af
børnebidrag.
Der henvises til lovforslagets § 30, stk.
8-10, samt bemærkningerne hertil.
2.5. Forholdet til
frikommuneforsøgene
Forslaget har ingen betydning for
frikommuneforsøgene.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for
det offentlige
Den foreslåede refusionsmodel betyder,
at alle ydelser i udgangspunktet omfattes af samme refusionssatser.
Refusionen aftrappes fra 80 pct. i de første 4 uger til 20
pct. efter 1 år:
- 80 pct. i de
første 4 uger.
- 40 pct. fra den
5. til og med den 26. uge
- 30 pct. fra den
27. til og med den 52. uge
- 20 pct. fra den
53. uge og frem.
Refusionstrappen foreslås nulstillet
efter 1 års sammenlagt selvforsørgelse inden for en
referenceperiode på 3 år. Der er således krav om,
at der efter den første uge med ydelse skal være 52
ugers selvforsørgelse inden for 156 uger, for at ydelsen
bliver nulstillet. Det bemærkes, at udgangspunktet er, at
ingen former for støttet beskæftigelse betragtes som
selvforsørgelse, herunder f.eks. løntilskud og
jobrotation.
Den foreslåede refusionsomlægning
medfører isoleret set, at kommunerne vil modtage mindre i
direkte statslig refusion. Kommunerne kompenseres under ét
fortsat for den del af deres udgifter, som de ikke modtager
statsrefusion for, via bloktilskuddet.
Omlægningen af refusionssystemet
betyder, at kommunerne i 2016 vil modtage omkring 5,8 mia.
(2016-pl) mindre i direkte statslig refusion. Kommunerne
kompenseres under ét for merudgifterne som følge af
refusionsomlægningen via blok- og
beskæftigelsestilskuddet. Kommunernes udgifter til
arbejdsløshedsdagpenge, midlertidig arbejdsmarkedsydelse og
løntilskud til forsikrede ledige er omfattet af
beskæftigelsestilskuddet. Kommunernes udgifter til kontant-
og uddannelseshjælp, kontantydelse, ledighedsydelse,
revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse,
løntilskud til kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere,
til sygedagpengemodtagere, til revalidender og til personer i
ressourceforløb samt førtidspension er omfattet af
budgetgarantien.
De økonomiske konsekvenser for staten
og kommunerne i årene 2016-2019 fremgår af tabel 1. Det skal bemærkes, at de
økonomiske konsekvenser er behæftet med betydelig
usikkerhed.
Tabel
1. Økonomiske konsekvenser
fordelt på stat og kommuner af
refusionsomlægningen. 2016-2019. Mia. kr.
(2016-pl) | | | | | | | 2016 | 2017 | 2018 | 2019 | Staten i
alt | -5,8 | -6,7 | -7,4 | -7,8 | Dagpenge, arbejdsmarkedsydelse, inkl.
løntilskud | -1,1 | -1,1 | -1,0 | -0,9 | Kontant- og uddannelseshjælp,
kontanthjælp under integration, kontantydelse mv. inkl.
løntilskud | -2,6 | -2,6 | -2,3 | -2,0 | Sygedagpenge inkl. løntilskud | -0,4 | -0,4 | -0,4 | -0,4 | Ressourceforløb, inkl.
løntilskud | -0,2 | -0,3 | -0,3 | -0,4 | Førtidspension | -0,4 | -0,6 | -1,0 | -1,3 | Fleksjob inkl. fleksbidrag | -0,6 | -1,3 | -1,9 | -2,3 | Ledighedsydelse | 0,0 | 0,0 | 0,0 | 0,0 | Revalidering inkl. løntilskud | -0,4 | -0,4 | -0,4 | -0,4 | | | | | | Kommunerne i
alt | 5,8 | 6,7 | 7,4 | 7,8 | Heraf budgetgaranti | 3,6 | 4,0 | 4,1 | 4,1 | Heraf beskæftigelsestilskud | 1,1 | 1,1 | 1,0 | 0,9 | Heraf DUT | 1,0 | 1,7 | 2,3 | 2,8 | | | | | | I alt | 0 | 0 | 0 | 0 | Anm. : Som følge af afrundinger
svarer summen af de enkelte ydelser ikke altid til i alt. De økonomiske konsekvenser af
refusionsomlægningen er opgjort på grundlag af
2014-data om aktiviteter og udgifter. |
|
3.1. Etablering af
en fælles it-løsning (Ydelsesrefusion)
Forslaget vil ændre på det
eksisterende refusionssystem og indebærer, at
refusionssatserne for den statslige refusion af kommunernes
forsørgelsesudgifter i udgangspunktet er ens på
tværs af ydelser, men afhænger af den tid, den enkelte
person har modtaget offentlige ydelser.
For at kommunerne kan modtage den rette
refusion, vil det være nødvendigt, at der udvikles en
fælles it-løsning - Ydelsesrefusion - der automatisk
kan beregne, hvor lang tid hver enkelt person, der modtager
ydelser, har modtaget offentlig forsørgelse. Tilsvarende vil
det også være nødvendigt, at Ydelsesrefusion kan
beregne den enkelte persons grad af selvforsørgelse over en
længere periode med henblik på evt. nulstilling af
refusionstælleren og deraf følgende høj
refusionssats for kommunerne.
I forlængelse af nuværende praksis
og arbejdsdeling mellem staten og kommunerne vil det som
udgangspunkt være en kommunal opgave at udvikle, drive og
vedligeholde refusionssystemet. Efter forslaget sker det i et af KL
ejet aktieselskab.
For at kommunerne kan udvikle det kommunale
refusionssystem, skal staten udarbejde en såkaldt "kogebog",
hvori de lovgivningsmæssige krav præciseres og
"omsættes" således, at de kan indgå i
it-understøttelsen. Dette danner baggrund for
kravspecifikation for it-udvikling af det kommunale refusionssystem
inkl. "tællere". Det forventes, at dette udviklingsarbejde
sker i perioden 2014-2015 med efterfølgende vedligeholdelse
i 2016. De samlede udgifter hertil beløber sig til 3,8 mio.
kr. Herefter overgår driften, vedligeholdelsen og
videreudviklingen af "kogebogen" til selskabet.
Endvidere fremgår det af pkt. 2.3.2.2.,
at der forventes anvendt en midlertidig ordning indtil
Ydelsesrefusion er på plads. Udgifterne til udvikling m.v. af
den midlertidige ordning forventes at udgøre 10,5 mio. kr. i
2015 og 8,5 mio. kr. i hvert af årene 2016-2018.
De samlede økonomiske konsekvenser som
følge af udarbejdelse af "kogebogen" og udvikling m.v. af
den midlertidige ordning fremgår af tabel 2.
I forbindelse med etableringen af det nye
refusionssystem forventes oplysninger på såvel
Beskæftigelsesministeriets område som andre
ministerområder ligeledes at skulle tilpasses, så de
kan indgå i systemet fra og med 2016. Behovet for - og
størrelsen af - datatilpasning undersøges og
fastlægges nærmere i forbindelse med udarbejdelsen af
"kogebogen".
| Tabel
2. Økonomiske konsekvenser
for staten i forbindelse med udarbejdelse af "kogebog" og
midlertidig ordning. 2015-2018. Mio. kr.
(2015-pl) | | | | | | | 2015 | 2016 | 2017 | 2018 | Staten i
alt | 13,1 | 9,7 | 8,5 | 8,5 | Udvikling | 12,2 | - | - | - | Drift og vedligeholdelse | 0,9 | 9,7 | 8,5 | 8,5 | Anm. : I 2015 er indregnet udgifter
for arbejde udført i 2014. |
|
3.2. Ændring
til bagudbetaling af hjælpen til de forudbetalte
kontanthjælpsmodtagere
Med forslaget overgår gruppen af
personer, der fortsat er omfattet af reglerne om forudbetalt
kontanthjælp, til bagudbetalt kontanthjælp med virkning
fra 4. januar 2016. Det skønnes, at der i januar 2016 vil
være ca. 3.000 personer, som modtager forudbetalt
kontanthjælp. Forslaget indebærer, at der for denne
gruppe kontanthjælpsmodtagere vil ske en udbetaling af
hjælp såvel primo januar som ultimo januar 2016.
Ændringen betyder ikke, at den enkelte
kontanthjælpsmodtager oplever at få flere penge mellem
hænderne, da udbetalingen primo januar skal dække
leveomkostninger i januar, og udbetalingen ultimo januar skal
dække leveomkostninger i februar. Regnskabsteknisk
indebærer forslaget, at der udbetales en ekstra måneds
udbetaling af kontanthjælp i regnskabsåret 2016.
3.3. Likviditetsforskydning
Med forslaget vil kommunerne ikke modtage
refusion forskudsvis, men først på baggrund af
faktiske udbetalinger, hvilket vil medføre et likviditets-
og rentetab. Det bemærkes, at der er tale om et engangstab i
forbindelse med indfasning af modellen. Hertil kommer et
løbende rentetab som følge af, at kommunerne
tidligere har fået den statslige refusion op til en
måned før, de skulle udbetale ydelserne til
borgerne.
Den foreslåede omlægning af
refusionssystemet betyder modsat, at kommunerne fra og med 2016 vil
modtage mere i bloktilskud fremfor i direkte statslig refusion. Da
bloktilskuddet til kommunerne udbetales i 12-delsrater den
første bankdag i hver måned, vil kommunerne alt andet
lige få en likviditets- og rentegevinst.
For så vidt angår ændring af
forudbetalt kontanthjælp til bagudbetalt kontanthjælp,
jf. pkt. 3.2., vil kommunerne opleve et likviditets- og rentetab i
januar 2016, mens det modsatte vil være tilfældet for
staten.
3.4. Administration
Forslaget forventes at medføre
administrative lettelser for kommunerne i form af bl.a.
ophør af registrering af aktive/passive timer på
individniveau og manuel indberetning til refusionssystemet for
så vidt angår de ydelser, der indgår i
refusionstrappen.
Kommunerne vil fortsat skulle hjemtage
refusion i det nuværende refusionssystem for driftsudgifter
samt udgifter til fleksjob og ledighedsydelse til personer, der er
visiteret til fleksjob før 1. januar 2013. Personer
visiteret til fleksjob fra den 1. januar 2013 frem til den 30. juni
2014 vil som udgangspunkt være omfattet af de gældende
refusionsregler, men vil overgå til de nye refusionsregler,
hvis de den 1. juli 2014 eller senere påbegynder et nyt
fleksjob eller bliver revisiteret.
De kommunaløkonomiske konsekvenser vil
blive forhandlet med de kommunale parter.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Lovforslaget har ingen økonomiske eller
administrative konsekvenser for erhvervslivet.
5. Administrative
konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative
konsekvenser for borgerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen
miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til
EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter.
8. Hørte
myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til det tidligere fremsatte
lovforslag (L 183) har i perioden fra den 9. februar 2015 til den
2. marts 2015 været sendt i høring hos følgende
myndigheder og organisationer m.v.:
Ankestyrelsen, Arbejdsløshedskassernes
Samvirke, ATP, Arbejdsløshedskassen for Selvstændige
Erhvervsdrivende (ASE), BDO Kommunernes Revision,
Beskæftigelsesrådet, Beskæftigelsesrådets
Ydelsesudvalg, Business Danmark, Danmarks Frie Fagforening, Danske
Advokater, Danske Regioner, Danske Handicaporganisationer, Dansk
Socialrådgiverforening, Datatilsynet, Deloitte, Det Centrale
Handicapråd, Det Faglige Hus, Ernest & Young,
Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Foreningen af kommunale
social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen af
Statsautoriserede Revisorer, Forsikring og Pension, Frie
Funktionærer, Institut for Menneskerettigheder,
Jobrådgivernes Brancheforening, KL, Kommunale
Tjenestemænd og Overenskomstansatte, KTO, Kristelig
Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Landsforeningen
for førtidspensionister, PWC, Rigsrevisionen, Rådet
for Socialt Udsatte, Udbetaling Danmark og Ældre Sagen.
Et revideret udkast til bestemmelser om den
midlertidige ordning har endvidere været sendt i supplerende
høring i perioden fra den 10. marts 2015 til den 16. marts
2015 hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
KL, Rigsrevisionen, BDO Kommunernes Revision,
Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Deloitte, Ernest &
Young og PWC.
Høringssvar er den 8. april 2015
fremsendt til Beskæftigelsesudvalget med de kommentarer, som
høringssvarerne gav anledning til, jf. bilag 1 til L 183,
2014-2015, 1. samling.
Det nu fremsatte lovforslag er samtidig med
fremsættelsen sendt i supplerende høring hos KL.
9. Sammenfattende skema | | Positive konsekvenser/mindreudgifter | Negative konsekvenser/merudgifter | Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Stat: 2015: 0 mio. kr. 2016: 5.800 mio. kr. 2017: 6.700 mio. kr. 2018: 7.400 mio. kr. Kommuner: Ingen Regioner: Ingen | Stat: Ingen Kommuner: 2015: 0 mio. kr. 2016: 5.800 mio. kr. 2017: 6.700 mio. kr. 2018: 7.400 mio. kr. Regioner: Ingen | Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Stat: 2015: 13,1 mio. kr. 2016: 9,7 mio. kr. 2017: 8,5 mio. kr. 2018: 8,5 mio. kr. Kommuner: Ingen Regioner: Ingen | Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen | Miljømæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Ingen | Forholdet til EU-retten | Forslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter |
|
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til §
1
Efter gældende regler fremgår
kommunernes ret til refusion af udgifterne til visse offentlige
forsørgelsesydelser samt kommunernes medfinansiering af
andre forsørgelsesydelser af forskellige love. Det drejer
sig om ydelser efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,
lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, lov om kontantydelse og lov om social
pension. For en nærmere gennemgang af ydelserne henvises til
bemærkningerne til § 3, stk. 1.
Det foreslås i stk.
1, at reglerne om statens refusion af kommunernes udgifter
til visse offentlige forsørgelsesydelser m.v. samt
kommunernes medfinansiering af statens udgifter til visse
offentlige forsørgelsesydelser samles i en ny lov.
Det foreslås i stk.
2, at der i loven fastlægges rammer for den kommunale
it-understøttelse af opgørelsen af fordelingen af
finansieringsansvaret mellem kommuner og staten og for
registrering, indberetning og videregivelse af oplysninger om visse
offentlige forsørgelsesydelser og om perioder med
støttet beskæftigelse, perioder med
selvforsørgelse m.v.
Der foreslås etableret et aktieselskab,
der er 100 pct. ejet af KL, og som skal etablere, drive.
vedligeholde og udvikle en fælles kommunal
it-understøttelse, Ydelsesrefusion, jf. kapitel 4 i dette
lovforslag.
Til §
2
Efter gældende regler har kommunerne ret
til refusion af udgifter til visse offentlige
forsørgelsesydelser samt pligt til at medfinansiere andre
offentlige forsørgelsesydelser.
Reglerne herom foreslås samlet i en ny
lov, jf. bemærkningerne til § 1, og i § 2
foreslås det fastslået, at kommunerne har ret til
refusion for udgifterne til visse offentlige
forsørgelsesydelser udbetalt af kommunerne og pligt til at
medfinansiere visse offentlige forsørgelsesydelser udbetalt
af arbejdsløshedskasserne og Udbetaling Danmark.
Det fremgår af forslaget, at kommunerne
har ret til refusion for ydelser, som er nævnt i § 3,
stk. 1, nr. 4-10, 12 og 13, hvilket bl.a. omfatter udgifter til
kontanthjælp, ledighedsydelse, fleksløntilskud, og
sygedagpenge.
Det fremgår endvidere af forslaget, at
kommunerne skal medfinansiere udgifterne til
arbejdsløshedsdagpenge, den midlertidige
arbejdsmarkedsydelse og førtidspension, jf. forslaget til
§ 3, stk. 1, nr. 1, 2 og 11.
For en nærmere gennemgang af ydelserne
henvises til bemærkningerne til forslagets § 3, stk.
1.
Ved refusion forstås situationer, hvor
kommunen afholder udgiften til den udbetalte ydelse og får
dækket en del af udgiften af staten.
Ved medfinansiering forstås situationer,
hvor kommunen ikke afholder udgiften til den udbetalte ydelse, men
indbetaler et beløb til staten til delvis dækning af
statens udgifter til ydelsen.
Til §
3
I forslaget til § 3 fastlægges
hvilke offentlige forsørgelsesydelser, der omfattes af det
nye refusionssystem. Der er tale om offentlige
forsørgelsesydelser, hvor kommunerne kan påvirke
resultatet af den aktive beskæftigelsesindsats.
Formålet er at sikre, at der er et større
økonomisk incitament hos den enkelte kommune til at
forebygge langvarig offentlig forsørgelse og til at
gennemføre en aktiv indsats, der bringer den enkelte
tættere på arbejdsmarkedet og ordinær
uddannelse.
Det følger af den gældende §
82 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at kommunerne
skal bidrage til finansieringen af statens udgifter til
arbejdsløshedsdagpenge. Finansieringsbidraget udgør
70 pct. af udgifterne til dagpenge. Bidraget udgør dog kun
50 pct., når et medlem modtager arbejdsløshedsdagpenge
under deltagelse i tilbud efter § 32, stk. 1, nr. 1,
(ordinær uddannelse) eller deltagelse i tilbud efter kapitel
11 (virksomhedspraktik) i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats. Kommunen bidrager dog ikke til
finansieringen af dagpenge i de første 4 uger
(karensperioden).
Det følger videre af den gældende
§ 52 o i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at
kommunerne finansierer 70 pct. af udgifterne til midlertidig
arbejdsmarkedsydelse. Under deltagelse i tilbud om nytteindsats
eller virksomhedspraktik efter § 75 m eller uddannelse efter
§§ 75 p eller 75 q (ordinær uddannelse) i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats udgør bidraget dog 50 pct.
af statens udgifter til midlertidig arbejdsmarkedsydelse.
Det fremgår af forslaget til stk. 1, nr. 1 og 2, at kommunerne fortsat skal medfinansiere
udgifterne til arbejdsløshedsdagpenge og den midlertidige
arbejdsmarkedsydelse. Feriedagpenge er efter forslaget ikke
omfattet af refusionsomlægningen.
Det følger af § 23, stk. 3, i lov
om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres
dagpengeret, at staten refunderer 50 pct. af udgifterne til den
særlige uddannelsesydelse, når personen deltager i
uddannelse efter loven. I perioder, hvor personen er omfattet af
ordningen uden at deltage i uddannelse, refunderer staten 30 pct.
af kommunens udgifter til den særlige uddannelsesydelse.
Ordningen administreres af kommunerne.
Særlig uddannelsesydelse er omfattet af
forslaget til refusionsomlægningen efter forslaget til stk. 1, nr. 3. Der er tale om en midlertidig
ydelse, som udløb den 5. januar 2015. Sammenholdt med dette
lovforslags ikrafttræden den 4. januar 2016, vil ydelsen
alene have den betydning, at en udbetaling indgår i
opgørelsesperioden efter § 5 for udbetalinger, der er
sket i perioden fra 1. juli 2014 til den 5. januar 2015, jf.
forslaget til § 30, stk. 1. De foreslåede
refusionsprocenter i § 5 vil således ikke få
betydning for kommunernes ret til refusion for særlig
uddannelsesydelse, da denne vil være udløbet på
lovens ikrafttrædelsestidspunkt.
Det følger af de gældende regler
i §§ 3-6 i lov om kontantydelse, at kommunerne udbetaler
kontantydelse til personerne i målgruppen.
Efter den gældende § 23, stk. 2, i
lov om kontantydelse, refunderer staten 30 pct. af kommunens
udgifter til kontantydelse. Dog refunderer staten 50 pct. af
kommunens udgifter til kontantydelse for personer, der deltager i
vejledning og opkvalificering i form af uddannelser, der har
hjemmel i lov, som udbydes generelt, og som umiddelbart er rettet
mod beskæftigelse på arbejdsmarkedet. Der refunderes
også 50 pct. af kommunens udgifter til kontantydelse,
når personen deltager i virksomhedspraktik eller nytteindsats
efter kapital 13 e i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Der er tale om en midlertidig ydelse, som udløber ultimo
2017.
Kontantydelse foreslås omfattet af
refusionsomlægningen, jf. forslaget til stk. 1, nr. 4.
Det følger af de gældende regler
i § 100 i lov om aktiv socialpolitik, at staten refunderer 30
pct. af kommunernes udgifter til
1)
kontanthjælp efter § 25,
2) aktivitets-
eller barselstillæg til kontanthjælp efter §
25,
3)
uddannelseshjælp efter § 23,
4) aktivitets-
eller barselstillæg til uddannelseshjælp efter
§§ 23 og 24,
5)
engangshjælp efter § 25 a,
6)
uddannelseshjælp efter § 23 eller kontanthjælp
efter § 25 til en person i en periode fra det tidspunkt, hvor
personen er påbegyndt en uddannelse på baggrund af et
uddannelsespålæg efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats eller efter integrationsloven og frem
til det tidspunkt, hvor personen får udbetalt
uddannelsesstøtte efter SU-loven, jf. § 12, stk. 2,
7) en behovsbestemt
ydelse til enlige forsørgere under 30 år, som
forsørger eget barn i hjemmet, og som har erhvervet ret til
ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og
forskudsvis udbetaling af børnebidrag i en periode mellem
uddannelsens grund- og hovedforløb eller mellem 2
uddannelsesforløb, eller til en enlig forsørger, som
ikke har erhvervet ret til ekstra børnetilskud, fordi den
pågældende ikke opfylder betingelserne for dette i
§ 5, stk. 1, nr. 1, eller § 5 a i lov om
børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag
jf. § 12, stk. 3,
8)
kontanthjælp som supplement til en person, der ikke modtager
fuld førtidspension, jf. § 27 a, og
9) særlig
støtte efter § 34.
Staten refunderer dog 50 pct. af kommunernes
udgifter til ydelser til personer, herunder personer under
revalidering eller forrevalidering efter kapitel 6, der deltager i
tilbud efter § 32, stk. 1, nr. 1, (ordinær uddannelse)
eller kapitel 11 (virksomhedspraktik) i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
Staten refunderer endvidere 50 pct. af
kommunens udgifter til hjælp efter kapitel 4 for personer,
der er omfattet af et integrationsprogram efter
integrationsloven.
De nævnte ydelser foreslås
omfattet af refusionsomlægningen, jf. forslaget til stk. 1, nr. 5 og 6.
Det følger af de gældende regler
i § 62 i lov om sygedagpenge, at staten afholder kommunens
udgifter til sygedagpenge i de første 4 uger af en
fraværsperiode under sygdom. Herefter afholder staten 50 pct.
af kommunens udgifter fra 5. uge til og med 8. uge, jf. § 62,
stk. 2, i lov om sygedagpenge.
Størrelsen af statens refusion af
kommunens udgifter til sygedagpenge fra 9. uge til og med 52. uge
afhænger af, om der er tale om passive eller aktive perioder.
Staten afholder 30 pct. af kommunens udgifter til sygedagpenge i
passive perioder, dvs. når den sygemeldte ikke er vendt
gradvist tilbage i arbejde eller er i aktivt tilbud, jf. § 62,
stk. 3, i lov om sygedagpenge. Staten afholder 50 pct. af kommunens
udgifter til sygedagpenge i aktive perioder, dvs. fra det
tidspunkt, hvor den sygemeldte er vendt gradvist tilbage i arbejde
eller er påbegyndt i virksomhedsrettet tilbud eller tilbud om
ordinær uddannelse, jf. § 62, stk. 4 og 5, i lov om
sygedagpenge.
I bekendtgørelse nr. 1553 af 23.
december 2014 om kommunernes ret til refusion af udgifterne til
uddannelseshjælp, kontanthjælp, revalideringsydelse,
sygedagpenge, ledighedsydelse og ressourceforløbsydelse til
personer, der deltager i tilbud efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, eller til sygedagpengemodtagere, der
gradvist vender tilbage i arbejde, er fastsat nærmere regler
for, hvornår betingelserne for at få 50 pct. refusion
er opfyldt.
Hvis en arbejdsgiver ikke ønsker at
lade en delvist uarbejdsdygtig sygemeldt lønmodtager vende
tilbage til arbejdet på deltid, afholder staten 50 pct. af
kommunens udgifter til sygedagpenge fra det tidspunkt, hvor
kommunen som led i dialogen med virksomheden om en gradvis
tilbagevenden får oplyst, at der ikke kan ske gradvis
tilbagevenden til arbejde. Staten afholder dog maksimalt 50 pct. af
udgifterne i op til 13 uger regnet fra det tidspunkt, hvor kommunen
får oplyst, at der ikke kan ske gradvis tilbagevenden til
arbejdet, jf. § 62, stk. 7, i lov om sygedagpenge.
Efter 52. sygeuge afholder kommunen de fulde
udgifter til sygedagpenge, jf. § 62, stk. 6, i lov om
sygedagpenge.
Staten yder forskudsrefusion af kommunernes
refusionsberettigede udgifter efter sygedagpengeloven, jf. §
63 i lov om sygedagpenge.
Sygedagpenge udbetalt af kommunen som
myndighed samt refusion til arbejdsgiveren foreslås omfattet
af refusionsomlægningen, jf. forslaget til stk. 1, nr. 7.
Efter de gældende regler i § 104 i
lov om aktiv socialpolitik refunderer staten 30 pct. af kommunens
udgifter til ledighedsydelse efter § 74 a, stk. 2 og 3, og
§§ 74 e, 74 f og 74 h. Dog refunderer staten 50 pct. af
kommunens udgifter for personer, der deltager i tilbud efter
kapitel 11 (virksomhedspraktik) i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
Kommunen afholder dog fuldt ud udgifterne til
ledighedsydelse til personer, der har modtaget ledighedsydelse i 18
måneder inden for 24 måneder. Hvis personen
efterfølgende har været i fleksjob i en periode
på 9 måneder inden for 18 måneder, genoptages
refusionen.
Den nævnte ydelse foreslås
omfattet af refusionsomlægningen, jf. forslaget til stk. 1, nr. 8.
Efter de gældende regler i § 103 i
lov om aktiv socialpolitik refunderer staten 30 pct. af kommunens
udgifter til revalideringsydelse efter § 51, stk. 2, og §
52. Dog refunderer staten 50 pct. af kommunens udgifter for
personer, der deltager i tilbud efter § 32, stk. 1, nr. 1,
(ordinær uddannelse) i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, og 65 pct. for personer, der deltager
i tilbud efter kapitel 11 (virksomhedspraktik) i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
Staten refunderer 50 pct. af kommunens
udgifter til boligtilskud til revalidender og forrevalidender med
nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne samt støtte til
etablering af selvstændig virksomhed, jf. §§ 64, 64
a og 65 i lov om aktiv socialpolitik.
De nævnte ydelser foreslås
omfattet af refusionsomlægningen, jf. forslaget til stk. 1, nr. 9.
Efter de gældende regler i §§
103 a og 103 b i lov om aktiv socialpolitik refunderer staten 30
pct. af kommunens udgifter til ressourceforløbsydelse under
ressourceforløb og jobafklaringsforløb, jf.
§§ 68, 69 j og § 69 k, stk. 4, i lov om aktiv
socialpolitik. Dette gælder også for kommunernes
udgifter til refusion til arbejdsgiveren, jf. § 69 t i lov om
aktiv socialpolitik.
Dog refunderer staten 50 pct. af kommunens
udgifter for personer, der deltager i tilbud efter § 32, stk.
1, nr. 1, (ordinær uddannelse) og kapitel 11
(virksomhedspraktik) i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
Staten refunderer også 50 pct. af
kommunens udgifter til ressourceforløbsydelse under
ressourceforløb efter kapitel 6 a for personer, der er
omfattet af et integrationsprogram efter integrationsloven, jf.
§ 103 a, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik.
Efter § 103 b, stk. 3, i lov om aktiv
socialpolitik ydes refusion efter stk. 1 og 2, til
ressourceforløbsydelse under jobafklaring til og med 52 uger
regnet fra første sygedag i det aktuelle sygefravær.
Kommunen afholder 100 pct. af udgifterne til
ressourceforløbsydelse til personer i
jobafklaringsforløb efter den 52. uge regnet fra
første sygedag med sygedagpenge i det aktuelle
sygefravær og ansættelsesforhold, jf. § 62 i lov
om sygedagpenge.
De nævnte ydelser foreslås
omfattet af refusionsomlægningen, jf. forslaget til stk. 1, nr. 10.
Efter gældende regler i § 52 i lov
om social pension, afholder kommunen 65 pct. af udgifterne til
førtidspension efter lovens § 16, mens staten afholder
de resterende 35 pct. Det fremgår videre, at staten afholder
udgiften til pension til personer, der har bopæl i
udlandet.
Førtidspension foreslås omfattet
af refusionsomlægningen, jf. forslaget til stk. 1, nr. 11. Det foreslås
præciseret, at det er førtidspension efter § 16 i
lov om social pension, der er omfattet af loven, og at det alene er
førtidspension til personer, der har fast bopæl i
Danmark, der er omfattet.
For personer med fast bopæl i udlandet
er det som hidtil staten, der afholder udgiften.
Efter de gældende regler i § 122,
stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, refunderer
staten 65 pct. af kommunens udgifter til
1)
fleksløntilskud efter § 70 f,
2) tilskud til
selvstændigt erhvervsdrivende efter § 70 g,
3) tilskud til
fleksjob efter § 71 og
4) tilskud til
selvstændigt erhvervsdrivende efter § 75.
Fleksløntilskud efter lovens § 70
f og tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende efter lovens
§ 70 g, jf. § 122, stk. 1, nr. 1 og 2, foreslås
omfattet af refusionsomlægningen, jf. forslaget til stk. 1, nr. 12.
Ydelser til personer, der er visiteret til
fleksjob efter lovens § 71 eller tilbud om støtte i
form af tilskud tilkendt til en selvstændigt erhvervsdrivende
efter lovens § 75 før den 1. januar 2013, er ikke
omfattet af forslaget til den nye refusionsordning.
Efter de gældende regler i § 120,
stk. 1, nr. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
refunderer staten 50 pct. af en kommunes udgifter til
løntilskud efter kapitel 12 for personer, der er omfattet af
§ 2 i loven.
Efter gældende regler i § 121 i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats refunderer staten 65 pct.
af en kommunes udgifter til løntilskud efter kapitel 12 for
revalidender.
Kommunens udgifter til løntilskud
foreslås omfattet af refusionsomlægningen med den
undtagelse, at ansættelse med løntilskud af
førtidspensionister ikke er omfattet, jf. forslaget til
stk. 1, nr. 13. Det foreslås, at
løntilskud til denne gruppe fortsat refunderes med 50
pct.
Der henvises til lovforslagets § 35, nr.
4, og bemærkningerne hertil.
Det foreslås i stk.
2, at kommunerne ikke skal bidrage til udgifterne til
arbejdsløshedsdagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse
til personer, der er omfattet af artikel 64 og 65 i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/04 om
koordinering af de sociale sikringsordninger - såkaldte
"EØS-dagpenge". Det vil sige, at
arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig
arbejdsmarkedsydelse, der udbetales af en dansk
arbejdsløshedskasse til en person, der bor i et andet
EØS-land eller udbetalinger til en person, der søger
arbejde i et andet EØS-land med eksport af ydelsen i op til
3 måneder med dokument PD U2, ikke er omfattet af forslaget
til et nyt refusionssystem. Undtagelsen er begrundet i, at kommunen
ikke har mulighed for at påvirke
beskæftigelsesindsatsen over for disse personer, og dermed
ikke kan påvirke den kommunale medfinansieringsprocent.
Det betyder, at det er staten - som efter de
gældende regler - der afholder den fulde udgift til
"EØS-dagpenge".
Samtidig foreslås det i stk. 2, at
kommunerne ikke skal bidrage til udgifterne til kontantydelse til
personer, der er omfattet af artikel 64 og 65 i Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EF) 883/04 om koordinering af de
sociale forsikringsordninger. Det vil sige, at kontantydelse, der
udbetales af en dansk kommune til en person, der søger
arbejde i et andet EØS-land med eksport af ydelsen i op til
3 måneder med dokument PD U2, ikke er omfattet af forslaget
til et nyt refusionssystem. Undtagelsen er begrundet i, at kommunen
ikke har mulighed for at påvirke
beskæftigelsesindsatsen over for disse personer, og dermed
ikke kan påvirke den kommunale refusionsprocent. Det er
således staten, der afholder den fulde udgift til
kontantydelse i denne situation.
Der henvises til de almindelige
bemærkninger pkt. 2.1.1.
Til §
4
En kommunes ret til refusion efter
gældende regler beror på, at kommunen har afholdt
udgiften til en given ydelse for en borger, som kommunen efter
reglerne i kapitel 3 i lov om retssikkerhed og administration
på det sociale område, er opholds-(og handle-)kommune
for. Dette ændres ikke med denne lov.
Efter gældende regler, jf. § 82 a,
stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,
medfinansierer kommunen udgifterne til
arbejdsløshedsdagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse
til personer, som har ophold i kommunen, jf. kapitel 3 i lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område.
En person har opholdskommune, hvor personen har sin bopæl
eller sædvanligvis opholder sig. Det fremgår af §
9, stk. 2, i retssikkerhedsloven.
Som udgangspunkt vil CPR-registreringen af en
persons bopæl være udtryk for hvilken kommune, der er
vedkommendes opholdskommune. Opstår der uenighed mellem to
eller flere kommuner om, hvilken kommune, der er en persons
opholdskommune, må den af de uenige kommuner, som personen
har eller senest har haft folkeregisteradresse i, fungere som
opholdskommune, indtil det er afklaret, hvilken kommune der er
rette opholdskommune, jf. § 9, stk. 10, i lov om retssikkerhed
og administration på det sociale område. Når
rette opholdskommune er blevet bestemt, og den fungerende
opholdskommune ikke er personens opholdskommune, yder
opholdskommunen refusion for den fungerende opholdskommunes
udgifter i den periode, hvor uenigheden har bestået.
I praksis er det den lediges opholdskommune om
mandagen i a-dagpengeugen, der skal bidrage til finansieringen af
arbejdsløshedsdagpengene og midlertidig
arbejdsmarkedsydelse.
Det foreslås, at disse regler og denne
praksis opretholdes uændret.
Til §
5
Den statslige refusion består i dag af
et kompliceret regelsæt, hvor refusionsprocenten bl.a.
varierer efter ydelsestype og den aktive indsats, som borgeren
deltager i. Det kan tage fokus fra at tilrettelægge den
indsats, der virker bedst.
Forslaget til refusionsomlægning
indebærer, at der skabes et mere enkelt og gennemskueligt
system, hvor refusionssatserne for den statslige refusion af
kommunernes forsørgelsesudgifter i udgangspunktet er ens
på tværs af ydelser, og hvor refusionssatsen aftrappes
over tid. I forslaget til § 3, stk. 1, er fastsat, hvilke
offentlige forsørgelsesydelser, herunder løntilskud
til offentlige og private arbejdsgivere, loven omfatter.
Det foreslås i stk.
1, at der som noget nyt indføres regler for en
fælles opgørelse af
refusions-/medfinansieringsprocenten for ydelserne m.v. nævnt
i § 3, stk. 1. Opgørelsen heraf beror på antallet
af berørte kalenderuger, hvor der er udbetalt en eller flere
ydelser omfattet af forslaget til § 3, stk. 1, til en person.
Opgørelsen foretages individuelt for hver person, som
kommunen har et "finansieringsansvar" for, jf. retssikkerhedslovens
§ 9 og forslaget til § 4 med tilhørende
bemærkninger.
Det afgørende for, om en uge skal
medregnes til opgørelsen af
refusions-/medfinansieringsprocenten, er, at der er udbetalt ydelse
m.v. for ugen. Der stilles ikke krav om, at ydelsen dækker
hele ugen. Udbetales der således f.eks.
arbejdsløshedsdagpenge for mandag i en given uge, medregnes
denne uge som en hel uge.
Er der ikke udbetalt ydelse i en uge,
medregnes denne ikke i opgørelsen. Det gælder uanset
årsagen til, at der ikke er sket udbetaling af ydelse.
Udbetales der således f.eks. ikke sygedagpenge i en uge
på grund af sygedagpengelovens § 7, stk. 2, om, at
lønmodtagerens fravær skal være på mindst
4 timer pr. uge, så tæller den uge ikke med.
Tilsvarende vil gælde, hvis en person f.eks. på grund
af frihedsberøvelse ikke er berettiget til at modtage en
ydelse efter § 13 i lov om aktiv socialpolitik, eller hvis en
tilkendt førtidspension ikke udbetales efter regler i lov om
social pension, f.eks. fordi pensionen er gjort hvilende som
følge af, at pensionisten har påbegyndt arbejde. Dette
vil ligeledes gælde, hvis en person er pålagt en
sanktion på grund af manglende opfyldelse af
rådighedsforpligtelsen efter § 62 i lov om
arbejdsløshedsdagpenge m.v. eller efter kapitel 4, 6 a, 6 b
og 7 i lov om aktiv socialpolitik, samt hvis en person ikke
får udbetalt ressourceforløbsydelse på grund af
fradragsreglerne i §§ 68 a og 69 j i lov om aktiv
socialpolitik.
Hvis en arbejdsgiver har modtaget
løntilskud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
eller refusion efter sygedagpengeloven, vil perioden med tilskuddet
eller refusionen indgå i opgørelse af perioder med
ydelser for den person, som tilskuddet eller refusionen knytter sig
til.
Perioder, hvor der udbetales
førtidspension til en person, der har fast bopæl i
udlandet, medregnes ikke i opgørelsen, da staten afholder
den fulde udgift til personer med fast bopæl i udlandet. Der
er således ikke nogen kommunal medfinansiering heraf.
Refusion og medfinansiering er to principielt
forskellige principper for fordelingen af finansieringsansvaret
mellem kommunerne og staten, jf. forslaget til § 2. Der er
derfor behov for at fastsætte regler for fastlæggelsen
af refusionsprocenten og medfinansieringsprocenten afhængig
af berørte uger med ydelse m.v.
Det foreslås i stk.
2, at refusionsprocenten for ydelser, der er omfattet af
forslaget til lovens § 3, stk. 1, nr. 4-10, 12 og 13 (uge- og
månedsbaserede ydelser), fastsættes således:
1) 80 pct. i de
første 4 uger med ydelser.
2) 40 pct. fra den
5. til og med den 26. uge med ydelser.
3) 30 pct. fra den
27. til og med den 52. uge med ydelser.
4) 20 pct. fra den
53. uge med ydelser.
Den særlige uddannelsesydelse, jf.
forslaget til § 3, stk. 1, nr. 3, indgår ikke i
refusionstrappen efter forslaget til stk. 2, da denne ydelse vil
være udløbet ved lovens ikrafttræden.
Det foreslås i stk.
3, at medfinansieringsprocenten for ydelser omfattet af
forslaget til lovens § 3, stk. 1, nr. 1, 2 og 11 (uge- og
månedsbaserede ydelser) fastsættes således:
1) 20 pct. i de
første 4 uger med ydelser.
2) 60 pct. fra den
5. til og med den 26. uge med ydelser.
3) 70 pct. fra den
27. til og med den 52. uge med ydelser.
4) 80 pct. fra den
53. uge med ydelser.
Efter de gældende regler beregnes
kommunernes medfinansiering af udgifterne til
arbejdsløshedsdagpenge og den midlertidige
arbejdsmarkedsydelse opgjort før skat, men efter fradrag af
ATP-bidrag. Det foreslås i stk.
4, at dette fortsat skal gælde efter
refusionsomlægningen i dette lovforslag.
Det foreslås i stk.
5, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med
KL kan fastsætte regler om opgørelsen af perioder med
ydelse opgjort pr. ydelsesmodtager, betydningen for
opgørelsen af perioder med ydelse ved tilbagebetaling eller
efterbetaling samt opgørelse af perioder med
selvforsørgelse, jf. § 6, stk. 2.
Der forventes med hjemmel i bemyndigelsen
fastsat regler om, at for ydelser m.v., der er omfattet af
forslaget til § 3, stk. 1, hvor der er sket tilbagebetaling
for en periode, skal kommunen korrigere refusions- eller
medfinansieringsbeløbet efter reglerne om refusion eller
medfinansiering i forslaget til § 5, stk. 2 og 3. Korrektionen
sker ved, at kommunen foretager en korrektion af de tidligere
indberettede oplysninger til kommunernes ydelsessystemer.
Der vil endvidere blive fastsat regler om, at
for ydelser m.v., der er omfattet af forslaget til § 3, stk.
1, hvor kommunen har efterbetalt en ydelse m.v., der er omfattet af
forslaget til § 3, stk. 1, skal kommunen korrigere refusions-
eller medfinansieringsbeløbet efter reglerne om refusion
eller medfinansiering i forslaget til § 5, stk. 2 og 3.
Der vil endelig blive fastsat regler om, at
kommunen skal sikre, at den tilbagebetalte/efterregulerede ydelse
m.v., indgår i opgørelsen efter §§ 5 og 6,
således at der sker en korrekt fastsættelse af
refusionssatsen, og således at eventuelle perioder med
selvforsørgelse indgår i perioden på 52 uger
indenfor 3 år med henblik på, at der kan ske en korrekt
genindplacering på refusionstrappen.
Korrektionerne skal foretages for de uger,
hvor der er udbetalt en ydelse med urette, som skal tilbagebetales.
Det samme vil gælde, hvis kommunerne skal efterbetale en
ydelse, som en person var berettiget til. Der skal således
foretages en efterregulering, der retter sig mod de bestemte uger,
hvor der er udbetalt ydelser med urette, eller der sker
efterbetaling af en ydelse.
Der henvises til de almindelige
bemærkninger pkt. 2.2.
Til §
6
Det foreslås i stk.
1, at refusions-/medfinansieringsprocenten opgjort efter
§ 5 finder anvendelse, indtil den enkelte person sammenlagt
har haft nye 52 hele kalenderuger med selvforsørgelse inden
for en referenceperiode på de seneste 3 år.
Selvforsørgelsen skal således ligge efter det
tidspunkt, hvor kommunens udgifter til ydelser til en person sidst
er indplaceret på refusionstrappen efter § 5.
Dette svarer til principperne for
opgørelse af beskæftigelseskravet i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. Herefter begynder en ny
opgørelse af refusions-/medfinansieringsprocenten efter
reglerne i forslaget til § 5. Det betyder, at kommunen igen
får ret til en højere refusionsprocent eller en lavere
medfinansieringsprocent.
Eksempel
En person modtager kontanthjælp i mere
end 54 uger (fra den 4. januar 2016), derefter holder den
pågældende fri for egen regning i 24 uger, modtager
kontanthjælp i 14 uger og får herefter ordinært
arbejde i 106 uger. Den pågældende får herefter
udbetalt arbejdsløshedsdagpenge.
Kommunen modtager i de første 4 uger
med kontanthjælp 80 pct. i refusion, herefter fra uge 5-26 40
pct. i refusion, 30 pct. fra uge 27 til og med uge 52 og derefter
20 pct. refusion i uge 53 og 54. Herefter har den
pågældende selvforsørgelse i 24 uger. Når
den pågældende igen får udbetalt
kontanthjælp, har kommunen ret til 20 pct. i refusion, da
personen ikke har haft 52 uger med selvforsørgelse.
Når den pågældende skal have udbetalt
arbejdsløshedsdagpenge, skal kommunen alene medfinansiere 20
pct. af arbejdsløshedsdagpengene, da personen på dette
tidspunkt har haft mere end 52 ugers selvforsørgelse inden
for de seneste 3 år. Medfinansieringsprocenten aftrappes
efter forslagets § 5, stk. 3.
Som følge af, at der skal være en
periode med 52 hele kalenderuger, opgøres de 52 uger fra
første hele uge efter en uge, hvori personen ikke har
været selvforsørgende. Har en person f.eks.
selvforsørgelse i uge 1, 2 og 3, men modtager
arbejdsløshedsdagpenge for mandag og tirsdag i uge 4, og er
selvforsørgende igen fra onsdag i uge 4 og frem, vil uge 1-3
og igen fra og med uge 5 tælle med i opgørelsen af
uger med selvforsørgelse. Tilsvarende vil være
tilfældet for en person, som modtager en anden ydelse efter
forslaget til § 3, stk.1, mandag og tirsdag i uge 4.
Det fremgår af forslaget til stk. 2, at der ved selvforsørgelse
forstås perioder, hvor den enkelte person, ikke har modtaget
offentlig forsørgelse eller været ansat i
beskæftigelse, hvortil der er ydet støtte til
lønnen.
Det følger heraf, at perioder med
ustøttet beskæftigelse betragtes som
selvforsørgelse. Det samme gælder perioder med fri for
egen regning, eller hvor pågældende er forsørget
af en ægtefælle eller samlever.
Hvis en ydelsesmodtager ikke modtager ydelse i
en eller flere hele uger på grund af manglende rådighed
eller en sanktion efter §§ 62, 63 og 63 a i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. eller efter kapitel 4, 6 a, 6
b eller 7 lov om aktiv socialpolitik, vil disse perioder
indgå i opgørelsen af perioder med
selvforsørgelse. Det samme vil gøre sig
gældende, hvis en modtager af ressourceforløbsydelse
under jobafklaring eller ressourceforløb har
indtægter, der medfører, at der skal foretages fradrag
i ydelsen, således at den pågældende i en periode
ikke får udbetalt i ressourceforløbsydelse, jf.
§§ 68 a og 69 j i lov om aktiv socialpolitik. Personen er
dog fortsat omfattet af reglerne for indsatsen under
jobafklaringsforløb eller ressourceforløb i kapitel
12 a og 12 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
I stk. 3,
foreslås det, at beskæftigelsesministeren efter
forhandling med vedkommende minister får bemyndigelse til at
fastsætte nærmere regler om, hvilke ydelser eller
ordninger, der skal betragtes som offentlig forsørgelse
eller beskæftigelse, hvortil der er ydet støtte til
løn, jf. de nedennævnte eksempler.
Det vil være relevant at inddrage
social- og indenrigsministeren, uddannelses- og
forskningsministeren og erhvervs- og vækstministeren i den
nærmere regelfastsættelse, men der kan også
være behov for at inddrage andre ministre i forbindelse med
etablering af nye ydelser og tilskudsmuligheder.
Støtte til løn kan ud over
løntilskud efter kapitel 12 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, herunder til
førtidspensionister (skånejob), f.eks. være
løntilskud til arbejdsgivere, der indgår
uddannelsesaftale med voksne i henhold til lov om
erhvervsuddannelser eller lov om maritime uddannelser, jf. §
98 c i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
(voksenlærlinge), jobrotationsydelse, jf. §§ 98 a
og 98 b i samme lov og fleksløntilskud, jf. § 70 f i
samme lov.
Offentlig forsørgelse er desuden
kontanthjælp, arbejdsløshedsdagpenge, SU,
efterløn, fleksydelse, folkepension, seniorjob, delpension,
supplerende hjælp efter § 27 a i lov om aktiv
socialpolitik til førtidspensionister, feriedagpenge og
barselsdagpenge efter barselsloven. Der er således tale om
flere forsørgelsesydelser, end de
forsørgelsesydelser, der er omfattet af refusionstrappen,
jf. forslagene til §§ 3 og 5.
Perioder, hvor en arbejdsgiver modtager
refusion efter lov om sygedagpenge, barselsloven eller lov om aktiv
socialpolitik vil også være omfattet af begrebet
"offentlig forsørgelse", selv om personen har modtaget
løn i perioden.
Med bemyndigelsen bliver der mulighed for
løbende at fastsætte, om nye ordninger, som f.eks.
skal understøtte, at bestemte grupper kommer i
beskæftigelse, skal indgå i opgørelsen af
perioder med selvforsørgelse eller ej.
Det følger af forslaget til
overgangsbestemmelsen i § 30, stk. 1, at perioder med ydelser
fra den 1. juli 2014 indgår i opgørelsen af refusions-
og medfinansieringsprocenten og dermed har betydning for, hvor
på refusions- eller medfinansieringstrappen kommunens
udgifter til ydelser til en person indplaceres ved lovens
ikrafttræden. Dette betyder, at referenceperioden på 3
år også tidligst løber fra samme tidspunkt, dvs.
den 1. juli 2014. Selvforsørgelse forud for dette tidspunkt
kan derfor ikke indgå i opgørelsen, mens perioder med
selvforsørgelse fra den 1. juli 2014 frem til lovens
ikrafttræden indgår i opgørelsen af, hvor
på refusionstrappen ydelser til en person skal indplaceres
den 4. januar 2016.
Der henvises til de almindelige
bemærkninger pkt. 2.2.1.2.
Til §
7
Det foreslås i stk.
1, at kommunen får ret til et særligt
fleksbidrag for personer ansat i fleksjob, såfremt personen
modtager fleksløntilskud, og kommunen modtager refusion
på 20 pct. af det udbetalte fleksløntilskud.
Kommunen har kun ret til det særlige
fleksbidrag i de perioder, hvor personen modtager
fleksløntilskud, og kommunen vil således ikke have ret
til det særlige fleksbidrag for perioder, hvor der udbetales
ledighedsydelse f.eks. i forbindelse med ferie.
Retten til det særlige fleksbidrag
opnås også, selv om refusionsprocenten på 20 pct.
først nås efter visitationen til fleksjobordningen.
Det betyder, at hvis en person bliver visiteret til og ansat i et
fleksjob f.eks. efter at have modtaget sygedagpenge i 22 uger, skal
den pågældende have været ansat i fleksjobbet i
30 uger, før der kan udbetales det særlige fleksbidrag
til kommunen.
Det foreslås i stk.
2, at det særlige fleksbidrag beregnes pr.
måned. Det særlige fleksbidrag udgør som
udgangspunkt 30 pct. af det beløb, der anvendes ved
beregningen af fleksløntilskud efter § 70 f, stk. 1, i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats efter kommunens
refusion er fratrukket. Beløbet efter § 70 f, stk. 1,
udgør 98 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes
højeste beløb (17.550 kr. i 2015-niveau), jf. §
47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Det særlige
fleksbidrag kan maksimalt udgøre 4.212 kr. pr. måned
(2015-niveau), og er beregnet som 30 pct. * 80 pct. * 17.550 kr.
(2015-niveau), hvor beløbet på 17.550 kr. er det
maksimale fleksløntilskud pr. måned og procentsatsen
på 80 pct. er kommunens finansieringsandel ved
fleksløntilskud, når kommunen er berettiget til det
særlige fleksbidrag.
Det foreslås i stk.
3, at det særlige fleksbidrag nedsættes med 20
pct. af den samlede lønindtægt fra fleksjob og anden
beskæftigelse. Lønindtægten foreslås
opgjort på samme måde som ved opgørelsen af
fleksløntilskuddet, hvor der ved lønindtægt
forstås A-indkomst eller B-indkomst, hvoraf der skal betales
AM-bidrag inkl. det samlede bidrag til en pensionsordning, der er
led i et ansættelsesforhold. Det foreslås
således, at det er den lønindtægt, der bliver
lagt til grund ved beregning af fleksløntilskuddet, der
indgår i beregningen af det særlige fleksbidrag.
Eksempel:
En person visiteres til fleksjobordningen
primo måneden efter have været på
kontanthjælp i 66 uger forud for visitationen.
Den første måned efter visitation
modtager personen ledighedsydelse. Kommunen har en bruttoudgift
hertil på 15.947 kr. (2015-niveau). Kommunen modtager fra
staten 20 pct. af udgiften i refusion, hvorefter kommunens
nettoudgift udgør 15.947 kr. - 3.189 kr. (20 pct. i refusion
* 15.947 kr.) = 12.758 kr.
Efter den første måned
ansættes den fleksjobvisterede i et fleksjob, til en
løn på 5.000 kr. inkl. pension pr. måned. I
tillæg til lønnen modtager personen et
fleksløntilskud på 17.550 kr. (2015-niveau) - 30 pct.
af 5.000 kr. = 16.050 kr. Kommunen modtager 20 pct. af
bruttoudgiften til fleksløntilskud i refusion således,
at kommunens udgift efter refusion udgør 16.050 kr. - 3.321
kr. = 12.840 kr.
Kommunen modtager herudover det særlige
fleksbidrag fra staten, der som udgangspunkt udgør 30 pct.
af det højeste fleksløntilskud (17.550 kr.) efter
refusion. Det særlige fleksbidrag udgør således
som udgangspunkt 4.212 kr. (30 pct. * 80 pct. * 17.550 kr.). Det
særlige fleksbidrag nedsættes med 20 pct. af
lønindtægten i fleksjobbet, og udgør herefter
4.212 kr. - 20 pct. af 5.000 kr. = 3.212 kr.
Kommunens samlede kommunale nettoudgift
udgør herefter 12.840 kr. - 3.212 kr. = 9.628 kr.
Der henvises til de almindelige
bemærkninger pkt. 2.2.2.
Til §
8
Det foreslås i stk.
1, at kommunen er ansvarlig for opgørelse af refusion
og medfinansieringsbeløb i Ydelsesrefusion efter kapitel 3 i
denne lov.
Forslaget skal ses i sammenhæng med
§§ 10 og 11, hvorefter et af KL ejet selskab skal
etablere og drive Ydelsesrefusion som en fælles, kommunal
it-understøttelse til opgørelse af kommunens refusion
og medfinansiering, m.v., og hvorefter alle kommuner og Udbetaling
Danmark skal anvende Ydelsesrefusion. Der henvises til
bemærkningerne til §§ 10 og 11.
Det foreslås i stk.
2, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med
KL fastsætter regler om, at det er den enkelte kommune, der
har ansvaret for opgørelsen af refusion og medfinansiering i
hver opgørelsesperiode og for overførsel af
refusionskrav og medfinansieringsbeløb til Social- og
Indenrigsministeriet.
Det vurderes således, at det er
hensigtsmæssigt, at der - som efter de gældende regler
om medfinansiering af arbejdsløshedsdagpenge - kan
fastsættes mere detaljerede regler i
bekendtgørelsesform om opgørelsesmetoder m.v.
Det forudsættes, at Ydelsesrefusion
indrettes således, at der sikres entydige transaktionsspor og
kontrolspor til brug for revisionen, således at det dermed
vil være muligt at efterprøve beregningerne på
individniveau.
Med henblik på at sikre et effektivt og
transparent økonomisystem foreslås det endvidere, at
der i tilknytning til Ydelsesrefusion indføres krav om, at
kommunerne automatisk skal overføre refusionskrav og
medfinansieringsbeløb til Social- og
Indenrigsministeriet.
Der er tale om overførsel af
refusionskrav og medfinansieringsbeløb på sumniveau.
Dette svarer til den eksisterende overførsel for kommunal
medfinansiering af arbejdsløshedsdagpenge m.v. til Social-
og Indenrigsministeriet.
Med en sådan automatisk
overførsel aflastes kommunerne for at indberette manuelt til
refusionssystemet for ydelser m.v., der er omfattet af forslaget
til § 3, stk. 1, og der opnås en større grad af
automatik, driftssikkerhed og tilgængelige oplysninger om de
faktisk afholdte udgifter.
Det foreslås videre i stk. 3, at beskæftigelsesministeren
efter forhandlinger med KL fastsætter nærmere regler om
kommunernes og Udbetaling Danmarks opgaver i forbindelse med
opgørelsen af refusion og medfinansiering i Ydelsesrefusion,
jf. § 10.
Der forventes med hjemmel i bemyndigelsen og
bemyndigelserne i de foreslåede § 12, stk. 2 og 3,
fastsat regler, der svarer til de regler, der i dag er fastsat i
bekendtgørelse om kommunernes medfinansiering af
arbejdsløshedsdagpenge, midlertidig arbejdsmarkedsydelse og
befordringsgodtgørelse (nr. 1513 af 23. december 2014) samt
i bekendtgørelse om statsrefusion og tilskud samt
regnskabsaflæggelse og revision på visse områder
indenfor Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og
Sociale Forholds, Beskæftigelsesministeriets, Ministeriets
for By, Bolig og Landdistrikters og Undervisningsministeriets
ressortområder (nr. 552 af 28. april 2015).
Den foreslåede bemyndigelse i forhold
til kommunerne og arbejdsløshedskasserne svarer stort set
til de gældende regler i § 82 a, stk. 6, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v.
KL og Udbetaling Danmark vil blive inddraget i
forbindelse med fastsættelsen af regler i medfør af
den foreslåede bemyndigelse.
I forbindelse med udstedelse af
bekendtgørelser, cirkulærer eller lignende generelle
forskrifter vedrørende den i § 10 nævnte
fælles kommunale it-understøttelse Ydelsesrefusion,
der har betydning for beskyttelse af privatlivet i forbindelse med
behandling af personoplysninger, skal der, jf. persondatalovens
§ 57, indhentes en udtalelse fra Datatilsynet.
Til §
9
Efter gældende regler i lov om social
pension, varetager Udbetaling Danmark alle opgaver
vedrørende beregning og udbetaling af
førtidspension.
Efter gældende regler i lov om
Udbetaling Danmark opkræver Udbetaling Danmark kommunernes og
statens andel af ydelsen direkte fra kommunerne og staten efter de
procentmæssige fordelinger, der er fastsat i de love, som
Udbetaling Danmark varetager opgaver efter.
Med forslaget til § 9 foreslås der
indsat en bestemmelse, der fraviger den eksisterende procedure i
forbindelse med Udbetaling Danmarks varetagelse af
betalingsformidlingen på førtidspensions-området
for så vidt angår førtidspension tilkendt den 1.
juli 2014 eller senere, som omfattes af
refusionsomlægningen.
Forslaget om at Udbetaling Danmark
opkræver hele udgiften til førtidspension hos staten
skyldes, at det ikke vil være muligt for Udbetaling Danmark
at opkræve kommunernes og statens procentvise andel af
udgiften direkte fra kommunerne og staten på
udbetalingstidspunktet, da Udbetaling Danmark ikke kender
medfinansieringsprocenterne på dette tidspunkt.
Som følge heraf foreslås det, at
Udbetaling Danmark opkræver hele udgiften direkte fra staten.
Staten vil efterfølgende opgøre og opkræve det
beløb, som kommunerne skal medfinansiere af udgiften til
førtidspension. Opgørelsen vil ske på samme
tidspunkt som for de øvrige ydelser, der omfattes af
refusionsomlægningen.
Lovforslagets § 9 har ifølge
lovforslagets § 30, stk. 4, virkning for førtidspension
tilkendt den 1. juli 2014 eller senere. Der henvises til de
almindelige bemærkninger pkt. 2.2.1.3. og
bemærkningerne til § 30.
Til §
10
Efter gældende regler er kommunen
ansvarlig for at opgøre kommunens medfinansiering af
arbejdsløshedsdagpenge, midlertidig arbejdsmarkedsydelse og
befordringsgodtgørelse i en digital løsning på
baggrund af oplysninger på individniveau fra
arbejdsløshedskasserne om udbetalte
arbejdsløshedsdagpenge, udbetalt midlertidig
arbejdsmarkedsydelse, udbetalt befordringsgodtgørelse og
oplysninger fra kommunen og det fælles it-baserede
datagrundlag om aktivering. De gældende regler om
opgørelse af medfinansiering af de nævnte ydelser
fremgår af bekendtgørelse nr. 1513 af 23. december
2014 om kommunernes medfinansiering af
arbejdsløshedsdagpenge, midlertidig arbejdsmarkedsydelse og
befordringsgodtgørelse til de forsikrede ledige.
Kommunen er efter gældende regler
ligeledes ansvarlig for at beregne og hjemtage refusion til ydelser
m.v., som kommunen udbetaler. Denne hjemtagelse af refusion sker
ved manuel indberetning til Social- og Indenrigsministeriet. De
gældende regler om kommunernes hjemtagelse af statsrefusion
er fastsat i bekendtgørelse nr. 552 af 28. april 2015 om
statsrefusion og tilskud samt regnskabsaflæggelse og revision
på visse områder inden for Ministeriet for Børn,
Ligestilling, Integration og Sociale Forholds,
Beskæftigelsesministeriets, Ministeriet for By, Bolig og
Landdistrikters og Undervisningsministeriets ressortområder.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt.
2.3.1.1.
Det foreslås i stk.
1, at et af KL 100 pct. ejet aktieselskab skal etablere og
drive Ydelsesrefusion som en fælles kommunal
it-understøttelse til opgørelse af refusion og
medfinansiering, jf. § 5, af ydelser omfattet af § 3,
stk. 1. Det foreslås, at Ydelsesrefusion også skal
anvendes til opgørelse af perioder med
selvforsørgelse, jf. § 6, og opgørelse af det
særlige fleksbidrag, jf. § 7.
Forslaget om, at det skal være en
kommunal it-understøttelse, er begrundet i den eksisterende
arbejdsdeling mellem stat og kommuner, hvor kommunerne selv har
ansvar for egne økonomisystemer - og hermed ansvar for
korrekt administration og økonomiforvaltning. I
forlængelse af nuværende praksis og arbejdsdeling
mellem stat og kommuner vil det være en kommunal opgave at
udvikle, drive og vedligeholde det fremtidige refusionssystem
Ydelsesrefusion på beskæftigelsesområdet. Der
henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.3.2.1.
Forslaget i stk.
2, om, at selskabet skal adskille aktiviteter
vedrørende Ydelsesrefusion fra selskabets øvrige
aktiviteter skal ses i sammenhæng med forslaget til §
21. Efter den foreslåede § 21, stk. 1, må
selskabet alene benytte kommunernes bidrag efter § 20 til de
nødvendige omkostninger til etablering og drift af
Ydelsesrefusion med tilhørende snitflader, nødvendige
støttesystemer og nødvendige tilpasninger af
indkomstregisteret.
Efter den foreslåede § 21, stk. 2,
må selskabet ikke udbetale udbytte eller foretage anden
udlodning af overskud baseret på Ydelsesrefusion.
Det foreslås i stk.
3, at selskabet alene handler efter instruks fra kommunerne.
Forslaget skal ses i sammenhæng med persondatalovens §
41, stk. 1, hvorefter databehandleren kun må handle efter
instruks fra den dataansvarlige. Den foreslåede bestemmelse
skal ses i sammenhæng med bestemmelsen i § 19 om
Ydelsesrefusion som databehandler for kommunerne og den
foreslåede fravigelse fra persondatalovens § 42, stk. 2,
vedrørende indgåelse af databehandleraftale, jf. de
almindelige bemærkninger pkt. 2.3.2.1.4. og
bemærkningerne til § 19.
Det foreslås i stk.
4, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med
KL kan fastsætte regler om, hvilke opgaver selskabet skal
udføre i forbindelse med etablering og drift af
Ydelsesrefusion. Det er hensigten, at der i medfør af den
foreslåede bemyndigelse fastsættes regler om, at
selskabet som led i etablering og drift af Ydelsesrefusion:
- Udarbejder
kravspecifikation for Ydelsesrefusion samt for alle ændringer
og nye systemkomponenter, nødvendige støttesystemer
og snitflader.
- Etablerer og
varetager kontrakter og øvrige aftaler om etablering, drift,
vedligeholdelse og videreudvikling af Ydelsesrefusion.
- Sikrer de
fornødne testprocedurer, herunder prøveplaner, forud
for idriftsættelse af alle systemkomponenter.
- Etablerer
administrative, systemmæssige og it-sikkerhedsmæssige
kontrolrutiner, der i videst muligt omfang sikrer mod fejl i
forbindelse med drift og brug af Ydelsesrefusion.
Den foreslåede bestemmelse skal ses i
sammenhæng med bestemmelsen i § 19 om Ydelsesrefusion
som databehandler for kommunerne og den foreslåede fravigelse
fra persondatalovens § 42, stk. 2, vedrørende
indgåelse af databehandleraftale, jf. de almindelige
bemærkninger pkt. 2.3.2.1.4. og bemærkningerne til
§ 19.
Til §
11
Det foreslås i § 11, at alle
kommuner og Udbetaling Danmark skal anvende Ydelsesrefusion, og at
opgørelsen af den enkelte kommunes refusion og
medfinansiering skal ske på grundlag af en fælles
opgørelsesmetode, der administreres i Ydelsesrefusion.
Det forudsættes, at Ydelsesrefusion skal
baseres på digitale værktøjer, diverse digitale
systemer og registre samt oplysninger om ydelser m.v., der er
udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark andre myndigheder og
arbejdsløshedskasserne. Der kan herunder f.eks. være
tale om anvendelse af oplysninger fra indkomstregisteret, jf. lov
om et indkomstregister, ydelsesoplysninger fra det
fælleskommunale ydelsesindeks, og oplysninger om
støttet beskæftigelse fra det fælles it-baserede
datagrundlag, jf. § 32 i lov om organisering og
understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.
Til §
12
Kommunerne og arbejdsløshedskasserne
har efter gældender regler pligt til at levere de
oplysninger, der indgår i opgørelsen af
medfinansiering af arbejdsløshedsdagpenge, midlertidig
arbejdsmarkedsydelse og befordringsgodtgørelse. Reglerne
herom er fastsat i bekendtgørelse om kommunernes
medfinansiering af arbejdsløshedsdagpenge, midlertidig
arbejdsmarkedsydelse og befordringsgodtgørelse til de
forsikrede ledige, jf. bekendtgørelse nr. 1513 af 23.
december 2014.
Kommunen er efter gældende regler
ansvarlig for at beregne og hjemtage refusion til ydelser m.v., som
kommunen udbetaler. Denne hjemtagelse af refusion sker ved manuel
indberetning til Social- og Indenrigsministeriet. De gældende
regler om kommunernes hjemtagelse af statsrefusion er fastsat i
bekendtgørelse nr. 1345 af 12. december 2014 om
statsrefusion og tilskud samt regnskabsaflæggelse og revision
på visse områder inden for Ministeriet for Børn,
Ligestilling, Integration og Sociale Forholds,
Beskæftigelsesministeriets, Ministeriet for By, Bolig og
Landdistrikters og Undervisningsministeriets ressortområder.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt.
2.3.1.1.
Det foreslås i stk.
1, at kommunerne, Udbetaling Danmark, andre myndigheder og
arbejdsløshedskasserne skal levere nødvendige
oplysninger digitalt til brug for opgørelsen af refusion og
medfinansiering.
Der vil f.eks. være tale om, at:
-
arbejdsløshedskasserne får pligt til at levere
oplysninger om arbejdsløshedsdagpenge og midlertidig
arbejdsmarkedsydelse,
- kommunerne
får pligt til at levere oplysninger om de ydelser m.v., som
kommunen udbetaler,
- Udbetaling
Danmark får pligt til at levere oplysninger om de ydelser,
Udbetaling Danmark udbetaler,
- Uddannelses- og
Forskningsministeriet (Styrelsen for Videregående Uddannelse)
får pligt til at levere oplysninger om Statens
Uddannelsesstøtte (SU), og
- Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering får pligt til at levere
oplysninger om lediges m.fl. ansættelse i støttede
job, jobrotation, voksenlærlinge m.v.
Arbejdsløshedskasserne vil endvidere
skulle levere oplysninger om efterløn og feriedagpenge.
Arbejdsløshedskasserne vil også
skulle levere oplysninger om befordringsgodtgørelse til brug
for opgørelse af medfinansiering heraf, jf. den
foreslåede affattelse af § 109, stk. 2, 2. pkt., i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats. Der henvises til
lovforslagets § 35, nr. 2.
Der kan endvidere være behov for, at
andre myndigheder end de anførte pålægges pligt
til at levere oplysninger, hvis ydelser eller
løntilskudsordninger m.v. administreret af disse myndigheder
skal indgå i refusions- og medfinansieringsopgørelsen,
herunder i forhold til opgørelsen af selvforsørgelse,
jf. § 6.
Det foreslås videre, at der ikke kan
kræves betaling for levering af oplysningerne.
Det vil derfor være de enkelte kommuner,
Udbetaling Danmark, andre myndigheder og
arbejdsløshedskasser, der hver især afholder
udgifterne til etablering, vedligeholdelse og drift af levering af
egne oplysninger til brug for opgørelsen af refusion og
medfinansiering i Ydelsesrefusion.
I det omfang oplysningerne i
indkomstregisteret kan anvendes, skal disse oplysninger anvendes,
jf. § 11 a, stk. 5, jf. stk. 4, i lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område.
Det foreslås i stk.
2, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med
KL og vedkommende minister fastsætter nærmere regler om
kommunernes, Udbetaling Danmarks, andre myndigheders og
arbejdsløshedskassernes pligt til at levere oplysninger
digitalt til brug for opgørelsen af refusion og
medfinansiering.
Der påtænkes herunder fastsat
regler om indberetning af oplysninger til brug for opgørelse
af selvforsørgelse, jf. § 6.
Det vurderes således, at det er
hensigtsmæssigt, at der - som efter de gældende regler
om medfinansiering af arbejdsløshedsdagpenge - kan
fastsættes mere detaljerede regler i
bekendtgørelsesform om datakilder, leveringsform og
leveringsformat, frister, pligt til levering af oplysninger
m.v.
Overladelse af oplysninger fra kommunerne og
videregivelse af oplysninger fra Udbetaling Danmark, andre
myndigheder og arbejdsløshedskasser til selskabet
nævnt i § 10, stk. 1, skal ske i overensstemmelse med
bekendtgørelse om sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse
af personoplysninger, som behandles for den offentlige forvaltning
(sikkerhedsbekendtgørelsen).
Kommunerne, Udbetaling Danmark, andre
myndigheder og arbejdsløshedskasserne, der skal levere
oplysninger, vil blive inddraget i forbindelse med
fastsættelsen af nærmere regler om pligten til at
levere oplysninger til brug for opgørelsen af refusion og
medfinansiering. Arbejdsløshedskassernes Samvirke vil
også blive inddraget.
Det foreslås videre i stk. 3, at beskæftigelsesministeren
efter forhandlinger med KL fastsætter regler om kommunernes,
Udbetaling Danmarks og arbejdsløshedskassernes anvendelse af
datakilder til brug for levering af oplysninger til
opgørelsen af refusion og medfinansiering, tekniske
snitflader m.v., om administration og afregning, om regnskab og
revision samt om betingelser og dokumentation for opgørelsen
i Ydelsesrefusion, jf. § 10, af kommunernes refusion og
medfinansiering efter denne lov.
I forhold til datakilder kan det blive
nødvendigt at trække på andre oplysningstyper
end ydelses-/udbetalingsoplysninger. Dette gælder bl.a. i
forhold til løntilskud til offentlige og private
arbejdsgivere, hvor der ikke forventes at kunne foretages
datafangst på et niveau, der kan indgå i
refusionstrappen. For løntilskud kan der i refusionstrappen
f.eks. anvendes et beregningsgrundlag som aftalt, gennemsnitligt
antal timer pr. uge x tilskudssatsen pr. time. Dette skyldes, at
det aftalte, gennemsnitlige antal timer pr. uge i forvejen
registreres i jobcentrenes fagsystemer og dermed indgår i det
fælles it-baserede datagrundlag på
beskæftigelsesområdet. Tilskudssatsen pr. time er
ligeledes en kendt størrelse for henholdsvis privat og
offentlig ansættelse med løntilskud.
Der forventes med hjemmel i bemyndigelsen og
bemyndigelsen i den foreslåede § 8, stk. 3, fastsat
regler, der svarer til de regler, der i dag er fastsat i
bekendtgørelse om kommunernes medfinansiering af
arbejdsløshedsdagpenge, midlertidig arbejdsmarkedsydelse og
befordringsgodtgørelse (nr. 1513 af 23. december 2014) samt
i bekendtgørelse om statsrefusion og tilskud samt
regnskabsaflæggelse og revision på visse områder
indenfor Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og
Sociale Forholds, Beskæftigelsesministeriets, Ministeriets
for By, Bolig og Landdistrikters og Undervisningsministeriets
ressortområder (nr. 1345 af 12. december 2014).
Den foreslåede bemyndigelse i forhold
til kommunerne og arbejdsløshedskasserne svarer stort set
til de gældende regler i § 82 a, stk. 6, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v.
Det foreslås i stk.
4, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med
skatteministeren kan fastsætte regler om indberetning af
offentlige ydelser til indkomstregisteret, jf. lov om et
indkomstregister, for offentlige ydelser omfattet af denne lov. Det
er hensigten, at der i medfør af den foreslåede
bemyndigelse fastsættes regler om, at der for ydelser
omfattet af denne lov skal indberettes en klassifikationskode for
de enkelte ydelser således, at der i videst muligt omfang kan
indhentes de nødvendige oplysninger i indkomstregisteret til
brug for opgørelsen af refusion og medfinansiering i
Ydelsesrefusion. Der kan i medfør af den foreslåede
bemyndigelse endvidere fastsættes regler om, at der skal ske
indberetning til indkomstregisteret af ikke-skattepligtige ydelser
og refusioner.
Arbejdsløshedskassernes Samvirke,
arbejdsløshedskasserne, KL, de respektive indberettende
myndigheder og Udbetaling Danmark vil blive inddraget i forbindelse
med fastsættelsen af regler i medfør af de
foreslåede bemyndigelser.
I forbindelse med udstedelse af
bekendtgørelser, cirkulærer eller lignende generelle
forskrifter vedrørende den i § 10 nævnte
fælles kommunale it-understøttelse Ydelsesrefusion,
der har betydning for beskyttelse af privatlivet i forbindelse med
behandling af personoplysninger, skal der, jf. persondatalovens
§ 57, indhentes en udtalelse fra Datatilsynet.
Til §
13
Kommunerne og arbejdsløshedskasserne
har efter gældender regler pligt til at levere de
oplysninger, der indgår i opgørelsen af
medfinansiering af arbejdsløshedsdagpenge, midlertidig
arbejdsmarkedsydelse og befordringsgodtgørelse. Reglerne
herom er fastsat i bekendtgørelse om kommunernes
medfinansiering af arbejdsløshedsdagpenge, midlertidig
arbejdsmarkedsydelse og befordringsgodtgørelse til de
forsikrede ledige, jf. bekendtgørelse nr. 1513 af 23.
december 2014.
Kommunen er efter gældende regler
ansvarlig for at beregne og hjemtage refusion til ydelser m.v., som
kommunen udbetaler. Denne hjemtagelse af refusion sker ved manuel
indberetning til Social- og Indenrigsministeriet. De gældende
regler om kommunernes hjemtagelse af statsrefusion er fastsat i
bekendtgørelse nr. 1345 af 12. december 2014 om
statsrefusion og tilskud samt regnskabsaflæggelse og revision
på visse områder inden for Ministeriet for Børn,
Ligestilling, Integration og Sociale Forholds,
Beskæftigelsesministeriets, Ministeriet for By, Bolig og
Landdistrikters og Undervisningsministeriets ressortområder.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt.
2.3.1.1.
Det foreslås i stk.
1, at selskabet nævnt i § 10, stk. 1, kan
iværksætte foranstaltninger til genopretning af
oplysninger, såfremt en kommune, Udbetaling Danmark, en
offentlig myndighed eller arbejdsløshedskasse ikke
overholder de regler, der er fastsat om indberetning af oplysninger
m.v., jf.§ 12, stk. 1, og regler fastsat i medfør af
forslaget til § 12, stk. 2 og 3. Det foreslås, at
udgifterne til levering af oplysninger til genopretningen afholdes
af den enkelte kommune, Udbetaling Danmark, den enkelte offentlige
myndighed eller arbejdsløshedskassen.
Forslaget er begrundet i, at det af hensyn til
en korrekt opgørelse af refusion og medfinansiering er
nødvendigt, at de nævnte myndigheder og
arbejdsløshedskasser indberetter korrekte data inden for de
frister, der fastsættes.
Datagenopretning skal forstås som
initiativer rettet mod problemområder i registreringen af
oplysninger i arbejdsløshedskassens og myndighedens egne
systemer og indberetningen af oplysninger til Ydelsesrefusion.
Det foreslås i stk.
2, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med
KL og vedkommende minister fastsætter nærmere regler om
kommunernes, Udbetaling Danmarks, andre myndigheders og
arbejdsløshedskassernes pligt til at levere oplysninger
digitalt til brug for datagenopretning.
Der påtænkes herunder fastsat
regler om datakilder, leveringsform, leveringsformat,
leveringsfrist m.v.
Det vurderes således, at det er
hensigtsmæssigt, at der - som efter de gældende regler
om medfinansiering af arbejdsløshedsdagpenge - kan
fastsættes mere detaljerede regler i
bekendtgørelsesform om datakilder, leveringsform og
leveringsformat, frister, pligt til levering af oplysninger,
m.v.
Det vil være naturligt, at selskabet
nævnt i § 10, stk. 1, i første omgang går i
dialog med arbejdsløshedskassen eller myndigheden for at
være behjælpelig med en handlingsplan for genopretning
af oplysninger for at sikre rettidig indberetning af korrekte
oplysninger til Ydelsesrefusion.
Til §
14
Det foreslås i stk.
1, at kommunerne får pligt til at sikre, at
oplysninger behandles og udveksles digitalt.
Forslaget er begrundet i, at oplysningerne
skal behandles og udveksles i et format og på en måde,
der muliggør, at oplysningerne uden manuel behandling,
herunder manuel indtastning i Ydelsesrefusion, kan indgå i
opgørelsen af refusionskrav og
medfinansieringsbeløb.
Det foreslås i stk.
2, at den enkelte kommune er dataansvarlig efter
persondataloven for behandlingen af oplysninger, der i
Ydelsesrefusion anvendes til opgørelse af refusion og
medfinansiering, herunder for overladelse af oplysninger til
selskabet nævnt i § 10, stk. 1, til brug herfor.
Overladelse af oplysninger fra kommunerne til
selskabet nævnt i § 10, stk. 1, skal ske i
overensstemmelse med bekendtgørelse om
sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af personoplysninger,
som behandles for den offentlige forvaltning
(sikkerhedsbekendtgørelsen).
Kommunerne, der skal overlade oplysninger, vil
blive inddraget i forbindelse med fastsættelsen af
nærmere regler om pligten til at levere oplysninger til brug
for opgørelse og medfinansiering.
Kommunerne vil med den foreslåede
bestemmelse være dataansvarlige dels for behandlingen af de
oplysninger, der anvendes ved opgørelsen af refusion og
medfinansiering, dels for behandlingen af de oplysninger, der
indgår i opgørelsen af, hvornår en person har
haft sammenlagt 52 uger med selvforsørgelse inden for en
periode på 3 år, jf. forslaget til § 6.
Forslaget skal ses i sammenhæng med den
forslåede § 19, hvorefter selskabet nævnt i §
10, stk.1, som databehandler for kommunerne varetager opgaverne med
opgørelse af den enkelte kommunes refusion og
medfinansiering.
Der henvises til bemærkningerne til
forslaget til § 19.
Udbetaling Danmark, den enkelte myndighed og
arbejdsløshedskasse er dataansvarlig for videregivelsen af
oplysninger til brug for opgørelsen af refusion og
medfinansiering og for videregivelse af oplysninger til brug for
opgørelsen af selvforsørgelse, jf. § 6.
Det er Beskæftigelsesministeriets
vurdering, at de foreslåede bestemmelser er inden for
persondatalovens rammer.
Til §
15
Efter gældende regler har kommunen i
forhold til opgørelsen af medfinansiering af
arbejdsløshedsdagpenge, midlertidig arbejdsmarkedsydelse og
befordringsgodtgørelse pligt til at sikre, at oplysninger
behandles og udveksles digitalt. Reglerne herom er fastsat i
bekendtgørelse nr. 1513 af 23. december 2014 om kommunernes
medfinansiering af arbejdsløshedsdagpenge, midlertidig
arbejdsmarkedsydelse og befordringsgodtgørelse til de
forsikrede ledige.
Kommunen er efter gældende regler
ansvarlig for at beregne og hjemtage refusion til ydelser m.v. som
kommunen udbetaler. Denne hjemtagelse af refusion sker ved manuel
indberetning til Social- og Indenrigsministeriet. De gældende
regler om kommunernes hjemtagelse af statsrefusion er fastsat i
bekendtgørelse nr. 552 af 28. april 2015 om statsrefusion og
tilskud samt regnskabsaflæggelse og revision på visse
områder inden for Ministeriet for Børn, Ligestilling,
Integration og Sociale Forholds, Beskæftigelsesministeriets,
Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters og
Undervisningsministeriets ressortområder. Der henvises til de
almindelige bemærkninger pkt. 2.3.1.1.
Det foreslås i stk.
1, at selskabet nævnt i § 10, stk. 1, som
databehandler for kommunerne, jf. § 19, inden en digital
løsning sættes i drift, skal sikre, at der foreligger
en uafhængig revisorerklæring om, at det
pågældende system fungerer i et edb-miljø med
tilfredsstillende system- og datasikkerhed, og at de interne
kontroller i systemet sikrer en fuldstændig og
nøjagtig behandling af godkendte transaktioner og beregning
af refusion og medfinansiering i overensstemmelse med reglerne i
denne lov med tilhørende bestemmelser.
Det påtænkes fastsat i
bekendtgørelsesform i medfør af den foreslåede
bemyndigelsesbestemmelse i stk. 2, at erklæringen også
skal omfatte bekendtgørelse om sikkerhedsforanstaltninger
til beskyttelse af personoplysninger, som behandles for den
offentlige forvaltning (sikkerhedsbekendtgørelsen). Det vil
i praksis være en erklæring efter revisionsstandard
ISAE 3000, der skal udarbejdes vedrørende selskabets
overholdelse af persondataloven og sikkerhedsbekendtgørelsen
i forbindelse med opgavevaretagelsen som databehandler i
forbindelse med Ydelsesrefusion.
Det foreslås i stk.
2, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med
KL fastsætter regler om udarbejdelse af
revisorerklæringen nævnt i stk. 1, og om fremsendelse
af erklæringen til kommunen, Udbetaling Danmark, KL og
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
Det er hensigten, at der i medfør af
den foreslåede bemyndigelse blandt andet fastsættes
regler om, at der skal udarbejdes en uafhængig
revisorerklæring i forbindelse med opbygningen af den
digitale løsning. Det er endvidere hensigten, at der
fastsættes regler om, at fremsendelsen af erklæringen
og redegørelsen kan ske ved at gøre den
tilgængelig digitalt for den anførte
modtagerkreds.
Det er ligeledes hensigten, at der med hjemmel
i den foreslåede bemyndigelse fastsættes regler om, at
det skal fremgå af revisors beretning om revision af
kommunens regnskaber, jf. bekendtgørelse om statsrefusion og
tilskud samt regnskabsaflæggelse og revision på visse
områder inden for Ministeriet for Børn, Ligestilling,
Integration og Sociale Forholds, Beskæftigelsesministeriets,
Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters og
Undervisningsministeriets ressortområder, om
revisorerklæringen er udarbejdet og om gennemgangen har givet
anledning til bemærkninger.
Til §
16
Efter gældende regler har kommunen i
forhold til opgørelsen af medfinansiering af
arbejdsløshedsdagpenge, midlertidig arbejdsmarkedsydelse og
befordringsgodtgørelse pligt til at sikre, at oplysninger
behandles og udveksles digitalt. Reglerne herom er fastsat i
bekendtgørelse nr. 1513 af 23. december 2014 om kommunernes
medfinansiering af arbejdsløshedsdagpenge, midlertidig
arbejdsmarkedsydelse og befordringsgodtgørelse til de
forsikrede ledige.
Kommunen er efter gældende regler
ansvarlig for at beregne og hjemtage refusion til ydelser m.v. som
kommunen udbetaler. Denne hjemtagelse af refusion sker ved manuel
indberetning til Social- og Indenrigsministeriet. De gældende
regler om kommunernes hjemtagelse af statsrefusion er fastsat i
bekendtgørelse nr. 1345 af 12. december 2014 om
statsrefusion og tilskud samt regnskabsaflæggelse og revision
på visse områder inden for Ministeriet for Børn,
Ligestilling, Integration og Sociale Forholds,
Beskæftigelsesministeriets, Ministeriet for By, Bolig og
Landdistrikters og Undervisningsministeriets ressortområder.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt.
2.3.1.1.
Det foreslås i stk.
1, at der skal udarbejdes en uafhængig
revisorerklæring om selskabets overholdelse af lov om
behandling af personoplysninger og regler fastsat i medfør
heraf som databehandler for kommunerne.
Det foreslås videre, at selskabet
nævnt i § 10, stk. 1, hvert år skal lade en
revisorerklæring udarbejde.
Det påtænkes fastsat i
bekendtgørelsesform i medfør af den foreslåede
bemyndigelsesbestemmelse i stk. 3, at erklæringen også
skal omfatte bekendtgørelse om sikkerhedsforanstaltninger
til beskyttelse af personoplysninger, som behandles for den
offentlige forvaltning (sikkerhedsbekendtgørelsen). Det vil
i praksis være en erklæring efter revisionsstandard
ISAE 3000, der skal udarbejdes vedrørende selskabets
overholdelse af persondataloven og sikkerhedsbekendtgørelsen
i forbindelse med opgavevaretagelsen som databehandler i
forbindelse med Ydelsesrefusion.
Forslaget er begrundet i, at kommunerne som
dataansvarlige har en tilsynspligt i forhold til selskabets
overholdelse af reglerne i persondataloven og bekendtgørelse
nr. 528 af 15. juni 2000 om sikkerhedsforanstaltninger til
beskyttelse af personoplysninger, som behandles for den offentlige
forvaltning (sikkerhedsbekendtgørelsen).
Det fremgår af vejledning nr. 37 af 2.
april 2001 til bekendtgørelse nr. 528 af 15. juni 2000 om
sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af personoplysninger,
som behandles for den offentlige forvaltning, at det fremgår
af persondatalovens § 42, stk. 1, at når en
dataansvarlig overlader behandling af oplysninger til en
databehandler, skal den dataansvarlige sikre sig, at
databehandleren kan træffe de i lovens § 41, stk. 3-5,
nævnte tekniske og organisatoriske
sikkerhedsforanstaltninger, og påse, at dette sker.
Det fremgår videre, at den
dataansvarlige således aktivt skal sikre, at de krævede
sikkerhedsforanstaltninger overholdes hos databehandleren, og at
det i den sammenhæng kan være relevant at indhente en
årlig revisionserklæring fra en uafhængig
tredjepart.
Det foreslås i stk.
2, at selskabet nævnt i § 10, stk. 1, efter
Ydelsesrefusion er blevet sat i drift, skal udarbejde en
årlig redegørelse for arbejdet med kvalitetssikring af
Ydelsesrefusion, herunder resultater af systemmæssige
kontrolrutiner i det forløbne år.
Forslaget er begrundet i, at kommunerne som
dataansvarlige har en tilsynspligt i forhold til selskabets
overholdelse af reglerne i persondataloven og
sikkerhedsbekendtgørelsen. Der henvises til
bemærkningerne til stk. 1. Forslaget er endvidere begrundet
i, at kommunerne har en naturlig interesse i, at opgørelsen
af refusion og medfinansiering er korrekt.
Det foreslås i stk.
3, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med
KL fastsætter regler om udarbejdelse af
revisorerklæringen nævnt i stk. 1, udarbejdelse af den
årlige redegørelse nævnt i stk. 2, og om
fremsendelse af erklæringen og redegørelsen til
kommunen, Udbetaling Danmark, KL og Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering.
Det er hensigten, at der i medfør af
den foreslåede bemyndigelse blandt andet fastsættes
regler om, at der skal udarbejdes en uafhængig
revisorerklæring i forbindelse med væsentlige
ændringer af den digitale løsning eller i kravene til
behandling af oplysninger. Det er endvidere hensigten, at der
fastsættes regler om, at fremsendelsen af erklæringen
og redegørelsen kan ske ved at gøre den
tilgængelig digitalt for den anførte
modtagerkreds.
Det er ligeledes hensigten, at der med hjemmel
i den foreslåede bemyndigelse fastsættes regler om, at
det skal fremgå af revisors beretning om revision af
kommunens regnskaber, jf. bekendtgørelse om statsrefusion og
tilskud samt regnskabsaflæggelse og revision på visse
områder inden for Ministeriet for Børn, Ligestilling,
Integration og Sociale Forholds, Beskæftigelsesministeriets,
Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters og
Undervisningsministeriets ressortområder, om
revisorerklæringen er udarbejdet og om gennemgangen har givet
anledning til bemærkninger.
Til §
17
Selskabet nævnt i § 10, stk. 1, der
skal etablere og drive Ydelsesrefusion, er omfattet af de
EU-udbudsretlige regler og lov om indhentning af tilbud på
visse offentlige og offentligt støttede kontrakter, der
gælder for offentligretlige organer.
Det foreslås derfor i stk. 1, at selskabet nævnt i § 10,
stk. 1, med passende mellemrun skal sende selskabets opgaver
vedrørende Ydelsesrefusion, der kan udføres af
eksterne leverandører, i udbud.
Formålet med bestemmelsen er at sikre,
at opgaver vedrørende Ydelsesrefusion er omfattet af
gældende udbudsregler, selvom selskabet nævnt i §
10, stk. 1, er 100 pct. ejet af KL.
Udbuddet skal foregå i overensstemmelse
med de danske og fællesskabsretlige regler om tildeling af
offentlige kontrakter, jf. bekendtgørelse om
fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige
vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter
og offentlige bygge- og anlægskontrakter, jf.
bekendtgørelse nr. 712 af 15. juni 2011 med senere
ændringer, og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
nr. 2004/18/EF om samordning af fremgangsmåderne ved
indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter,
offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og
anlægskontrakter. Udbud sker på selskabets regning og
ansvar. Selskabet kan ikke afgive kontrolbud.
Det foreslås videre, at KL og
beskæftigelsesministeren skal godkende udbudsmaterialet.
Dette forslag er begrundet i, at
beskæftigelsesministeren efter den foreslåede § 22
skal føre tilsyn med selskabets overholdelse af denne lov og
regler fastsat i medfør heraf. Forslaget er endvidere
begrundet i, at det herved sikres, at udbuddet tager højde
for, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med KL,
jf. lovforslagets § 25, har ret til ved misligholdelse at
henlægge Ydelsesrefusion til en anden offentlig myndighed
eller et privat selskab.
I det omfang selskabet nævnt i §
10, stk. 1, overlader personoplysninger til sine
(under)databehandlere, vil selskabet, jf. persondatalovens §
42, skulle indgå databehandleraftaler med disse.
Det foreslås i stk.
2, at opgaver, der er uegnede til udbud, kan udføres
af selskabet.
De foreslåede bestemmelser svarer til
gældende regler om Nemrefusion, jf. lov om digital
løsning til brug for anmeldelse af sygefravær og
anmodning om refusion og tilskud m.v. (Nemrefusion).
Til §
18
Det foreslås i stk.
1, at kommunen, Beskæftigelsesministeriet og Social-
og Indenrigsministeriet har fri og uhindret adgang til at modtage
oplysninger fra selskabet nævnt i § 10, stk. 1, om den
enkelte kommunes refusion og medfinansiering.
Kommunerne vil som dataansvarlige for
opgørelsen af refusion og medfinansiering have adgang til
nødvendige oplysninger på individniveau om egne
borgere. Det gælder dels i forhold til oplysninger, som
kommunerne overlader fra egne it-systemer til Ydelsesrefusion,
oplysninger som Udbetaling Danmark, andre myndigheder og
arbejdsløshedskasserne videregiver til Ydelsesrefusion,
beregnede data, oplysninger om, hvor ydelser til de enkelte
personer er placeret på refusions-/medfinansieringstrappen og
oplysninger om selvforsørgelse, bogføringsdata m.v.,
dels i forhold til de nødvendige oplysninger, herunder
på individniveau og sumniveau til brug for
tilrettelæggelsen af og styringen af kommunernes
beskæftigelsesindsats og til opfølgning på
indsatsen. Oplysningerne vil skulle behandles inden for
persondatalovens regler.
Den angivne modtagerkreds vil med bestemmelsen
kunne anvende oplysningerne til administrative formål og til
statistiske formål. Behandlingen vil skulle ske inden for
reglerne i persondataloven.
Det foreslås i stk.
2, at selskabet nævnt i § 10, stk. 1, efter
anmodning vederlagsfrit skal levere oplysninger fra Ydelsesrefusion
til Danmarks Statistik, Beskæftigelsesministeriet, Social- og
Indenrigsministeriet og Økonomi- og
Indenrigsministeriet.
Videregivelsen vil skulle ske inden for
reglerne i persondataloven.
Der kan være behov for, at selskabet
nævnt i § 10, stk. 1, videregiver oplysninger om, hvor
ydelser til de enkelte personer er placeret på
refusions-/medfinansieringstrappen og oplysninger om
selvforsørgelse til det fælles it-baserede
datagrundlag, jf. § 32 i lov om organisering og
understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.,
således at oplysningerne via det fælles datagrundlag
kan videregives til de enkelte kommuner.
Danmarks Statistik,
Beskæftigelsesministeriet, Social- og Indenrigsministeriet
vil skulle bruge udtrækket i forbindelse med analyser,
statistik og policy-udvikling.
Oplysninger, som alene er videregivet, jf. den
foreslåede stk. 2, til statistiske og videnskabelige
formål, må, jf. persondatalovens § 10, stk. 2,
ikke efterfølgende behandles til andre formål.
Yderligere videregivelse fra den i stk. 2
nævnte modtagerkreds til f.eks. arbejdsmarkedets parter til
brug for statistik og forskning kan alene ske efter
forudgående tilladelse fra Datatilsynet, jf. persondatalovens
§ 10, stk. 3.
Til §
19
Selskabets opgaver vil skulle løses
indenfor de rammer, som fremgår af persondatalovens §
42, der handler om den dataansvarliges mulighed for at overlade
opgaver til en databehandler.
Det foreslås, at der som en undtagelse
fra persondatalovens § 42, stk. 2, dog ikke skal indgås
en skriftlig aftale mellem den dataansvarlige og databehandleren.
Det skyldes, at selskabet nævnt i § 10, stk. 1, handler
på vegne af samtlige kommuner, hvor alle 98 kommuner ellers
ville skulle indgå enslydende databehandleraftaler for
Ydelsesrefusion. Forholdet mellem kommunerne som dataansvarlige og
selskabet nævnt i § 10, stk. 1, som databehandler
fremgår af lovforslagets § 10, stk. 3, § 14, stk.
2, og §§ 15 og 16.
Det er Beskæftigelsesministeriets
vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med
databeskyttelsesdirektivets (Europa-Parlamentet og Rådets
direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske
personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om
fri udveksling af sådanne oplysninger) artikel 17, stk. 3,
hvorefter der skal være tale om en kontrakt eller andet
retligt bindende dokument.
Det foreslås i stk.
1, at selskabet nævnt i § 10, stk. 1, som
databehandler for kommunerne varetager opgaverne med
opgørelse af den enkelte kommunes refusion og
medfinansiering.
Forslaget skal ses i sammenhæng med
forslaget til § 14, stk. 2, hvorefter den enkelte kommune er
dataansvarlig efter persondataloven for behandlingen af
oplysninger, der i Ydelsesrefusion anvendes til opgørelse af
refusion og medfinansiering. Der henvises til bemærkningerne
til den foreslåede § 14, stk. 2.
Kommunerne overlader efter den
foreslåede bestemmelse opgaverne med opgørelse af
refusion og medfinansiering til behandling hos selskabet
nævnt i § 10, stk. 1.
Udbetaling Danmark, andre myndigheder og
arbejdsløshedskasserne, der videregiver oplysninger til
selskabet nævnt i § 10, stk. 1, er selv dataansvarlige
for videregivelsen, jf. bemærkningerne til forslaget til
§ 14. Kommunerne er efter forslaget til § 14, stk. 2
dataansvarlig for behandlingen af oplysninger i
Ydelsesrefusion.
Det foreslås i stk.
2, at selskabet nævnt i § 10, stk. 1, skal
træffe de fornødne tekniske og organisatoriske
sikkerhedsforanstaltninger mod, at oplysninger hændeligt
eller ulovligt tilintetgøres, fortabes eller forringes samt
mod, at de kommer til uvedkommendes kendskab, misbruges eller i
øvrigt behandles i strid med lov om behandling af
personoplysninger.
Sikkerhedsreglerne fremgår af
persondatalovens § 41, stk. 1-3, og er uddybet i
bekendtgørelse om sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse
af personoplysninger, som behandles for den offentlige forvaltning
(sikkerhedsbekendtgørelsen). Selskabet nævnt i §
10, stk. 1, vil som databehandler for kommunerne skulle overholde
disse regler.
Det foreslås videre, at selskabet
på kommunernes anmodning skal give kommunerne
tilstrækkelige oplysninger til, at kommunerne kan påse,
at de nævnte tekniske og organisatoriske
sikkerhedsforanstaltninger er truffet.
Den foreslåede bestemmelse skal ses i
sammenhæng med ovenævnte fravigelse fra
persondatalovens § 42, stk. 2.
Der henvises i øvrigt til den
foreslåede § 10, stk. 3, og § 14, stk. 2, og
bemærkningerne hertil.
Til §
20
Det foreslås i stk.
1, at udgifterne til Ydelsesrefusions etablering og drift
afholdes af kommunerne i form af bidrag, der beregnes af og
indbetales til selskabet nævnt i § 10, stk. 1.
Udgifterne til vedligeholdelse og drift
omfatter også udgifter til løn, konsulentydelser,
finansiering (markedsrente) vedligeholdelse og videreudvikling af
Ydelsesrefusion.
Fordelingen af udgifterne mellem de enkelte
kommuner fastlægges af selskabet, som beregner kommunernes
årlige bidrag og opkræver disse.
Det foreslås i stk.
2, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med
KL kan fastsætte nærmere regler om finansieringen af
Ydelsesrefusion.
Der vil herunder kunne fastsættes regler
om fordelingen af udgifterne mellem de enkelte kommuner.
Det vil, jf. bemærkningerne til den
foreslåede § 12, stk. 2 og 3, være de enkelte
kommuner, Udbetaling Danmark, andre myndigheder og
arbejdsløshedskasser, der hver især afholder
udgifterne til etablering, vedligeholdelse og drift af leveringen
af oplysninger til Ydelsesrefusion til brug for opgørelsen
af refusion og medfinansiering i Ydelsesrefusion.
Der henvises til de almindelige
bemærkninger pkt. 2.3.2.1.3.
Til §
21
Det er hensigten med den foreslåede
bestemmelse, at Ydelsesrefusion etableres og drives til lavest
mulige omkostninger for kommunerne. Bidrag til finansiering af
Ydelsesrefusion skal ikke kunne anvendes til finansiering af f.eks.
andre it-systemer eller til udbytte eller anden udlodning af
overskud baseret på Ydelsesrefusion.
Det foreslås derfor i stk. 1, at selskabet nævnt i § 10,
stk. 1, alene må benytte de kommunale bidrag efter § 20
til de nødvendige omkostninger til etablering og drift af
Ydelsesrefusion med tilhørende snitflader, nødvendige
støttesystemer og nødvendige tilpasninger af
indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister. Baggrunden for
forslaget om, at der kan finansieres tilpasninger i
indkomstregisteret er, at KL har vurderet, at det samlet set vil
være billigere for kommunerne at finansiere sådanne
tilpasninger end at etablere snitflader direkte fra forskellige
kommunale ydelsessystemer til Ydelsesrefusion.
Det foreslås i stk.
2, at selskabet ikke må udbetale udbytte eller
foretage anden udlodning af overskud baseret på
Ydelsesrefusion.
Der henvises endvidere til de almindelige
bemærkninger til pkt. 2.3.2.1.3.
Til §
22
Det foreslås at
beskæftigelsesministeren fører tilsyn med, at
selskabet nævnt i § 10, stk. 1, overholder denne lov og
de regler, der er udstedt i medfør heraf.
Beskæftigelsesministeren fører
herunder tilsyn med selskabets økonomi, drift og
opgaveløsning i forbindelse med Ydelsesrefusion og i forhold
til selskabets overholdelse af persondataloven med
tilhørende bestemmelser.
Beskæftigelsesministeriet har fortsat
ansvaret for at sikre en korrekt udbetaling af statsrefusion og en
tilsynsforpligtelse på refusionsområdet.
Beskæftigelsesministeriet fører derfor tilsyn med, at
refusion og medfinansiering opgøres i overensstemmelse med
denne lov og de regler, der er udstedt i medfør heraf.
Beskæftigelsesministerens tilsyn er
først og fremmest baseret på redegørelser og
erklæringer fra selskabet eller en uafhængig
tredjepart, jf. § 15, stk. 1, og § 16, stk. 1 og 2.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling
med KL nærmere regler om indholdet af redegørelser og
erklæringer, jf. den foreslåede § 15, stk. 2, og
§ 16, stk. 3.
Der henvises til de almindelige
bemærkninger pkt. 2.3.2.1.5.
Til §
23
Det foreslås i stk.
1, at selskabet nævnt i § 10, stk. 1, skal give
KL og beskæftigelsesministeren adgang til alle
nødvendige oplysninger og dokumenter vedrørende
Ydelsesrefusion.
Forslaget skal ses i sammenhæng med
forslaget til § 22, hvorefter beskæftigelsesministeren
fører tilsyn med, at selskabet overholder denne lov og de
regler, der er udstedt i medfør heraf.
Efter persondatalovens § 5, stk. 3, skal
oplysninger, som behandles, være relevante og
tilstrækkelige og ikke omfatte mere, end hvad der
kræves til opfyldelse af de formål, hvortil
oplysningerne indsamles, og de formål, hvortil oplysningerne
senere behandles.
Eventuel behandling af personoplysninger i
medfør af det foreslåede stk. 1 vil skulle ske i
overensstemmelse med persondatalovens § 5, stk. 3, og
persondatalovens øvrige regler.
Det foreslås i stk.
2, at selskabet nævnt i § 10, stk. 1, skal
føre regnskab for aktiviteter vedrørende
Ydelsesrefusion og lade disse revidere på samme måde,
som hvis de pågældende aktiviteter blev udført
af særskilte aktieselskaber.
Idet selskabet har ret til at udføre
anden virksomhed ved siden af Ydelsesrefusion, er det en
forudsætning, at alle aktiviteter med at etablere, drive,
vedligeholde og videreudvikle Ydelsesrefusion holdes tydeligt
adskilt fra selskabets øvrige virksomhed. Samtlige direkte
og indirekte omkostninger og indtægter forbundet med
Ydelsesrefusion skal opføres særskilt i selskabets
regnskab.
Selskabets økonomi,
opgaveløsning og grænseflader mellem de
løsningsrelaterede opgaver og selskabets øvrige
aktiviteter skal være umiddelbart gennemsigtige.
Det foreslås i stk.
3, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med
KL bemyndiges til at fastsætte nærmere regler for
selskabets regnskabsføring og revision, jf. stk. 2.
Det er således hensigten, at
beskæftigelsesministeren efter forhandling med KL kan
fastsætte supplerende krav til regnskab og revision i en
regnskabs- og revisionsinstruks.
Til §
24
Det foreslås, at
beskæftigelsesministeren skal kunne give bestyrelsen eller
direktøren pålæg om at bringe forhold i
overensstemmelse med lovens regler og regler udstedt i
medfør heraf, hvis selskabet nævnt i § 10, stk.
1, overtræder bestemmelserne i denne lov eller regler udstedt
i medfør heraf.
Det foreslås videre, at
beskæftigelsesministeren kan pålægge de
pågældende daglige eller ugentlige tvangsbøder,
hvis ikke selskabet inden for en nærmere fastsat frist herfor
efterkommer pålægget.
Anvendelse af tvangsbøder kan
først ske, når beskæftigelsesministeren har
givet selskabet et pålæg om inden for en bestemt frist
at bringe det pågældende forhold i overensstemmelse med
lovens regler, og forholdet viser sig ikke at være bragt i
orden inden udløbet af den fastsatte frist.
Formålet med anvendelsen af
tvangsbøder er at fremtvinge opfyldelse af en handlepligt
for selskabet, hvis der i særlige tilfælde skulle
opstå behov herfor.
Det er en betingelse for anvendelse af
tvangsbøder, at overtrædelsen af denne lov eller
regler udstedt i medfør heraf fremtræder med den
fornødne klarhed, dvs. at der ikke må være
rimelig tvivl om, at loven eller regler udstedt i medfør
heraf er tilsidesat. Hvis overtrædelsen ikke fremtræder
med den fornødne klarhed, indebærer kravet om klarhed,
at sådanne retlige tvivlsspørgsmål må
afklares ved domstolene.
Tvangsbøder skal endvidere i det
konkrete tilfælde være påkrævet frem for
mindre indgribende reaktioner fra beskæftigelsesministerens
side til at fremtvinge selskabets opfyldelse af den
pågældende handlepligt.
Såfremt selskabet f.eks. allerede
arbejder på at opfylde en lovbestemt eller
bekendtgørelsesbestemt handlepligt eller har truffet
beslutning om at iværksætte tiltag, der forventes at
være tilstrækkelige, men som dog endnu ikke har haft
mulighed for at vise deres effekt, vil tvangsbøder ikke
være påkrævet.
Til §
25
Det foreslås i stk.
1, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med
KL kan overtage etablering og drift af Ydelsesrefusion eller
henlægge etablering og drift af Ydelsesrefusion til en anden
offentlig myndighed eller privat selskab, hvis selskabet
nævnt i § 10, stk. 1, groft eller gentagne gange
tilsidesætter sine forpligtelser efter denne lov eller regler
udstedt i medfør af denne lov.
Forslaget skal ses i sammenhæng med
forslaget til § 22 om beskæftigelsesministeriets tilsyn
med selskabet og med, at Beskæftigelsesministeriet fortsat
har ansvaret for at sikre en korrekt udbetaling af statsrefusion og
en tilsynsforpligtelse på refusionsområdet. Der
henvises til bemærkningerne til § 22.
Det foreslås i stk. 2, at hvis
beskæftigelsesministeren udnytter sin ret efter stk. 1,
betaler kommunerne i stedet bidrag efter § 20 til
Beskæftigelsesministeriet, som heraf betaler selskabets
eventuelle udækkede etableringsudgifter og
driftsunderskud.
Beskæftigelsesministeriet vil heraf
endvidere skulle betale for den videre etablering og drift af
Ydelsesrefusion til den anden offentlige myndighed eller til det
private selskab, hvor løsningen henlægges.
Til §
26
Det foreslås i § 26, at Styrelsen
for Arbejdsmarked og Rekruttering opgør de beløb, som
kommunerne kan modtage i refusion og skal betale i medfinansiering
af de offentlige forsørgelsesydelser, der fremgår af
lovforslaget § 3, stk. 1, frem til det tidspunkt, hvor
beskæftigelsesministeren fastsætter, at §§ 8,
11-14, 16, 18 og 19 skal træde i kraft, og Ydelsesrefusion
dermed skal anvendes af alle kommunerne i forbindelse med
opgørelse af refusion og medfinansiering, jf. forslaget til
§ 29, stk. 2.
Med forslaget til § 26 fremgår det
klart, hvilke bestemmelser af forslaget, der ikke gælder,
mens den midlertidige ordning i §§ 27 og 28 anvendes.
Bestemmelserne om den midlertidige ordning i
§§ 27 og 28 vil blive foreslået ophævet ved
først mulige lejlighed efter, at Ydelsesrefusion er taget i
brug.
Til §
27
Den nye refusionsmodel indebærer en
omfattende administrativ omlægning af det nuværende
system. Det vil være kompliceret og tidskrævende at
udvikle den fornødne it-understøttelse, ligesom
selskabet, jf. § 10, skal gennemføre et udbud forud for
påbegyndelse af etableringen af Ydelsesrefusion. Selskabet
kan derfor ikke nå at etablere og idriftsætte en
funktionsdygtig digital løsning samtidig med, at loven
træder i kraft den 4. januar 2016, jf. den foreslåede
§ 29.
Det foreslås derfor, at der i loven
fastsættes regler om, at Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering etablerer en overgangsordning, hvor styrelsen -
baseret på data fra Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekrutterings registre - opgør kommunernes refusion og
medfinansiering efter principperne i lovforslagets §§
3-7. Det forventes, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings
opgørelse skal anvendes for årene 2016-2018.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
vil i den pågældende periode både være
ansvarlig for regelfastsættelse inden for de givne
bemyndigelser, for opgørelse og fastsættelse af
refusions- og medfinansieringsbeløb og for at føre
tilsyn med kommunernes regnskabsaflæggelse og revision.
Rigsrevisionen har som hidtil adgang til
oplysninger om statsrefusion m.v., og vil kunne efterprøve
styrelsens opgørelse af refusions- og
medfinansieringsbeløb.
Det foreslås i stk.
1, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
opgør de beløb, som en kommune modtager i refusion
fra staten og skal betale som medfinansiering til staten, indtil
Ydelsesrefusion er etableret og i drift.
Det bemærkes, at der ikke
nødvendigvis vil være sammenfald mellem de ydelser,
der indgår i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings
opgørelse efter denne bestemmelse, og de ydelser, der vil
blive undtaget efter lovens § 6, stk. 3, når
Ydelsesrefusion er etableret og i drift. Dette har sin baggrund i,
at det er forventningen, at der sideløbende med etableringen
af Ydelsesrefusion tages initiativ til at opbygge systemer, der kan
tilvejebringe de data, som skal indgå i ordningen.
Det foreslås i stk. 2, at opgørelsen af
beløbene i stk. 1 foretages på grundlag af:
- Oplysninger om
udgifter fra 4. januar 2016 opdelt på cpr-nummer og uger til
ydelser omfattet af lovens § 3, stk. 1, som er indberettet til
styrelsen af kommunerne, Udbetaling Danmark og
arbejdsløshedskasserne. Der skal også indgå
oplysninger om udgifter til sygedagpenge m.v. for uge 53/2015 og
udgifter til månedlige ydelser for perioden 1.-3. januar
2016, jf. virkningsreglen i forslaget til § 29, stk. 3.
- Oplysninger om
antal berørte uger fra 1. juli 2014, hvor den
pågældende person har modtaget ydelser omfattet af
lovens § 3, stk. 1, som er indberettet til styrelsen af
kommunerne, Udbetaling Danmark og
arbejdsløshedskasserne.
- Oplysninger om
antal berørte uger fra 1. juli 2014, hvor den
pågældende person har modtaget andre offentlige
forsørgelsesydelser eller været ansat i
beskæftigelse, hvor der er ydet støtte til løn,
jf. § 6, som er indberettet til styrelsen af kommunerne,
Udbetaling Danmark, andre myndigheder og
arbejdsløshedskasserne.
- De refusions- og
medfinansieringsprocenter, der fremgår af lovens §
5.
- Oplysninger om
personer, for hvem kommunen har ret til særligt fleksbidrag
efter lovens § 7, herunder oplysning om beregningsgrundlaget
for personens fleksløntilskud og om personens
lønindtægt i fleksjobbet og anden
lønindtægt, som er indberettet til styrelsen af
kommunen.
Da der for nogle ydelsestyper, f.eks.
løntilskud, kan være vanskeligheder for nogle kommuner
og andre myndigheder forbundet med allerede pr. 4. januar 2016 at
indberette udgiften opdelt på uger, foreslås det i
stk. 3, at styrelsen i disse
situationer kan foretage en beregnet fordeling af en udgift
på uger, jf. også nedenfor i bemærkningerne til
stk. 6.
Beregningerne skal tilrettelægges og
dokumenteres således, at der sikres entydige transaktionsspor
og kontrolspor til brug for revisionen og således, at det
bliver muligt at efterprøve beregningerne på
individniveau.
Det foreslås i stk.
4, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering er
dataansvarlig efter persondataloven for behandlingen af de
oplysninger, der anvendes til opgørelse af refusion og
medfinansiering efter stk. 1-3.
Den enkelte kommune, Udbetaling Danmark, anden
myndighed og arbejdsløshedskasse er dataansvarlig for
videregivelsen af oplysninger til Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering til brug for opgørelsen af refusion og
medfinansiering.
Etablering og drift af den
it-understøttelse, der skal fungere som overgangsordning,
jf. stk. 1, vil skulle ske under iagttagelse af persondataloven og
bekendtgørelse om sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse
af personoplysninger, som behandles for den offentlige forvaltning
(sikkerhedsbekendtgørelsen).
Kommunerne vil derfor i overgangsperioden ikke
være dataansvarlige for styrelsens behandling af oplysninger
til brug for opgørelsen af refusion og medfinansiering.
Når Ydelsesrefusion er etableret og i drift, vil kommunerne
blive dataansvarlige for opgørelsen af refusion og
medfinansiering. Der henvises til bemærkningerne til §
14, stk. 2.
Det foreslås i stk.
5, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med
KL fastsætter regler om videregivelse af nødvendige
oplysninger, herunder oplysninger på individniveau, til
kommunerne.
Af hensyn til styring af og opfølgning
på beskæftigelsesindsatsen har kommunerne behov for
adgang til nødvendige oplysninger på individniveau
(cpr-nummer niveau) og på aggregeret niveau om egne borgere.
Det gælder dels i forhold til kildedata fra kommunerne,
Udbetaling Danmark, andre myndigheder og
arbejdsløshedskasser, dels i forhold til beregnede data,
herunder oplysninger om hvor ydelser til de enkelte personer er
placeret på refusions-/medfinansieringstrappen og oplysninger
om selvforsørgelse, bogføringsdata m.v.
Behandlingen af oplysninger vil skulle ske
inden for rammerne af persondataloven og bekendtgørelse om
sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af personoplysninger,
som behandles for den offentlige forvaltning
(sikkerhedsbekendtgørelsen).
I forbindelse med udstedelse af
bekendtgørelser, cirkulærer eller lignende generelle
forskrifter vedrørende den midlertidige ordning, der har
betydning for beskyttelse af privatlivet i forbindelse med
behandling af personoplysninger, skal der, jf. persondatalovens
§ 57, indhentes en udtalelse fra Datatilsynet.
Det foreslås i stk.
6, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med
KL fastsætter nærmere regler om fremgangsmåden
ved opgørelsen efter stk. 2 og 3, herunder regler om
opgørelsesperioder, opgørelsesfrekvens, omregning fra
måned til uger samt betydningen af tilbagebetaling eller
efterbetaling af ydelser.
Bemyndigelsen vil i forhold til
beregningsmetode blive anvendt til at fastsætte nærmere
regler om, at udbetalinger af forsørgelsesydelser m.v.
indgår i opgørelsen på det tidspunkt, hvor
personen har ret til ydelsen - i modsætning til
udbetalingstidspunkt. En ydelse udbetalt i maj 2016, som
vedrører februar 2016, vil således indgå, som om
ydelsen var udbetalt i februar 2016. Det samme gælder, hvis
en ydelse kræves tilbagebetalt. Her vil den blive fratrukket
i den uge, hvor personen alligevel ikke havde ret til ydelsen - i
modsætning til det tidpunkt, hvor ydelsen kræves
tilbagebetalt.
Der vil således i den midlertidige
ordning blive foretaget reguleringer af allerede foretagne
opgørelser, når der indkommer nye eller ændrede
oplysninger fra de forskellige datakilder, der anvendes i
opgørelsen. Om efterregulering i forbindelse med overgangen
fra den midlertidige ordning til Ydelsesrefusion henvises til
bemærkningerne nedenfor til § 28, stk. 2 og 3.
Det foreslås endvidere i stk. 7, at beskæftigelsesministeren
efter forhandling med KL fastsætter nærmere regler om
kommuners, Udbetaling Danmarks, andre myndigheders og
arbejdsløshedskassers indberetninger til Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering, herunder regler om at indberetning
skal ske digitalt, regler om datakilder, tekniske snitflader,
leveringsform, leveringsformat og leveringsfrist.
Det vurderes således, at det er
hensigtsmæssigt, at der - som efter de gældende regler
om medfinansiering af arbejdsløshedsdagpenge - kan
fastsættes mere detaljerede regler i
bekendtgørelsesform om datakilder, leveringsform og
leveringsformat, frister, pligt til levering af data m.v.
Det er hensigten, at bemyndigelsen i forhold
til datakilder anvendes til at fastlægge, hvilke datakilder
der skal anvendes til de opgørelser af
forsørgelsesudgifter og af uger med selvforsørgelse,
der anvendes ved fastsættelsen af refusionsprocent.
I forhold til datakilder kan det blive
nødvendigt at trække på andre oplysningstyper
end ydelses-/udbetalingsoplysninger. Dette gælder bl.a. i
forhold til løntilskud til offentlige og private
arbejdsgivere, hvor der ved lovens ikrafttræden ikke
forventes at kunne indhentes oplysninger på et
detaljeringsniveau, der umiddelbart kan indgå i
opgørelsen af uger med ydelser. For løntilskud kan
der i stedet f.eks. anvendes et beregningsgrundlag i form af
aftalt, gennemsnitligt antal timer pr. uge x tilskudssatsen pr.
time. Der henvises også til bemærkningerne til §
12, stk. 2 og 3.
Det foreslås i stk.
8, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med
KL fastsætter regler om anvisning af statsrefusion,
indbetaling af bidrag til finansiering samt om
regnskabsaflæggelse og revision vedrørende refusion og
medfinansiering, der er beregnet efter stk. 2 og 3.
Det forventes, at der herunder f.eks.
fastsættes regler om betalings- og
opkrævningstidspunkter, om anvendelse af kommunens konto i
Offentligt Betalingssystem (OBS), og om at kommunens, Udbetaling
Danmarks og arbejdsløshedskassens revisor skal udarbejde en
erklæring om rigtigheden af de oplysninger i kommunens,
Udbetaling Danmarks og arbejdsløshedskassens datakilder, der
indberettes og lægges til grund for styrelsens
opgørelse af refusion og medfinansiering.
Til §
28
Det foreslås i stk.
1, at kommunerne, Udbetaling Danmark, andre myndigheder og
arbejdsløshedskasserne kan efterregulere deres
indberetninger efter § 27 med den virkning, at der sker
efterregulering af beløb for refusion og medfinansiering,
som tidligere er opgjort.
I stk. 2
foreslås dog, at der i forbindelse med overgangen til
Ydelsesrefusion kun kan efterreguleres i op til 26 uger efter
overgangsdatoen. Baggrunden herfor er, at det vurderes at
være uhensigtsmæssigt, hvis oplysninger og
it-understøttelse brugt til opgørelsen af refusion og
medfinansiering i den midlertidige ordning skal bevares, indtil
alle behov for efterregulering må antages at være
tilgodeset eller forældede.
Efter forslaget skal kommunerne - hvis
overgangen til Ydelsesrefusion sker i løbet af et
regnskabsår - foretage en genberegning i Ydelsesrefusion for
dette år. Denne genberegning kan resultere i en
efterregulering af de af styrelsen beregnede beløb for
refusion og medfinansiering for det pågældende
år. Der foretages ikke genberegning for tidligere, afsluttede
regnskabsår.
Det foreslås, at Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering herefter melder de endelige
beløb for refusion og medfinansiering, opgjort i den
midlertidige ordning, ud til kommunerne. Efter denne udmelding har
en kommune ikke krav på at få ændret
beløbene, hvis der efterfølgende konstateres fejl i
beregningsgrundlaget.
Det foreslås dog i stk. 3, at direktøren for Styrelsen
for Arbejdsmarked og Rekruttering i ganske særlige
tilfælde kan korrigere beløb for refusion og
medfinansiering efter stk. 2, der er meldt endeligt ud til en
kommune, hvis der efterfølgende konstateres fejl i
beregningsgrundlaget. Det er forudsat, at denne
dispensationsmulighed kun anvendes, når der foreligger helt
særlige forhold, f.eks. at der er tale om beløb af
væsentlig betydning for en kommunes økonomi, og
kommunen er uden skyld i de forhold, der bevirker, at der er fejl i
beregningsgrundlaget. Det er endvidere forudsat, at adgangen til at
dispensere kun anvendes, hvor det er til gunst for en kommune.
Til §
29
Det foreslås i stk.
1, at loven træder i kraft den 4. januar 2016.
De ydelser, der bliver omfattet af
nærværende lovforslag, er både uge- og
månedsbaserede. F.eks. er sygedagpenge en ugebaseret ydelse,
mens kontanthjælpen er en månedsbaseret ydelse.
Opgørelsen af refusion eller medfinansiering sker på
ugebasis, jf. forslaget til § 5. Med
ikrafttrædelsestidspunktet mandag den 4. januar 2016, sikres
således, at opgørelsen af alle ydelser m.v.
påbegyndes for den første hele uge i 2016.
Det kan endnu ikke fastlægges endeligt,
hvornår KL's selskab har etableret og idriftsat
Ydelsesrefusion. Ydelsesrefusion forventes at være klar ved
udgangen af 2018.
Det foreslås derfor i stk. 2, at beskæftigelsesministeren
bemyndiges til at fastsætte, hvornår reglerne om,
hvornår kommunerne skal anvende Ydelsesrefusion til
opgørelse af refusion og medfinansiering m.v., skal
træde i kraft. Det vil med den foreslåede bemyndigelse
kunne fastlægges i bekendtgørelsesform, hvornår
Ydelsesrefusion skal tages i anvendelse - og regler herom vil
dermed kunne fastsættes administrativt, når KL og KL's
selskab har en endelig tidsplan for udvikling og
idriftsættelse af Ydelsesrefusion. Der henvises endvidere til
bemærkningerne til den foreslåede § 27.
Det følger af forslaget til stk. 1, at
loven har virkning for kommunernes refusion og medfinansiering af
udgifter til ydelser efter forslagets § 3, stk. 1, for
udbetalinger, der vedrører perioder efter lovens
ikrafttræden, dvs. fra og med den 4. januar 2016. Som det
fremgår af bemærkningerne til stk. 1, er de ydelser,
der bliver omfattet af lovforslaget, både uge- og
månedsbaserede. F.eks. er sygedagpenge en ugebaseret ydelse,
mens kontanthjælp og revalideringsydelse er
månedsbaserede ydelser. Regnskabsåret for sygedagpenge
følger ikke kalenderåret, men starter for 2016 i uge
53/2015 (den 28. december 2015). Regnskabsåret for de
månedsbaserede ydelser følger kalenderåret, og
starter for regnskabsåret 2016 den 1. januar 2016.
For at undgå at kommunernes refusion og
medfinansiering for regnskabsåret 2016 skal beregnes på
baggrund af forskellige refusionssystemer, foreslås det i
stk. 3, at kommunernes refusion af
udgifter til sygedagpenge for uge 53/2015 og kommunernes refusion
og medfinansiering af udgifter til de månedsbaserede ydelser
for perioden fra og med den 1. januar 2016 til og med den 3. januar
2016 opgøres efter de nye refusions- og
medfinansieringsregler.
Det foreslås således i stk. 3, at kommunernes udgifter til ydelser
m.v. efter forslagets § 3, stk. 1, nr. 7, der udbetales for
perioden fra og med den 28. december 2015 til og med den 3. januar
2016 omfattes af de nye refusionsregler, således at
kommunernes refusion for udgifterne opgøres med den
refusionsprocent, som gælder for perioden fra og med den 4.
januar 2016 til og med den 10. januar 2016 efter indplacering
på refusionstrappen efter forslagets § 30, stk. 1.
Det foreslås endvidere, at kommunernes
udgifter til de månedsbaserede, kommunale ydelser efter
forslagets § 3, stk. 1, nr. 4 - 6 og 8 - 13, der
vedrører perioden fra og med den 1. januar 2016 til og med
den 3. januar 2016, omfattes af de nye refusionsregler,
således at kommunernes refusion eller medfinansiering for
udgifterne opgøres med den refusions- eller
medfinansieringsprocent, som gælder for perioden fra og med
den 4. januar 2016 til og med den 10. januar 2016 efter
indplacering på refusionstrappen efter forslagets § 30,
stk. 1.
Lovforslagets regler om refusion og
medfinansiering får dermed tilbagevirkende kraft for uge
53/2015 for så vidt angår sygedagpenge m.v. og for
perioden den 1. januar-3. januar 2016 for så vidt angår
de månedsbaserede ydelser, og vil - afhængig af
refusions- eller medfinansieringsprocenten efter lovforslaget
sammenholdt med de hidtidige refusions- og
medfinansieringsprocenter - kunne betyde en begrænset
merudgift for kommunerne for disse perioder, end efter den
generelle ikrafttrædelsesregel. Det bemærkes, at de
økonomiske forudsætninger, der ligger til grund for
lovforslaget, er baseret på en helårseffekt i 2016,
hvilket tilgodeses ved forslaget til stk. 3. Hertil kommer at
kommunerne kompenseres under ét for forslagets samlede
merudgifter inklusiv uge 53/2015 for så vidt angår
sygedagpenge m.v. samt for perioden fra og med den 1. januar 2016
til og med den 3. januar 2016 for de månedsbaserede ydelser
som følge af refusionsomlægningen via
bloktilskuddet.
Forslaget til stk. 3 sikrer, at de nye regler
for refusion af kommunernes udgifter gælder for hele
regnskabsåret 2016, og der sikres en klar overgang mellem de
hidtidige gældende refusionsregler og de nye.
For så vidt angår kommunernes
medfinansiering af udgifter til ydelser efter lovforslagets §
3, stk. 1, nr. 1-2, gælder, at disse opgøres ved
lovens foreslåede ikrafttræden, dvs. pr. 4. januar
2016.
Til §
30
Der er behov for at fastsætte regler om,
hvordan indfasningen til den foreslåede refusions- og
medfinansieringsmodel skal ske i forhold til personer, der modtager
eller har modtaget offentlige forsørgelsesydelser forud for
lovens ikrafttræden.
I stk. 1,
foreslås, at de ydelser, der er omfattet af § 3, stk. 1,
fra den 4. januar 2016 indgår i opgørelsen efter
forslaget til § 5, stk. 2 og 3, med den refusions- og
medfinansieringssats, der svarer til den enkelte ydelsesmodtagers
anciennitet i ydelsessystemet fra aftaleindgåelsen den 1.
juli 2014. Samtidig indgår selvforsørgelse fra samme
dato efter forslaget til § 6 i opgørelsen af, hvilken
refusions- eller medfinansieringssats kommunen kan modtage efter
forslagets § 5, stk. 2 og 3.
Endelig indgår perioder med ydelser fra
den 1. juli 2014 i opgørelsen af, hvorvidt kommunen er
berettiget til det særlige fleksbidrag, jf. forslaget til
§ 7.
De hensyn, der ligger bag forslaget om, at
uger med ydelser før lovens ikrafttræden har betydning
for indplaceringen på refusionstrappen er beskrevet i de
almindelige bemærkninger pkt. 2.2.1.1.
Eksempel 1
Hvis en person bliver ledig den 1. juli 2014
og modtager arbejdsløshedsdagpenge uafbrudt, vil det
medføre, at kommunen pr. 4. januar 2016 - hvor loven
træder i kraft, skal bidrage med 80 pct. til medfinansiering
af arbejdsløshedsdagpengene, idet der er udbetalt en
offentlig forsørgelsesydelse i mere end 52 uger. Kommunens
medfinansiering opgøres fremadrettet efter §§ 5 og
6.
Eksempel 2
Hvis en person har været
selvforsørgende fra den 1. juli 2014 og bliver ledig den 6.
juli 2015 og modtager kontanthjælp frem til den 16. august
2015 (6 uger), og personen igen bliver ledig og modtager
kontanthjælp fra den 21. december 2015 og 2 uger frem, kan
kommunen pr. 4. januar 2016 modtage 40 pct. i refusion, idet der
den 4. januar 2016 er udbetalt en offentlig
forsørgelsesydelse i 8 uger. Kommunens ret til refusion
opgøres fremadrettet efter §§ 5 og 6. Som
følge af virkningsreglen i forslaget til § 29, stk. 3,
vil kommunen ligeledes modtage 40 pct. i refusion for perioden
1.-3. januar 2016. Der er optjent 18 uger med
selvforsørgelse i perioden den 17. august til og med den 20.
december 2015, da den første uge med ydelser er fra den 6.
til og med den 13. juli 2015.
Eksempel 3
Hvis der er udbetalt
ressourceforløbsydelse til en person, der den 1. januar 2014
bliver visiteret til et ressourceforløb og modtager
ressourceforløbsydelse frem til den 7. december 2015, og
herefter får ansættelse med løntilskud hos en
privat arbejdsgiver fra den 8. december 2015 til og med den 8.juni
2016, vil det pr. 4. januar 2016 medføre, at kommunen kan
modtage 20 pct. i refusion, idet der er udbetalt en offentlig
forsørgelsesydelse eller løntilskud i sammenlagt mere
end 52 uger fra den 1. juli 2014. Kommunens ret til refusion
opgøres fremadrettet efter §§ 5 og 6. Som
følge af virkningsreglen i forslaget til § 29, stk. 3,
vil kommunen ligeledes modtage 20 pct. i refusion for perioden
1.-3. januar 2016.
Eksempel 4
Hvis der er udbetalt kontanthjælp fra
den 1. juli 2014 og 10 uger frem og personen derefter er
selvforsørgende frem til den 10. januar 2016, vil kommunen
modtage 80 pct. i refusion, hvis den pågældende igen
modtager kontanthjælp pr. 11. januar 2016. Baggrunden er, at
personen har været selvforsørgende i mere end 52 uger.
Kommunens ret til refusion opgøres fremadrettet efter
§§ 5 og 6.
Eksempel 5
En person får fra den 1. juli 2014
udbetalt kontanthjælp i 14 uger. Derefter er
pågældende selvforsørgende i 54 uger, hvorefter
personen igen modtager kontanthjælp. Frem til den 4. januar
2016 har den pågældende modtaget kontanthjælp i
10 uger og kommunen kan derfor modtage 40 pct. i refusion for
kontanthjælpen pr. 4. januar 2016. Kommunens ret til refusion
opgøres fremadrettet efter §§ 5 og 6. Som
følge af virkningsreglen i forslaget til § 29, stk. 3,
vil kommunen ligeledes modtage 40 pct. i refusion for
kontanthjælp for perioden 1.-3. januar 2016.
De samme principper vil gøre sig
gældende for andre ydelser m.v., som er nævnt i §
3, stk. 1.
Det foreslås i stk.
2, at §§ 5-7 finder anvendelse for ydelser
udbetalt til personer, der er visiteret til fleksjob eller har
fået tilbud om støtte i form af tilskud til
selvstændig virksomhed på grund af en varig og
væsentlig nedsat arbejdsevne, jf. § 3, stk. 1, nr. 8 og
12, den 1. juli 2014 eller senere.
Det betyder, at ydelser til personer, som er
visiteret til fleksjob eller har fået tilbud om støtte
i form af tilskud til selvstændig erhvervsvirksomhed
før den 1. januar 2013, og hvor der udbetales tilskud til
arbejdsgiver eller den selvstændigt erhvervsdrivende, jf.
§§ 71, 72 og 75 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats eller ledighedsydelse efter § 74 a
i lov om aktiv socialpolitik, som udgangspunkt ikke vil være
omfattet af de foreslåede refusionsregler. Kommunerne vil
således have ret til refusion for de udbetalte ydelser m.v.
efter § 122 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
eller § 104 i lov om aktiv socialpolitik.
Det samme gælder som udgangspunkt for
ydelser til personer, der i perioden den 1. januar 2013 til og med
den 30. juni 2014 er visiteret til fleksjob, jf. §§ 70,
70 c og 70 f i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller
har fået tilbud om støtte i form af tilskud til
selvstændig virksomhed på grund af en varig og
væsentlig nedsat arbejdsevne, jf. § 70 g i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, medmindre de
pågældende den 1. juli 2014 eller senere er blevet
omfattet af refusionsomlægningen, jf. forslaget til stk.
3.
Kommunens ret til refusion vil ligeledes
fortsat være omfattet af § 122 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats for ydelser til personer i
fleksjob/selvstændig virksomhed, jf. §§ 70 f og 70
g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, der raskmeldes
helt eller delvis efter i en periode med sygdom at have modtaget
sygedagpenge efter lov om sygedagpenge eller
ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb
efter lov om aktiv socialpolitik. Det samme gælder, hvis den
ansatte i fleksjobbet modtager løn under sygdom, og
arbejdsgiveren modtager tilskud til den ansattes løn efter
§§ 71 og 72 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats. Kommunens ret til refusion vil
således fortsat være omfattet af § 122 i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats.
Kommunens refusion for udbetalte sygedagpenge
og ressourceforløbsydelse under et
jobafklaringsforløb til en person i fleksjob eller en
selvstændigt erhvervsdrivende med en varig og væsentlig
nedsat arbejdsevne, herunder udbetaling af refusion til en
arbejdsgiver i henhold til §§ 54-57 i lov om sygedagpenge
og § 69 t i lov om aktiv socialpolitik, vil derimod være
omfattet af de nye regler i forslaget til § 5, stk. 2,
så længe disse ydelser udbetales, hvis udbetalingen
vedrører perioder efter lovens ikrafttræden.
Hvis kommunen efter den 1. juli 2014 eller
senere træffer afgørelse om, at en person, som er
visiteret til fleksjob eller har fået tilbud om støtte
i form af tilskud til selvstændig virksomhed på grund
af en varig og væsentlig nedsat arbejdsevne, ikke
længere er omfattet af fleksjobordningen, fordi den
pågældende
- ikke
længere opfylder betingelserne i §§ 69, 70, 70 g og
75 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om, at personen
har en varig og væsentligt nedsat arbejdsevne,
- bliver visiteret
til et ressourceforløb efter indstilling fra
rehabiliteringsteamet, jf. § 68 a i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, eller
- bliver tilkendt
førtidspension efter § 16 i lov om social pension,
vil refusion til kommunen af eventuelle
ydelser til personen være omfattet af forslaget til § 5.
Dette gælder også, hvis personen efterfølgende
igen bliver visiteret til fleksjob og modtager
fleksløntilskud eller ledighedsydelse, jf. §§ 70 f
i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og 74 a i lov om
aktiv socialpolitik.
Eksempel 1
En person er visiteret til og ansat i fleksjob
før den 1. januar 2013. Personen bliver sygemeldt den 12.
januar 2016 frem til og med den 27. marts 2016. Den
pågældende modtager løn under sygdom, og
arbejdsgiveren modtager derfor refusion til den ansattes løn
fra kommunen efter sygedagpengelovens regler. Samtidig modtager
arbejdsgiveren tilskud til den ansattes løn i
fleksjobbet.
Refusionen til arbejdsgiveren efter
sygedagpengelovens regler medfører fradrag i tilskuddet til
den ansattes løn efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats. Hvis sygedagpengerefusionen er lig med
eller overstiger tilskuddet til den ansattes løn, udbetales
der alene refusion for sygedagpenge, jf. § 71, stk. 4, i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats og § 2 i
bekendtgørelse nr. 1565 af 23. december 2014 om
fleksjob.
Kommunens udgifter til sygedagpengene er
omfattet af de nye refusionsregler, mens det tilskud, som kommunen
har udbetalt til arbejdsgiveren for lønudgifter til den
ansatte i fleksjob, jf. § 71 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, fra den 1. juli 2014, ikke
indgår i opgørelsen af, hvor meget refusion kommunen
kan modtage af de udbetalte sygedagpenge.
Kommunen kan i de første 4 uger modtage
80 pct. i refusion for udbetalte sygedagpenge, herefter kan
kommunen modtage 40 pct. i refusion for udbetalte sygedagpenge i
perioden den 12. januar 2016 til og med den 27. marts 2016, da der
ikke er udbetalt ydelser efter § 3, stk. 1, til arbejdsgiveren
på tidspunktet for den fleksjobansattes sygemelding.
Når den fleksjobansatte er raskmeldt, modtager kommunen
refusion for det udbetalte tilskud til arbejdsgiveren til den
fleksjobansattes løn på 65 pct., jf. § 122 i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Hvis sygedagpengerefusionen til arbejdsgiveren
er mindre end det tilskud, som arbejdsgiveren modtager til den
ansattes løn, får arbejdsgiveren udbetalt den fulde
sygedagpengerefusion suppleret med tilskuddet, således at det
samlede beløb, arbejdsgiveren får udbetalt, svarer til
det fulde tilskud, som arbejdsgiveren normalt modtager. Dette
følger af § 71, stk. 4, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats og § 2 i bekendtgørelse om
fleksjob.
Kommunens udgifter til sygedagpengene er
omfattet af de nye refusionsregler, og det tilskud, som kommunen
har udbetalt til arbejdsgiveren til den fleksjobansattes løn
fra den 1. juli 2014 indgår ikke i opgørelsen af, hvor
meget refusion kommunen kan modtage af de udbetalte sygedagpenge,
dvs. at kommunen i de første 4 uger kan modtage 80 pct. i
refusion for udbetalte sygedagpenge, herefter kan kommunen modtage
40 pct. i refusion for udbetalte sygedagpenge i perioden den 12.
januar 2016 til og med den 27. marts 2016. Samtidig modtager
kommunen 65 pct. refusion for det reducerede tilskud til den
fleksjobansattes løn, der udbetales til arbejdsgiveren i
denne periode, jf. § 122 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats. Når den fleksjobansatte er
raskmeldt, modtager kommunen refusion for det udbetalte tilskud til
arbejdsgiveren til den fleksjobansattes løn på 65 pct.
efter de gældende refusionsregler i § 122 i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats.
Eksempel 2
En selvstændigt erhvervsdrivende har
før den 1. januar 2013 fået tilbud om støtte i
form af tilskud på grund af en varig og væsentligt
nedsat arbejdsevne, jf. § 75 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats. Den selvstændige bliver
sygemeldt den 12. januar 2016 og frem til og med den 27. marts
2016. Den pågældende modtager dels støtte i form
af tilskud til den selvstændige virksomhed efter lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, dels sygedagpenge efter lov om
sygedagpenge.
Kommunens udgifter til sygedagpenge er
omfattet af de nye refusionsregler, og tilskuddet som kommunen
udbetaler til den selvstændigt erhvervsdrivende fra den 1.
juli 2014 indgår ikke i opgørelsen af, hvor meget
refusion kommunen kan modtage af de udbetalte sygedagpenge, dvs. at
kommunen i de første 4 uger kan modtage 80 pct. i refusion
for udbetalte sygedagpenge, herefter kan kommunen modtage 40 pct.
af udbetalte sygedagpenge i perioden den 12. januar 2016 til og med
den 27. marts 2016, da der ikke er udbetalt ydelser omfattet af
§ 3, stk. 1, til den selvstændigt erhvervsdrivende.
Samtidig modtager kommunen refusion af støtten i form af
tilskud på 65 pct. efter de gældende refusionsregler i
§ 122 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Eksempel 3
Hvis en person, som er visiteret til fleksjob
før den 1. januar 2013, og som modtager ledighedsydelse, jf.
§ 74 a i lov om aktiv socialpolitik, mister retten til
ledighedsydelse på grund af manglende jobsøgning, en
gentagelsessanktion på grund af afvisning af eller
ophør i et fleksjob eller et tilbud, eller på grund af
manglende rådighed, jf. §§ 76, 77 a og 77 b i lov
om aktiv socialpolitik, kan den pågældende modtage
uddannelses- eller kontanthjælp, hvis betingelserne for dette
er opfyldt, jf. kapitel 4 i lov om aktiv socialpolitik. I denne
situation er den pågældende fortsat visiteret til
fleksjob, og det er således alene retten til ledighedsydelse,
der i en periode er bortfaldet. Den fleksjobvisiterede kan
genoptjene retten til ledighedsydelse, når den
pågældende har været ansat i et fleksjob i 9
måneder inden for 18 måneder, jf. § 76, stk. 2,
§ 77 a, stk. 5, og § 77 b, stk. 3, i lov om aktiv
socialpolitik.
Kommunens refusion af udbetalt uddannelses-
eller kontanthjælp til den ledige fleksjobvisiterede i den
periode, hvor personen har mistet retten til ledighedsydelse, er
omfattet af forslaget til § 5. Kommunen kan derfor modtage 80
pct. i refusion af den udbetalte hjælp i de første 4
uger, herefter kan der modtages 40 pct. i uge 5-26, 30 pct. i uge
27-52 og derefter 20 pct. fra og med uge 53. Hvis den
pågældende har modtaget uddannelses- eller
kontanthjælp i perioden den 1. juli 2014 til og med den 3.
januar 2016 indgår udbetalt uddannelses- eller
kontanthjælp i beregningen af, hvor på refusionstrappen
ydelser indplaceres i forhold til kommunens ret til refusion. Hvis
den pågældende f.eks. har fået kontanthjælp
i en periode på 48 uger forud for den 4. januar 2016, vil
kommunen kunne modtage 30 pct. i refusion af den udbetalte
kontanthjælp pr. 4. januar 2016. Kommunens ret til refusion
opgøres fremadrettet efter §§ 5 og 6. Som
følge af virkningsreglen i forslaget til § 29, stk. 3,
vil kommunen ligeledes modtage 30 pct. i refusion af udbetalt
kontanthjælp for perioden 1.-3. januar 2016.
Når retten til ledighedsydelse er
genoptjent, vil kommunens refusion af denne ydelse følge de
hidtil gældende regler i § 104 i lov om aktiv
socialpolitik, da personen fortsat er visiteret til fleksjob og
ikke har været ude af ordningen.
Eksempel 4
En person er visiteret til og ansat i fleksjob
før den 1. januar 2013. Personen bliver ledig og modtager
ledighedsydelse, jf. § 74 a i lov om aktiv socialpolitik, fra
den 1. juni 2014 og frem til den 30. november 2014, hvor den
pågældende mister retten til ledighedsydelse på
grund af manglende rådighed. Personen har deltaget i et
tilbud om virksomhedspraktik fra den 1. november frem til den 30.
november. Den pågældende modtager herefter
kontanthjælp fra den 1. december 2014 og frem til den 31.
marts 2016. Herefter bliver personen ansat i et fleksjob i perioden
fra den 1. april 2016 frem til den 31. august 2017, hvor den
pågældende igen bliver ledig.
I perioden fra den 1. juni 2014 til 31.
oktober 2014 modtager kommunen 30 pct. i refusion efter de
gældende refusionsregler. Herefter modtager kommunen 50 pct.
i refusion, da den fleksjobvisiterede er i et tilbud fra den 1.
november 2014 til og med den 30. november 2014. Fra den 1. december
2014 og frem til den 31. december 2015, hvor borgeren modtager
kontanthjælp, modtager kommunen henholdsvis 30 eller 50 pct.
i refusion af udgiften til kontanthjælp afhængig af, om
den fleksjobvisiterede er i et tilbud eller ej (gældende
regler).
Fra den 4. januar 2016 frem til den 31. marts
2016 modtager kommunen 20 pct. i refusion, da den
pågældende har modtaget ydelser omfattet af forslaget
til § 3, stk. 1, i mere end 52 uger, jf. forslaget til lovens
§ 5. Som følge af virkningsreglen i forslaget til
§ 29, stk. 3, vil kommunen ligeledes modtage 20 pct. i
refusion for perioden 1.-3. januar 2016. Fra den 1. april 2016 og
frem til den 31. august 2017 vil kommunen modtage 65 pct. i
refusion af udgiften til fleksløntilskud, og fra den 1.
september 2017 vil kommunen modtage enten 30 eller 50 pct. i
refusion af udgiften til ledighedsydelse alt efter, om den
fleksjobvisiterede deltager i et tilbud eller ej (gældende
regler).
Eksempel 5
En person er visiteret til og ansat i fleksjob
før den 1. januar 2013. Personen bliver ledig og modtager
ledighedsydelse, jf. § 74 a i lov om aktiv socialpolitik, fra
den 1. juni 2014 og frem til den 30. november 2014, hvor den
pågældende mister retten til ledighedsydelse på
grund af manglende rådighed, jf. § 77 b i lov om aktiv
socialpolitik. Personen deltager i et tilbud om virksomhedspraktik
fra den 1. november frem til den 30. november 2014. Den
pågældende modtager herefter kontanthjælp fra den
1. december 2014 og frem til den 31. marts 2016. Herefter bliver
personen ansat i et ordinært job fra den 1. april 2016 og
frem til den 1. juli 2017. Personen bliver herefter på ny
visiteret til et fleksjob, men er ledig.
I perioden fra den 1. juni 2014 til 31.
oktober 2014 modtager kommunen 30 pct. i refusion af udgiften til
ledighedsydelse efter de gældende refusionsregler i §
104 i lov om aktiv socialpolitik. Herefter modtager kommunen 50
pct. i refusion af udgiften til ledighedsydelse, da den
fleksjobvisiterede er i et tilbud fra den 1. november til og med
den 30. november 2014 (gældende regler). Fra den 1. december
2014 og frem til den 31. december 2015 modtager kommunen
henholdsvis 30 eller 50 pct. i refusion af udgiften til
kontanthjælp afhængig af, om den fleksjobvisiterede er
i et tilbud eller ej (gældende regler).
Fra den 4. januar 2016 frem til den 31. marts
2016 modtager kommunen 20 pct. i refusion af udgiften til
kontanthjælp, da den pågældende har modtaget
ydelser omfattet af forslaget til § 3, stk. 1, i mere end 52
uger (nye regler). Som følge af virkningsreglen i forslaget
til § 29, stk. 3, vil kommunen ligeledes modtage 20 pct. i
refusion af udgiften til kontanthjælp for perioden 1.-3.
januar 2016. Da personen har været selvforsørgende i
mere en 52 uger inden for en periode på 3 år, modtager
kommunen 80 pct. i refusion af ledighedsydelsen fra
revisitationstidspunktet den 1. juli 2017 (nye regler).
Eksempel 6
En person under 40 år er visiteret til
fleksjob før den 1. januar 2013 og modtager ledighedsydelse
efter § 74 a i lov om aktiv socialpolitik. Den 1. februar 2016
bliver den pågældende visiteret til et
ressourceforløb, da kommunen mener, at den
pågældendes arbejdsevne er yderligere nedsat,
således at personen ikke længere opfylder betingelserne
for et fleksjob.
Kommunen modtager henholdsvis 30 eller 50 pct.
i refusion af udbetalt ledighedsydelse i perioden før den 1.
januar 2013 og frem til den 31. januar 2016 efter § 104 i lov
om aktiv socialpolitik. Derefter modtager kommunen refusion
på 80 pct. af udgiften til ressourceforløbsydelse
under ressourceforløbet, da personer er visiteret ud af
fleksjobordningen og ind i ressourceforløbsordningen, jf.
forslaget til lovens § 5. Kommunens ret til refusion
opgøres fremadrettet efter §§ 5 og 6.
Der henvises til de almindelige
bemærkninger pkt. 2.1.1.8., 2.1.1.12. og 2.2. i de
almindelige bemærkninger og bemærkningerne til stk. 3,
§ 3, stk. 1, nr. 8 og 12, § 33, nr. 3, samt § 35,
nr. 5.
Efter de gældende regler bevilger
jobcenteret fleksjob for en periode på 5 år til en
person, der er visiteret til fleksjob den 1. januar 2013 eller
senere. Når den 5-årige periode udløber, skal
jobcenteret tage stilling til, om den pågældende
fortsat opfylder betingelserne i §§ 69 og 70 i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats for et nyt fleksjob. Dette
følger af § 70 c, stk. 1, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
Når personen har været ansat i det
samme midlertidige fleksjob i 4½ år, skal kommunen
foretage en status, hvor det vurderes, om den
pågældende fortsat opfylder betingelserne for fleksjob,
og dermed om personen ved udløbet af det første
fleksjob er berettiget til et nyt 5-årigt fleksjob
(revisitation). Dette følger af § 70 d, stk. 3, i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats. Personen kan
fortsætte i det fleksjob, som den pågældende er
ansat i, efter revisitationen.
For personer under 40 år skal den
pågældende revisiteres til et nyt midlertidigt
fleksjob, hver gang den pågældende har været
ansat i samme fleksjob i 5 år, jf. § 70 c, stk. 1, i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats.
For personer, der fylder 40 år eller er
fyldt 40 år, skal det første fleksjob altid være
et midlertidigt fleksjob, jf. § 70 c, stk. 1, i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats. Ved revisitationen efter 5
år i samme fleksjob, skal kommunen vurdere, om den
pågældende fortsat er berettiget til et fleksjob, og i
givet fald vil den pågældende herefter få et
permanent fleksjob, jf. lovens § 70 c, stk. 2.
Personer, der bliver ledige efter
ansættelse i et fleksjob, kan modtage ledighedsydelse efter
§ 74 a, stk. 2 eller 3, i lov om aktiv socialpolitik, hvis de
opfylder betingelserne for dette ved at stå til
rådighed for et fleksjob, jf. § 74 d og §§
75-77 b i lov om aktiv socialpolitik.
For personer, der har fået tilbud om
støtte i form af tilskud til deres selvstændige
virksomhed på baggrund af, at de har en væsentlig og
varig nedsættelse af deres arbejdsevne i forhold til den
konkrete virksomhed, som de driver, skal kommunen efter de
gældende regler udarbejde en status efter 4½ år,
hvor det vurderes, om den pågældende fortsat er
berettiget til støtte i form af tilskud til den
pågældendes selvstændige virksomhed, jf. §
70 g, stk. 1, 2 og 4, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats. Hvis kommunen tilkender den
pågældende et nyt tilbud om støtte i form af
tilskud til den selvstændige virksomhed, udbetales der
fortsat tilskud til den selvstændige erhvervsdrivende.
Når kommunen udbetaler ydelser til
personer, der før den 1. juli 2014 er visiteret til fleksjob
eller har fået tilbud om støtte i form af tilskud til
selvstændig erhvervsvirksomhed, er udgangspunktet, at
kommunen modtager refusion efter de hidtil gældende regler.
Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 33, nr.
3, og § 35, nr. 5.
Det foreslås dog i stk. 3, at ydelser efter forslagets § 3,
stk. 1, nr. 8 og 12, til personer, der i perioden fra den 1. januar
2013 til den 30. juni 2014 er visiteret til et fleksjob eller har
fået tilbud om støtte i form af tilskud til
selvstændig virksomhed på grund af en varig og
væsentlig nedsat arbejdsevne, bliver omfattet af de nye
refusionsregler i § 5, hvis de den 1. juli 2014 eller
senere
- bliver ansat i et
fleksjob efter § 70 c i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats efter en periode med ledighed på
ledighedsydelse efter § 74 a i lov om aktiv socialpolitik,
- påbegynder
et nyt fleksjob uden forudgående ledighed, jf. § 70 c i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
- bliver
revisiteret til et nyt midlertidigt eller permanent fleksjob hos
samme arbejdsgiver, jf. § 70 c i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats eller
- på ny
får tilbud om støtte i form af tilskud til
selvstændig virksomhed, jf. § 70 g i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
I disse situationer vil altså
gælde, at ydelser udbetalt til personen fra den 1. juli 2014
indgår i opgørelsen af refusionsprocenten efter den
foreslåede § 5, stk. 2 og § 30, stk. 1.
Eksempel 1
En person er visiteret til fleksjob i perioden
den 1. januar 2013 frem til den 30. juni 2014 og modtager
ledighedsydelse. Den 4. januar 2016 bliver personen ansat i et
fleksjob. Kommunen modtager herefter refusion beregnet på
baggrund af reglerne i de foreslåede § 5 og § 30,
stk. 1, i denne lov, således at kommunen modtager refusion
på 20 pct. pr. 4. januar 2016, da kommunen på dette
tidspunkt har udbetalt offentlige forsørgelsesydelser i mere
end 52 uger regnet fra den 1. juli 2014. Som følge af
virkningsreglen i forslaget til § 29, stk. 3, vil kommunen
ligeledes modtage 20 pct. i refusion for perioden 1.-3. januar
2016.
Eksempel 2
En person er visiteret til fleksjob i perioden
1. januar 2013 til den 30. juni 2014 og ansat i et midlertidigt
fleksjob. Den 1. januar 2018 bliver personen revisiteret og
påbegynder en ny periode i et midlertidigt fleksjob på
5 år. Den pågældende fortsætter i sit
hidtidige fleksjob. Kommunen modtager herefter refusion beregnet
på baggrund af reglerne i forslaget til § 5 og §
30, stk. 1, i nærværende lov, således at kommunen
modtager refusion på 20 pct. pr. 1. januar 2018, da personen
har modtaget en offentlig forsørgelsesydelse i mere end 52
uger på dette tidspunkt regnet fra den 1. juli 2014.
Eksempel 3
En person har fået tilbud om
støtte i form af tilskud til selvstændig virksomhed i
perioden den 1. januar 2013 frem til den 30. juni 2014. Den 1.
januar 2018 træffer kommunen afgørelse om, at den
pågældende på ny får tilbud om
støtte i form af tilskud for 5 år. Kommunens refusion
er fra denne dato omfattet af forslagets §§ 5 og 30, stk.
1. Dvs. at kommunen pr. 1. januar 2018 modtager refusion med 20
pct., da kommunen har udbetalt tilskud til den
pågældende i mere end 52 uger regnet fra den 1. juli
2014.
Ydelser, som ikke er nævnt ovenfor, vil
være omfattet af de hidtil gældende regler.
Der henvises til de almindelige
bemærkninger til pkt. 2.1.1.8., 2.1.1.12. og 2.2. i de
almindelige bemærkninger og bemærkningerne til stk. 2,
§ 3, stk. 1, nr. 8 og 12, § 33, nr. 3, samt § 35,
nr. 5.
Det indgår som et element i
refusionsomlægningen, at refusionsmodellen skal indfases for
at imødegå, at kommuner, der allerede har en stor
andel af borgere, der modtager permanent offentlig
forsørgelse, rammes økonomisk af forhold, som de ikke
har mulighed for at påvirke via ændret
adfærd.
Indfasningen sker ved, at udgifter til
førtidspension tilkendt før den 1. juli 2014
friholdes af refusionsomlægningen. Efter forslaget er det
alene nytilkendelser af førtidspension fra den 1. juli 2014
og senere, der skal være omfattet af
refusionsomlægningen. Skærpelsen af reglerne om
mellemkommunal refusion får virkning for
førtidspension tilkendt den 2. februar 2015 eller
senere.
Det foreslås derfor i stk. 4, at medfinansieringsprocenterne i
lovforslagets § 5 alene finder anvendelse for
førtidspension tilkendt den 1. juli 2014 eller senere.
Det foreslås i stk.
5, at den foreslåede ændring af
retssikkerhedslovens § 9 c, stk. 7, jf. lovforslagets §
37, hvorefter tilkendelseskommunen skal afholde udgifterne til
førtidspension i 6 år fra fraflytningstidspunktet,
finder anvendelse for førtidspension tilkendt den 2. februar
2015 eller senere.
Det foreslås i stk.
6, at for ydelser, der er omfattet af den foreslåede
§ 3, stk. 1, hvor der den 4. januar 2016 eller senere skal ske
tilbagebetaling af en ydelse for en periode, der ligger forud for
lovens ikrafttræden, skal kommunen korrigere refusions- eller
medfinansieringsbeløbet efter reglerne om refusion eller
medfinansiering gældende før den 4. januar 2016. Som
følge af virkningsreglen i forslaget til § 29, stk. 3,
vil de nye refusionsregler dog gælde for sygedagpenge m.v.
for uge 53/2015 og månedlige ydelser for perioden 1.-3.
januar 2016.
Samtidig foreslås det i stk. 6, at
kommunen skal sikre, at den ydelse, som skal tilbagebetales,
indgår i opgørelsen efter forslagets §§ 5 og
6, hvis ydelsen vedrører perioden mellem den 1. juli 2014
til og med den 3. januar 2016. Der skal således ske en
regulering, så refusionsprocenten fastsættes korrekt,
og at eventuelle perioder med selvforsørgelse indgår i
perioden på 52 uger indenfor 3 år, således at der
kan ske en korrekt genindplacering på refusionstrappen.
Eksempel
Hvis der f.eks. er tilbagebetalt 24.450 kr.
for sygedagpenge udbetalt med urette efter den 1. juli 2014, fordi
personen ikke har oplyst om, at den pågældende var
påbegyndt arbejde igen, vil det medføre, at kommunens
krav om refusion skal nedsættes. Hvis den
pågældende ikke var i tilbud i perioden medfører
det, at kommunen ville have ret til 30 pct. i refusion fra staten
for det udbetalte beløb, svarende til 7.335 kr. Da der
imidlertid er sket en tilbagebetaling, skal kommunen efterregulere
sin refusion, således at der føres 7.335 kr. tilbage
til staten.
Udbetalingen af sygedagpenge svarer til
sygedagpenge for 6 uger. Den 4. januar 2016 er det opgjort, at den
pågældende havde modtaget sygedagpenge i 30 uger, og
kommunen ville således være berettiget til en
refusionssats på 30 pct. pr. 4. januar 2016. Da
sygedagpengene bliver tilbagebetalt, har den pågældende
i realiteten modtaget sygedagpenge i 24 uger, og kommunen vil
derfor være berettiget til en refusionssats på 40 pct.
pr. 4. januar 2016. Som følge af virkningsreglen i forslaget
til § 29, stk. 3, vil kommunen ligeledes være berettiget
til en refusionssats på 40 pct. for udgift til sygedagpenge i
uge 53/2015.
Det foreslås i stk.
7, at for ydelser m.v., der er omfattet af § 3, stk. 1,
hvor kommunen den 4. januar 2016 eller senere har efterbetalt en
ydelse for en periode, der ligger forud for lovens
ikrafttræden, skal kommunen korrigere refusions- eller
medfinansieringsbeløbet efter reglerne om refusion eller
medfinansiering gældende før den 4. januar 2016. Som
følge af virkningsreglen i forslaget til § 29, stk. 3,
vil de nye refusionsregler dog gælde for sygedagpenge m.v.
for uge 53/2015 og månedlige ydelser for perioden 1.-3.
januar 2016.
Samtidig foreslås det i stk. 7, at
kommunen skal sikre, at den efterbetalte ydelse m.v., indgår
i opgørelsen efter forslagets §§ 5 og 6, hvis
ydelsen vedrører perioden mellem den 1. juli 2014 til og med
den 3. januar 2016. Der skal således ske en regulering,
så refusionsprocenten fastsættes korrekt, og at de
uger, der er efterbetalt for, ikke længere betragtes som
perioder med selvforsørgelse, der indgår i perioden
på 52 uger indenfor 3 år, jf. forslaget til §
6.
Eksempel
Hvis der f.eks. er efterbetalt 24.450 kr. i
sygedagpenge efter den 1. juli 2014 som følge af en
afgørelse fra Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg,
fordi personen var berettiget til at få forlænget sine
sygedagpenge ud over 22 uger, vil det medføre, at kommunen
har ret til refusion af dette beløb. Da den
pågældende ikke var i tilbud i perioden,
medfører det, at kommunen ville have ret til 30 pct. i
refusion fra staten for det udbetalte beløb, svarende til
7.335 kr.
Udbetalingen af sygedagpenge svarer til
sygedagpenge for 6 uger. Den 4. januar 2016 er det opgjort, at den
pågældende havde modtaget sygedagpenge i 22 uger.
Borgeren har efterfølgende modtaget
arbejdsløshedsdagpenge i 2 uger. Kommunen ville i denne
situation være berettiget til en refusionssats på 40
pct. pr. 4. januar 2016, da pågældende har modtaget
ydelser i alt i 24 uger, men da sygedagpengene bliver efterbetalt,
har den pågældende i realiteten modtaget sygedagpenge
og arbejdsløshedsdagpenge i 30 uger, og kommunen er derfor
pr. 4. januar 2016 berettiget til en refusionssats på 30 pct.
Som følge af virkningsreglen i forslaget til § 29, stk.
3, vil kommunen ligeledes være berettiget til en
refusionssats på 30 pct. for udgiften til sygedagpenge i uge
53/2015.
Bagudbetalt kontanthjælp blev
indført med virkning fra den 1. januar 2003 og erstattede
dermed det dagældende princip, hvor kontanthjælpen blev
udbetalt forud. Personer, der modtog kontanthjælp før
den 1. januar 2003, har dog efter de gældende regler bevaret
retten til forudbetalt hjælp, indtil udbetalingen har
været afbrudt i mindst 1 måned. Herefter er de omfattet
af reglerne om bagudbetalt hjælp. Dette følger af
§ 2 i lov nr. 1034 af 17. december 2002 om ændring af
lov om aktiv socialpolitik og integrationsloven.
Det foreslås i stk.
8, at den persongruppe, der fortsat er omfattet af reglerne
om forudbetalt kontanthjælp, overgår til bagudbetalt
kontanthjælp med virkning fra 4. januar 2016, dvs. samtidig
med refusionsomlægningen.
Baggrunden for forslaget er, at der med den
foreslåede omlægning af refusionssystemet forventes
fastsat regler om, at kommunerne fremover vil modtage refusion
på baggrund af de faktisk afholdte udgifter til
forsørgelsesydelser umiddelbart efter udbetalingen. Derfor
vil det være en naturlig følge, at alle ydelser, der
indgår i refusionstrappen, udbetales på samme tid
(bagudbetaling). Hvis forudbetaling af kontanthjælp ikke
afskaffes, vil det medføre, at kommunerne først vil
kunne få refusion for denne gruppe
kontanthjælpsmodtagere en måned efter, at kommunen har
afholdt udgiften.
Det foreslås i stk.
9, at der i januar 2016 sker udbetaling af
kontanthjælp såvel i begyndelsen af januar måned
som ved udgangen af januar måned, således at ingen af
de personer, der i dag modtager forudbetalt kontanthjælp,
skal leve i to måneder for én måneds udbetaling
i forbindelse med, at udbetaling af kontanthjælpen
ændres fra forudbetalt til bagudbetalt. Det medfører,
at alle kontanthjælpsmodtagere fra januar måned 2016
modtager bagudbetalt kontanthjælp.
Efter gældende regler om udbetaling af
kontanthjælp ville en ændring af udbetalingstidspunktet
betyde, at de pågældende kontanthjælpsmodtagere
ville få udbetalt kontanthjælp i starten af december og
først igen med udgangen af januar. Det ville betyde, at
disse personer ville skulle leve i to måneder af en enkelt
måneds kontanthjælp.
Ændringen betyder ikke, at den enkelte
kontanthjælpsmodtager oplever at få flere penge mellem
hænderne, da udbetalingen primo januar skal dække
leveomkostninger i januar, og udbetaling ultimo januar skal
dække leveomkostninger i februar.
Samtidig foreslås det, at der ikke sker
fradrag i udbetalingen af den kontanthjælp, der udbetales
primo januar måned 2016 i den øvrige
kontanthjælp for januar måned 2016 efter § 30 i
lov om aktiv socialpolitik, hvoraf det fremgår, at
indtægter trækkes fra i hjælpen.
Regnskabsmæssigt er der tale om en
forskydning af udgiften, som alternativt ville skulle afholdes,
hvis en person modtog kontanthjælp ved en eventuel overgang
til social pension (førtids- eller folkepension). Der
gælder således en særlig regel ved overgangen til
førtids- eller folkepension for de personer, der ved
overgang til disse bagudbetalte ydelser modtager forudbetalt
løn eller en forudbetalt offentlig
forsørgelsesydelse. Ved overgang til bagudbetalt social
pension vil der for disse personer kunne gå op til 2
måneder fra sidste udbetaling af løn/offentlig
forsørgelsesydelse til de får udbetalt førtids-
eller folkepensionen. I sådanne tilfælde skal der
udbetales en forudbetalt ekstra måneds pension for den
første måned for hvilken, der er ret til pension. Det
fremgår af § 64, stk. 2, i lov om højeste,
mellemste, forhøjet almindelig og almindelig
førtidspension m.v. og § 3, stk. 7, i lov nr. 914 af
16. december 1998 om ændring af lov om social pension og lov
om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af
børnebidrag.
Det foreslås i stk.
10, at udbetaling af den forudbetalte kontanthjælp
primo 2016 ikke skal indgå i beregningen af eller
medføre fradrag i andre ydelser udbetalt til
kontanthjælpsmodtageren eller dennes ægtefælle
eller samlever efter lov om aktiv socialpolitik, lov om social
pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet
almindelig og almindelig førtidspension m.v., lov om
individuel boligstøtte, lov om dag-, fritids- og klubtilbud
m.v. til børn og unge, lov om børnetilskud og
forskudsvis udbetaling af børnebidrag og lov om social
service.
Det betyder, at andre ydelser, der udbetales
til kontanthjælpsmodtageren, beregnes på baggrund af 12
månedlige udbetalinger af kontanthjælp. Den
forudbetalte kontanthjælp for primo januar måned 2016
skal således ikke indgå i beregningen af f.eks.
boligstøtte, friplads m.v. Det samme vil gøre sig
gældende i forhold til eventuel nedsættelse i en
ægtefælles eller samlevers førtidspension eller
kontanthjælp. Bestemmelsen indebærer, at der i forhold
til indtægtsregulering af f.eks. boligstøtte skal ses
bort fra den forudbetalte kontanthjælp primo januar
måned i indkomstregisteret for genberegningen for januar
måned og ligeledes ved efterreguleringen af udbetaling af
boligstøtte for 2016.
Den forudbetalte kontanthjælp for primo
januar måned indgår endvidere ikke i vurderingen af, om
enkeltydelser efter lov aktiv socialpolitik kan ydes.
Kommunernes medfinansiering af
arbejdsløshedsdagpenge, midlertidig arbejdsmarkedsydelse og
befordringsgodtgørelse opgøres efter gældende
regler digitalt i kommunale it-løsninger. De to ydelser skal
fremover indgå i refusionstrappen, og det foreslås
derfor, at opgørelsen fremover sker i den nye fælles
kommunale løsning, jf. forslaget til § 10.
Dermed skal kommunernes nuværende
it-understøttelse af opgørelsen af medfinansiering af
arbejdsløshedsdagpenge, midlertidig arbejdsmarkedsydelse og
befordringsgodtgørelse udfases.
Det vurderes, at det vil være
uhensigtsmæssigt for kommunerne og
arbejdsløshedskasserne at opretholde den nuværende
it-understøttelse af beregning af medfinansiering og de
tilhørende dataleverancer for at kunne regulere op til 3
år bagud i tid.
Det foreslås derfor i stk. 11, at beskæftigelsesministeren
efter forhandling med KL fastsætter nærmere regler om,
at opgørelsen af kommunernes medfinansiering af udbetalinger
af ydelser omfattet af forslagets § 3, stk. 1, nr. 1 og 2, og
befordringsgodtgørelse som kommunerne medfinansierer efter
§ 109, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
der vedrører perioder før 4. januar 2016, skal
være opgjort endeligt efter de hidtil gældende regler
senest 30. juni 2016.
Bemyndigelsen vil blive anvendt til at
fastsætte regler om, at udfasningen foretages senest 30. juni
2016 således, at alle ydelseskort vedr. ydelser udbetalt for
2015 er behandlet, udbetalt og indberettet til de nuværende
refusionsdatabehandlere senest denne dato. Udfasningen
indebærer, at der ikke - som efter de gældende regler -
kan ske efterregulering op til 3 år efter den periode, som en
ydelse vedrører.
Til §
31
Kommunerne vil efter forslaget til § 14,
stk. 2, være dataansvarlige for behandlingen af oplysninger i
Ydelsesrefusion, når reglerne herom sættes i kraft, jf.
forslaget til § 29, stk. 2. Kommunerne vil dermed i praksis
blive dataansvarlige for behandlingen af oplysninger, når
Ydelsesrefusion overtager opgaverne med opgørelse af
refusion og medfinansiering af ydelser omfattet af denne lov.
Der er behov for, at der som led i udviklingen
kan gennemføres test af Ydelsesrefusion, hvor der foretages
beregninger på rigtige data fra kommunerne, Udbetaling
Danmark, andre myndigheder og arbejdsløshedskasserne
således, at det kan kontrolleres dels at snitfladerne til de
nævnte myndigheder og arbejdsløshedskasser fungerer
som forudsat, dels at Ydelsesrefusion regner rigtigt.
Der er derfor brug for en bestemmelse om, at
beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at
der kan gennemføres test af Ydelsesrefusion, og om at
kommunerne er dataansvarlige for, at selskabet nævnt i §
10, stk. 1, behandler personoplysninger i testperioden i
overensstemmelse med persondataloven og regler fastsat i
medfør heraf.
Det foreslås derfor i § 31, at
beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at
der kan gennemføres test af Ydelsesrefusion, og om at
kommunerne, Udbetaling Danmark, andre myndigheder og
arbejdsløshedskasserne i forbindelse med test af
Ydelsesrefusion har pligt til at levere oplysninger til brug for
herfor. Det foreslås videre, at kommunerne er dataansvarlige
for behandlingen af oplysninger i forbindelse med testen. Selskabet
nævnt i § 10, stk. 1, varetager som databehandler for
kommunerne opgaverne i forbindelse med test af Ydelsesrefusion.
Kommunerne vil med dette forslag være
dataansvarlige for behandlingen af oplysninger som led i test af
Ydelsesrefusion samtidig med, at Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering er dataansvarlige for opgørelse af refusion og
medfinansiering indtil Ydelsesrefusion er i drift, jf. forslaget
til § 27, stk. 4.
Når Ydelsesrefusion er sat i drift er
det hensigten, at § 31 sammen med §§ 26-28 ved
førstkommende lejlighed foreslås ophævet.
Til §
32
Til nr. 1
Den midlertidige arbejdsmarkedsydelse
administreres og udbetales af arbejdsløshedskasserne, som
får deres udgifter refunderet af staten.
Det følger af § 52 o i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., at kommunerne skal bidrage
til finansieringen af statens udgifter til den midlertidige
arbejdsmarkedsydelse.
Det fremgår af lovens § 52 o, at
kommunerne finansierer 70 pct. af udgifterne til midlertidig
arbejdsmarkedsydelse. Under deltagelse i tilbud om nytteindsats
eller virksomhedspraktik efter § 75 m eller uddannelse efter
§§ 75 p eller 75 q (ordinær uddannelse) i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats udgør bidraget dog 50 pct.
af udgifterne til midlertidig arbejdsmarkedsydelse.
Som en del af beskæftigelsesreformen fra
juni 2014, ophæves reglerne om kommunernes 100 pct.
finansiering af statens udgifter til den midlertidige
arbejdsmarkedsydelse permanent med virkning for 2015. Der henvises
til lov nr. 1486 af 23. december 2014.
Som konsekvens af forslaget i denne lov om en
fælles refusions-/medfinansieringstrappe for en lang
række forsørgelsesydelser - herunder den midlertidige
arbejdsmarkedsydelse - foreslås det, at reglerne i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. om kommunernes medfinansiering
af statens udgifter til den midlertidige arbejdsmarkedsydelse
ophæves.
Til nr. 2
I § 52 p, stk. 1, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. fremgår, at der
indbetales et ATP-bidrag for medlemmer, der modtager midlertidig
arbejdsmarkedsydelse, der udgør det dobbelte af det bidrag,
der indbetales for lønmodtagere efter § 15, stk. 1, i
lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension (3,84 kr. pr. time,
der udbetales ydelse for (2015)). Der er med den foreslåede
ændring alene tale om en sproglig ændring af
bestemmelsen, som ikke medfører ændringer i
bestemmelsens indhold.
Til nr. 3
Efter de gældende regler er
finansieringen af bidraget til ATP til medlemmer, der modtager
midlertidig arbejdsmarkedsydelse afhængig af, hvilken
procentsats kommunerne finansierer den midlertidige
arbejdsmarkedsydelse med, jf. § 52 o i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. Den procentsats, som
kommunerne medfinansierer den midlertidige arbejdsmarkedsydelse
med, er afhængig af, om medlemmet deltager i et tilbud eller
aktiviteter under modtagelsen af den midlertidige
arbejdsmarkedsydelse, og i givet fald tilbuddets art.
Uanset procentsatsen for kommunernes
medfinansiering af den midlertidige arbejdsmarkedsydelse, betaler
medlemmet selv en 1/3 af ATP-bidraget.
Hvis kommunerne bidrager til finansieringen af
den midlertidige arbejdsmarkedsydelse med 70 pct., jf. § 52 o,
stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,
medfinansieres ATP-bidraget af arbejdsløshedskasserne med
1/3 af beløbet og af private arbejdsgivere, der er
registreret efter momsloven eller lønsumsafgiftsloven, med
1/3.
Denne medfinansiering af ATP-bidraget
gør sig gældende, hvis medlemmet ikke deltager i
tilbud efter §§ 75 m, 75 p eller 75 q i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
I tilfælde, hvor kommunerne
medfinansierer den midlertidige arbejdsmarkedsydelse med 50 pct.,
dvs., hvor personen deltager i tilbud om nytteindsats og
virksomhedspraktik efter § 75 m eller uddannelse efter
§§ 75 p eller 75 q i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, medfinansierer staten ATP-bidraget med
2/3.
I dette lovforslag ændres principperne
og satserne for kommunernes medfinansiering af den midlertidige
arbejdsmarkedsydelse. Det vil herefter ikke længere
være muligt at fastsætte, hvem der skal medfinansiere
ATP-bidrag af den midlertidige arbejdsmarkedsydelse ved en
henvisning til kommunernes medfinansiering af den midlertidige
arbejdsmarkedsydelse.
Som følge heraf foreslås det, at
det direkte kommer til at fremgå af bestemmelserne om
finansiering af ATP-bidrag af midlertidige arbejdsmarkedsydelse,
hvilken aktivitet, der medfører hvilken finansiering af
ATP-bidraget. Forslaget ændrer dog ikke på, i hvilke
tilfælde staten medfinansierer ATP-bidraget og i hvilke
tilfælde arbejdsløshedskasserne og private
arbejdsgivere medfinansierer ATP-bidraget.
Det foreslås således, at det
fremgår af § 52 p, stk. 4, at medlemmet betaler 1/3 af
ATP-bidraget og staten betaler 2/3 af ATP-bidraget, når
medlemmet deltager i tilbud om nytteindsats og virksomhedspraktik
efter § 75 m eller uddannelse efter §§ 75 p eller 75
q i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Efter forslaget
til ny affattelse af § 52 p, stk. 3, følger det, at
medlemmet i øvrige tilfælde betaler 1/3 af
ATP-bidraget, arbejdsløshedskasserne betaler 1/3 af
ATP-bidraget og private arbejdsgivere, der er registreret efter
momsloven eller lønsumsafgiftsloven, betaler 1/3.
Til nr. 4
Arbejdsløshedsdagpenge administreres og
udbetales af arbejdsløshedskasserne, som får deres
udgifter refunderet af staten.
Det følger af § 82 a i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., at kommunerne skal bidrage
til finansieringen af statens udgifter til
arbejdsløshedsdagpenge.
Efter lovens § 82 a udgør
finansieringsbidraget 70 pct. af udgifterne til dagpenge. Bidraget
udgør dog kun 50 pct. under deltagelse i tilbud efter §
32, stk. 1, nr. 1, (ordinær uddannelse) eller deltagelse i
tilbud efter kapitel 11 (virksomhedspraktik) i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
Som en del af beskæftigelsesreformen fra
juni 2014, ophæves reglerne om kommunernes 100 pct.
finansiering af statens udgifter til arbejdsløshedsdagpenge
permanent med virkning for 2015. Der henvises til lov nr. 1486 af
23. december 2014.
Som konsekvens af forslaget i denne lov om en
fælles refusions-/medfinansieringstrappe for en lang
række forsørgelsesydelser - herunder
arbejdsløshedsdagpenge - foreslås det, at reglerne i
lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. om kommunernes
medfinansiering af statens udgifter til
arbejdsløshedsdagpenge ophæves.
Til nr. 5
I § 85 c, stk. 1, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. fastsættes, at der
indbetales et ATP-bidrag for medlemmer, der modtager dagpenge efter
loven eller dagpenge efter artikel 64 eller 65 i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 om
koordinering af de sociale sikringsordninger, der udgør det
dobbelte af det bidrag, der indbetales for lønmodtagere
efter § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension (3,84 kr. pr. time, der udbetales ydelse for
(2015). Der er med den foreslåede ændring alene tale om
en sproglig ændring af bestemmelsen, som ikke medfører
ændringer i bestemmelsens indhold.
Til nr. 6 og 7
Efter de gældende regler er
finansieringen af bidraget til ATP til dagpengemodtagere som
udgangspunkt afhængig af, hvilken procentsats kommunerne
medfinansierer dagpengene med, jf. § 82 a i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. Den procentsats, som
kommunerne medfinansierer dagpengene med, er afhængig af, om
medlemmet deltager i et tilbud eller aktiviteter under modtagelsen
af dagpenge, og i givet fald tilbuddets art
(vejledningsforløb, virksomhedspraktik m.v.).
Uanset procentsatsen for kommunernes
medfinansiering af dagpengene, betaler medlemmet selv en 1/3 af
ATP-bidraget.
Hvis kommunerne bidrager til finansieringen af
dagpengene med 70 pct. af dagpengeudgiften, eller hvis kommunerne
er fritaget for medfinansiering, jf. § 82 a, stk. 3, 1. pkt.,
og stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
medfinansieres ATP-bidraget af arbejdsløshedskasserne med
1/3 af beløbet og af private arbejdsgivere, der er
registreret efter momsloven eller lønsumsafgiftsloven, med
1/3. Denne medfinansiering af ATP-bidraget gør sig
gældende, hvis medlemmet ikke er i aktivering.
Staten medfinansierer ATP-bidraget med 2/3 af
bidraget, hvis
- kommunerne
medfinansierer dagpengene med 50 pct. af dagpengeudgiften, dvs.
når medlemmet deltager i tilbud efter § 32, stk. 1, nr.
1, eller kapitel 11 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats,
- medlemmet
deltager i øvrige tilbud efter kapitel 10 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, eller
- medlemmet
deltager i jobrettet uddannelse efter samme lovs kapitel 8 a.
I dette lovforslag ændres principperne
og satserne for kommunernes medfinansiering af dagpengene. Det vil
herefter ikke længere være muligt at fastsætte
medfinansieringen af ATP-bidrag af dagpenge ved en henvisning til
kommunernes medfinansiering af dagpengene.
Det foreslås som følge heraf, at
det mere direkte fremgår af bestemmelserne om finansiering af
ATP-bidrag af dagpenge, hvilken aktivitet, der medfører
hvilken finansiering af ATP-bidraget. Forslaget ændrer dog
ikke på, i hvilke tilfælde staten medfinansierer
ATP-bidraget, og i hvilke tilfælde
arbejdsløshedskasserne og private arbejdsgivere
medfinansierer ATP-bidraget.
Det foreslås således, at det
fremgår af § 85 c, stk. 5, at medlemmet betaler 1/3 af
ATP-bidraget og staten betaler 2/3 af ATP-bidraget, når
medlemmet deltager i tilbud efter kapitel 8 a, 10 og 11 i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats. Efter forslaget til ny
affattelse af § 85 c, stk. 3, følger det, at medlemmet
i øvrige tilfælde betaler 1/3 af ATP-bidraget,
arbejdsløshedskasserne betaler 1/3 af ATP-bidraget og
private arbejdsgivere, der er registreret efter momsloven eller
lønsumsafgiftsloven, betaler 1/3.
Der henvises til de almindelige
bemærkninger pkt. 2.2.5
Til §
33
Til nr. 1
Efter de gældende regler modtager
kommunen 30 pct. i refusion for hjælp udbetalt efter kapitel
4 i lov om aktiv socialpolitik. Hvis personen er i tilbud efter
§ 32, stk. 1, nr. 1, (ordinær uddannelse) eller kapitel
11 (virksomhedspraktik) i lov om aktiv socialpolitik, modtager
kommunen 50 pct. i refusion, dog modtages der 65 pct. i refusion,
hvis en person, som modtager revalideringsydelse, deltager i tilbud
efter kapitel 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Dette følger af § 100 i lov om aktiv socialpolitik.
Dette gælder også for hjælp
til personer, der har nået efterlønsalderen, og som
ikke kan få social pension på grund af betingelserne om
optjening, samt hjælp til disse personers børn under
18 år. Denne persongruppe vil som udgangspunkt ikke få
tilbud m.v., da de har nået tilbagetrækningsalderen, og
udgangspunktet er derfor, at kommunerne har modtaget 30 pct. i
refusion for hjælp udbetalt til denne persongruppe.
Det gælder endvidere for hjælp
efter § 29 i lov om aktiv socialpolitik til personer, der
får hjælp til boligudgifter og forsørgelse af
børn m.v., når personen er
varetægtsfængslet, indsat til afsoning m.v. Kommunen
modtager 30 pct. i refusion for udgifter til hjælp til denne
persongruppe.
Som konsekvens af forslaget i
nærværende lov om en fælles refusionstrappe for
en lang række forsørgelsesydelser - herunder
uddannelses- og kontanthjælp og ressourceforløbsydelse
- foreslås det, at § 100, stk. 1-3, ophæves. Da
disse former for hjælp ikke skal indgå i den
foreslåede refusionsomlægning, foreslås der i
stedet indsat en bestemmelse - § 100, stk. 1 - som
vedrører kommunernes ret til refusion for hjælp
udbetalt til de nævnte persongrupper, således at der
ydes 30 pct. i statsrefusion.
Bestemmelsen svarer til de gældende
regler.
Samtidig skal der foretages en
konsekvensændring som følge af forslaget til
nyaffattelsen af § 100, stk. 1, idet § 100, stk. 4, nu
bliver stk. 2.
Til nr. 2
Efter de gældende regler modtager
kommunen 30 pct. i refusion for hjælp udbetalt efter
kapitlerne 6-6 b i lov om aktiv socialpolitik. Hvis personen er i
tilbud efter § 32, stk. 1, nr. 2, eller kapitel 11 i lov om
aktiv socialpolitik, modtager kommunen 50 pct. i refusion, dog
modtages der 65 pct. i refusion, hvis en person, som modtager
revalideringsydelse, deltager i tilbud efter kapitel 11 i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats. Dette følger af
§§ 103-103 b i lov om aktiv socialpolitik.
Som konsekvens af forslaget i
nærværende lov om en fælles refusionstrappe for
en lang række forsørgelsesydelser - herunder
uddannelses- og kontanthjælp og ressourceforløbsydelse
- foreslås det, at §§ 103-103 b ophæves.
Til nr. 3
Kommunen udbetaler efter de gældende
regler i lov om aktiv socialpolitik ledighedsydelse til en person,
der er visiteret til fleksjob, og som er ledig. Der kan også
udbetales ledighedsydelse, herunder supplerende ledighedsydelse til
en person, der er visiteret til fleksjob, og som holder ferie enten
fra sit fleksjob eller under en ledighedsperiode. Endelig kan der i
en periode på højest 78 uger efter ansættelsen i
et ordinært job udbetales ledighedsydelse til
pågældende. Dette følger af § 74 a, stk. 2
og 3, og §§ 74 e, 74 f og 74 h i lov om aktiv
socialpolitik, dog 50 pct. ved deltagelse i tilbud efter kapitel 11
(virksomhedspraktik) i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
Efter de gældende regler refunderer
staten 30 pct. af kommunens udgifter til ledighedsydelse. Dog
refunderer staten 50 pct. af kommunens udgifter til ledighedsydelse
for personer, der deltager i tilbud efter kapitel 11 i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats.
Kommunen afholder dog fuldt ud udgifterne til
ledighedsydelse til personer, der har modtaget ledighedsydelse i
sammenlagt 18 måneder inden for 24 måneder. Når
personen efterfølgende har været ansat i et fleksjob i
9 måneder inden for 18 måneder, genoptages refusionen.
Dette følger af § 104, stk. 1, i lov om aktiv
socialpolitik.
Der henvises til de almindelige
bemærkninger i pkt. 2.1.1.8., 2.1.1.12, og 2.2.
For personer, der modtog ledighedsydelse
før den 1. juli 2014, foreslås det i § 104, stk.
1, 1. pkt., at kommunen (fortsat) skal modtage 30 pct. i refusion
af udbetalt ledighedsydelse efter § 74 a, stk. 2 og 3, og
§§ 74 e, 74 f, og 74 h i lov om aktiv socialpolitik,
så længe pågældende fortsat modtager
ledighedsydelse.
Hvis personen er visiteret til et fleksjob i
perioden den 1. januar 2013 til og med den 30. juni 2014 og er
eller bliver ansat i et fleksjob den 1. juli 2014 eller senere, vil
kommunens ret til refusion blive omfattet af refusionstrappen i
forslaget til § 5, stk. 1 og 2, fra det tidspunkt, hvor
personen bliver ansat i et fleksjob og dermed omfattet af forslaget
til § 30, stk. 3. Der henvises til bemærkningerne
hertil.
Hvis personen herefter bliver ledig, vil
ledighedsydelsen være omfattet af reglerne i refusionstrappen
i forslaget til § 5, stk. 1 og 2.
Til nr. 4
§ 107 i lov om aktiv socialpolitik
fastslår de situationer, hvor staten afholder den fulde
udgift til udlændinge, der har fået opholdstilladelse
efter bestemte regler i udlændingeloven.
Det foreslås, at bestemmelsens stk. 1, konsekvensændres som
følge af ændringer i udlændingeloven.
Der sker ikke med forslaget
indholdsmæssige ændringer i bestemmelsen.
Til §
34
Til nr. 1
Efter gældende regler i § 6, stk.
1, i lov om sygedagpenge, udbetaler kommunen sygedagpenge under
sygefravær. Dog udbetaler arbejdsgiveren sygedagpenge til
ansatte ved fravær i 30 kalenderdage fra 1. fraværsdag,
jf. lovens § 30.
Arbejdsgivers pligt til at udbetale
sygedagpenge i de første 30 kalenderdage til en ansat er
betinget af, at den ansatte opfylder beskæftigelseskravet
overfor arbejdsgiveren, jf. lovens § 30, stk. 2.
Efter gældende regler i § 31 i lov
om sygedagpenge ophører arbejdsgiverens pligt til at
udbetale sygedagpenge i arbejdsgiverperioden, fra det tidspunkt i
arbejdsgiverperioden, hvor ansættelsesforholdet er
ophørt. Er ansættelsesforholdet aftalt at skulle
ophøre ved lønmodtagerens sygdom, er arbejdsgiveren
dog fortsat forpligtet til inden for arbejdsgiverperioden at
udbetale sygedagpenge indtil det tidspunkt, hvor
ansættelsesforholdet af andre grunde skulle ophøre.
Ved ophør af arbejdsgiverens forpligtigelse inden for
arbejdsgiverperioden, udbetaler kommunen sygedagpenge i den
resterende del af denne periode.
Formålet med den foreslåede
ændring i lovens § 6 er alene at sikre en mere korrekt
henvisning til arbejdsgiverens pligt til at udbetale sygedagpenge
ved ansattes fravær i 30 kalenderdage fra 1.
fraværsdag, ved henvisning til lovens kapitel 10 som
indeholder lovens § 30 og § 31.
Til nr. 2
Kapitel 24 i lov om sygedagpenge indeholder i
dag bestemmelser om arbejdsgivernes, kommunernes og statens
finansiering af udgifterne til sygedagpenge.
Som følge af ophævelse af
reglerne i lovens §§ 62 og 63 om kommunernes refusion for
udgifterne til sygedagpenge, jf. forslaget i § 34, nr. 4, vil
kapitel 24 fremover alene omhandle arbejdsgiverens finansiering af
sygedagpengene. Derfor foreslås overskriften til kapitel 24
ændret, så dette fremgår.
Til nr. 3
Det fremgår af gældende regler, at
arbejdsgiveren afholder udgifterne til sygedagpenge i de
første 30 kalenderdage (arbejdsgiverperioden), jf. § 61
i lov om sygedagpenge, jf. dog lovens § 62, stk. 1.
Det fremgår af lovens § 62, stk. 1,
at staten afholder 100 pct. af kommunens udgifter til sygedagpenge
i de første 4 uger af en sygefraværsperiode under
sygdom, jf. § 61.
En arbejdsgiver afholder således som
udgangspunkt udgiften til sygedagpenge i de første 30
kalenderdage (arbejdsgiverperioden), jf. lovens § 30. Det
gælder private og offentlige arbejdsgivere.
Arbejdsgiverens pligt til at udbetale
sygedagpenge i arbejdsgiverperioden ophører fra det
tidspunkt i arbejdsgiverperioden, hvor ansættelsesforholdet
er ophørt. Er ansættelsesforholdet aftalt at skulle
ophøre ved lønmodtagerens sygdom, er arbejdsgiveren
dog fortsat forpligtet til inden for arbejdsgiverperioden at
udbetale sygedagpenge indtil det tidspunkt, hvor
ansættelsesforholdet af andre grunde skulle ophøre,
jf. § 31, stk. 1, i lov om sygedagpenge. Ved ophør af
arbejdsgiverens forpligtigelse inden for arbejdsgiverperioden,
udbetaler kommunen sygedagpenge i den resterende del af denne
periode, jf. § 31, stk. 2, i lov om sygedagpenge.
En mindre, privat arbejdsgiver kan tegne en
forsikring efter § 55 i lov om sygedagpenge. Det giver
arbejdsgiveren ret til fra lønmodtagerens anden
fraværsdag at få refunderet et beløb fra
kommunen, hvis lønmodtageren har ret til sygedagpenge fra
arbejdsgiveren i arbejdsgiverperioden. Refusionen beregnes efter
reglerne om sygedagpenge fra kommunen til lønmodtageren.
For lønmodtagere, hvor arbejdsgiveren
har fået godkendt en aftale efter § 56 i lov om
sygedagpenge, har arbejdsgiveren ret til at få refusion fra
kommunen, hvis lønmodtageren har ret til sygedagpenge fra
arbejdsgiveren i arbejdsgiverperioden. Refusionen beregnes efter
reglerne om sygedagpenge fra kommunen til lønmodtageren.
For personer ansat i fleksjob er der ingen
arbejdsgiverperiode. En arbejdsgiver, der udbetaler løn
under sygefraværet vil derfor være berettiget til at
modtage refusion fra personens kommune med et beløb, der
svarer til de sygedagpenge, som lønmodtageren har ret til
fra kommunen.
I de nævnte situationer, hvor
arbejdsgiveren ikke har pligt til at udbetale sygedagpenge i
arbejdsgiverperioden, eller hvor arbejdsgiveren får refusion
fra kommunen, er det ikke arbejdsgiveren, der finansierer
sygedagpengene.
I forslaget til ny affattelse af § 61 om arbejdsgiverens finansiering af
udgifterne til sygedagpenge er ikke tiltænkt ændring i
forhold til gældende regler om arbejdsgiverens finansiering.
Der er således alene tale om sproglig tilretning som en
konsekvens af den foreslåede ophævelse af reglerne i
§§ 62 og 63 om kommunernes refusion for udgifterne til
sygedagpenge, jf. forslaget i § 34, nr. 4.
Til nr. 4
Efter gældende regler i § 62, stk.
1 og 2, i lov om sygedagpenge fremgår, at staten afholder
kommunens udgifter til sygedagpenge i de første 4 uger af en
fraværsperiode under sygdom, og herefter 50 pct. af kommunens
udgifter fra 5. uge til og med 8. uge.
Størrelsen af statens refusion af
kommunens udgifter til sygedagpenge fra 9. uge til og med 52. uge
afhænger af, om der er tale om passive eller aktive perioder.
Staten afholder 30 pct. af kommunens udgifter til sygedagpenge i
passive perioder, dvs. når den sygemeldte ikke er vendt
gradvist tilbage i arbejde eller er i aktivt tilbud, jf. § 62,
stk. 3, og 50 pct. af kommunernes udgifter til sygedagpenge i
aktive perioder, dvs. fra det tidspunkt, hvor den sygemeldte er
vendt gradvist tilbage i arbejde eller er påbegyndt i
virksomhedsrettet tilbud eller tilbud om ordinær uddannelse,
jf. lovens § 62, stk. 4 og 5.
Det fremgår af § 62, stk. 7, i
loven, at hvis en arbejdsgiver ikke tager en delvis uarbejdsdygtig
sygemeldt lønmodtager tilbage på deltid, afholder
staten 50 pct. af kommunens udgifter til sygedagpenge fra det
tidspunkt, hvor kommunen som led i dialogen med virksomheden om en
gradvis tilbagevenden får oplyst, at der ikke kan ske gradvis
tilbagevenden til arbejde. Staten afholder dog maksimalt 50 pct. af
udgifterne i op til 13 uger regnet fra det tidspunkt, hvor kommunen
får oplyst, at der ikke kan ske gradvis tilbagevenden til
arbejdet.
Endelig fremgår det af lovens § 62,
stk. 6, at kommunen efter 52. sygeuge afholder de fulde udgifter
til sygedagpenge.
Det fremgår af lovens § 63, at
staten yder forskudsrefusion af kommunernes refusionsberettigede
udgifter efter sygedagpengeloven.
Som konsekvens af forslaget i denne lov om en
fælles refusionstrappe for en lang række
forsørgelsesydelser - herunder sygedagpenge - foreslås
det, at reglerne i §§ 62 og
63 i lov om sygedagpenge om statens refusion af kommunens
udgifter til sygedagpenge ophæves.
Til §
35
Til nr. 1
Efter gældende regler i § 75 x i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats refunderer staten
kommunens udgifter til tilbud og jobrotation efter §§ 75
m-75 q og udgifter til befordringsgodtgørelse efter §
75 t efter de regler, der gælder for dagpengemodtagere, i
kapitel 23.
Med tilbud forstås vejledning og
opkvalificering efter lovens kapitel 10, virksomhedspraktik og
nytteindsats efter lovens kapitel 11, samt ansættelse med
løntilskud efter lovens kapitel 12.
Som konsekvens af forslaget i denne lov om en
fælles refusionstrappe for en lang række
forsørgelsesydelser - herunder løntilskud til
offentlige og private arbejdsgivere - foreslås det, at staten
refunderer kommunens udgifter til tilbud om ansættelse med
løntilskud efter §§ 75 m og 75 n efter reglerne i
dette lovforslag.
Til nr. 2
Efter gældende regler i § 109, stk.
2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal kommunen
bidrage til finansieringen af udgifter til
befordringsgodtgørelse efter § 82 i samme lov, jf.
§ 79, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Reglerne i § 82 a, stk. 2, 5 og 6, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., finder tilsvarende
anvendelse.
Som konsekvens af den foreslåede
ophævelse af § 82 a i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. § 32, nr. 4,
foreslås henvisningen til denne bestemmelse i § 109, stk. 2, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, ændret, således at der i
stedet henvises til reglerne i den foreslåede § 4, i
dette lovforslag samt regler udstedt i medfør af forslagets
§ 12, stk. 2 og 3, § 13, stk. 2 og § 28, stk. 2 og
3.
Det fremgår af forslaget til § 4,
at kommunens medfinansiering af ydelserne i forslaget til § 3,
stk. 1, nr. 1 og 2, omfatter udgifter til personer, som har
kommunen som opholdskommune, jf. kapitel 3 i lov om retssikkerhed
og administration på det sociale område.
Det indebærer tilsvarende, at regler
udstedt i medfør af forslagets § 12, stk. 2 og 3,
finder tilsvarende anvendelse for kommunernes medfinansiering af
udgifter til befordringsgodtgørelse efter § 82 i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats.
Kommunerne skal efter i § 109, stk. 3, i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats fortsat medfinansiere
50 pct. af statens udgifter til befordringsgodtgørelse til
dagpengemodtagere og modtagere af midlertidig
arbejdsmarkedsydelse.
Til nr. 3
Efter de gældende regler i § 120,
stk. 1, nr. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
refunderer staten 50 pct. af en kommunes udgifter til
løntilskud efter kapitel 12, for personer, der er omfattet
af § 2 i loven, dog bortset fra revalidender, hvor staten
efter gældende regler refunderer 65 pct. Der henvises til
forslaget til nr. 4.
Som konsekvens af forslaget i denne lov om en
fælles refusionstrappe for en lang række
forsørgelsesydelser - herunder løntilskud til
offentlige og private arbejdsgivere - foreslås det, at
reglerne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om statens
refusion af kommunens udgifter til løntilskud efter kapitel
12 ophæves.
Det bemærkes, at tilbud om
ansættelse med løntilskud til personer omfattet af
§ 2, nr. 6, (førtidspensionister) i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, ikke er omfattet af
refusionsomlægningen. Der vil derfor fortsat være en
finansieringsbestemmelse med 50 pct. refusion for denne gruppe i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Der henvises til
forslag til ændring af § 121 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, jf. forslaget til nr. 4, og
bemærkningerne nedenfor.
Til nr. 4
Efter gældende regler i § 121 i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats refunderer staten 65 pct.
af en kommunes udgifter til løntilskud efter kapitel 12 for
revalidender.
Efter gældende regler i § 120, stk.
1, nr. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats refunderer
staten 50 pct. af en kommunes udgifter til løntilskud efter
kapitel 12 blandt andet for personer omfattet af lovens § 2,
nr. 6, (førtidspensionister). Tilbud om ansættelse med
løntilskud til førtidspensionister er ikke omfattet
af den foreslåede refusionsomlægning.
Som konsekvens af forslaget i
nærværende lov om en fælles refusionstrappe for
en lang række forsørgelsesydelser - herunder
løntilskud til offentlige og private arbejdsgivere -
foreslås det, at reglerne i § 121 om, at staten
refunderer 65 pct. af en kommunes udgifter til
løntilskudsansættelse af revalidender udgår. I
stedet foreslås § 121 anvendt til at fastsætte, at
staten refunderer 50 pct. af en kommunes udgifter til
løntilskudsansættelse af førtidspensionister,
således at der fortsat er en refusionsbestemmelse i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats for tilbud om ansættelse
med løntilskud til denne målgruppe, som ikke er
omfattet af refusionsomlægningen.
Kommunen får således efter
forslaget som i dag 50 pct. refusion af udgifterne til
ansættelse af førtidspensionister med
løntilskud.
Til nr. 5
Kommunerne udbetaler efter de gældende
regler fleksløntilskud til ansatte, der er ansat i et
fleksjob og modtager løn fra en arbejdsgiver den 1. januar
2013 eller derefter. Kommunerne giver også tilbud om
støtte i form af tilskud til selvstændig
erhvervsvirksomhed til selvstændigt erhvervsdrivende, som har
en væsentlig og varigt nedsat arbejdsevne i forhold til deres
selvstændige virksomhed. Dette følger af §§
70 f og 70 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Efter de gældende regler i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats refunderer staten 65 pct. af en
kommunes udgifter til fleksløntilskud og til tilskud til
selvstændigt erhvervsdrivende. Dette følger af §
122, stk. 1, nr. 1 og 2, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
For personer, der er ansat i et fleksjob eller
modtager tilbud om støtte i form af tilskud til
selvstændig erhvervsvirksomhed før den 1. juli 2014,
foreslås det i § 122, stk. 1, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, at kommunen fortsat skal modtage 65
pct. i refusion af udbetalt fleksløntilskud efter § 70
f, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende efter § 70
g, tilskud til arbejdsgiveren, som har en person ansat i fleksjob
efter den før den 1. januar 2013 gældende
fleksjobordning efter § 71 og tilskud til selvstændigt
erhvervsdrivende efter § 75, så længe den
pågældende fortsat er ansat i fleksjobbet eller
modtager tilskud til selvstændig erhvervsvirksomhed. Ydelser
til disse personer vil således ikke være omfattet af
refusionsomlægningen.
Hvis personen er visiteret til et fleksjob den
1. januar 2013 til og med den 30. juni 2014 og er eller bliver
ansat i et fleksjob den 1. juli 2014 eller senere, vil ydelserne
til disse personer blive omfattet af refusionstrappen i forslaget
til § 5, stk. 1 og 2, fra det tidspunkt, hvor personen bliver
omfattet af § 30, stk. 3.
Hvis den pågældende bliver ledig,
vil kommunens udgifter til ledighedsydelse ligeledes være
omfattet af refusionstrappen i den foreslåede § 5.
For personer, der har fået tilbud om
støtte i form af tilskud til selvstændig virksomhed i
perioden fra den 1. januar 2013 til og med den 30. juni 2014, og
som fortsætter med drift af selvstændig virksomhed, vil
kommunens udgifter til tilskuddet blive omfattet af
refusionstrappen i forslaget til § 5, stk. 1 og 2, når
kommunen efter 5 år tager stilling til, om
pågældende fortsat er berettiget til tilbud om
støtte i form af tilskud til den selvstændige
virksomhed og giver den pågældende tilbud om
støtte i form af tilskud på ny, jf. § 70 g i lov
om aktiv socialpolitik.
Hvis den pågældende bliver ledig
og er berettiget til en offentlig forsørgelsesydelse, som
fremgår af forslagets § 3, stk. 1, vil kommunens
udgifter til ydelsen være omfattet af refusionstrappen i den
foreslåede § 5.
Til §
36
Til nr. 1
Efter gældende regler i lov om
Udbetaling Danmark, varetager Udbetaling Danmark de opgaver, der
tillægges Udbetaling Danmark efter bl.a. lov om social
pension. Det fremgår af lov om Udbetaling Danmark, at
Udbetaling Danmark ved udbetaling af kontante ydelser og
økonomiske tilskud opkræver kommunernes og statens
andel af ydelserne og tilskuddene direkte fra kommunerne og staten
efter de procentmæssige fordelinger, der er fastsat i de
love, som Udbetaling Danmark varetager opgaver efter. Der henvises
til bemærkningerne til lovforslagets § 9.
Som konsekvens af forslaget om at samle
bestemmelserne om fremtidige refusionssatser,
opgørelsesperioder m.v. i dette lovforslag, foreslås
der indsat en henvisning i lov om Udbetaling Danmark til den
foreslåede nye bestemmelse i lovforslagets § 9.
Det foreslås tilføjet som et nyt
punktum til den gældende bestemmelse i § 26, stk. 1, i
lov om Udbetaling Danmark, at Udbetaling Danmark ved udbetaling af
førtidspension tilkendt efter lov om social pension den 1.
juli 2014 eller senere opkræver hele udgiften fra staten, jf.
§ 9 i lov om kommunernes finansiering af visse offentlige
ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og
arbejdsløshedskasserne.
Til §
37
Efter de gældende regler i
retssikkerhedslovens § 9 c, stk. 7, er det, når der er
forløbet 6 år fra tilkendelsen af
førtidspension, som udgangspunkt den aktuelle
opholdskommune, der fremadrettet finansierer den kommunale andel af
førtidspensionen.
Bestemmelsen i retssikkerhedslovens § 9
c, stk. 7, foreslås ændret, således at den
tilkendende kommune fremover skal finansiere udgiften til
førtidspension i 6 år efter det tidspunkt, hvor
førtidspensionisten fraflytter kommunen.
Refusion efter retssikkerhedslovens § 9
c, stk. 2, 4 og 5, vil også efter den foreslåede
ændring udskyde refusionen efter stk. 7.
Der henvises til de almindelige
bemærkninger pkt. 2.1.2. og 2.2.3.
Ændringen vedrørende
begyndelsestidspunktet for den 6-årige refusionsperiode skal
alene gælde for førtidspensionister, der har
fået tilkendt førtidspension den 2. februar 2015 eller
senere, jf. den foreslåede overgangsbestemmelse i § 30,
stk. 5. For førtidspension tilkendt før den 2.
februar 2015 regnes 6 års perioden i § 9 c, stk. 7, i
lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område som hidtil fra det tidspunkt, hvor
førtidspensionen er blevet tilkendt.
Til §
38
Til nr. 1
Efter gældende regler i lov om social
pension afholder kommunen 65 pct. af udgifterne til
førtidspension efter lovens § 16, mens staten afholder
de resterende 35 pct. af udgifterne.
Som konsekvens af, at førtidspension
tilkendt den 1. juli 2014 og senere vil være omfattet af de
nye refusionssatser i forslaget til § 5, foreslås det
fastsat i lov om social pension, at det er udgifter til
førtidspension tilkendt efter lov om social pension
før 1. juli 2014, der afholdes af kommunen med 65 pct. og
staten med 35 pct.
Til nr. 2
Forslaget er en konsekvens af, at
nugældende pensionslovs § 52, stk. 1, 2. og 3. pkt., ved
nr. 1 foreslås sammenskrevet til et nyt 2. pkt.
Til §
39
Til nr. 1
Det foreslås, at stk. 2 og 3, i § 23 i lov om
kontantydelse vedrørende statens refusion til kommunerne for
udgifter til kontantydelse ophæves i lov om kontantydelse,
idet kontantydelsen bliver omfattet af dette lovforslag,
således at refusionen for denne ydelse skal følge
reglerne om refusionstrappen i forslaget til § 5. Samtidig
foreslås det, at stk. 4, i §
23 i lov om kontantydelse om, at beskæftigelsesministeren
fastsætter nærmere regler om udbetaling,
administration, regnskab, revision og tilsyn m.v. for refusionen
efter § 23, stk. 1 og 2, ophæves, da sådanne
regler fremover vil blive fastsat efter dette lovforslag.
Til §
40
Det foreslås, at loven ikke gælder
for Færøerne og Grønland.
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende
ret
Gældende
formulering | | Lovforslaget | | | | | | Kapitel 6 | | | | | | Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
m.v. | | | § 29. Loven
træder i kraft den 4. januar 2016, jf. dog stk. 2. Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for
ikrafttræden af §§ 8, 11- 14, 16, 18 og 19.
Beskæftigelsesministeren kan i den forbindelse
fastsætte regler om overgang fra opgørelse efter
§§ 27 og 28 til opgørelse i Ydelsesrefusion. Stk. 3. Loven
har tillige virkning for kommunernes refusion af udgifter til
ydelser efter § 3, stk. 1, nr. 7, der vedrører perioden
fra og med den 28. december 2015 til og med den 3. januar 2016, og
refusion og medfinansiering af udgifter til ydelser efter § 3,
stk. 1, nr. 4-6 og 8-13, der vedrører perioden fra og med
den 1. januar 2016 til og med den 3. januar 2016. Kommunernes
udgifter til ydelserne refunderes eller medfinansieres med den
procentsats efter § 5, som gælder for perioden fra og
med den 4. januar 2016 til og med den 10. januar 2016. | | | | | | | | | | | | § 30. Ved
opgørelsen af refusions- eller medfinansieringsprocenten
efter § 5 og opgørelsen af uger med
selvforsørgelse efter § 6 for en person indgår
ved lovens ikrafttræden uger med ydelser eller
selvforsørgelse fra den 1. juli 2014, jf. dog stk.
2-4. Stk. 2.
§§ 5-7 har virkning for ydelser nævnt i § 3,
stk. 1, nr. 8 og 12, der udbetales til personer, der er visiteret
til fleksjob eller har fået tilbud om støtte i form af
tilskud til selvstændig virksomhed den 1. juli 2014 eller
senere. Stk. 3. For
ydelser nævnt i § 3, stk. 1, nr. 8 og 12, der udbetales
til personer, der er visiteret til et fleksjob eller har fået
tilbud om støtte i form af tilskud til selvstændig
virksomhed i perioden den 1. januar 2013 til og med den 30. juni
2014, har stk. 1 og §§ 5-7 virkning fra det tidspunkt,
hvor de pågældende den 1. juli 2014 eller senere | | | 1) | bliver ansat i et fleksjob, jf. § 70
c i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, | | | 2) | bliver revisiteret til fleksjob, jf.
§ 70 c i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats hos samme
arbejdsgiver, eller | | | 3) | på ny får tilbud om
støtte i form af tilskud til selvstændig virksomhed,
jf. § 70 g i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats. | | | Stk. 4.
§§ 5 og 9 har virkning for førtidspension tilkendt
den 1. juli 2014 eller senere. Stk. 5. §
37, nr. 1, finder anvendelse for førtidspension tilkendt den
2. februar 2015 eller senere. For førtidspension tilkendt
før 2. februar 2015 finder de hidtil gældende regler
anvendelse. Stk. 6. For
ydelser, der er omfattet af § 3, stk. 1, hvor der den 4.
januar 2016 eller senere skal ske tilbagebetaling for en periode,
der ligger forud for lovens ikrafttræden, skal kommunen
korrigere refusions- eller medfinansieringsbeløbet efter de
hidtil gældende regler, jf. dog § 29, stk. 3. Kommunen
har endvidere ansvaret for, at den ydelse, der skal tilbagebetales,
indgår i opgørelserne efter §§ 5 og 6,
når det drejer sig om ydelser, der er udbetalt for perioden
den 1. juli 2014 til den 3. januar 2016. Stk. 7. For
ydelser, der er omfattet af § 3, stk. 1, hvor kommunen den 4.
januar 2016 eller senere efterbetaler for en periode, der ligger
forud for lovens ikrafttræden, skal kommunen korrigere
refusions- eller medfinansieringsbeløbet efter de hidtil
gældende regler, jf. dog § 29, stk. 3. Kommunen har
endvidere ansvaret for, at den efterbetalte ydelse indgår i
opgørelserne efter §§ 5 og 6, når det drejer
sig om ydelser, der skulle være udbetalt for perioden den 1.
juli 2014 til den 3. januar 2016. Stk. 8.
Personer, der modtager forudbetalt kontanthjælp, jf. §
7, stk. 5 og 6, i lov nr. 1034 af 17. december 2002 om
ændring af lov om aktiv socialpolitik og integrationsloven,
overgår fra den 4. januar 2016 til bagudbetalt
kontanthjælp efter § 89, stk. 1, i lov om aktiv
socialpolitik. Stk. 9.
Personer, der efter de hidtil gældende regler modtager
forudbetalt kontanthjælp for perioden den 1. januar til den
31. januar 2016 har, jf. stk. 8, ret til bagudbetalt
kontanthjælp for samme periode til udbetaling i slutningen af
januar 2016, jf. § 89, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik.
Der skal ikke foretages fradrag i kontanthjælpen efter §
30, stk. 1 og 2, i lov om aktiv socialpolitik for hjælp
udbetalt efter 1. pkt. Stk. 10.
Udbetaling af forudbetalt kontanthjælp primo januar 2016
indgår ikke i beregningen af eller medfører fradrag i
andre ydelser udbetalt til kontanthjælpsmodtageren eller
dennes ægtefælle eller samlever efter lov om aktiv
socialpolitik, lov om social pension, lov om højeste,
mellemste, forhøjet almindelig og almindelig
førtidspension m.v., lov om individuel boligstøtte,
lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge,
lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af
børnebidrag og lov om social service. Stk. 11. For
ydelser, der er omfattet af § 3, stk. 1, nr. 1 og 2, og
befordringsgodtgørelse som kommunen skal medfinansiere efter
§ 109, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
fastsætter beskæftigelsesministeren efter forhandling
med KL regler om, at medfinansiering af udbetalinger, der
vedrører perioder før 4. januar 2016, skal være
opgjort endeligt efter de hidtil gældende regler senest 30.
juni 2016. | | | | | | § 31.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at
der kan gennemføres test af Ydelsesrefusion, at kommunerne,
Udbetaling Danmark, andre myndigheder og
arbejdsløshedskasserne i forbindelse med test af
Ydelsesrefusion har pligt til at levere oplysninger til brug for
herfor, og om at kommunerne er dataansvarlige for behandlingen af
oplysninger i forbindelse med testen. Selskabet nævnt i
§ 10, stk. 1, varetager som databehandler for kommunerne
behandling af oplysninger i forbindelse med test af
Ydelsesrefusion. | | | | | | Kapitel 7 | | | | | | Ændringer i
anden lovgivning | | | | | | § 32. I lov
om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 348 af 8. april 2014, som ændret
bl.a. ved § 5 i lov nr. 720 af 25. juni 2014, § 6 i lov
nr. 722 af 25. juni 2014, § 2 i lov nr. 1486 af 23. december
2014 og senest ved lov nr. 225 af 3. marts 2015, foretages
følgende ændringer: | | | | § 52 o.
Kommunerne skal bidrage til finansieringen af statens udgifter til
midlertidig arbejdsmarkedsydelse, jf. § 52 j, stk. 1. Bidraget
udgør 70 pct. af udgifterne til midlertidig
arbejdsmarkedsydelse. Under deltagelse i tilbud om nytteindsats og
virksomhedspraktik efter § 75 m eller uddannelse efter
§§ 75 p eller 75 q i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats udgør bidraget dog 50 pct. af
udgifterne til midlertidig arbejdsmarkedsydelse. . Stk. 2.
Kommunen skal dog ikke bidrage til finansieringen af udgifter til
midlertidig arbejdsmarkedsydelse, der udbetales under de
første 14 dages sygdom, jf. § 52 h, jf. § 62, stk.
3. | | 1. § 52 o ophæves. | | | | § 52 p. For
medlemmer, som modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse,
indbetales et bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension, der
udgør det dobbelte af det bidrag, der er fastsat efter
§ 15, stk. 1, sammenholdt med § 2 a, i lov om
Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. dog stk. 3-5. Stk. 2.
…. Stk. 3.
Modtageren af midlertidig arbejdsmarkedsydelse betaler 1/3 af
ATP-bidraget, arbejdsløshedskassen betaler 1/3, og private
arbejdsgivere, der er registreret efter merværdiafgiftsloven
(momsloven) eller lov om afgift af lønsum m.v., betaler 1/3,
når kommunen ikke bidrager til finansieringen, jf. § 52
o, stk. 2, eller bidrager til finansieringen af den midlertidige
arbejdsmarkedsydelse med 70 pct. af udgiften til den midlertidige
arbejdsmarkedsydelse, jf. § 52 o, stk. 1, 2. pkt. Stk. 4.
Modtageren af midlertidig arbejdsmarkedsydelse betaler 1/3 af
ATP-bidraget, og staten betaler 2/3 af bidraget, når kommunen
bidrager til finansieringen af den midlertidige
arbejdsmarkedsydelse med 50 pct. af udgiften til den midlertidige
arbejdsmarkedsydelse, jf. § 52 o, 3. pkt. Stk.
5-7. . . . | | 2. § 52 p, stk. 1, affattes
således: »For medlemmer, der modtager
midlertidig arbejdsmarkedsydelse, indbetales der, jf. § 2 a i
lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, et bidrag til
Arbejdsmarkedets Tillægspension, der udgør det
dobbelte af det bidrag, der er fastsat efter § 15, stk. 1, i
lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.« | | | | 3. § 52 p, stk. 3 og 4, affattes således: »Stk. 3.
Bidraget efter stk. 1 betales af modtageren af midlertidig
arbejdsmarkedsydelse med 1/3, arbejdsløshedskassen med 1/3
og arbejdsgivere, som er omfattet af § 85 c, stk. 12, med 1/3,
jf. dog stk. 4. Stk. 4.
Bidraget efter stk. 1 betales af modtageren af midlertidig
arbejdsmarkedsydelse med 1/3 og af staten med 2/3, når
modtageren deltager i tilbud om nytteindsats og virksomhedspraktik
efter § 75 m eller uddannelse efter §§ 75 p eller 75
q i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.« | | | | § 82 a.
Kommunen skal bidrage til finansiering af statens udgifter til
dagpenge, jf. §§ 52 a og 52 e og § 55, stk. 1 og 2.
Det gælder dog ikke udgifter til dagpenge, der udbetales
under de første 14 dages sygdom, jf. § 62, stk.
3. Stk. 2.
Bidraget efter stk. 1 omfatter udgifter til personer, som har
ophold i kommunen, jf. kapitel 3 i lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område. Stk. 3.
Bidraget efter stk. 1 udgør 70 pct. af udgifterne til
dagpenge. Under deltagelse i tilbud efter § 32, stk. 1, nr. 1,
§ 33 a og kapitel 11 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats udgør bidraget dog 50 pct. af
udgifterne til dagpenge. Stk. 4.
Kommunen bidrager ikke til finansieringen af dagpenge, der er
udbetalt for de sammenlagt første 4 uger efter
indplaceringen i en dagpengeperiode, jf. §§ 53 og 54.
Perioden opgøres på grundlag af uger, hvori der er
udbetalt dagpenge. Stk. 5.
Udgifterne til dagpenge opgøres før skat, men efter
fradrag for ATP-bidrag, jf. kapitel 12 a. Stk. 6.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling
med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om
administrationen af stk. 1-5, herunder om kommunernes og
arbejdsløshedskassernes opgaver i forbindelse hermed, samt
om betingelser og dokumentation for beregningen af kommunens
finansieringsbidrag. Ministeren for børn, ligestilling,
integration og sociale forhold fastsætter efter forhandling
med beskæftigelsesministeren efter dennes forhandling med
Beskæftigelsesrådet nærmere regler om regnskab og
revision vedrørende bidrag efter stk. 1-5. | | 4. § 82 a ophæves. | | | | § 85 c. For
medlemmer, som modtager dagpenge efter loven eller dagpenge efter
artikel 64 eller 65 i forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering
af de sociale sikringsordninger, indbetales et bidrag, der
udgør det dobbelte af det bidrag, der er fastsat efter
§ 15, stk. 1, sammenholdt med § 2 a i lov om
Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. dog stk. 3-6. Stk.
2. … | | 5. § 85 c, stk. 1, affattes
således: »For medlemmer, som modtager
dagpenge efter denne lov eller dagpenge efter artikel 64 eller 65 i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 om
koordinering af de sociale sikringsordninger, indbetales der, jf.
§ 2 a i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, et
bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension, der udgør
det dobbelte af det bidrag, der er fastsat efter § 15, stk. 1,
i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.« | | | | Stk. 3.
ATP-bidraget for dagpengemodtagere betales af dagpengemodtageren
med 1/3, arbejdsløshedskassen med 1/3 og arbejdsgivere
omfattet af stk. 12 med 1/3, | | 6. § 85 c, stk. 3, affattes
således: »Stk. 3.
Bidraget efter stk. 1 for dagpengemodtagere betales af
dagpengemodtageren med 1/3, arbejdsløshedskassen med 1/3 og
arbejdsgivere, som er omfattet af stk. 12, med 1/3, jf. dog stk.
5.« | 1) | hvor kommunen bidrager til finansieringen
af dagpenge med 70 pct. af dagpengeudgiften, jf. § 82 a, stk.
3, 1. pkt., jf. dog stk. 5, eller | | 2) | hvor kommunen ikke bidrager til
finansieringen af dagpenge, jf. § 82 a, stk. 1, 2. pkt., og
stk. 4. | | Stk.
4. … Stk. 5.
ATP-bidraget for dagpengemodtagere betales af dagpengemodtageren
med 1/3 og statskassen med 2/3, når | | 7. § 85 c, stk. 5, affattes
således: »Stk. 5.
Bidraget efter stk. 1 for dagpengemodtagere betales af
dagpengemodtageren med 1/3 og af staten med 2/3, når
dagpengemodtageren deltager i jobrettet uddannelse efter kapitel 8
a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, eller tilbud efter
kapitel 10 eller 11 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.« | 1) | kommunen bidrager til finansieringen af
dagpenge med 50 pct. af dagpengeudgiften, jf. § 82 a, stk. 3,
2. pkt., | | 2) | dagpengemodtageren deltager i jobrettet
uddannelse efter kapitel 8 a i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats eller | | 3) | dagpengemodtageren deltager i
øvrige tilbud efter kapitel 10 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats. | | Stk. 6-
22. … | | | | | § 33. I lov
om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse 806 af 1. juli
2015, foretages følgende ændringer: | | | | § 100.
Staten refunderer 30 pct. af kommunens udgifter til hjælp
efter kapitel 4, jf. dog stk. 2. Dog refunderer staten 50 pct. for
personer, herunder personer under revalidering eller
forrevalidering efter kapitel 6, der deltager i tilbud efter §
32, stk. 1, nr. 1, og kapitel 11 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats. Stk. 2. Staten
refunderer 50 pct. af kommunens udgifter til hjælp efter
kapitel 4 for personer, som er omfattet af et integrationsprogram
efter integrationsloven. Stk. 3.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere
regler om, hvornår kommunen opfylder betingelserne for at
få 50 pct. refusion efter stk. 1, herunder om, hvilken
dokumentation kommunen skal fremlægge. Stk. 4 Staten
refunderer inden for det rådighedsbeløb, der er
nævnt i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats §
118, stk. 2, 50 pct. af en kommunes driftsudgifter i forbindelse
med uddannelsesaktiviteter efter § 12. | | 1. »§ 100, stk. 1-3, ophæves, og i
stedet indsættes: »Staten refunderer 30 pct. af
kommunens udgifter til hjælp efter §§ 27 og
29.« Stk. 4 bliver herefter til stk. 2. | | | | § 103.
Staten refunderer 30 pct. af kommunens udgifter til
revalideringsydelse efter § 51, stk. 2, og § 52. Dog
refunderer staten 50 pct. for personer, der deltager i tilbud efter
§ 32, stk. 1, nr. 1, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, og 65 pct. for personer, der deltager
i tilbud efter kapitel 11 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats. Stk. 2. Staten
refunderer 50 pct. af kommunens udgifter til boligtilskud til
revalidender og forrevalidender med nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne samt støtte til etablering af
selvstændig virksomhed, jf. §§ 64, 64 a og
65. Stk. 3.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere
regler om, hvornår kommunen opfylder betingelserne for at
få 50 pct. og 65 pct. refusion, herunder om, hvilken
dokumentation kommunen skal fremlægge. | | 2. §§ 103-103 b ophæves. | | | | § 103 a.
Staten refunderer 30 pct. af kommunens udgifter til
ressourceforløbsydelse efter § 68, jf. dog stk. 2 og
3. Stk. 2. Staten
refunderer 50 pct. af kommunens udgifter til
ressourceforløbsydelse for personer, der deltager i tilbud
efter § 32, stk. 1, nr. 1, og kapitel 11 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats. Stk. 3. Staten
refunderer 50 pct. af kommunens udgifter til
ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 a for personer, som
er omfattet af et integrationsprogram efter
integrationsloven. Stk. 4.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere
regler om, hvornår kommunen opfylder betingelserne for at
få 50 pct. refusion af kommunens udgifter til
ressourceforløbsydelse efter stk. 2 og 3, herunder om,
hvilken dokumentation kommunen skal fremlægge. | | | | | | § 103 b.
Staten refunderer 30 pct. af kommunens udgifter til
ressourceforløbsydelse efter § 69 j og § 69 k,
stk. 4, til personer i jobafklaringsforløb efter kapitel 12
b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. dog stk. 2 og
3. Stk. 2. Staten
refunderer 50 pct. af kommunens udgifter til
ressourceforløbsydelse til personer i
jobafklaringsforløb for de personer, der deltager i tilbud
efter § 32, stk. 1, nr. 1, og kapitel 11 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats. Stk. 3. Der
ydes refusion efter stk. 1 og 2 til og med 52. uge regnet fra den
første sygedag i det aktuelle sygefravær. Kommunen
afholder 100 pct. af udgifterne til ressourceforløbsydelse
til personer i jobafklaringsforløb efter 52. uge regnet fra
den første sygedag i det aktuelle sygefravær og
ansættelsesforhold, jf. § 62 i lov om
sygedagpenge. Stk. 4.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere
regler om, hvornår kommunen opfylder betingelserne for at
få 50 pct. refusion af kommunens udgifter til
ressourceforløbsydelse efter stk. 2, herunder om, hvilken
dokumentation kommunen skal fremlægge. | | | | | | § 104.
Staten refunderer 30 pct. af kommunens udgifter til ledighedsydelse
efter § 74 a, stk. 2 og 3, § 74 e, § 74 f og §
74 h. Dog refunderer staten 50 pct. for personer, der deltager i
tilbud efter kapitel 11 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats. Kommunen afholder dog fuldt ud
udgifterne til ledighedsydelse til personer, der har modtaget
ledighedsydelse i sammenlagt 18 måneder inden for 24
måneder. Hvis personen efterfølgende har været i
fleksjob i en periode på 9 måneder inden for 18
måneder, genoptages refusionen. Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere
regler om, hvornår kommunen opfylder betingelserne for at
få 50 pct. refusion efter stk. 1, herunder om, hvilken
dokumentation kommunen skal fremlægge. | | 3. I § 104, stk. 1, 1. pkt., indsættes
efter »§ 74 h«: »til personer, der er
visiteret til et fleksjob før den 1. juli 2014, og som ikke
efterfølgende er blevet omfattet af lov om kommunernes
finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne,
Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne, jf. den
nævnte lovs § 30, stk. 3«. | | | | § 107.
Staten afholder efter reglerne i stk. 2 og 3 udgifter til en
udlænding, der har fået opholdstilladelse efter | | 4. § 107, stk. 1, affattes
således: »Staten afholder efter reglerne i
stk. 2 og 3 udgifterne til en udlænding, der har fået
opholdstilladelse efter | 1) | udlændingelovens §§ 7 og
8, | | 1) | udlændingelovens §§ 7 og
8, | 2) | udlændingelovens § 9, stk. 2,
nr. 2, | | 2) | udlændingelovens § 9 b, | 3) | udlændingelovens § 9, stk. 2,
nr. 4, i umiddelbar forlængelse af en opholdstilladelse efter
udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 2, | | 3) | udlændingelovens § 9 c, stk. 1,
i umiddelbar forlængelse af en opholdstilladelse efter
udlændingelovens § 9 b, | 4) | udlændingelovens § 9, stk. 1,
nr. 2-4, som følge af tilknytning til en i Danmark
fastboende person, når denne person selv har fået
opholdstilladelse efter en af de bestemmelser, der er nævnt i
nr. 1-3, eller når tilknytningen kan føres tilbage til
en sådan person, | | 4) | udlændingelovens § 9, stk. 1,
nr.1 eller 2, som følge af tilknytning til en i Danmark
fastboende person, når denne person selv har fået
opholdstilladelse efter en af de bestemmelser, som er nævnt i
nr. 1-3, eller når tilknytningen føres tilbage til en
sådan person, | 5) | udlændingelovens § 9, stk. 2,
nr. 4, når tilladelsen er givet til personer over 18
år, hvis fader eller moder har fået opholdstilladelse
efter en af de bestemmelser, der er nævnt i nr. 1, | | 5) | udlændingelovens § 9 c, stk. 1,
når tilladelsen er givet til personer over 18 år, hvis
far eller mor har fået opholdstilladelse efter en af de
bestemmelser, der er nævnt i nr. 1, | 6) | udlændingelovens § 9, stk. 2,
nr. 4, når tilladelsen er meddelt en ægtefælle
til eller et barn af en person med opholdstilladelse, som
nævnt i nr. 2 og 3, | | 6) | udlændingelovens § 9 c, stk. 1,
når tilladelsen er meddelt en ægtefælle til eller
et barn af en person med opholdstilladelse, som nævnt i nr. 2
og 3, | 7) | udlændingelovens § 9, stk. 2,
nr. 4, når tilladelsen er meddelt en asylsøgende
udlænding, | | 7) | udlændingelovens § 9 c
når tilladelsen er meddelt en asylsøgende
udlænding, | 8) | udlændingelovens § 9, stk. 2,
nr. 4, når tilladelsen er givet som følge af
tilknytning til en mindreårig asylsøgende
udlænding, som har fået opholdstilladelse efter
udlændingelovens § 7 eller § 9, stk. 2, nr.
4, | | 8) | udlændingelovens § 9 c, stk. 1,
når tilladelsen er givet som følge af tilknytning til
en mindreårig asylsøgende udlænding, som har
fået opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7
eller § 9 c, eller | 9) | udlændingelovens § 9, stk. 2,
nr. 5, eller | | 9) | udlændingelovens § 9
e.« | 10) | udlændingelovens § 9, stk. 2,
nr. 6. | | | | Stk. 2-3. . .
. | | | | | § 34. I lov
om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 43 af 23. januar
2015, som ændret ved § 1 i lov nr. 742 af 1. juni 2015,
foretages følgende ændringer: | | | | § 6.
Kommunen udbetaler sygedagpenge under sygefravær. Dog
udbetaler arbejdsgiveren sygedagpenge til ansatte ved
sygefravær i 30 kalenderdage fra første
fraværsdag, jf. § 30. Stk.
2. … | | 1. I § 6, stk. 1, 2. pkt., ændres
»§ 30« til: »kapitel 10«. | | | | | | 2. Overskriften
til kapitel 24 affattes
således: | | | | Kapitel 24 Finansiering | | »Kapitel 24 Arbejdsgiverens
finansiering«. | | | | § 61.
Arbejdsgiveren afholder udgifterne til sygedagpenge i de
første 30 kalenderdage af en fraværsperiode under
sygdom, jf. dog § 62, stk. 1. | | 3. § 61 affattes således: »§
61. Arbejdsgiveren afholder udgifterne til sygedagpenge
efter kapitel 10. Det gælder dog ikke, i det omfang
arbejdsgiveren har ret til refusion fra kommunen.« | | | | § 62.
Staten afholder 100 pct. af kommunens udgifter til sygedagpenge i
de første 4 uger af en fraværsperiode under sygdom,
jf. § 61. Stk. 2. Staten
afholder 50 pct. af kommunens udgifter til sygedagpenge fra og med
5. uge og til og med 8. uge regnet fra 1. sygedag i det aktuelle
sygefravær og ansættelsesforhold. Stk. 3. Staten
afholder 30 pct. af kommunens udgifter til sygedagpenge fra og med
9. uge og til og med 52. uge regnet fra første sygedag i det
aktuelle sygefravær og ansættelsesforhold, jf. dog stk.
4 og 5. Stk. 4. Er den
sygemeldte i den periode, der er nævnt i stk. 3, vendt
gradvis tilbage i arbejde, afholder staten 50 pct. af kommunens
udgifter til sygedagpenge fra det tidspunkt, hvor den sygemeldte
påbegynder arbejdet gradvist. Stk. 5.
Deltager den sygemeldte i den periode, der er nævnt i stk. 3,
i tilbud efter § 32, stk. 1, nr. 1, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats eller i tilbud efter kapitel 11 og
kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, afholder
staten 50 pct. af kommunens udgifter fra det tidspunkt, hvor den
sygemeldte påbegynder tilbud. Stk. 6.
Kommunen afholder 100 pct. af udgifterne til sygedagpenge efter 52.
uge. Stk. 7. Staten
afholder 50 pct. af kommunens udgifter til sygedagpenge efter
§ 53, stk. 2, nr. 3, i op til 13 uger regnet fra det
tidspunkt, hvor kommunen får oplyst, at der ikke kan ske
gradvis tilbagevenden til arbejdet. Stk. 8.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere
regler for, hvornår kommunerne opfylder betingelserne for at
få 50 pct. refusion efter stk. 4-5. | | 4. §§ 62 og 63 ophæves. | | | | § 63.
Staten yder forskudsrefusion af en kommunes refusionsberettigede
udgifter efter denne lov. | | | | | | | | § 35. I lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf.
lovbekendtgørelse nr. 807 af 1. juli 2015, foretages
følgende ændringer: | | | | § 75 x.
Staten refunderer kommunens udgifter til tilbud og jobrotation
efter §§ 75 m-75 q og udgifter til
befordringsgodtgørelse efter § 75 t efter de regler,
der gælder for personer omfattet af § 2, nr. 1, i
kapitel 23, dog således at udgifterne til tilbud efter
§§ 75 p og 75 q ikke omfattes af
rådighedsbeløbet i § 118. | | 1. § 75 x affattes således: »§ 75
x. Staten refunderer kommunens udgifter til vejledning og
opkvalificering, virksomhedspraktik, nytteindsats og jobrotation
efter §§ 75 m og 75 o-75 q og udgifter til
befordringsgodtgørelse efter § 75 t efter de regler i
kapitel 23, der gælder for personer omfattet af § 2, nr.
1, dog således at udgifterne til tilbud efter §§ 75
p og 75 q ikke omfattes af rådighedsbeløbet i §
118. Stk. 2.
Kommunens udgifter til tilbud om ansættelse med
løntilskud efter §§ 75 m og 75 n refunderes efter
reglerne i lov om kommunernes finansiering af visse offentlige
ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og
arbejdsløshedskasserne.« | | | | | | | § 109.
Arbejdsløshedskassen træffer afgørelse om og
udbetaler befordringsgodtgørelse efter kapitel 15 bortset
fra § 82, stk. 4, til personer, der er omfattet af § 2,
nr. 1. Stk. 2.
Kommunen skal bidrage til finansiering af statens udgifter til
befordringsgodtgørelse efter denne lovs § 82, jf.
§ 79, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Reglerne i § 82 a, stk. 2, 5 og 6, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. finder tilsvarende
anvendelse. Stk. 3.
Kommunens bidrag efter stk. 2 udgør 50 pct. af statens
udgifter. | | 2. § 109, stk. 2, 2. pkt., affattes
således: »§ 4 i lov om kommunernes
finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne,
Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne og regler
udstedt i medfør af § 12, stk. 2 og 3, § 13, stk.
2, og § 27, stk. 7 og 8, i samme lov finder tilsvarende
anvendelse på kommunernes medfinansiering af udgifter til
befordringsgodtgørelse efter § 82.« | | | | § 120.
Staten refunderer 50 pct. af en kommunes udgifter for personer, der
er omfattet af § 2, når udgiften angår | | 3. § 120, stk. 1, nr. 1,
ophæves. Nr. 2 og 3 bliver herefter nr. 1 og
2. | 1) | løntilskud efter kapitel 12, jf.
dog § 121, | | | 2) | hjælpemidler efter §§ 76
og 77, jf. dog § 118, stk. 1, nr. 2, og § 119, stk. 1,
nr. 2, og | | | 3) | befordringsgodtgørelse efter §
82. | | | Stk. 2. Staten
refunderer 50 pct. af en kommunes udgifter til mentorstøtte
efter kapitel 9 b til personer, der er omfattet af § 2, nr. 11
og 14. | | | | | | § 121.
Staten refunderer 65 pct. af en kommunes udgifter til
løntilskud efter kapitel 12 for personer, der er omfattet af
§ 2, nr. 4. | | 4. I § 121 ændres »65 pct.«
til: »50 pct.«, og »§ 2, nr. 4«
ændres til: »§ 2, nr. 6«. | | | | § 122.
Staten refunderer 65 pct. af en kommunes udgifter til | | 5. I § 122, stk. 1, ændres
»Staten refunderer« til: »For fleksjob og tilbud
om støtte i form af tilskud til selvstændig
virksomhed, hvor visitation til fleksjob eller tilkendelsen af
støtte til selvstændig virksomhed er sket før
den 1. juli 2014, og som ikke senere er blevet omfattet af lov om
kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af
kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne,
refunderer staten, jf. den nævnte lovs § 30, stk.
3,«. | 1) | fleksløntilskud efter § 70
f, | | 2) | tilskud til selvstændigt
erhvervsdrivende efter § 70 g, | | 3) | tilskud til fleksjob efter § 71
og | | 4) | tilskud til selvstændigt
erhvervsdrivende efter § 75. | | Stk. 2. Staten
refunderer 50 pct. af en kommunes udgifter efter § 74. | | | | | | | § 36. I lov
nr. 324 af 11. april 2012 om Udbetaling Danmark, som ændret
ved § 1 i lov nr. 494 af 21. maj 2013, § 12 i lov nr. 552
af 2. juni 2014 og § 1 i lov nr. 523 af 29. april 2015,
foretages følgende ændring: | | | | § 26. Ved
Udbetaling Danmarks udbetaling af kontante ydelser og
økonomiske tilskud opkræver Udbetaling Danmark
kommunernes og statens andel af ydelserne og tilskuddene direkte
fra kommunerne og staten, jf. § 27, efter de
procentmæssige fordelinger, der er fastsat i de i § 1
nævnte love. Stk.
2-5. … | | 1. I § 26, stk. 1, indsættes efter 1.
pkt.: »Ved udbetaling af
førtidspension tilkendt efter lov om social pension den 1.
juli 2014 eller senere opkræver Udbetaling Danmark hele
udgiften fra staten, jf. § 9 i lov om kommunernes finansiering
af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling
Danmark og arbejdsløshedskasserne.« | | | | | | § 37. I lov
om retssikkerhed og administration på det sociale
område, jf. lovbekendtgørelse nr. 1019 af 23.
september 2014, som ændret ved § 7 i lov nr. 1486 af 23.
december 2014, § 2 i lov nr. 523 af 29. april 2015, § 2 i
lov nr. 529 af 29. april 2015 og § 4 i lov nr. 530 af 29.
april 2015, foretages følgende ændring: | | | | § 9
c. … Stk.2-6.
… Stk. 7.
Opholdskommunens udgifter til førtidspension efter kapitel 3
og § 52, stk. 1, i lov om social pension, refunderes af den
kommune, der var pensionistens opholdskommune på
tilkendelsestidspunktet, i op til 6 år fra det tidspunkt,
hvor pensionisten blev tilkendt førtidspensionen. Refusion
efter stk. 2, 4 og 5 udskyder retten til refusion efter 1.
pkt. Stk.
8-11. … | | 1. I § 9 c, stk. 7, 1. pkt., ændres
»lov om social pension« til: »lov om social
pension og § 5 i lov om kommunernes finansiering af visse
offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og
arbejdsløshedskasserne« og »blev tilkendt
førtidspensionen« ændres til: »er
fraflyttet tilkendelseskommunen«. | | | | | | § 38. I lov
om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 10 af 12.
januar 2015, som ændret ved § 32 i lov nr. 174 af 24.
februar 2015 og § 5 i lov nr. 742 af 1. juni 2015, foretages
følgende ændringer: | | | | § 52.
Staten afholder udgifterne til pension efter § 12 og kapitel 2
a. Kommunen afholder 65 pct. af udgifterne til pension efter §
16. Staten afholder de resterende 35 pct. af udgifterne. Udgifter
til førtidspension for pensionister, der er overgået
til ret til førtidspension efter denne lov, jf. § 44,
stk. 5, i lov om højeste, mellemste, forhøjet
almindelig og almindelig førtidspension m.v., afholdes af
henholdsvis staten og kommunen med den samme forholdsmæssige
procentsats, hvormed staten og kommunen hidtil har afholdt
udgifterne til den pågældendes grundbeløb og
pensionstillæg efter lov om højeste, mellemste,
forhøjet almindelig og almindelig førtidspension
m.v. Stk. 2-3. . .
. | | 1. § 52, stk. 1, 2. pkt., affattes
således: »Udgifterne til
førtidspension tilkendt efter lov om social pension
før 1. juli 2014 afholdes af kommunen med 65 pct. og staten
med 35 pct.« | | 2. § 52, stk. 1, 3. pkt.,
ophæves. | | | | | | § 39. I lov
nr. 174 af 24. februar 2015 om kontantydelse, foretages
følgende ændring: | | | | § 23.
Kommunen afholder endeligt udgifterne til vejledning,
sagsbehandling, opfølgning og til administration i
øvrigt. Stk. 2. Staten
refunderer 30 pct. af kommunens udgifter til kontantydelse. Dog
refunderer staten 50 pct. for personer, der deltager i tilbud om
virksomhedspraktik eller nytteindsats efter kapitel 13 e i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats. Stk. 3.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere
regler om, hvornår kommunen opfylder betingelserne for at
få 50 pct. refusion efter stk. 2, herunder om, hvilken
dokumentation kommunen skal fremlægge. Stk. 4.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere
regler om udbetaling, administration, regnskab, revision og tilsyn
m.v. for refusionen efter stk. 1 og 2, og kan herunder bestemme, at
administrationen og udbetalingen til kommunerne kan varetages af en
anden offentlig myndighed. | | 1. § 23, stk. 2-4, ophæves. | | | | | | Kapitel 7 | | | Territorial
gyldighed | | | | | | § 40. Loven
gælder ikke for Færøerne og
Grønland. |
|