Skriftlig fremsættelse (3. juli
2015)
Beskæftigelsesministeren (Jørn
Neergaard Larsen):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at
fremsætte:
Forslag til lov om kommunernes
finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne,
Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne
(Lovforslag nr. L 4)
Lovforslaget er en genfremsættelse af
L 183 fremsat den 8. april 2015 (FT, 2014-2015, 1. samling).
Lovforslaget er et led i
udmøntningen af aftalen om en reform af refusionssystemet og
tilpasninger i udligningssystemet, som er indgået mellem
Venstre, Socialdemokraterne, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og
Det Konservative Folkeparti.
Det foreslås, at der
gennemføres en refusionsreform, som skal understøtte
en effektiv beskæftigelsesindsats. Reformen indebærer,
at der indføres et mere enkelt og gennemskueligt
refusionssystem, hvor satserne for den statslige refusion af
kommunernes forsørgelsesudgifter i udgangspunktet er ens
på tværs af ydelser og aftrappes over tid.
Det nye refusionssystem skal
understøtte, at kommunerne igangsætter en indsats med
det klare mål at få borgeren i beskæftigelse,
fremfor en indsats baseret på den højeste
refusionsprocent.
Lovforslaget vil indebære, at en
mindre andel af kommunernes udgifter til forsørgelsesydelser
kompenseres direkte gennem statslig refusion og en større
andel gennem generelle tilskud efter objektive kriterier.
Det foreslås, at:
- Refusionssatserne
for den statslige refusion af kommunernes
forsørgelsesudgifter i udgangspunktet er ens på
tværs af ydelser.
- Refusionssatsen
aftrappes over tid fra 80 pct. de første 4 uger, 40 pct. fra
uge 5-26, 30 pct. fra uge 27-52 og 20 pct. fra uge 53.
-
Medfinansieringsprocenterne for kommunerne i forhold til udgifterne
til arbejdsløshedsdagpenge, den midlertidige
arbejdsmarkedsydelse og førtidspension øges over tid,
således at medfinansieringsprocenten er 20 pct. de
første 4 uger, 60 pct. fra uge 5-26, 70 pct. fra uge 27-52
og 80 pct. fra uge 53.
- Der startes
forfra med høj refusionssats, når en borger har haft 1
års sammenlagt ny selvforsørgelse (ordinær
ustøttet beskæftigelse samt perioder uden offentlig
forsørgelse), inden for en referenceperiode på 3
år.
- Ydelsen til
borgere, som befinder sig på offentlig forsørgelse d.
4. januar 2016, indgår i den nye model på den
refusionssats, der svarer til borgernes anciennitet i systemet fra
1. juli 2014.
- Ydelsen til
personer, der er tilkendt førtidspension før den 1.
juli 2014, indgår ikke i den foreslåede
refusionsomlægning.
- Ydelsen til
personer, der er visiteret til fleksjob før den 1. januar
2013, indgår ikke i den foreslåede refusionsmodel, mens
ydelser til personer, der er visiteret til fleksjob i perioden fra
den 1. januar 2013 frem til den 30. juni 2014, bliver omfattet,
hvis personerne bliver revisiteret.
- Der etableres et
særskilt fleksbidrag til kommunerne for at understøtte
den fortsatte oprettelse af fleksjob efter lovens
ikrafttræden.
- Reglen om
mellemkommunal refusion for førtidspension skærpes fra
tidspunktet for indgåelse af aftale om
refusionsomlægning den 2. februar 2015.
Som en del af opfølgningen på
reformens virkninger er aftalepartierne endvidere enige om at
følge udviklingen i henholdsvis aktiveringsomfang og
overgang til beskæftigelse, herunder for mere udsatte
grupper, efter refusionsreformens ikrafttræden.
Det foreslås, at opgaven med
etablering, drift, vedligeholdelse og videreudvikling af
it-understøttelsen, Ydelsesrefusion, sker i et selskab, der
ejes 100 pct. af KL. Det forventes, at it-understøttelsen
vil være færdig ultimo 2018.
Indtil da foreslås det, at der i
loven fastsættes overordnede regler om, at Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering etablerer en overgangsordning, hvor
styrelsen beregner kommunernes refusion og medfinansiering efter
reglerne i nærværende lovforslag, og hvor denne
opgørelse lægges til grund for kommunernes
regnskabsaflæggelse for perioden. Det foreslås
endvidere, at kommunernes revision lægger opgørelserne
til grund i forbindelse med revisionen af kommunernes
regnskaber.
Det foreslås, at loven træder i
kraft den 4. januar 2016.
Refusionsreformen indebærer en
omfordeling af udgifterne til forsørgelse mellem kommunerne
og staten. Lovforslaget skønnes at medføre
merudgifter for kommunerne på ca. 5,8 mia. kr. i 2016 og ca.
6,7 mia. i 2017. Lovforslaget medfører tilsvarende
mindreudgifter for staten. Refusionsreformen er udgiftsneutral for
det offentlige under ét.
Af hensyn til lovforslagets hastende
karakter skal jeg anmode om, at lovforslaget 1. behandles samme dag
som fremsættelsen den 3. juli 2015.
Idet jeg i øvrigt henviser til
lovforslaget og bemærkningerne hertil, skal jeg hermed
anbefale lovforslaget til Folketingets velvillige behandling.