Skriftlig fremsættelse (3. juli 2015)

Udlændinge-, integrations- og boligministeren (Inger Støjberg):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, integrationsloven og forskellige andre love (Indførelse af en integrationsydelse, ændring af reglerne om ret til uddannelses- og kontanthjælp m.v.)

(Lovforslag nr. L 2)

Regeringen ønsker at gøre det mindre attraktivt at søge asyl i Danmark. Samtidig ønsker regeringen at give nytilkomne flygtninge og udlændinge et større incitament til at arbejde og blive integreret i det danske samfund.

Mange forhold har betydning for hvor mange asylansøgere, der kommer til Danmark, blandt andet det samlede antal asylsøgere, der søger til Europa, asylpraksis og økonomiske vilkår i de enkelte lande.

I første omgang fremsættes tre lovforslag, som reducerer den økonomiske fordel ved at få asyl i Danmark: Indførelse af en integrationsydelse, genindførelse af optjeningsprincippet for ret til børnetilskud og børne- og ungeydelse for flygtninge og en harmonisering af optjeningsreglerne for folkepension.

Dette lovforslag vedrører indførelse af integrationsydelse i stedet for uddannelseshjælp eller kontanthjælp for nytilkomne flygtninge og familiesammenførte udlændinge og personer, der ikke har boet i Danmark gennem en længere periode.

Formålet med lovforslaget er at give nytilkomne udlændinge et større incitament til at arbejde og blive integreret i det danske samfund. Det er således regeringens opfattelse, at det forholdsvist høje niveau for sociale ydelser til flygtninge og udlændinge i sig selv udgør en barriere for bedre arbejdsmarkedstilknytning og en mere vellykket integration.

På den baggrund vil regeringen med dette lovforslag gøre det til en betingelse for retten til uddannelseshjælp og kontanthjælp, at ansøgeren lovligt har opholdt sig her i riget i sammenlagt mindst 7 år ud af de seneste 8 år. Personer, der ikke opfylder denne betingelse, vil i stedet kunne modtage integrationsydelse. Integrationsydelsen vil være på niveau med uddannelseshjælp (som bygger på SU-systemets satser) og uden mulighed for aktivitetstillæg.

Samtidig ønsker regeringen, at nytilkomne udlændinge skal have en positiv tilskyndelse til at integrere sig i det danske samfund. Regeringen ønsker således, at flygtninge og indvandrere lærer dansk så hurtigt som muligt for dermed at forbedre mulighederne for tilknytning til arbejdsmarkedet.

Lovforslaget indeholder derfor forslag om, at modtagere af integrationsydelse efter ansøgning skal have ret til et tillæg på op til 1.500 kr. pr. måned, når de har bestået danskprøve mindst på niveau med prøve i Dansk 2 eller FVU-læsning trin 2. Personer, som allerede har et eksamensbevis fra det danske uddannelsessystem (folkeskolens afsluttende prøve i dansk med karakteren 2 eller tilsvarende eller højere niveau), vil efter ansøgning have ret til dansktillæg uden yderligere prøve.

Forslaget skønnes at indebære offentlige mindreudgifter på 13,5 mio. kr. i 2015, 366,7 mio. kr. i 2016, 550,3 mio. kr. i 2017, 506,9 mio. kr. i 2018, 452,2 mio. kr. i 2019 og 391,0 mio. kr. årligt fuldt indfaset inklusive adfærdsmæssige konsekvenser og efter skat og tilbageløb.

Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft den 1. september 2015. De foreslåede ændringer vil gælde for personer, der lovligt tager ophold her i riget efter lovens ikrafttræden, dvs. fra og med den 1. september 2015. De hidtil gældende regler vil gælde for personer, der har lovligt ophold her i riget før lovens ikrafttræden. Personer, der efterfølgende tager ophold uden for riget, bliver omfattet af denne lov.

Af hensyn til lovforslagets hastende karakter skal jeg anmode om, at lovforslaget 1. behandles samme dag som fremsættelsen den 3. juli 2015.

Et udkast til lovforslag er ikke forinden fremsættelsen sendt i høring som følge af et ønske om en hurtig fremsættelse af lovforslaget efter regeringens tiltrædelse. Lovforslaget vil umiddelbart efter 1. behandlingen af lovforslaget blive sendt i høring med frist den 5. august 2015.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.