Betænkning afgivet af
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget den 18. august
2015
1. Ændringsforslag
Udlændinge-, integrations- og
boligministeren har stillet 16 ændringsforslag til
lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 3. juli 2015
og var til 1. behandling den 3. juli 2015. Lovforslaget blev efter
1. behandling henvist til behandling i Udlændinge-,
Integrations- og Boligudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 4
møder.
Høring
Lovforslaget blev sendt i høring
samtidig med fremsættelsen. Den 7. august 2015 sendte
udlændinge-, integrations- og boligministeren de indkomne
høringssvar og den 10. august 2015 sendte ministeren et
notat herom til udvalget.
Sammenhæng med andre
lovforslag
Lovforslaget skal ses i sammenhæng
med lovforslag nr. L 3 om ændring af lov om social pension
(Harmonisering af regler om opgørelse af bopælstid for
folkepension) og lovforslag nr. L 7 om ændring af lov om
børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag
og lov om en børne- og ungeydelse (Genindførelse af
optjeningsprincippet for ret til børnetilskud og
børne- og ungeydelse for flygtninge). Lovforslag nr. L 3 har
været behandlet i Beskæftigelsesudvalget og lovforslag
nr. L 7 har været behandlet i Skatteudvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med
udvalgsarbejdet modtaget henvendelser fra:
Amnesty International,
Danes Worldwide,
Folkekirkens Flygtninge- og
Indvandrehjælp på Vesterbro og
Institut for Menneskerettigheder.
Udlændinge-, integrations- og
boligministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige
henvendelser med undtagelse af henvendelsen fra Danes
Worldwide.
Deputationer
Endvidere har følgende mundtligt
over for udvalget redegjort for deres holdning til
lovforslaget:
Dansk Arbejdsgiverforening,
Foreningen af
Udlændingeretsadvokater,
Institut for Menneskerettigheder og
Røde Kors.
Samrådsspørgsmål
Udvalget har stillet 1
samrådsspørgsmål til mundtlig besvarelse til
udlændinge-, integrations- og boligministeren,
beskæftigelsesministeren og skatteministeren. Ministrene har
besvaret spørgsmålet i et fælles åbent
samråd mellem Beskæftigelsesudvalget, Skatteudvalget og
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget den 18. august
2015. Udvalget har anmodet ministrene om at få oversendt de
talepapirer, der lå til grund for ministrenes besvarelse af
spørgsmålet.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 39
spørgsmål til udlændinge-, integrations- og
boligministeren og 1 spørgsmål til henholdsvis
beskæftigelsesministeren og skatteministeren til skriftlig
besvarelse. Udlændinge-, integrations- og boligministeren har
besvaret 36 spørgsmål. Udvalget forventer svar
på de resterende spørgsmål inden 2.
behandling.
3. Indstillinger og politiske
bemærkninger
Et flertal i
udvalget (DF, V, LA og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af ministeren stillede
ændringsforslag.
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget
bemærker, at der er behov for at stramme op i asyl- og
udlændingepolitikken. Nu er der et flertal i Folketinget, som
ønsker at påbegynde en proces hen imod en mere
balanceret asyl- og udlændingepolitik. DF ser frem til, at
disse og andre initiativer forhåbentlig vil få det
resultat, at tilstrømningen til Danmark nu bliver
begrænset. DF finder, at ydelsesniveauet er passende, og
udelukker ikke yderligere stramninger i forhold til flygtninges
adgang til velfærdsydelser. DF mener, at Danmark er presset
på grund af den voldsomme tilstrømning fra
ikke-vestlige lande. Der er massive integrationsproblemer, og flere
kommuner har svært ved at finde boliger til de mange
flygtninge. I visse tilfælde prioriteres flygtninge
højere end danske statsborgere, og det er efter partiets
opfattelse uholdbart. Dertil kommer, at tilstrømningen
skaber utryghed og er med til at ændre
befolkningssammensætningen, således at Danmark
afgørende ændrer karakter. Dette ønsker DF
ikke. DF har i øvrigt noteret sig, at afgørelser fra
FN ikke er retligt bindende.
Venstres medlemmer af udvalget
bemærker, at antallet af asylansøgere i Danmark i 2014
var det højeste i mere end 15 år, og partiet finder
det afgørende, at antallet af asylansøgere
nedbringes. Mange forhold har betydning for, hvor mange
asylansøgere der kommer til Danmark, bl.a. andet det samlede
antal asylansøgere, der søger til Europa, asylpraksis
og økonomiske vilkår i de enkelte lande. En del af
forklaringen på den voldsomme stigning i antallet under den
socialdemokratisk ledede regering skal derfor findes i et generelt
stigende antal asylansøgere, mens en anden del af
forklaringen skal findes i, at der blev gennemført mere end
30 lempelser af udlændingepolitikken, som gjorde det markant
mere attraktivt at søge til Danmark som asylansøger.
Nærværende lovforslag er første led i
etableringen af en ny og strammere udlændingepolitik, der
bl.a. også omfatter genindførelse af
optjeningsprincippet for ret børnepenge for flygtning og en
harmonisering af optjeningsreglerne for folkepension.
Integrationsydelsen vil dels gøre
det mindre attraktivt at komme til Danmark som asylansøger
og dels give nytilkomne udlændinge et større
incitament til at arbejde, blive integreret i det danske samfund og
lære dansk.
Et mindretal i
udvalget (S, EL, ALT, RV og SF) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet
vil stemme for de af ministeren stillede ændringsforslag.
Enhedslistens medlemmer af udvalget tager
på det skarpeste afstand fra lovforslaget om at
indføre en integrati?onsydelse, der er markant lavere end
kontanthjælp. Forslaget betyder, at en række mennesker,
der har været ofre for forfølgelse, krig eller
undertrykkelse, og som på den baggrund har fået
beskyttelse i Danmark, kommer til at leve i fattigdom, indtil de
eventuelt finder arbejde.
I høringssvarene til lovforslaget
ligger en samstemmende kritik fra en lang række
humanitære organisationer og fra Institut for
Menneskerettigheder og FN's Højkommissariat for Flygtninge
(UNHCR). Alle disse kritikere har regeringen valgt at sætte
sig ud over uden at forholde sig til kritikken med argumenter.
EL har under udvalgsbehandlingen stillet en
lang række spørgsmål til lovforslaget.
I svarene på spørgsmål 5
og 6 undlader regeringen - trods EL's udtrykkelige
forespørgsel - at fremlægge videnskabeligt belæg
for, at der skulle være en statistisk signifikant
sammenhæng mellem størrelsen af sociale ydelser og
asylansøgeres landevalg. EL konstaterer, at der findes
videnskabeligt belæg for, at der ikke er denne statistisk
signifikante sammenhæng, og at der er henvist til dette
belæg i spørgsmål 6.
Af svarene på spørgsmål
3, 8, 9, 10, 12, 13 og 14 fremgår, at en stor del af de
nyankomne flygtninge indplaceres på Danskuddannelse 1, og at
langt de fleste af dem ikke vil formå at kvalificere sig til
at bestå Prøve i Dansk 2 inden for den 5-årige
ret til gratis danskuddannelse. Det fremgår også, at
vejen til via FVU-systemet at bestå en danskprøve, der
kvalificerer til det såkaldte dansktillæg, vil
være uoverkommelig for de fleste. EL konstaterer, at en meget
stor del af flygtningene fremover vil blive fastholdt på en
lav ydelse uden dansktillæg og uden reelle muligheder for
nogensinde at kvalificere sig til dansktillæg.
Af svaret på spørgsmål
15 fremgår, at det månedlige
rådighedsbeløb for nyankomne børnefamilier vil
være markant lavere, end hvad der fremgik af det faktaark,
som blev offentliggjort på Beskæftigelsesministeriets
hjemmeside i forbindelse med præsentationen af lovforslaget.
Når indførelsen af integrationsydelse kombineres med
indførelse af optjeningsprincip for
børnefamilieydelser, er den samlede virkning dramatisk for
nyankomne børnefamilier. EL beklager, at regeringen ikke har
ønsket redeligt at præsentere konsekvenserne af sin
politik, men først har fremlagt tallene på EL's
udtrykkelige anmodning.
I svaret på spørgsmål 26
skriver ministeren: »Regeringen kan ikke efterkomme
spørgerens anmodning om opstilling af tænkte
forbrugsmønstre for tænkte familier.« EL har
sådan set forståelse for ministerens manglende vilje
eller evne til at opstille budgetter, der viser, hvordan
forskellige familietyper kan leve af integrationsydelse efter den
samtidige genindførelse af optjeningsprincippet for
børnefamilieydelser. De ydelser, som flygtningefamilier vil
have ret til efter de nye regler, er så lave, at man ikke kan
opstille realistiske budgetter, der hænger sammen.
Samlet konstaterer EL, at
indførelsen af integrationsydelse vil placere flygtninge i
fattigdom, og at den for mange flygtninge vil føre til det
modsatte af integration, fordi de holdes uden for samfundet og ikke
har råd til at afholde de minimale udgifter, som en normal
deltagelse i det sociale liv i Danmark koster. Eksempelvis vil
børn og voksne være afskåret fra at betale
kontingent til idrætsklubber og andre foreninger, ligesom
børn i praksis vil være afskåret fra at deltage
i børnefødselsdage, fordi familiens økonomi
ikke kan afse penge til en gave på 25 kr.
Ud over at EL er uenig i lovforslaget, er
partiet fuldstændig uforstående over for, at det skulle
haste så voldsomt at gennemføre denne lovgivning, at
lovbehandlingen skal finde sted uden for Folketingets normale
mødeperiode, og at lovforslaget blev fremsat, uden at et
udkast forinden havde været sendt i høring. Hvis
Folketingets flertal ønsker at gennemføre så
vidtgående forringelser af flygtninges vilkår,
bør det som minimum ske som led i en normal
lovgivningsproces og ikke som hastelovgivning.
Alternativets medlemmer af udvalget
bemærker, at partiet under ingen omstændigheder kan
stemme for dette lovforslag.
Det er regeringens påstand, at
lovforslaget vil gøre det mindre attraktivt at søge
asyl i Danmark og give nytilkomne flygtninge og udlændinge et
større incitament til at arbejde og blive integreret i det
danske samfund. ALT mener ikke, at en integrationsydelse vil fremme
nogen af de to mål, regeringen har sat sig.
Asylansøgere flygter fra noget og ikke til noget. Stort set
alle høringssvar gør opmærksom på, at det
er højst tvivlsomt, om integrationsydelsen vil afholde
asylansøgere fra at søge asyl i Danmark. CASA har i
en undersøgelse, »Flygtninge på langvarig
starthjælp«, fra 2011 konkluderet, at »Flygtninge
på langvarig starthjælp mangler ikke arbejdsvilje. De
mangler især de helbredsmæssige forudsætninger
for at kunne arbejde«. Undersøgelsen fra CASA viser
også, at lave introduktions- eller integrationssatser har
vidtrækkende negative konsekvenser for de borgere, der er
henvist til ydelsen.
Stort set alle høringssvarene
gør opmærksom på, at den lave integrationsydelse
vil gøre flygtninge fattige, og at det især vil
gå ud over børnene. Foreningslivet, hvor børn
og unge kan lære sproget, hvor de kan dyrke motion og
få nye venner, bliver pludselig til et fuldstændig
lukket land. Men det er ikke kun børnene, som
integrationsydelsen kommer til at forringe livet for. Det er lige
så klart, at de forældre, som føler, at de nu
ikke længere kan give deres børn en ordentlig
opvækst, og som måske ikke vil have råd til
medicin eller til sund mad, må blive meget, meget bekymrede.
Når man lægger denne bekymring sammen med en psykisk
lidelse, som mange af flygtningene jo har, så rimer
integrationsydelse efter ALT's opfattelse på fattigdom og
på social deroute. Den lave integrationsydelse vil efter
ALT's opfattelse ikke fremme, men tvært imod hindre,
integrationen.
ALT frygter, at det kan blive svært
for kommunen at finde boliger, som er tilstrækkelig billige,
til at flygtninge kan betale dem. Den samme bekymring deles af
adskillige kommuner, som også påpeger, at
boligsituationen med den lave ydelse vil skabe ghettoer og dermed
nedsat mulighed for integration. Den meget lave ydelse vil tvinge
flygtninge til at søge kommunen om supplerende ydelser og
dermed fastholde dem i den klientrolle, som netop er en af
hovedårsagerne til, at integrationen af flygtninge tidligere
er slået så fundamentalt fejl.
Den kraftigste kritik er rejst af UNHCR,
som påpeger, at loven er i strid med Danmarks internationale
forpligtelser, som pålægger Danmark ikke at
diskriminere mellem flygtninge og egne statsborgere. Det er ret
usædvanligt at møde en så heftig kritik fra
netop UNHCR. Regeringen henholder sig til en dom fra
Højesteret fra 2012 vedrørende den tidligere
starthjælp, som på mange måder minder om
integrationsydelsen. Højesteret godtog med dommen fra 2012,
at starthjælpen havde som formål at styrke
integrationen gennem adgang til arbejdsmarkedet. Det
nuværende lovforslag vil eksplicit gøre det
»mindre attraktivt at søge asyl i Danmark«. ALT
tvivler derfor på, at Højesteret vil komme til den
samme konklusion på de nuværende præmisser.
ALT har læst de svar, som
udlændinge-, integrations- og boligministeren har givet
på den række spørgsmål, som lovforslaget
har givet anledning til at stille, og partiet har lyttet til de
svar, udlændinge-, integrations- og boligministeren,
beskæftigelsesministeren og skatteministeren har givet i det
åbne samråd den 18. august 2015, som blev indkaldt af
EL og ALT. Ingen af ministrenes svar har imidlertid givet ALT
anledning til at ændre opfattelse af lovforslaget.
Endelig vil ALT gerne protestere over, at
dette meget kontroversielle lovforslag skulle fremsættes som
hastelovgivning, og at lovbehandlingen finder sted uden for
Folketingets normale mødeperiode, og uden at have
været sendt i høring forud for fremsættelsen og
førstebehandlingen.
Radikale Venstres medlemmer af udvalget
vender sig kraftigt imod forslaget om at indføre en
særlig integrationsydelse, der er markant lavere end
kontanthjælpen. Regeringen begrunder forslaget med at ville
tiltrække færre asylansøgere og skabe bedre
integration af herboende flygtninge. Regeringen har dog ikke
formået at sandsynliggøre, at forslaget vil have en
sådan effekt.
Hvad antallet af asylansøgere
angår, er der ingen evidens for, at konkrete ydelsesniveauer
har betydning for, hvor asylansøgere søger hen.
Regeringen har gentagne gange og fejlagtigt henvist til en
udtalelse fra EU's grænseagentur, Frontex, om, at
velfærdsniveauet betyder noget. Men direkte adspurgt siger
agenturet, at de ikke mener ydelser i snæver forstand, men
velfærd i bred forstand, dvs. adgang til uddannelse,
sundhedsydelser m.m. Dette bakkes op af de danske humanitære
organisationer, der begrunder flygtningenes valg af Danmark med
respekten for menneskerettighederne, muligheden for at man kan
sende sine børn i skole, visheden om, at man kan få
lægehjælp, hvis man bliver syg osv.
RV forholder sig samtidig yderst kritisk
over for selve formålet om at tiltrække færre
asylansøgere. Vi ser i disse år nogle af de
allerstørste flygtningestrømme siden anden
verdenskrig. RV medgiver, at det er klart, at Danmark ikke kan tage
imod alle verdens flygtninge, men når
flygtningestrømmene på verdensplan stiger, finder
partiet det helt naturligt, at antallet af asylansøgere til
Danmark også stiger. Desto større behovet er for
hjælp, desto større er ansvaret for at yde
hjælp. RV ser dette lovforslag som et udtryk for den
præcis modsatte mekanik. Desto større behovet er for
hjælp, desto mere lukker vi grænsen, og desto
hårdere smækker vi statskassen i.
Regeringen har heller ikke leveret nogen
dokumentation for, at en lavere ydelse samlet set vil føre
til bedre integration af herboende flygtninge. Ifølge en
analyse af Rockwool Fonden havde den daværende og tilsvarende
starthjælp en meget begrænset
beskæftigelseseffekt. Det samlede resultat var således
blot, at et flertal at flygtningene fik en
husholdningsøkonomi, der ikke gjorde det muligt at overholde
et helt almindeligt dansk standardbudget, heller ikke selv om man
trækker alt, hvad der hedder fritid og transport, fra. Det
eneste, vi således ved om lavere ydelser, er, at de
fører til fattigdom og isolation, hvilket er særdeles
kontraproduktivt for integrationen. Hertil kommer, at den lave
ydelse også rammer danskere, der har opholdt sig i udlandet i
mere end 1 ud af de seneste 8 år. Det finder RV heller ikke
er en rimelig behandling af danske statsborgere, der vender hjem
efter at have opholdt sig i udlandet f.eks. i forbindelse med
arbejde eller uddannelse.
Endelig finder RV det dybt beklageligt, at
regeringen ikke lytter til de mange kritiske høringssvar,
der er indkommet, ikke mindst fra FN's Højkommissariat for
Flygtninge (UNHCR), der vurderer, at lovforslaget er
konventionsstridigt, fordi det forskelsbehandler og diskriminerer
flygtninge. Det undrer især RV, da regeringen ved
førstebehandlingen af forslaget den 3. juli 2015 gav tilsagn
om, at regeringen ville overholde konventionerne.
Socialistisk Folkepartis medlemmer af
udvalget kan ikke tilslutte sig lovforslaget om at indføre
en integrationsydelse, der er voldsomt meget lavere end
kontanthjælp i Danmark. I SF's optik vil forslaget
medføre øget fattigdom og ulighed i Danmark, da den
nye ydelse vil gøre det svært for flygtninge at kunne
dække helt basale levebehov som mad, husleje, medicin og
tøj. I SF's optik er den nye integrationsydelse
således skadelig for integrationen i Danmark. Ligeledes
finder SF det bekymrende, at der i flere høringssvar rejses
spørgsmål ved lovforslagets forenelighed med
grundloven og internationale konventioner. I høringssvarene
til lovforslaget rettes der således en samstemmende kritik
fra en lang række humanitære organisationer, Foreningen
af Udlændingeretsadvokater og fra Institut for
Menneskerettigheder og FN's Højkommissariat for Flygtninge
(UNHCR). SF finder ikke, at ministeren har formået at
forholde sig til kritikken med valide argumenter.
Lovforslaget vil også have betydelige
konsekvenser for de danske kommuner. Først og fremmest er
det skadeligt for kommunerne, at flygtninge selv skal betale for
Danskprøve 2, hvis de starter på Danskprøve 1.
Det betyder sandsynligvis, at mange flygtninge aldrig vil tage
prøven på grund af stramme privatbudgetter. Ydermere
er hele lovforslaget med til at skabe øget bureaukrati i
kommunerne, og det er ikke umiddelbart uddybet, hvordan kommunerne
skal håndtere det økonomisk. Endelig har flere
kommuner udtrykt bekymring om, hvorvidt det vil være muligt
at finde boliger til de mange flygtninge, når flygtninge med
integrationsydelse mister så stor en del af deres
levegrundlag. I SF er vi bekymrede for, om flygtninge kan få
en bolig, de kan betale, ligesom vi er bekymrede for den eventuelle
konsekvens, at mange flygtninge placeres i udsatte
boligområder, barakbyer eller andre billige løsninger.
I SF's optik er sådanne scenarier skadelige for
integrationen.
En del af ministerens præmis for
lovforslaget har været, at flygtninge hurtigere skal i
arbejde. Der er dog ikke blevet svaret på, hvor flygtningene
skal finde jobs i en tid, hvor der stadig er mange ledige danskere.
SF stiller sig stærkt kritisk over for præmissen om, at
der er jobs til alle flygtninge. Tværtimod lader det til, at
kommunerne skal have en hjælpende hånd med at få
flygtninge i arbejde. Flere flygtninge kommer også med
så voldsomme traumer fra deres hjemlande, at det er
svært at forestille sig, at de kan fungere på det
danske arbejdsmarked.
SF tager derfor afstand fra lovforslaget,
der ifølge flere høringssvar vil medføre
øget fattigdom og ulighed og mere bureaukrati, og som
sandsynligvis er et brud på internationale konventioner.
I SF er vi også kritiske over for
selve behandlingen af lovforslaget, herunder at forslaget
først sendes i høring i forbindelse med
fremsættelsen, og det forhold, at et så
væsentligt forslag skal hastes igennem Folketinget, hvilket
SF anser for værende udemokratisk.
4. Ændringsforslag med
bemærkninger
Ændringsforslag
Til § 1
Af udlændinge-,
integrations- og boligministeren, tiltrådt af udvalget:
1) Nr.
10 affattes således:
»10. I §
13, stk. 2, nr. 4, ændres »lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, et tilbud« til: »lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats eller et tilbud
m.v.«.«
[Sproglig korrektion]
2) I
nr. 13 udgår i den indledende
tekst »og 3«.
[Teknisk korrektion]
3)
Efter nr. 15 indsættes som nyt nummer:
»01. I §
13, stk. 3, indsættes som nr.
7:
»7)
udebliver fra dele af integrationsprogrammet efter
integrationsloven.««
[Teknisk korrektion]
4)
Efter nr. 21 indsættes som nyt nummer:
»02. I §
13, stk. 13, der bliver stk. 15, ændres
»ansøgeren, ægtefællen eller samleveren,
jf. §§ 2 a og 2 b,« til: »ansøgeren
eller ægtefællen«.«
[Konsekvensændring som
følge af rykning af stykker i § 13]
5) Nr.
22 affattes således:
»22. I §
13 a, stk. 1, 3. pkt., og stk. 2, 1.
pkt., og § 13 d, stk. 1,
indsættes efter »modtager«:
»integrationsydelse eller«.«
[Sproglig korrektion]
6)
Efter nr. 39 indsættes som nyt nummer:
»03. I §
34 a, 1. pkt., indsættes efter
»forsørger, jf.«: »§ 22, stk. 2, nr.
1, eller stk. 3, eller«.«
[Konsekvensændring som
følge af indførelsen af integrati?onsydelsen]
7) Nr.
47 affattes således:
»47. I §
43, stk. 1, indsættes efter »som
modtager«: »integrationsydelse efter § 22, stk. 2,
nr. 2, 3 eller 4, integrationsydelse og tillæg efter §
22, stk. 2, nr. 2, 3 eller 4, samt stk. 4,«.«
[Sproglig korrektion]
8)
Efter nr. 55 indsættes som nyt nummer.
»04. I §
96 a, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter
»modtager«:
»integrationsydelse,«.«
[Sproglig korrektion]
9)
Efter nr. 58 indsættes som nyt nummer:
»05. I §
109, stk. 1, nr. 3, ændres »omfattet af §
26, stk. 2« til: »omfattet af § 26, stk.
3«.«
[Konsekvensændring som
følge af forslaget om beregning af integrationsydelse til
gifte og samlevende]
Til § 5
10)
Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer:
»01. § 1, nr. 10, ophæves.«
[Konsekvensændring som
følge af ændringsforslag nr. 4]
Til § 14
11) Nr.
1 affattes således:
»1. I §
14, stk. 2, nr. 5, indsættes efter
»kontanthjælp,«:
»integrationsydelse,«, efter »aktivering af
kontanthjælps-,« indsættes:
»integrationsydelses-,«, og efter »samt
kontanthjælp« indsættes: »,
integrationsydelse«.«
[Konsekvensændring som
følge af indførelsen af integrati?onsydelsen]
Til § 15
12) I
stk. 1, indsættes efter
»stk. 2«: »og 3«.
[Teknisk korrektion]
13) I
stk. 2 indsættes efter
»§ 1, nr.«: »02 og«.
[Konsekvensændring som
følge af ændringsforslag nr. 4]
14) I
stk. 4, 1. pkt., indsættes efter
»lovligt ophold«: »og har
folkeregisteradresse«, og », jf. § 11, stk. 3, 1.
og 2 pkt., i lov om aktiv socialpolitik, som affattet ved denne
lovs § 1, nr. 7,« udgår.
[Teknisk korrektion]
15) I
stk. 5 indsættes efter
»§ 7,«: »§ 9 b, § 9 c, stk. 1,
når opholdstilladelsen ikke er meddelt som følge af en
familiemæssig tilknytning til en herboende person, eller
§ 9 c, stk. 2 eller 3,«.
[Præcisering af personkredsen
for anvendelsen af lovens § 1]
16) I
stk. 5 ændres »fra og med
den 1. september 2015« til: »den 1. september 2015
eller senere«.
[Præcisering af perioden]
Bemærkninger
Til nr. 1
Der er tale om en ren sproglig korrektion,
idet der bør stå »eller« i stedet for et
komma mellem tilbud om lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
og et tilbud m.v. i medfør af integrationsprogrammet efter
integrationsloven.
Til nr. 2
Der er tale om en teknisk korrektion. Med
korrektionen foretages indsættelsen af nye numre i § 13,
stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik.
Til nr. 3
Der er tale om en teknisk korrektion, hvor
der indsættes et nyt nr. 7 i § 13, stk. 3, i lov om
aktiv socialpolitik.
Til nr. 4
Der er tale om
forslag til ændring som følge af, at § 13, stk.
13, i lov om aktiv socialpolitik, bliver § 13, stk. 15.
§ 13,
stk. 13, i lov om aktiv socialpolitik er ændret ved lov nr.
1522 af 27. december 2014 om ændring af lov om aktiv
socialpolitik, lov om individuel boligstøtte og
kildeskatteloven (Ophævelse af gensidig
forsørgelsespligt for samlevende, afskaffelse af laveste
forsørgersats, højere boligsikring til unge par med
børn, særlig støtte for unge under 30 år,
ingen fradrag for lejeindtægter fra logerende i egen bolig
m.v.). Ændringen i § 13, stk. 13, om, at
»samleveren, jf. §§ 2 a og 2 b« udgår
af bestemmelsen, træder først i kraft den 1. januar
2016, når ophævelsen af den gensidige
forsørgelsespligt for samlevende træder i kraft.
Derfor skal ændringen om, at § 13, stk. 13, bliver til
§ 13, stk. 15, foretages, ved at bestemmelsen flyttes over i
lovforslaget og den endnu ikke ikrafttrådte bestemmelse i
ændringsloven ophæves ved en samtidig ændring af
denne lov (lov nr. 1522 af 27. december 2014) i samme lovforslag,
jf. ændringsforslaget i § 5, nr. [10].
Med
nyaffattelsen af § 13, stk. 13, tages der højde for, at
stk. 13 bliver stk. 15.
Der henvises
endvidere til ændringsforslagets nr. [10] med
ændringsforslag til lovforslagets § 5 og nr. [13] med
ændringsforslag til lovforslagets § 15, stk. 2.
Til nr. 5
Der er tale om en ren sproglig korrektion,
hvor lovforslagets § 1, nr. 22, affattes uden forslag til
ændring i § 96 a, stk. 1, 1. pkt. Med rettelsen sikres,
at der ikke er et »eller« for meget i § 96 a, stk.
1, 1 pkt.
Der henvises til ændringsforslagets
§ 1, nr. [8], hvori der foreslås en ændring i
§ 96 a, stk. 1, 1. pkt.
Til nr. 6
Der er tale om en konsekvensændring
af § 34 a i lov om aktiv socialpolitik som følge af
forslaget til ny § 22 om indførelse af en ny
ydelse.
Med ændringen kommer bestemmelsen til
at henvise korrekt til de i lovforslaget foreslåede
bestemmelser § 22, stk. 2, nr. 1 og stk. 3, som enlige
forsørgere vil kunne modtage integrationsydelse efter.
Til nr. 7
Der er tale om et forslag til en ren
sproglig korrektion, idet der i § 43, stk. 1, i lov om aktiv
socialpolitik, retteligt bør stå »eller« i
stedet for »og« i opremsningen af numrene i § 22,
stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik.
Til nr. 8
Der er tale om en ren sproglig korrektion.
Det foreslås, at ændringen i § 96, stk. 1, 1.
pkt., sker med et selvstændigt nummer. Dermed undgås
det, at der kommer et »eller« for meget ind i §
96, stk. 1, 1. pkt.
Til nr. 9
Der er tale om en konsekvensændring
af § 109, stk. 1, nr. 3, i lov om aktiv socialpolitik som
følge af forslaget om indsættelse af et nyt stk. 2 i
§ 26 om beregning af integrati?onsydelse til gifte og
samlevende, hvorved stk. 2 bliver til stk. 3. Der henvises til
lovforslagets § 1, nr. 32.
Til nr. 10
Der er tale om
et forslag til ændring som følge af, at § 13,
stk. 13, i lov om aktiv socialpolitik bliver § 13, stk.
15.
Der henvises
til bemærkningerne til ændringsforslag nr. 4.
Til nr. 11
Den kommunale budgetgaranti efter §
14, stk. 2, nr. 5, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud
til kommuner indebærer, at kommunerne under et kompenseres
for udviklingen i de kommunale udgifter på visse
områder, herunder kontant- og uddannelseshjælp,
revalidering, kontantydelse, ledighedsydelse, førtidspension
og den særlige uddannelsesydelse samt kommunernes udgifter
til aktivering m.v. af f.eks. modtagere af kontant- og
uddannelseshjælp, revalidering og den særlige
uddannelsesydelse. Kompensati?onen sker ved regulering af
bloktilskuddet. Det er i lovforslaget foreslået at
ændre i § 14, stk. 2, nr. 5, i lov om kommunal udligning
og generelle tilskud til kommuner, således at de kommunale
udgifter til integrationsydelse efter lov om aktiv socialpolitik
bliver omfattet af den kommunale budgetgarantiordning.
Svarende hertil foreslås det som
konsekvens af indførelsen af integrationsydelsen, at
kommunernes udgifter til aktivering af modtagere af
integrati???onsydelse også bliver omfattet af den kommunale
budgetgaranti. Dette skal gælde for såvel
udlændinge som danskere, uanset om de er i
integrationsprogrammet eller omfattet af den almindelige
beskæftigelsesindsats i kontanthjælpssystemet.
Til nr. 12
Det fremgår af forslaget i § 15,
stk. 1, at loven træder i kraft den 1. september 2015. Af
forslaget i § 15, stk. 2, fremgår, at lovforslagets
§ 1, nr. 34, træder i kraft den 1. januar 2016, mens det
foreslås i § 15, stk. 3, at
beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for
ikrafttrædelsen af § 1, nr. 23.
Med ændringen er der tale om en
præcisering af, at både stk. 2 og 3 indeholder
undtagelser til § 15, stk. 1.
Til nr. 13
Der er tale om
et forslag til ændring som følge af, at § 13,
stk. 13, i lov om aktiv socialpolitik, bliver § 13, stk.
15.
Med
nyaffattelsen af § 13, stk. 13, i ændringsforslag nr. 4
tages der højde for, at stk. 13 bliver stk. 15. Med
forslaget til nyt nummer i lovforslagets § 5 ophæves den
endnu ikke ikrafttrådte bestemmelse om ændring i §
13, stk. 13, i lov om aktiv socialpolitik, som efter lovforslagets
indhold bliver § 13, stk. 15.
Med
nærværende ændringsforslag til § 15, stk. 2,
sikres korrekt ikrafttræden for ændringen om, at
»samleveren, jf. §§ 2 a og 2 b« skal
udgå af bestemmelsen, når ophævelsen af den
gensidige forsørgelsespligt for samlevende træder i
kraft den 1. januar 2016.
Til nr. 14
Det foreslås i lovforslaget, jf.
forslaget til § 15, stk. 4, at lovens § 1 ikke skal finde
anvendelse for personer, der har lovligt ophold her i riget
før lovens ikrafttræden. Af forslaget til § 15,
stk. 4, 1. pkt., fremgår det, at personkredsen, der ikke er
omfattet, er defineret, jf. § 11, stk. 3, 1. og 2. pkt., i lov
om aktiv socialpolitik som affattet ved denne lovs § 1, nr.
7.
Med ændringen foreslås det, at
der ikke henvises til § 11, stk. 3, 1. og 2. pkt., i lov om
aktiv socialpolitik som affattet ved denne lovs § 1, nr. 7, da
§ 11 fastsætter de betingelser, som personkredsen, der
er omfattet af lovforslaget, skal opfylde for at kunne modtage
uddannelseshjælp eller kontanthjælp, herunder hvordan
opholdsperioden på de sammenlagte 7 år inden for de
seneste 8 års ophold her i riget beregnes. Personkredsen, som
lovens § 1 ikke finder anvendelse på, afgrænses
ved betingelsen om lovligt ophold og folkeregisteradresse her i
riget, før loven træder i kraft, jf. lovforslagets
§ 15, stk. 4. Personer, der ved lovforslagets
ikrafttræden har lovligt ophold og folkeregisteradresse her i
riget, vil således ikke være omfattet af lovforslaget.
For denne persong?ruppe finder de hidtil gældende regler
anvendelse.
Således vil personer, der lovligt
opholder sig og har folkeregisteradresse her i riget på
ikrafttrædelsestidspunktet, ikke være omfattet af de
nye regler, selv om de ikke ved lovens ikrafttræden har
opholdt sig i her i riget i sammenlagt 7 år inden for de
seneste 8 år.
Det indebærer f.eks., at personer,
der er blevet omfattet af integrationsprogrammet forud for lovens
ikrafttræden, fortsat vil være omfattet af de hidtidigt
gældende regler om kontanthjælp for denne gruppe.
Hvis en person tager ophold i udlandet og
vender tilbage til Danmark igen og får behov for hjælp
efter lov om aktiv socialpolitik, vil pågældende
være omfattet af ovennævnte regel om lovligt ophold og
folkeregisteradresse i her i riget i sammenlagt 7 år inden
for de seneste 8 år for at få ret til uddannelses-
eller kontanthjælp.
Efter den foreslåede § 11, stk.
3, 1. og 2. pkt., i lov om aktiv socialpolitik er retten til
uddannelses- eller kontanthjælp efter lovens
ikrafttræden betinget af, at man har haft lovligt ophold i
riget (Danmark, Færøerne og Grønland) i
sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år, og at der
ved beregningen af opholdstid tages udgangspunkt i perioder med
folkeregisteradresse i CPR.
Efter lovbekendtgørelse nr. 5 af 9.
januar 2013 om Det Centrale Personregister (CPR-loven) kan
personer, der opfylder indrejsekriterierne i CPR-lovens § 16,
blive folkeregistreret (bopælsregistreret) i CPR. Personer,
der indrejser i riget efter lovens ikrafttræden, og som ikke
opfylder opholdsbetingelsen i den foreslåede § 11, stk.
3, i lov om aktiv socialpolitik, men som i øvrigt opfylder
betingelserne for hjælp i § 11, stk. 1 og 2, i lov om
aktiv socialpolitik, vil modtage integrationsydelse efter
lovforslagets § 1, nr. 26.
Der henvises endvidere til
bemærkningerne til § 1, nr. 7, i lovforslaget.
Til nr. 15
I lovforslaget som fremsat er det
anført i § 15, stk. 5, at lovens § 1 finder
anvendelse for udlændinge, der meddeles opholdstilladelse som
flygtninge efter udlændingelovens § 7, hvis kommunen
overtager integrationsansvaret efter integrationslovens § 4,
stk. 2, 1. pkt., den 1. september 2015, hvor loven træder i
kraft, eller senere.
Det betyder, at disse udlændinge kan
være meddelt opholdstilladelse inden lovens
ikrafttræden, men da de først kan blive berettiget til
uddannelses- eller kontanthjælp, når kommunen overtager
det økonomiske ansvar fra Udlændingestyrelsen efter
integrationslovens § 4, stk. 2, 1. pkt., vil de blive omfattet
af de nye regler, såfremt dette tidspunkt ligger efter lovens
ikrafttræden.
Det foreslås, at der i stk. 5
også indsættes en henvisning til udlændingelovens
§ 9 b, § 9 c, stk. 1, når opholdstilladelsen ikke
er meddelt som følge af en familiemæssig tilknytning
til en herboende person, eller § 9 c, stk. 2 eller 3,
således at udlændinge, der meddeles opholdstilladelse
efter disse bestemmelser, og som kommunen overtager ansvaret for i
medfør af integrationslovens 4, stk. 2, 1. pkt., også
bliver omfattet af de nye regler. Baggrunden for dette er, at
udlændinge, der meddeles opholdstilladelse efter
udlændingelovens § 9 b (humanitært ophold), §
9 c, stk. 1 (opholdstilladelse af ganske særlige grunde,
når opholdstilladelsen ikke er meddelt som følge af
familiemæssig tilknytning til en herboende person), § 9
c, stk. 2 (udsendelseshindrede) og § 9 c, stk. 3 (uledsagede
mindreårige), er omfattet af den persongruppe, som kommunen i
medfør af integrationslovens § 4, stk. 2, 1. pkt.,
overtager det økonomiske ansvar for fra
Udlændingestyrelsen.
Til nr. 16
Der er tale om en ren sproglig korrektion,
hvor det præciseres, på hvilket tidspunkt ansvaret for,
at udlændingen bliver omfattet af lovens § 1, skal
overgå til kommunen.
Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på
tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke
repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke
adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i
betænkningen.
En oversigt over Folketingets
sammensætning er optrykt i betænkningen.
Martin Henriksen (DF) fmd. Peter Skaarup (DF) Christian
Langballe (DF) Marie Krarup (DF) Pia Adelsteen (DF) Karina
Adsbøl (DF) Marcus Knuth (V) Britt Bager (V) Preben Bang
Henriksen (V) Louise Schack Elholm (V) Erling Bonnesen (V) Jan E.
Jørgensen (V) Simon Emil Ammitzbøll (LA) Ole Birk
Olesen (LA) Naser Khader (KF) Dan Jørgensen (S) Daniel Toft
Jakobsen (S) nfmd. Jan Johansen
(S) Karen J. Klint (S) Mattias Tesfaye (S) Yildiz Akdogan (S)
Johanne Schmidt-Nielsen (EL) Søren Egge Rasmussen (EL) Ulla
Sandbæk (ALT) Roger Matthisen (ALT) Zenia Stampe (RV) Sofie
Carsten Nielsen (RV) Jacob Mark (SF) Karsten Hønge (SF)
Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer
i udvalget.
Socialdemokratiet (S) | 47 |
Dansk Folkeparti (DF) | 37 |
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 34 |
Enhedslisten (EL) | 14 |
Liberal Alliance (LA) | 13 |
Alternativet (ALT) | 9 |
Radikale Venstre (RV) | 8 |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 7 |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 6 |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 |
Siumut (SIU) | 1 |
Tjóðveldi (T) | 1 |
Javnaðarflokkurin (JF) | 1 |
Bilag 1
Oversigt over bilag
vedrørende L 2
Bilagsnr. | Titel | 1 | Udkast til tidsplan | 2 | Henvendelse af 2/7 2015 fra Amnesty
International om integrationsydelser | 3 | Godkendt tidsplan | 4 | Henvendelse af 8/7-15 fra Institut for
Menneskerettigheder | 5 | Henvendelse af 4/8-15 fra
Mødestedet, Folkekirkens Flygtninge- og Indvandrerarbejde
på Vesterbro | 6 | 1. udkast til betænkning | 7 | Høringssvar, fra udlændinge-,
integrations- og boligministeren | 8 | Højesteretsafgørelse U.
2012.1761H om introduktionsydelse/ starthjælp | 9 | Rockwool Fondens arbejdspapir nr. 25:
Starthjælpens betydning for flygtninges levevilkår og
beskæftigelse | 10 | Røde Kors fremsender rapporten
»anbefalinger til en humanitær
flygtningepolitik« | 11 | Kopi af høringssvar fra Institut
for Menneskerettigheder | 12 | Kopi af høringssvar fra Foreningen
af Udlændingeretsadvokater | 13 | Kopi af høringssvar fra Dansk
Arbejdsgiverforening | 14 | Kopi af høringssvar fra Røde
Kors | 15 | 2. udkast til betænkning | 16 | Ændringsforslag, fra
udlændinge-, integrations- og boligministeren | 17 | Høringsnotat, fra
udlændinge-, integrations- og boligministeren | 18 | Supplerende høringssvar, fra
udlændinge-, integrations- og boligministeren | 19 | Kopi af høringssvar fra UNHCR | 20 | 3. udkast til betænkning | 21 | 4. udkast til betænkning | 22 | Henvendelse af 17/8-15 fra Danes
Worldwide |
|
Oversigt over
spørgsmål og svar vedrørende L 2
Spm.nr. | Titel | 1 | Spm. om afgørelser fra FN's
Handicapkomité ikke er bindende for danske myndigheder, til
udlændinge-, integrations- og boligministeren, og ministerens
svar herpå | 2 | Spm. om kommentar til henvendelsen af
8/7-15 fra Institut for Menneskerettigheder, til udlændinge-,
integrations- og boligministeren, og ministerens svar
herpå | 3 | Spm. om at redegøre for, om
undervisning og prøver under FVU vil være gratis for
en person på integrationsydelse, og om en person på
integrationsydelse vil have retskrav på at gå op til
trin 2-prøven som selvstuderende uden deltagerbetaling, og
om en person på integrati?onsydelse i alle tilfælde
over hele landet gratis vil kunne deltage i FVU-undervisningen, til
udlændinge-, integrations- og boligministeren, og ministerens
svar herpå | 4 | Spm. om ministerens kommentar til
henvendelse af 2/7-2015 fra Amnesty International, til
udlændinge-, integrations- og boligministeren, og ministerens
svar herpå | 5 | Spm., om ministeren kan henvise til andre
tilkendegivelser fra Frontex - herunder tilkendegivelser med
henvisning til et forskningsmæssigt belæg, til
udlændinge-, integrations- og boligministeren, og ministerens
svar herpå | 6 | Spm., om ministeren har grund til at tvivle
på rigtigheden af professor Heaven Crawleys konstatering
eller på validiteten af den forskning, der ligger til grund
for de videnskabelige artikler af migrationsforskerne E. R.
Thielemann og E. Neumayer, til udlændinge-, integrations- og
boligministeren, og ministerens svar herpå | 7 | Spm., om ministeren er enig i
konstateringer, hvad angår den tidligere starthjælp,
til udlændinge-, integrations- og boligministeren, og
ministerens svar herpå | 8 | Spm., om ministeren vil redegøre,
for, hvor mange nyankomne flygtninge der indplaceredes på
henholdsvis danskuddannelsernes niveau 1, 2 og 3, til
udlændinge-, integrations- og boligministeren, og ministerens
svar herpå | 9 | Spm., om ministeren vil redegøre
for, hvor mange flygtninge der år for år er blevet
placeret på danskniveau 1, til udlændinge-,
integrations- og boligministeren, og ministerens svar
herpå | 10 | Spm., om ministeren kan bekræfte, at
en flygtning, der har afsluttet danskforløb 1 og
bestået prøve i dansk 1, selv vil skulle finansiere
undervisning og prøve i dansk 2, til udlændinge-,
integrations- og boligministeren, og ministerens svar
herpå | 11 | Spm., om ministeren kan henvise til
eksempler, da prøve i dansk 2 var en betingelse for
opnåelse af permanent opholdstilladelse, til
udlændinge-, integrations- og boligministeren, og ministerens
svar herpå | 12 | Spm., om ministeren vil kommentere artiklen
»Sprogcentre: Svært for flygtninge at få
sprogbonus« i Information den 4. juli 2015, til
udlændinge-, integrations- og boligministeren, og ministerens
svar herpå | 13 | Spm. om, hvor stor en del af de flygtninge,
der har bestået prøve i dansk 1, der vil være
kvalificerede til at blive optaget på og bestå et
FVU-forløb på trin 2, til udlændinge-,
integrations- og boligministeren, og ministerens svar
herpå | 14 | Spm. om forberedende voksenundervisning
(FVU) er et tilbud, der er målrettet og egnet til relativt
nytilkomne flygtninge, til udlændinge-, integrations- og
boligministeren, og ministerens svar herpå | 15 | Spm. om en opstilling over konsekvenserne
af integrationsydelsen, til udlændinge-, integrations- og
boligministeren, og ministerens svar herpå | 16 | Spm. om en lægeerklæring, der
dokumenterer PTSD, udløser en dispensation, til
udlændinge-, integrations- og boligministeren, og ministerens
svar herpå | 17 | Spm. om overslag over lovforslagets
økonomiske konsekvenser med hensyn til ekstra
sagsbehandlingstid, til udlændinge-, integrations- og
boligministeren, og ministerens svar herpå | 18 | Spm., om ministeren vil redegøre
for, hvordan det fremsatte lovforslag stemmer overens med denne
udtalelse fra Lars Løkke Rasmussen, til udlændinge-,
integrations- og boligministeren, og ministerens svar
herpå | 19 | Spm., om ministeren kan bekræfte, at
højesteretsdommen af 15. februar 2012,
»starthjælpsdommen«, vedrører en konkret
flygtningefamilies forhold, til udlændinge-, integrations- og
boligministeren, og ministerens svar herpå | 20 | Spm., om ministeren kan redegøre for
lovforslagets forhold til flygtningekonventionens artikel 23, til
udlændinge-, integrations- og boligministeren, og ministerens
svar herpå | 21 | Spm., om regeringen har planer om at
indlede en dialog med UNHCR, til udlændinge-, integrations-
og boligministeren, og ministerens svar herpå | 22 | Spm., om ministeren kan give eksempler
på boliger, hvor en flygtning eller en flygtningefamilie vil
være i stand til at betale den krævede husleje, til
udlændinge-, integrations- og boligministeren, og ministerens
svar herpå | 23 | Spm. om, hvor en kommune skal boligplacere
flygtninge, til udlændinge-, integrations- og
boligministeren, og ministerens svar herpå | 24 | Spm. om anvisning af nytilkomne flygtninge
til en bolig, til udlændinge-, integrations- og
boligministeren, og ministerens svar herpå | 25 | Spm. om finansiering af hotelindkvartering
til nyankomne flygtninge, til udlændinge-, integrations- og
boligministeren, og ministerens svar herpå | 26 | Spm., om ministeren vil opstille et
månedligt budget for otte familietyper, til
udlændinge-, integrations- og boligministeren, og ministerens
svar herpå | 27 | Spm., om ministeren vil give eksempler
på behov, der henholdsvis falder inden for og uden for disse
definitioner, til udlændinge-, integrations- og
boligministeren, og ministerens svar herpå | 28 | Spm. om en opgørelse over, hvor
mange danske statsborgere der ikke kunne forsørge sig selv,
til udlændinge-, integrations- og boligministeren, og
ministerens svar herpå | 29 | Spm. om, hvilket omfang modtagere af
integrationsydelse kan få dækket nødvendige
udgifter, ud over hvad integrationsydelsen giver mulighed for at
betale, til udlændinge-, integrations- og boligministeren, og
ministerens svar herpå | 30 | Spm. om kommentar til henvendelsen af
4/8-15 fra Mødestedet, Folkekirkens Flygtninge- og
Indvandrerarbejde på Vesterbro, til udlændinge-,
integrations- og boligministeren, og ministerens svar
herpå | 31 | Spm. om, hvorfor flygtninge, der fremover
skal modtage en ydelse på niveau svarende til
uddannelseshjælpssatser, ikke får de samme muligheder
som studerende, til udlændinge-, integrations- og
boligministeren, og ministerens svar herpå | 32 | Spm. om, hvorfor regeringen i forslaget har
valgt at sammenligne flygtninge med studerende, til
udlændinge-, integrations- og boligministeren, og ministerens
svar herpå | 33 | Spm. om, hvilke funktionsnedsættelser
der kan begrunde en dispensation fra kravet om bestået
danskprøve for at opnå det foreslåede
dansktillæg til integrationsydelsen, til udlændinge-,
integration- og boligministeren, og ministerens svar
herpå | 34 | Spm., om forslaget vil medføre en
diskriminering af flygtninge med fysiske eller psykiske
funktionsnedsættelser, til udlændinge-, integration- og
boligministeren, og ministerens svar herpå | 35 | Spm. om beregningerne i faktaark
»Betydning af ny integrationsydelse for
rådighedsbeløb for forskellige familietyper«,
til udlændinge-, integrations- og boligministeren, og
ministerens svar herpå | 36 | Spm. om oversendelse af en
»sammenlignende oversigt«, der er runddelt ved et
møde i SCIFA i september 2014, til udlændinge-,
integrati?ons- og boligministeren, og ministerens svar
herpå | 37 | Spm., om ministerens svar på
spørgsmål 31 er redeligt og i overensstemmelse med god
parlamentarisk skik, når hun i svaret på
spørgsmålet henviser til, at der kan ydes særlig
støtte til flygtninge med høje boligudgifter, til
udlændinge-, integrations- og boligministeren, og ministerens
svar herpå | 38 | Spm. om talepapirer fra det åbne
samråd den 18. august 2015, til udlændinge-,
integrations- og boligministeren, beskæftigelsesministeren og
skatteministeren | 39 | Spm. om kommentar til henvendelse af
17/8-15 fra Danes Worldwide, til udlændinge-, integrations-
og boligministeren |
|