L 2 Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, integrationsloven og forskellige andre love.

(Indførelse af en integrationsydelse, ændring af reglerne om ret til uddannelses- og kontanthjælp m.v.).

Af: Udlændinge-, integrations- og boligminister Inger Støjberg (V)
Udvalg: Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget
Samling: 2014-15 (2. samling)
Status: Stadfæstet

Ændringsforslag til 3. behandling

Afgivet: 25-08-2015

Afgivet: 25-08-2015

Ændringsforslag nr. 1-4 af udlændinge-, integrations- og boligministeren stillet den 25.08.2015

20142_l2_aendringsforslag_beh31541457.pdf
Html-version

Ændringsforslag stillet den 25. august 2015

Til § 1

Principalt

Af Johanne Schmidt-Nielsen (EL):

5) Efter nr. 43 indsættes som nyt nummer:

»01. Efter § 34 b indsættes:

»§ 34 c. Kommunen afholder udgifterne til danskundervisning på Danskuddannelse 2 og Prøve i Dansk 2 for personer, der modtager integrationsydelse og har bestået Prøve i Dansk 1.

Stk. 2. Udlændinge-, integrations- og boligministeren fastsætter nærmere regler om de i stk. 1 nævnte forhold.««

[Betaling af Danskuddannelse 2 og gebyr for Prøve i Dansk 2]

Subsidiært

6) Efter nr. 43 indsættes som nyt nummer:

»01. Efter § 34 b indsættes:

»§ 34 c. Kommunen afholder udgifterne til betaling af gebyr for Prøve i Dansk 2 til personer, der modtager integrati?onsydelse og har bestået Prøve i Dansk 1.

Stk. 2. Udlændinge-, integrations- og boligministeren fastsætter nærmere regler om de i stk. 1 nævnte forhold.««

[Betaling af gebyr for Prøve i Dansk 2]

Bemærkninger

Til nr. 5

Forslaget indebærer, at kommunen afholder udgifterne til danskundervisning på Danskuddannelse 2 og Prøve i Dansk 2 for modtagere af integrationsydelse, der har været indplaceret på Danskuddannelse 1, og som har bestået Prøve i Dansk 1. Kommunen skal efterkomme en integrationsydelsesmodtagers ønske om at blive henvist til Danskuddannelse 2 og om at indstille sig til Prøve i Dansk 2. Staten refunderer 50 pct. af kommunens udgifter.

Udlændinge-, integrations- og boligministeren vil i medfør af den foreslåede bemyndigelse i stk. 2 fastsætte nærmere regler om, at der i visse tilfælde vil kunne ske betaling fra kommunens side af udgifterne til danskuddannelse og prøveaflæggelse som nævnt i stk. 1 for mere end ét undervisningsforløb i Danskuddannelse 2 og én prøve i Dansk 2. Det vil særlig dreje sig om tilfælde, hvor den pågældende udlænding har været afskåret fra at deltage i undervisningen eller at aflægge prøven på grund af graviditet, barsel eller adoption, i det omfang der efter bestemmelserne i § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk. 1-6, § 9, § 13 og § 14, stk. 1 og 2, i lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel er eller har været ret til fravær ved graviditet, barsel eller adoption, og tilfælde, hvor fraværet eller den manglende prøveaflæggelse skyldes dokumenteret sygdom af en sådan varighed, at fraværet skønnes at have haft betydning for den pågældendes samlede udbytte af det tilbudte forløb.

Til nr. 6

Forslaget indebærer, at kommunen afholder udgifterne til Prøve i Dansk 2 for modtagere af integrationsydelse, der har været indplaceret på Danskuddannelse 1, og som har bestået Prøve i Dansk 1. Kommunen skal efterkomme en integrati?onsydelsesmodtagers ønske om at indstille sig til Prøve i Dansk 2. Staten refunderer 50 pct. af kommunens udgifter.

Udlændinge-, integrations- og boligministeren vil i medfør af den foreslåede bemyndigelse i stk. 2 fastsætte nærmere regler om, at der i visse tilfælde vil kunne ske betaling fra kommunens side af udgifterne til prøveaflæggelse som nævnt i stk. 1 for mere end én prøve i Dansk 2. Det vil særlig dreje sig om tilfælde, hvor den pågældende udlænding har været afskåret fra at aflægge prøven på grund af graviditet, barsel eller adoption, i det omfang der efter bestemmelserne i § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk. 1-6, § 9, § 13 og § 14, stk. 1 og 2, i lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel er eller har været ret til fravær ved graviditet, barsel og adoption, og tilfælde, hvor den manglende prøveaflæggelse skyldes dokumenteret sygdom af en sådan karakter, at det ikke har været muligt at aflægge prøve.