Betænkning afgivet af Social- og Indenrigsudvalget den 19. august 2015

1. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 3. juli 2015 og var til 1. behandling den 3. juli 2015. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Social- og Indenrigsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 1 møde.

Høring

Lovforslaget er en genfremsættelse af L 171 (folketingsåret 2014-15, 1. samling). Dette lovforslag blev sendt i høring, og den daværende økonomi- og indenrigsminister sendte den 6. februar 2015 dette udkast til Kommunaludvalget, jf. (folketingsåret 2014-15, 1. samling) KOU alm. del - bilag 33. Den 4. august 2015 fremsendte social- og indenrigsministeren det indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af LA) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.

Enhedslistens medlemmer af udvalget støtter lovforslaget, da det, om end i meget beskeden grad, vil modvirke de negative virkninger af lovforslag L 4 (Forslag til lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne), der behandles i Beskæftigelsesudvalget. Som det fremgår af det lovforslag (L 4), vil det såkaldte »økonomiske incitament« ikke blive fjernet, da det er selve formålet med lovforslaget om omlægning af refusionssystemet. Dette »økonomiske incitament« vil presse kommunerne til i endnu højere grad at presse borgerne over på de lavest mulige sociale og beskæftigelsesmæssige ydelser eller presse dem helt ud af det offentlige forsørgelsessystem, som LO og FTF advarer imod i deres høringssvar. Sammenholdt med det stærke økonomiske pres, der er på kommunerne fra Folketingets flertal, vil lovændringen samtidig presse kommunerne til at anvende de billigst mulige løsninger i social- og beskæftigelsespolitikken i stedet for at satse på løsninger, som alle ved virker, som f.eks. revalidering. Disse negative konsekvenser af omlægningen af refusionssystemet vil især slå igennem i økonomisk svage kommuner og kommuner med mange langtidsarbejdsløse og langtidssyge, og hvor det lokale arbejdsmarked ikke har plads til mennesker med nedsat arbejdsevne. Nærværende lovforslag om en midlertidig ændring af udligningen vil til en vis grad modvirke dette, men det vil langt fra være tilstrækkeligt til at forhindre de stærkt negative sociale konsekvenser som følge af omlægningen af refusionssystemet.

Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget stemmer for lovforslaget, men vil gerne understrege, at det for SF er meget vigtigt, at i første omgang Finansieringsudvalget og siden regeringen får fundet frem til nogle ændringer af udligningssystemet, der fra den 1. januar 2018 kan sikre, at det nye refusionssystem på beskæftigelsesområdet ikke kommer til at undergrave den kommunale økonomi - ikke mindst i yderområderne.

Alternativets medlem af udvalget støtter lovforslaget om tilpasninger i udligningssystemet, da lovforslaget trods alt vil medvirke til at mindske de negative sociale virkninger, der foreslås ved L 4 (Forslag til lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne), som behandles i Beskæftigelsesudvalget, og som ALT ikke kan støtte. ALT mener, at en ændring af refusionstaksterne vil presse kommunernes økonomi og betyde endnu dårligere vilkår for de arbejdsløse og langtidsledige, som er længst væk fra arbejdsmarkedet. ALT er ikke overbevist om, at nærværende lovforslag vil kunne kompensere de hårdest ramte kommuner i tilstrækkelig grad, men mener, at det trods alt er et skridt i den rigtige retning.

Det Konservative Folkepartis medlem af udvalget har været imod den model for udligningsordningen, som regeringen har lagt frem. KF er ikke enig i, at man skal bruge udligningsordningen til at kompensere på den måde, der er tiltænkt, og det har KF forsøgt at få regeringen til at ændre opfattelse af. Det er imidlertid ikke lykkedes.

KF kan samtidig konstatere, at Venstre og Dansk Folkeparti fra den borgerlige lejr ikke støtter KF's veto mod den ordning, der lå på bordet fra regeringens side. På den baggrund har KF måttet vælge mellem at stå uden for indflydelse eller at gå med og få indflydelse på den aftale om en ny udligningsordning, der skal laves i 2018.

KF er fortsat meget skeptisk og meget kritisk over for udligningsordningen og dens måde at virke på. Det giver f.eks. ingen mening, at Esbjerg Kommune er den kommune af alle i hele landet, der kommer til at betale mest, nemlig 28 mio. kr., hvilket er mere, end Gentofte Kommune skal betale.

KF er endt med at gå med i aftalen for at få indflydelse og for at lade de borgerlige stemmer arbejde. KF håber at få en ordentlig udligningsordning i 2018. KF vil bruge sine konservative kræfter og stemmer på at få opfyldt dette.

Et mindretal i udvalget (LA) instiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

Karin Nødgaard (DF) nfmd. Susanne Eilersen (DF) Karina Adsbøl (DF) Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) Mette Hjermind Dencker (DF) Liselott Blixt (DF) Jan E. Jørgensen (V) Britt Bager (V) Jane Heitmann (V) Hans Andersen (V) Thomas Danielsen (V) Anni Matthiesen (V) Henrik Dahl (LA) Laura Lindahl (LA) Mette Abildgaard (KF) Karen J. Klint (S) Maja Panduro (S) fmd. Orla Hav (S) Pernille Rosenkrantz-Theil (S) Astrid Krag (S) Trine Bramsen (S) Yildiz Akdogan (S) Rune Lund (EL) Pernille Skipper (EL) Torsten Gejl (ALT) Marianne Jelved (RV) Andreas Steenberg (RV) Trine Torp (SF) Karsten Hønge (SF)

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.