Ministeren bedes redegøre for, hvordan det kan være, at doms- og tvangsanbragte unge på institutioner ikke kan tilbageholdes med magt eller bliver tilbageholdt med magt, hvis den pågældende person ønsker at forlade institutionen, herunder besvare følgende spørgsmål:
- er hensigten med at tvangsanbringe personer på institutioner ikke netop, at de pågældende unge ikke skal kunne forlade institutionen?
- politiet bruger en del ressourcer på at eftersøge personer, der har forladt sådanne institutioner - der er eksempler på, at samme person har forladt samme institution mere end 30 gange over to år. Kan ministeren oplyse et eventuelt skønnet ressourceforbrug på eftersøgning af sådanne personer?
- hvad forhindrer, at man kan tilbageholde doms- og tvangsanbragte unge på institutioner med magt, og hvilke lovgivningsmæssige initiativer skal tages, hvis magt skal kunne anvendes?
- hvor stort var omfanget af domsanbragte og tvangsanbragte personer, der udeblev fra eller stak af fra institutioner m.m. i 2014 målt i antal episoder/oprettelser på politiets gerningskoder - henholdsvis 83146, 83144 og 83145?
- hvad er det største antal episoder i 2014, som én person er registreret med - målt på politiets gerningskoder for henholdsvis 83146, 83144 og 83145, det vil sige "højdespringeren" for hver gerningskode?
Spørgsmålet er stillet i folketingsåret 2014-15, 1. samling, jf. REU alm. del - spm. 482.
Dato: 13-07-2015
Status: Endeligt besvaret
Emne:
kriminalforsorg og afsoning