Spm. nr. S 974 (omtrykt)

11) Til klima-, energi- og bygningsministeren af:

Lars Christian Lilleholt (V) (medspørger: Peter Christensen (V) ) :

Mener ministeren, at den planlagte indførelse af engrosmodellen den 1. marts 2016 kan gennemføres, herunder at der er finansiering af det forventede engangsunderskud på 1 mia. kr. i 2016?

Værsgo for oplæsning af spørgsmålet.

Tak til formanden. Mener ministeren, at den planlagte indførelse af engrosmodellen den 1. marts 2016 kan gennemføres, herunder at der er finansiering af det forventede engangsunderskud på 1 mia. kr. i 2016?

Ministeren.

Mange tak, og tak for spørgsmålet. I det fremsatte lovforslag om engrosmodellen var det oprindelig tanken, at ikrafttrædelsen skulle være den 1. marts 2016, men høringen af lovforslaget har imidlertid givet anledning til, at engrosmodellens ikrafttræden er justeret fra den 1. marts 2016 til den 1. april 2016. Det er ud fra et ønske fra Energinet.dk og fra Dansk Energi. Det er min klare forventning, at modellen kan og vil blive indført den 1. april 2016 som planlagt.

Med den foreslåede justering af engrosmodellen bevares afgiftspligten hos netvirksomhederne, der fortsat skal indbetale elafgift til staten. Elhandelsvirksomhederne vil skulle viderefakturere elafgifterne til slutkunderne, så slutkunderne kun får én regning. Efter lovforslaget vil netvirksomhederne tidligst kunne fakturere elhandelsvirksomhederne for elafgifterne med en betalingsfrist den 25. i måneden efter forbrugsmåneden. På den måde sikres det, at elhandelsvirksomheder har mulighed for at opkræve afgifter fra deres kunder, før afgifterne skal betales til netvirksomhederne. I dag fakturerer netvirksomhederne i høj grad kunder, som ikke er storforbrugere, forud.

Lovforslaget vil altså betyde en forskydning af indbetalingen af disse kunders elafgifter på 1 måned i forhold til praksis i dag. Og 1 måneds forsinkelse af faktureringen for ikkestorforbrugere skønnes at medføre en engangsvirkning for statskassen på 1 mia. kr. i 2016. Konkret betyder det, at staten kan forvente at modtage den samme afgiftsbetaling, men 1 måned senere end i dag. Eventuelle udgifter som følge af implementering af engrosmodellen vil som alle andre udgifter og indtægter blive håndteret i forbindelse med finansloven for 2016.

Så ja, jeg kan bekræfte, at omkostningerne ved udskydelsen af engrosmodellen vil blive håndteret. Tak.

Lars Christian Lilleholt.

Da lovforslaget om engrosmodellen blev sendt i høring, stod der sort på hvidt, at formålet med at udskyde engrosmodellens indførelse til den 1. marts 2016 var at undgå, at det forventede engangsunderskud ved engrosmodellens indførelse på 1 mia. kr. faldt i 2015, for at sikre, at Danmark holdt sig inden for underskudsgrænsen i EU's stabilitets- og vækstpagt i 2015.

Er ministeren ikke enig i, at det siger meget om regeringens økonomiske politik, at regeringen kører så tæt på kanten, at regeringen ikke er i stand til at gennemføre sin egen klima- og energipolitik?

Ministeren.

Tak for det. Når det har været nødvendigt at udskyde ikrafttrædelsen af engrosmodellen fra oktober 2015 til marts 2016, skyldes det flere overvejelser. Det har spillet ind, at den reviderede engrosmodel forventes at give et engangstab for statskassen som beskrevet i mit første svar, men en udskydelse giver branchen bedre tid til at implementere den reviderede engrosmodel. Det skal ses i lyset af, at det tog længere tid end ventet at finde på et godt alternativ til den oprindelig påtænkte forsikringsordning.

Så jeg må sige, at selv om alle grunde selvfølgelig altid kommer i betragtning, er det altovervejende af hensyn til engrosmodellen og dens udførelse, at vi har gjort det, som vi har gjort det. Det er ikke af hensyn til den økonomiske politik.

Lars Christian Lilleholt.

Regeringens konvergensprogram fra marts viser, at regeringen igen i 2016 forventer at udnytte den offentlige kassekredit fuldt ud. Regeringen går således helt til underskudsgrænsen i budgetloven på 0,5 pct. af BNP. Samtidig forventes et faktisk underskud på 2,6 pct.

Så kan ministeren garantere, at der i 2016 er råd til at gennemføre den planlagte elreform, engrosmodellen?

Ministeren.

Jeg kan garantere, at der er finansiering, så vi kan gennemføre det som planlagt, ja.

Nu skulle vi have haft en medspørger, men da vi ikke har en til stede, giver jeg hr. Lars Christian Lilleholt ordet for det sidste spørgsmål.

Regeringens udskydelse af engrosmodellen gav elkunderne en ekstraregning på omkring 100 mio. kr. Regeringens nølen og uansvarlige økonomiske politik rammer altså elforbrugerne direkte på pengepungen. Kan elkunderne se frem til flere ekstraomkostninger, hvis regeringen udskyder engrosmodellen igen?

Ministeren.

Hvis engrosmodellen skulle udskydes yderligere, vil jeg tro, det ville påføre ekstraomkostninger. Men det er jo bestemt ikke planen. Vi har selvfølgelig et ønske om at gennemføre og en plan for at gennemføre engrosmodellen som skitseret i lovgivningen. Så det er et hypotetisk spørgsmål, men jeg vil antage, at svaret vil være et ja; det ville påføre ekstraomkostninger, hvis man udskød det yderligere, hvilket ikke er planen.

Spørgsmålet er sluttet.

Det næste spørgsmål er ligeledes stillet af hr. Lars Christian Lilleholt, og det er ligeledes til klima-, energi- og bygningsministeren.