Mange tak, og tak for spørgsmålet.
I det fremsatte lovforslag om engrosmodellen var det oprindelig tanken, at ikrafttrædelsen skulle være den 1.
marts 2016, men høringen af lovforslaget har imidlertid givet anledning til, at engrosmodellens ikrafttræden er justeret fra den 1.
marts 2016 til den 1.
april 2016.
Det er ud fra et ønske fra Energinet.dk og fra Dansk Energi.
Det er min klare forventning, at modellen kan og vil blive indført den 1.
april 2016 som planlagt.
Med den foreslåede justering af engrosmodellen bevares afgiftspligten hos netvirksomhederne, der fortsat skal indbetale elafgift til staten.
Elhandelsvirksomhederne vil skulle viderefakturere elafgifterne til slutkunderne, så slutkunderne kun får én regning.
Efter lovforslaget vil netvirksomhederne tidligst kunne fakturere elhandelsvirksomhederne for elafgifterne med en betalingsfrist den 25.
i måneden efter forbrugsmåneden.
På den måde sikres det, at elhandelsvirksomheder har mulighed for at opkræve afgifter fra deres kunder, før afgifterne skal betales til netvirksomhederne.
I dag fakturerer netvirksomhederne i høj grad kunder, som ikke er storforbrugere, forud.
Lovforslaget vil altså betyde en forskydning af indbetalingen af disse kunders elafgifter på 1 måned i forhold til praksis i dag.
Og 1 måneds forsinkelse af faktureringen for ikkestorforbrugere skønnes at medføre en engangsvirkning for statskassen på 1 mia.
kr.
i 2016.
Konkret betyder det, at staten kan forvente at modtage den samme afgiftsbetaling, men 1 måned senere end i dag.
Eventuelle udgifter som følge af implementering af engrosmodellen vil som alle andre udgifter og indtægter blive håndteret i forbindelse med finansloven for 2016.
Så ja, jeg kan bekræfte, at omkostningerne ved udskydelsen af engrosmodellen vil blive håndteret.
Tak.