Spm. nr. S 1079

12) Til klima-, energi- og bygningsministeren af:

Lars Christian Lilleholt (V) :

I Børsen den 15. april 2015 udtaler De Radikales klima- og energiordfører, Andreas Steenberg, at »vi er nødsaget til at se på PSO-afgiften på et tidspunkt, men vores udgangspunkt er ikke, at den kommer på finansloven« – er det udtryk for regeringens samlede holdning, at PSO-afgiften som udgangspunkt ikke skal på finansloven, og hvis ikke regeringen vil have PSO-afgiften på finansloven, hvordan vil regeringen så finansiere den grønne omstilling efter 2016, hvor den midlertidige aftale med Kommissionen udløber?

Værsgo.

Tak for det, formand. I Børsen den 15. april 2015 udtaler De Radikales klima- og energiordfører, Andreas Steenberg, at »vi er nødsaget til at se på PSO-afgiften på et tidspunkt, men vores udgangspunkt er ikke, at den kommer på finansloven« – er det udtryk for regeringens samlede holdning, at PSO-afgiften som udgangspunkt ikke skal på finansloven, og hvis ikke regeringen vil have PSO-afgiften på finansloven, hvordan vil regeringen så finansiere den grønne omstilling efter 2016, hvor den midlertidige aftale med Kommissionen udløber?

Ministeren.

Tak for det. I december 2014 blev der opnået enighed i energiforligskredsen om et tilsagnspapir om, at der skal findes en langsigtet løsning med virkning fra den 1. januar 2017. Forligskredsen forpligtede sig til at finde en langsigtet løsning på PSO-diskrimineringen, hvor finansieringen af VE-støtten er EU-traktatmedholdelig og ikke medfører finansiering via finansloven. Af tilsagnspapiret fremgår det ligeledes, at der skal nedsættes en tværministeriel arbejdsgruppe om en langsigtet PSO-løsning, som skal afrapporteres til energiforligskredsen, samt at afrapporteringen skal bestå af konkrete forslag til løsningsmodeller, der er foreløbigt drøftet med Kommissionens konkurrencegeneraldirektorat.

Det er selvfølgelig den proces, der nu pågår, og vi glæder os selvfølgelig til så hurtigt som muligt at komme med et resultat af vores forhandlinger fra Kommissionen, men det er som sagt en drøftelse, der foregår efter det mandat, der er vedtaget i energiforligskredsen.

Lars Christian Lilleholt.

Tak for det. Jeg vil gerne høre ministeren om, hvilken løsningsmodel ministeren foretrækker. Er det at åbne op for mere udbud til udlandet, så projekter i andre lande kan få dansk PSO-støtte, eller er det, at PSO-afgiften kommer på finansloven?

Ministeren.

Det er klart, at det opdrag, jeg har fået fra energiforligskredsen, er at finde en ordning, således at vores støtte til den grønne omstilling er traktatmedholdelig og i orden med EU, og i overensstemmelse med den aftale, vi lavede i december, søger vi muligheder for justering af PSO-systemet, så Kommissionen vil se det som traktatmedholdeligt. Men vi søger efter de muligheder, der i sidste ende giver det bedste beslutningsgrundlag for at finde en langsigtet løsning.

Jeg har ikke som sådan noget, jeg foretrækker frem for andet, omend det, der er det pålagte opdrag, er at finde noget, som selvfølgelig er traktatmedholdeligt, og det siger sig selv, at det selvfølgelig skal være en ordentlig måde at finansiere vores grønne omstilling på. Tak.

Lars Christian Lilleholt.

Mener ministeren, at der er tilstrækkelig sikkerhed med hensyn til finansieringen af den grønne omstilling, når nu regeringen kun har fået forhandlet en midlertidig aftale på plads med Europa-Kommissionen, som udløber med udgangen af 2016?

Ministeren.

Tak. Den foreløbige sikkerhed, der ligger frem imod 2017, er jo det arbejdsrum, vi har, til at finde en langvarig løsning, men jeg opfatter ikke den nuværende løsning som tilstrækkelig, netop fordi den er midlertidig. Så vi har via forhandlinger med Kommissionen vundet 2 år til at finde den langsigtede løsning. Så nej, jeg opfatter ikke den nuværende situation som – ja – tilstrækkelig. Det er klart. Det er en overgangsfase, frem til at den endelige er fundet.

Lars Christian Lilleholt, det sidste spørgsmål.

Er ministeriet og regeringen i gang med at se på, hvilke fordele og ulemper der vil være ved de forskellige modeller? Og vil regeringen indkalde forligskredsen til møder og forhandlinger om en langsigtet model?

Ministeren.

Ja, det kan jeg bekræfte. Vi er i gang med at lave forskellige sonderinger, men jo altså i samarbejde med Kommissionen, så jeg ser ingen videre grund til at indkalde forligskredsen til drøftelser om f.eks. tiltag, der ville blive underkendt af Kommissionen.

Så rækkefølgen i det er, at vi i første omgang forsøger at samarbejde med Europa-Kommissionen og at finde ud af, hvad for en bane vi skal spille den her bold på, og i anden omgang selvfølgelig så at snakke med de danske partier for at finde en ordentlig ordning, som alle parter er enige i.

Tak til både spørgeren og ministeren for forbilledlig overholdelse af taletiderne.

Det næste spørgsmål er til transportministeren af fru Lisbeth Bech Poulsen.