Spm. nr. US 80

Jeg vil tage diskussionen lidt i en anden retning. De spørgsmål, jeg har, handler om sundhedsvæsenet og sundhedssystemet. Når man er ude at snakke med vores gode medarbejdere derude, sygeplejersker og læger, får man et klart billede af et sundhedssystem, som er under massivt pres, og hvis man snakker med de ansvarlige politikere, senest Bent Hansen, siger de, at vi står over for nogle drastiske prioriteringer, eventuelt nedskæringer, og der er i hvert fald ingen tvivl om, at vi står over for en problemstilling, som vi bliver nødt til at håndtere.

Noget af det, der er kilde til den økonomiske situation, vi står i, er selvfølgelig, at udgifterne til vores medicin nærmest ukontrollabelt stiger og stiger, og konsekvensen er så, at man begynder at skære ned og fyre sundhedspersonalet, og at man nedlægger afdelinger. Det er vi selvfølgelig optaget af. En af de løsninger, som vi kan se, er at indføre et egentligt prioriteringsinstitut, som kan gå ind og rådgive og vejlede os politikere i de her meget svære prioriteringer. Vi kan jo se, at Norge og Sverige, som er lande, vi normalt sammenligner os med, har indført det, og Alternativet foreslår, at der bliver indført et prioriteringsinstitut.

Så mit første spørgsmål til statsministeren går egentlig på, hvad statsministeren synes om ideen om et prioriteringsinstitut i forhold til sundhedsområdet. Det andet er: Hvad gør vi ved den nærmest eksplosive stigning i udgifterne til dyrere og dyrere medicin?

Statsministeren.

Helt grundlæggende om det danske sundhedsvæsen vil jeg sige, at det jo er sådan, at regeringen er i fuld gang med at udvikle det danske sundhedsvæsen, og vi har faktisk brugt rigtig mange penge på det her. Det betyder så også, at vi for finansloven i 2015 jo har besluttet, at vi vil investere i alt 6,5 mia. kr. over de næste år, altså fra 2015-2018. Oven i det kommer så de midler til sundhed, som vi har aftalt gennem tidligere aftaler med regionerne og kommunerne. Det er jo penge, som patienterne kommer til at nyde godt af i de kommende år – det er i øvrigt penge, som man naturligvis ikke har, hvis man har nulvækst i den offentlige sektor.

Det, som jeg synes er vigtigt i den sammenhæng, er, at det jo også har betydet, at der rent faktisk er kommet flere ansatte i det danske sundhedsvæsen. Det er et af de områder, hvor der er kommet flere ansatte, og det tror jeg er vigtigt at huske på. Jeg ved godt, at man er presset ude i det danske sundhedsvæsen, men vi taler om, at der er næsten 6.000 flere ansatte i det danske sundhedsvæsen, og det er trods alt nogle, der kan være med til at aflaste i forbindelse med de her opgaver.

I forhold til den konkrete sag om medicinudgifter vil jeg sige, at jeg og regeringen mener, at vi er nødt til at tilbyde patienterne det, der virker. Hvis vi har medicin, som vi ved virker, skal vi tilbyde patienterne det, og jeg synes jo, at den behandling, der skal tilbydes i vores sundhedsvæsen, skal afhænge af, hvordan behandlingen virker, hvad bivirkningerne er, og det må være op til de rette folk i Sundhedsstyrelsen at vurdere det. Jeg synes ikke, det bør være en politisk beslutning.

Hr. Uffe Elbæk.

Så vidt jeg kan forstå på statsministeren, ønsker man ikke at gå ned ad den vej, som man har gjort i Norge og Sverige og for øvrigt også i England, omkring at etablere et egentlig prioriteringsinstitut, selv om stort set alle forskere, også en lang række af vores medarbejdere ude i sundhedsvæsenet, siger, at det faktisk er en model at gå efter.

Hvis man så er ude at snakke med vores gode sygeplejersker og læger, viser det sig, at en af de ting, som også kommer op, er, hvordan vi kan sænke forbruget af dyr medicin. Et af de forslag, som flere som sagt nævner, er et bedre samarbejde mellem det, man kan kalde det etablerede sundhedsvæsen, og det komplementære sundhedsvæsen – andre vil kalde det alternativ behandling.

Der er jo ingen tvivl om, at mere end en million danskere går til alternativ behandling i en eller anden form i løbet af et år. Jeg kommer selv lige for en time siden fra en behandling, som jeg ikke kunne få inden for det etablerede system, men som jeg kunne få uden for det. Hvordan tænker statsministeren i forhold til et bedre samarbejde mellem det etablerede sundhedsvæsen og det komplementære sundhedsvæsen?

Statsministeren.

Jeg tror dybest set, at mange af de her spørgsmål bør stilles til sundhedsministeren, men min generelle holdning er, at vi selvfølgelig skal være åbne over for de erfaringer og den udvikling, der er på de alternative områder. Men igen må det være Sundhedsstyrelsens anbefalinger, som på basis af videnskabelig dokumentation angiver, hvordan det samarbejde kan være. Der tror jeg det er vigtigt at man har den videnskabelige dokumentation, og det må være et grundlag for også den alternative medicin.

Hr. Uffe Elbæk i sidste runde.

Hvis jeg tolker det venligt, hører jeg statsministeren sige, at man faktisk vil være åben for at finde ud af, hvad der virker, og om man også kan inddrage en ny erfaring i det etablerede sundhedsvæsen.

Det sidste spørgsmål handler egentlig om, om man skal legalisere medicinsk cannabis. Senest fik vi at vide fra Kræftens Bekæmpelse, at man faktisk havde nogle meget gode beviser på, at man ved brug af medicinsk cannabis kan øge patienternes livskvalitet under behandlingen, specielt når vi snakker om kræfttyper. Selv har jeg i hvert fald haft en meget nær ven, som har været igennem et kemoterapiforløb, og som netop, godt nok ulovligt, brugte medicinsk cannabis. Så hvad er regeringens holdning til at legalisere medicinsk cannabis?

Statsministeren.

Jeg tror, at der er medikamenter, hvori der er indeholdt cannabis, og at når det er påkrævet, så anvendes de. Hvis det, der spørges til, er, om vi skal legalisere cannabis, så er regeringens holdning ganske klar: Det mener vi ikke at vi skal.

Tak til hr. Uffe Elbæk.

Jeg skal for en ordens skyld sige, at de to færøske repræsentanter, hr. Sjúrður Skaale og hr. Edmund Joensen, var forhindret i at deltage i dag.

Spørgetimen er slut. Tak til statsministeren.