Spm. nr. US 34

Tak for det. Så tror jeg, jeg vil skifte emne – også for ikke at udfordre den imødekommenhed, statsministeren har udvist på det første punkt, mere, end hvad godt er, altså for at undgå at lukke døre.

Det er meget positivt, at statsministeren på vegne af regeringen markerer en åbenhed over for at diskutere det her konkrete forslag, som man indtil videre i hvert fald har afvist. Statsministeren opholdt sig jo også ved, at 2015 er et valgår, og om nogen er det statsministeren, der med sig selv ved, hvornår tidspunktet for valget skal være. Vi er i sagens natur klar, men vi er jo også klar til at udfylde vores parlamentariske ansvar, indtil det måtte behage statsministeren at udskrive et valg.

Der må jeg sige, at i forhold til det, statsministeren sagde her, bekymrer det mig lidt, at statsministeren siger, at man inden for nogle måneder vil komme med nogle vækstinitiativer. Det er unægtelig et udtryk for en anden aflæsning af, hvor Danmark er, end den, jeg i hvert fald selv har.

Regeringen har nu ad otte omgange nedjusteret vækstskønnene, og vi skulle gerne undgå, at det sker en niende gang. Vi kommer ind i 2015 i økonomisk slæbegear, og der er flere steder i landet, hvor der har været diskuteret beskæftigelsesnedgang. Det kan godt være, at arbejdsløsheden er faldet, men der har været beskæftigelsesnedgang, fordi der sker affolkning; der er steder i Danmark, hvor det bestemt er svært at få øje på optimismen.

Når man taler om, at der er et Danmark, man kender, så er der måske i virkeligheden mere end et Danmark. Der er i hvert fald egne i Danmark, der er i bakgear og præget af mismod. Jeg synes, det skriger på, at vi handler. Og bare for at være konkret vil jeg nævne landbruget.

Vi har et landbrug, som i øjeblikket er trængt og taber indtjening. Det er bl.a. på grund af situationen i Ukraine, som jo ikke er selvforskyldt, og snigende gældsgrader. Rundtomkring i landet har vi banker og sparekasser, og den sektor er en enormt eksponeret sektor.

Jeg synes, det kalder på handling, og jeg vil gerne bare til en indledning spørge statsministeren, om statsministeren er enig i, at vi her står med et betrængt erhverv, som vi sidste år alle sammen var enige om havde et betydeligt vækstpotentiale – og jeg kvitterer også for de initiativer som regeringen har taget, og dem, som vi har taget sammen – men som altså i den øjeblikkelige situation er meget trængt med risiko for negativ afsmittende effekt, også for den finansielle sektor.

Deler statsministeren den vurdering, at dansk landbrug er trængt, og hvilke overvejelser gør statsministeren sig i givet fald så i den forbindelse?

Statsministeren.

Jeg vil tage det generelle først. Jeg tror, det er rigtig vigtigt – også af hensyn til dansk økonomi og danskerne i det hele taget – at den borgerlige opposition holder op med at tale dansk økonomi ned. Jeg har set indtil flere tiltag i den retning, altså at man ligesom fremstiller tingene, som om de er rigtig dårlige alle sammen. Men det er rigtig vigtigt at holde op med at tale dansk økonomi ned.

Der er jo vækst i økonomien. Der har nu i de seneste mange kvartaler været vækst i økonomien. Flere er kommet i arbejde, siden foråret 2013 er beskæftigelsen steget med over 20.000, og ledigheden er på vej ned. Samtidig er vi kommet ud af den henstilling fra EU, som den tidligere regering fik os ind i, budgetloven bliver overholdt, og det går bedre i Danmark.

Det går ikke hurtigt nok, og det er klart, at Danmark er påvirket af det, der sker i andre lande, så vi kunne godt tænke os mere vækst end det, vi har. Det er også derfor, at regeringen oven i de to vækstpakker, vi har lavet, planlægger yderligere tiltag i forhold til væksten.

Men at fremstille det, som om det ikke går bedre i Danmark, er ganske enkelt forkert, og jeg vil egentlig opfordre Venstre til at holde op med at gøre det. Det er ikke fair over for Danmark og dansk økonomi.

Det er rigtigt, at landbruget naturligvis er hårdt ramt af de sanktioner, der er indført, og den situation, der er i Ukraine. Vi beklager alle sammen dybt, at det er kommet dertil. Regeringen har gjort rigtig meget for dansk landbrug, og jeg kan læse, at det anerkendes af dansk landbrug. Vi har vedtaget en vækstpakke specifikt for landbruget. Vi har også forsøgt at hjælpe med konkrete midler for at finde nye markeder til erstatning for dem, der er blevet mindre, og på den måde har vi meget fokus på landbruget.

Men alle kan jo se, at det selvfølgelig påvirker landbruget negativt, at der punkt 1 er den økonomiske situation i verden, der er, men at der også punkt 2 er den konkrete situation i Ukraine.

Hr. Lars Løkke Rasmussen.

Og så var der selve spørgsmålet om, hvad vi så gør ved det. Altså, må jeg ikke først sige, at jeg ikke taler noget ned. Jeg taler om tingene, som de er. Jeg har i øvrigt det grundsynspunkt, og det tror jeg også jeg gjorde gældende over for statsministeren, før statsministeren blev statsminister, at man jo må tage Danmark herfra, hvor Danmark er – altså det Danmark, vi kender lige i dag – og hvad vi så skal gøre ved det. Og derfor er det ikke en konkurrence i, hvem der har gjort hvad i fortiden.

Jeg anerkender fuldt ud, at ting går bedre nu, end de har gjort. Det har vi et fælles ansvar for. Venstre har været der hver gang, både dengang vi traf beslutninger, mens vi var i regering, og hvor Socialdemokratiet holdt sig udenfor, da selve grundstenen i, at dansk økonomi er robust, blev lagt – efterlønsreformen; der var vi der – og vi har været der i alle senere aftaler, der har trukket den rigtige vej. Vi har selv presset på for dem. Så det er ikke nogen konkurrence i, hvem der har gjort hvad. Det er heller ikke et spørgsmål om at fremkalde et falsk billede af, hvilken situation Danmark er i. Det er et spørgsmål om at forholde sig til realiteterne.

Jeg forstår, at vi er enige om, at vi har et landbrug, der nu er trængt af Ukrainekrisen. Og regeringen har gjort nogle ting historisk på fødevareområdet, og vi har selv været med. Men på trods af det har vi altså et landbrug, der er trængt. Og så skal jeg bare spørge helt enkelt: Hvad gør vi så ved det? Ser vi på, eller er der basis for, at der skal tages nogle yderligere initiativer?

Statsministeren.

Bare så man ikke forvilder sig i, hvad der er det generelle fundament, vil jeg sige, at det generelle fundament jo er den velfærdsaftale, som blev lavet helt tilbage i 2006, og som hr. Lars Løkke Rasmussen også godt ved at Socialdemokraterne var meget aktive i at få på benene og også deltog i. Så det er jo fundamentet i forhold til meget af den økonomiske udvikling, vi har nu. Så har regeringen naturligvis også gennemført en række reformer, som har været fornuftige for Danmark.

Men når jeg siger det her med, at jeg synes, man skal passe på med at tale Danmark ned i et sort hul, er det, fordi jeg oplever, at nogle – og det kan godt være, at det ikke er hr. Lars Løkke Rasmussen selv, men nogle af hans håndgangne mænd – har været meget optaget af at tale negativt om dansk økonomi. Og det er simpelt hen ikke et rigtigt billede af, hvor dansk økonomi står nu. Vi vil gerne have mere vækst – ja, det vil vi gerne – men det går bedre i dansk økonomi, ikke mindst på grund af at vi har haft en regering, som har truffet væsentlige beslutninger i den retning. Og jeg er glad for, at vi har haft Venstre til at bidrage i visse tilfælde; det er jeg rigtig glad for, og det vil jeg gerne kvittere for. Men det ændrer jo ikke ved, at regeringen har – sådan som det også skal være – et stort ansvar for de ting, vi har gennemført.

Konkret i forhold til landbruget synes jeg, det er noget underligt noget at tale om, at det er en historisk aftale, vi har lavet, eller at det, vi har lavet i forhold til landbruget, er historie. Det er jo en konkret vækstplan for landbrug og fødevarer fremadrettet, som erhvervet også har kvitteret for, altså at man har givet bedre rammer for, at vi kan have og drive fornuftigt landbrug i Danmark. Det har jo dårlig nået at virke sådan helt konkret endnu, så det har vi da stadig – og forhåbentlig – store fælles forventninger til. Og konkret i forhold til landbruget og landbrugets markeder nu prøver vi jo at hjælpe med at finde alternative markeder til dem, der er forsvundet på grund af krisen i Ukraine.

Så er det hr. Lars Løkke Rasmussen, sidste runde.

Altså, jeg kan slet ikke genkende det der billede af, at jeg taler økonomien ned. Jeg kan derimod meget klart fornemme, at statsministeren taler regeringen op, og nogen skal jo også gøre det.

Altså, når man spørger i Finansministeriet, får man jo at vide, at ni tiendedele af reformeffekterne skyldes de reformer, der er vedtaget, før statsministeren blev statsminister; det var reformer, som statsministeren var imod. Og sådan kan vi jo godt stå og skyde på hinanden, men der sidder jo altså f.eks. nogle landmænd derude, som er hårdt trængt på indtjeningen; som er så hårdt trængt på deres økonomi, at de muligvis ikke har råd til at investere i at gøre jordene forårsklar; som er tynget af gæld; som har lånt pengene i nogle pengeinstitutter rundtomkring i egne af Danmark, hvor pengeinstitutterne er mere eksponerede på det her område, end sektoren generelt er – med risiko for, at hvis tingene begynder at falde sammen , er der en negativt afsmittende effekt for ikke bare landmandsfamilier, men for følgeerhverv, for egne i Danmark, hvor det i forvejen ikke går godt, og hvor beskæftigelsen er i tilbagegang.

Over for det siger statsministeren så, at man har gjort, hvad der skulle gøres. Det skal jeg meget beklage. Jeg vil gerne opfordre til, at man ikke venter måneder, men højst dage, før man iværksætter nogle vækstpolitiske forhandlinger. Venstre møder gerne op til dem. I forhold til landbruget er der brug for – og det koster ingen penge – at vi giver nogle mere konkurrencedygtige rammevilkår omkring harmonikrav, omkring gødskningsregler og andet.

Venstre er sådan set klar, og min appel skal her bare være, at man nu bruger det forhold, at man ikke udskriver valg, til politisk at handle. For hvis vi blot skal bruge foråret her til at sidde og vente, så svigter vi, så spilder vi hinandens tid, og så svigter vi en udfordring. Uanset hvor godt det går, kan det altid gå bedre, og det er i hvert fald oplagt, at der i forhold til den sektor, jeg her har nævnt – og flere kunne nævnes – er brug for, at det skal gå bedre, og det kalder på politisk handling. Vi er klar.

Så er det statsministeren.

Der er ikke nogen i regeringen, der sidder og venter. Vi har et tæt pakket program. Nogle gange kan vi føle, at vi sidder og venter lidt på Venstre – det gør vi bl.a. i forhold til de asylstramninger, vi gerne vil igennem med. Så der er ikke nogen, der sidder og venter – det behøver hr. Lars Løkke Rasmussen sådan set ikke at være bekymret for.

Jeg synes, det er ærgerligt, at man ikke lægger vægt på nogle af de ting, som vi allerede har i gang i forhold til landbruget. Vi har jo netop fundet en god balance, hvor vi giver bedre muligheder for dansk landbrug uden at gå på kompromis med det, som danskerne jo også går op i: at vi har gode sunde fødevarer, og at vi ikke ødelægger vores miljø. Det er jo netop den balance, som regeringen står for, og som vi også har diskuteret meget med Landbrug & Fødevarer over den seneste tid – og det er der, vores vækstpakke ligger.

Så jeg undrer mig lidt over, at Venstre, efter at man egentlig har været med i den her vækstpakke, så lige pludselig vil slække på de krav og rammer, der er for dansk landbrug. For jeg går ud fra, at Venstre stadig ønsker, at vi skal have et landbrug i Danmark, som kan tjene penge og klare sig godt på det internationale marked, men som også er med til at beskytte dansk miljø.

Tak til hr. Lars Løkke Rasmussen.

Så er det hr. Kristian Thulesen Dahl som Dansk Folkepartis leder.