Spm. nr. S 751

6) Til justitsministeren af:

Christian Langballe (DF) :

Hvad vil ministeren gøre ved, at islamister som Said Mansour kan forkynde deres hadepropaganda og opildne til vold og terror i fængsler, uden at myndighederne skrider ind, og ville det ikke være formålstjenligt at få det stoppet som et led i terrorbekæmpelsen?

Værsgo.

Tak for ordet. Mit spørgsmål lyder som følger:

Hvad vil ministeren gøre ved, at islamister som Said Mansour kan forkynde deres hadpropaganda og opildne til vold og terror i fængsler, uden at myndighederne skrider ind, og ville det ikke være formålstjenligt at få det stoppet som et led i terrorbekæmpelsen?

Justitsministeren.

Jo. Det vil det. Og som jeg sagde på vores pressemøde i sidste uge, og jeg gentager det meget gerne og takker for lejligheden til at gøre det, så vil vi fra regeringens side selvfølgelig ikke have, at danske fængsler kan være rugekasser for radikalisering, ekstremisme, propagandamaskiner eller på anden vis for animering til had, terrorangreb eller andre angreb mod menneskeheden eller vores lands sikkerhed. Derfor er antiradikaliseringsindsatsen i fængslerne vigtig.

Kriminalforsorgen har en del redskaber i dag. De får flere muligheder med den antiradikaliseringsplan, vi har vedtaget i fællesskab, og med terrorpakken foreslår vi altså, at vi ser hele området efter og på den baggrund kommer med nye initiativer.

Hr. Christian Langballe.

Det er jo ikke nogen hemmelighed, at vi gerne så, at personer som Said Mansour – vi har jo lige været inde på det for et stykke tid siden – var blevet udvist. Jeg vil så godt høre, hvad det er, man har tænkt sig at gøre, for nu var der en historie i Ekstra Bladet den 18. februar om, at Said Mansour forkyndte sin had- og dødspropaganda, som overskriften lød, så vidt jeg husker.

Det, der er interessant i forhold til vores begreber, er jo, hvad man mere præcist har tænkt sig at gøre, for vi synes jo nok, at de her personer igennem en lang årrække har fået meget, meget lang snor i forhold til at forkynde den her hadpropaganda, og man kan sige, at terroren jo ikke kommer af ingenting. Slemt er det, at det foregår ude i det almindelige samfund, men endnu værre er det jo faktisk, at det foregår i fængslerne. Jeg kunne da godt tænke mig, om justitsministeren kunne løfte sløret for, hvad man har tænkt sig at gøre i den her konkrete sag. Hvad vil man gøre ved det her – eller ved sager, der ligner?

Justitsministeren.

Men det er alvorligt, hvis der er fanger, der under deres afsoning bruger den tid til at animere til angreb på Danmark og understøtter den ekstremisme og den radikalisering, som vi desværre ser i vores samfund. Derfor er det en vigtig opgave i kriminalforsorgen at få det inddæmmet og stoppet.

Der er en række initiativer i gang allerede nu i kriminalforsorgen. Nogle af dem virker faktisk også rigtig godt, men jeg tror, der kan være behov for yderligere initiativer. Noget af det, vi selvfølgelig har kig på fra regeringens side, er, om vi i højere grad skal adskille fanger, så der simpelt hen bliver mindre mulighed for samtale og dialog med hinanden på områder, der vedrører det her. Det kunne være et af de konkrete eksempler, som jeg mener der er grund til at forfølge.

Hr. Christian Langballe.

Jamen det er jeg selvfølgelig glad for at høre. I al min naivitet havde jeg egentlig forventet, at Said Mansour ville blive isoleret, når man nu ved, hvad han ellers har udtalt, så han i hvert fald ikke kunne få mulighed for at propagandere for sine hadefulde synspunkter. Det kan så bare undre, at det ikke er sket, men jeg er da selvfølgelig glad for, hvis det er noget, som er inde i regeringens overvejelser – det er klart.

Ministeren.

Nu er det nok en god idé for hele retssamfundets videre færd, at det ikke er mig som justitsminister, der hverken tildeler brug af isolationsfængsling, strafceller eller udelukkelse fra fællesskaber i danske fængsler. Det er et anliggende for kriminalforsorgen, når man afsoner sin dom.

Det ændrer ikke på, at jeg tror, det er nødvendigt med en mere generel politisk diskussion om, hvordan vi imødekommer de problemer med radikalisering, der er i fængsler, og vi har fokus på flere forskellige ting. Vi har lige indgået en aftale med bl.a. Dansk Folkeparti, Venstre, Det Konservative Folkeparti og SF, og Liberal Alliance er også med. Der er der en række initiativer til at hindre den radikalisering, vi ser i fængslerne, og det er bl.a. ved hjælp af exitprogrammer og andre ting.

Så længe problemet er der, vil vores fokus også være der, og vores vilje til at finde nye metoder er til stede.

Hr. Christian Langballe.

Jeg er helt klar over grænserne for, hvor justitsministerens beføjelser går. Dem kunne jeg selvfølgelig ikke drømme om at anfægte. Men det, jeg bare mener med det, er, at det jo ikke kun er i Danmark, man har oplevet den form for terroranslag. Og jeg synes, det er stærkt bekymrende, at personer som Said Mansour, som jo i hvert fald ifølge os burde have været udvist til Marokko, kan få mulighed for at udøve den her form for hadefuld propaganda. Det synes jeg er dybt bekymrende, for terroren har jo et arnested, og det er i den form for forkyndelse, det starter.

Justitsministeren.

Jeg tror, at langt hovedparten af os, der bor i Danmark, tager afstand fra terrorangrebene i sidste weekend, og er dybt optaget af, hvordan vi kan hindre noget lignende i fremtiden. Og derfor skal skal alle kilder – alle kilder – som taler hadets sprog, modarbejder vores demokratiske værdier og undergraver det samfund, vi har opbygget gennem generationer, og som taler for ekstremisme og radikalisering, ses, analyseres og imødegås. Og derfor er indsatsen imod radikalisering i fængslerne selvfølgelig en væsentlig del af den terrorpakke, regeringen netop har fremlagt.

Det var sidste svar på spørgsmål nr. 6.

Vi går videre til spørgsmål nr. 7. Det er stadig væk justitsministeren, og det er stadig væk hr. Christian Langballe.