Spm. nr. S 699

1) Til beskæftigelsesministeren af:

Eigil Andersen (SF) :

Hvad mener ministeren om at se nærmere på kriterierne for at få erstatning for psykiske arbejdsskader – f.eks. depression og angst, som er forårsaget af f.eks. stress (udbrændthed) på grund af alt for stor arbejdsmængde og belastning i arbejdet, eller som skyldes mobning, sexchikane, vold eller trusler om vold på jobbet – med henblik på at flere fremover kan få erstatning?

Værsgo.

Spørgsmålet lyder: Hvad mener ministeren om at se nærmere på kriterierne for at få erstatning for psykiske arbejdsskader – f.eks. depression og angst, som er forårsaget af f.eks. stress, udbrændthed, på grund af alt for stor arbejdsmængde og belastning i arbejdet, eller som skyldes mobning, sexchikane, vold eller trusler om vold på jobbet – med henblik på at flere fremover kan få erstatning?

Beskæftigelsesministeren.

Det er selvfølgelig ikke acceptabelt, at mennesker kan blive syge af at gå på arbejde, og det er derfor også vigtigt, at vi løbende har fokus på at forebygge, at det sker. Men det er også vigtigt for mig, at mennesker, som bliver syge af deres arbejde, får den hjælp og den erstatning, som de selvfølgelig har krav på.

Vores danske arbejdsskadeordning hviler på det grundlæggende princip, at arbejdsgiveren er ansvarlig for sygdomme, som en arbejdstager får på grund af arbejdet. Det forudsætter selvfølgelig en sikker dokumentation for, at det netop er arbejdet, der er skyld i sygdommen. Erhvervssygdomsudvalget, hvor der jo også sidder lægefaglig ekspertise, har flere gange drøftet depression eller arbejdsmæssige belastninger, herunder stress.

Ved den seneste drøftelse i september 2014 fandt udvalget ikke grundlag for at optage depression på fortegnelsen, idet der blev konkluderet, at depression kan have mange årsager, og at det var umuligt at fastlægge den generelle arbejdsmæssige belastning, der kunne føre til optagelsen af sygdommen på fortegnelsen. Arbejdsskadestyrelsen vil derfor fortsat kun anerkende en depression som en erhvervssygdom i konkrete tilfælde efter en indstilling fra Erhvervssygdomsudvalget.

Men jeg er også orienteret om, at Erhvervssygdomsudvalget den 10. marts skal drøfte en rapport fra det såkaldte MODENA-projekt, som har undersøgt risikoen for udvikling af depression, når man er udsat for mobning på arbejdet. Når drøftelserne er afsluttet, vil Arbejdsskadestyrelsen offentliggøre, om drøftelsen af rapporten har ført til ændringer af fortegnelsen eller praksis i forhold til anerkendelse.

Der er således løbende fokus på at anvende den nyeste forskning om årsagssammenhænge eller arbejdsmæssige belastninger og psykisk sygdom, som arbejdsskadesystemet fortsætter. Jeg mener derfor ikke, at der er grundlag for at ændre på kriterierne for en anerkendelse af psykiske sygdomme.

Hr. Eigil Andersen.

Det er selvfølgelig meget positivt, at der er lavet en rapport, som man så skal drøfte, og det kan vi jo så håbe på kan føre til en forbedring. Men jeg synes jo, det er meget, meget alvorligt, at det er sådan, at 95 pct. af de psykiske arbejdsskader, der bliver anmeldt, bliver afvist, og jeg mener ikke, det er rimeligt. Man skal jo tænke på, at det moderne samfunds arbejdsmiljøproblemer i høj grad har været voksende med hensyn til det psykiske arbejdsmiljø, og når man tænker på, hvor store vanskeligheder den syge kommer ud i, med ofte meget langvarige forløb, så har det ikke sin rimelighed, at de ikke har en bedre mulighed for at få erstatning.

I den forbindelse har jeg tænkt på, at det vel egentlig hænger sådan sammen, at vi bruger industrisamfundets kriterier også på det psykiske område, og det vil sige, som ministeren også er inde på, at der skal være en sikkerhed for, at man kan henføre sygdommen til arbejdet. Men spørgsmålet er jo, om det er rimeligt.

Altså, der er et konkret tilfælde fra det østjyske område, hvor en kvinde har fået afslag på erstatning netop på grund af depression og angst, hvor man så henviste til, at der også kunne være ting i hendes privatliv, som belastede hende. Jeg tror, det er sådan, at næsten uanset hvilket menneske der er tale om, så vil man altid kunne finde et eller andet i den pågældendes private tilværelse, som også giver en eller anden form for belastning, og det fører jo så til, at de 95 pct. får afslag.

Derfor vil jeg spørge ministeren: Kunne det ikke være en overvejelse værd at sige, at når det drejer sig om psykiske arbejdsskader, så kunne man indføre det kriterium, at det skal være overvejende sandsynligt, at den pågældende psykiske lidelse stammer fra jobbet?

Ministeren.

Nu er det jo ikke sådan, at der ikke bliver diskuteret psykiske arbejdsskader og arbejdsmiljø. Hr. Eigil Andersen og jeg havde den sene vagt i Folketinget i går, hvor vi havde en lang og grundig drøftelse om det her foranlediget af en forespørgselsdebat, og vi starter så også vagten i Folketinget i dag med lige præcis igen at tale om psykisk arbejdsmiljø. Det siger jeg for at pointere, at ikke kun jeg, men også Folketinget, er optaget af det her. Men jeg må fastholde, at jeg tror, det er vigtigt, at hvis vi skal have et arbejdsskadesystem, som også i fremtiden er baseret på, at det er arbejdsgiveren, som har ansvaret, og hvor der også er betalingsret, så skal der også være nogle klare kriterier for, hvornår man får anerkendt en arbejdsskade, og hvornår man ikke får anerkendt en arbejdsskade.

Hr. Eigil Andersen.

Ja, det er jo et meget kedeligt svar, for det er et svar, der i virkeligheden betyder nej i forhold til det, jeg her stiller op. Er ministeren ikke enig med mig i, at hvis man skal være hundrede procent sikker på, at den pågældende psykiske arbejdsskade skyldes jobbet, så vil det netop være meget få, som vil få den erstatning, fordi man næsten altid vil kunne henvise til, at det enkelte menneske jo også har nogle belastninger i sit privatliv? Og det synes jeg jo ikke er rimeligt.

Ministeren.

Med hensyn til om det betyder et nej, vil jeg sige: Ja, det gør det på nuværende tidspunkt. Men jeg vil bare igen understrege, at vi fokuserer på hele det her område. Jeg nævnede i mit svar, at vi har et større forskningsprojekt, som jeg faktisk forstår er funderet på Bispebjerg Hospital, og hvor man nu vil aflevere det, og det skal diskuteres i Arbejdsskadeudvalget, som i marts vil vende tilbage og se på: Er der nye måder at håndtere det her på? Jeg synes, at både den debat, vi har nu her, men også den debat, vi havde i går, faktisk viser, at alle partier i Folketinget har fokus på noget så vigtigt som det psykiske arbejdsmiljø.

Så er det hr. Eigil Andersen for sidste runde.

Men et fokus giver jo ikke nødvendigvis erstatning og anerkendelse af arbejdsskader. Jeg vil vende blikket i en lidt anden retning, men det er stadig væk om det her emne, og det drejer sig om, at der er for få sager, der bliver forelagt Erhvervssygdomsudvalget. HK har i syv sager klaget over, at de pågældende sager ikke blev fremlagt for Erhvervssygdomsudvalget til afgørelse, og HK har så udtaget stævning. Da det sker, siger Ankestyrelsen, at de sager skal hjemvises, som det hedder i det sprog, til behandling i Arbejdsskadestyrelsen igen. Det fører til, at der i alle syv sager sker det, at de bliver anerkendt, og at de pågældende HK-medlemmer får erstatning. Vil ministeren gøre noget for, at der er flere konkrete sager, der bliver forelagt for Erhvervssygdomsudvalget?

Ministeren.

Jeg kender ikke den konkrete sag med HK og kan derfor ikke kommentere den. Men jeg vil gerne vende tilbage til det, jeg sagde i mit indledende svar, som var, at Erhvervssygdomsudvalget den 10. marts skal drøfte den rapport, som jeg omtalte før, og som kaldes MODENA-projektet. På baggrund af det vil man så vende tilbage og se på, om der er nye kriterier eller nye måder at kigge på det her på.

Så vil jeg endnu en gang henvise til, at jeg synes, at Folketinget inden for bare de sidste par døgn har vist, at det her er et område, som vi vil have fokus på. For de 2020-mål, vi har om det psykiske arbejdsmiljø og om også at reducere belastninger med 20 pct. frem mod 2020, står jo fast, også efter debatten i går. Det må man sige.

Spørgsmålet er sluttet.

Det næste spørgsmål er også til beskæftigelsesministeren af hr. Eigil Andersen.