Spm. nr. S 625 (omtrykt)

9) Til erhvervs- og vækstministeren af:

Lisbeth Bech Poulsen (SF) :

Ud over at regeringen i skattelyaftalen fra december 2014 har forpligtet sig til, at regeringen i EU vil arbejde for, at krav om skatteforhold kan indgå i udbud, vil ministeren så også tage skridt til at ændre den danske tilbudslov, så skattepraksis kan være et parameter på linje med pris og kvalitet, når det offentlige sender opgaver i udbud?

Værsgo.

Ud over at regeringen i skattelyaftalen fra december 2014 har forpligtet sig til, at regeringen i EU vil arbejde for, at krav om skatteforhold kan indgå i udbud, vil ministeren så også tage skridt til at ændre den danske tilbudslov, så skattepraksis kan være et parameter på linje med pris og kvalitet, når det offentlige sender opgaver i udbud?

Erhvervs- og vækstministeren.

Som sagt mener jeg, at det er meget vigtigt, at vi gør, hvad vi kan, for at danske skattekroner ikke sendes i skattely gennem udbud. Som vi netop har drøftet, skal vi følge EU's udbudsregler, når det offentlige køber ind. Derfor vil regeringen i EU arbejde for, at kravet om skatteforhold kan indgå i udbud.

Når det gælder de mindre indkøb, som vi også var inde på, som i dag er omfattet af tilbudsloven, har vi imidlertid lidt friere hænder. Og regeringen fremsætter inden længe et forslag om en dansk udbudslov, der bl.a. skal erstatte en del af de regler, der i dag er i tilbudsloven. Lovforslaget indeholder ingen begrænsninger i, at man kan stille krav om en bestemt skattepraksis, når det gælder mindre indkøb, der ikke har interesse for virksomheder i andre lande. Men det betyder ikke nødvendigvis, at det offentlige altid vil kunne lægge vægt på skattepraksis i disse indkøb. Det afhænger også af andre regler, f.eks. de forvaltningsretlige principper.

Derfor har vi brug for at blive lidt klogere på, hvordan regelsættene spiller sammen, for at kunne gøre det klart for de offentlige ordregivere, hvornår og hvordan de kan stille krav til skattepraksis. Jeg har derfor sat et analysearbejde i gang, der skal skabe øget klarhed over, hvordan man kan stille krav til skattepraksis i forbindelse med de udbud, der i dag er omfattet af tilbudsloven. Hensigten er som udgangspunkt, at analysearbejdet skal munde ud i en vejledning til de offentlige ordregivere, så det bliver helt klart, hvordan man lovligt kan stille krav om en særlig skattepraksis, hvis det er det, man ønsker.

Fru Lisbeth Bech Poulsen.

Det synes jeg lyder meget lovende. Der har jo også været en vis interesse både fra kommuner og regioner om faktisk at kunne inkorporere det her, når de skal sende opgaver i udbud, senest med Region Sydjylland og med Gribskov Kommune. Så det virker også, som om der ude i regioner og kommuner er en vis interesse for faktisk at kunne lægge vægt på det her på linje med pris og kvalitet og andre aspekter. Så bliver der selvfølgelig et udredningsarbejde, som jeg kan forstå ministeren har sat i gang – det takker jeg for – om, hvordan man netop kan pålægge det de samme objektive grundlag, som der også skal være med andre udbudsaspekter som pris og kvalitet.

Bare for at forstå ministeren korrekt: Hvis de forvaltningsretlige aspekter er i orden, så vil man kunne have skattepraksis som et parameter på linje med pris og kvalitet?

Ministeren.

Ja, det skal være sådan, at vi selvfølgelig skal overholde loven. Det vil sige, at det duer ikke, at vi i hensigten med, at vi skal have orden i forhold til vores skattepraksis, lige pludselig begynder at overtræde andre love; det må vi ikke gøre. Hensigten er at lave en vejledning, hvor den enkelte offentlige udbudsgiver kan sige, at man faktisk ønsker, at der skal være en fair skattepraksis, hvad den så end defineres som, men man kan stille det krav, og det er en del af betingelsen for, at de får en ordre. Det kan man jo så gøre, hvis man har lyst til det. Vi vil bare gerne lave en vejledning, så den er helt præcis, i forhold til man gør det rigtigt på det tidspunkt.

Det her er jo nyt område, og derfor kræver det lige, at vi tænker os om, men det er det, der er hensigten, og det er det, der er meningen med det. Jeg er sådan meget opmuntret ved tanken om, at i dag, hvis man køber kaffe, kan man købe fairtrade, og så kan man være sikker på, at det ikke er små børn eller slavearbejdere eller andre, der har rendt rundt og plukket de her kaffebønner, men at det er sket under nogle ordentlige arbejdsvilkår. Ligeledes tror jeg også, at man fremover vil kunne komme til at glæde sig over, at de mennesker, man fra det offentliges side så køber et produkt af, faktisk også er mennesker, som er med til at bidrage med ordentlighed til fællesskab.

Fru Lisbeth Bech Poulsen.

Jeg synes, det er et rigtig godt eksempel, ministeren kommer med, for f.eks. fairtrade var jo ikke et område, som vi for nogle år siden måtte tage hensyn til, eller som vores kommunalpolitikere derude måtte tage hensyn til. Det var noget, der blev lavet om, så på den her måde – det synes jeg også jeg hører ministeren sige – er de her ting ikke hugget i granit. Der er nogle grundlæggende rammer, vi skal overholde, men også med dialog osv. er der nogle ting, man godt kan udfordre.

Nu bliver det store spørgsmål jo netop, hvordan vi kan håndtere det her nye område, som måske ikke omhandler decideret ulovlig skattepraksis, men aggressiv skatteplanlægning, at man har datterselskaber i skattely osv. Og det er jo det, at området er belagt med gråzoner, som gør det svært, men jeg er meget optimistisk efter at have hørt ministeren i dag.

Ministeren.

Jamen det er jo helt sikkert, at det kræver noget arbejde af os. Det er jo ikke sådan, at alle udenlandske firmaer, fordi de har en anderledes skattebetaling, er dårlige investorer i Danmark. Der er faktisk mange, der opfører sig rigtig pænt og ordentligt, og endda mange, vi gør meget for at tiltrække her til landet. Men så har det her med at gemme penge væk jo også internationalt taget et enormt omfang, det kan vi jo se – jeg tror, det er ham der Piketty og andre, der har dokumenteret det.

Det har været sådan, at de rigeste mennesker i den her verden jo ingen skam i livet har, i forhold til hvor mange penge de ønsker at puge sammen, og hvor lidt de synes de har lyst til at give til andre mennesker, som faktisk ikke har noget. Alene af den grund tror jeg, at det bliver en vigtig dagsorden fremadrettet, fordi folk ikke vil finde sig i det. Jeg ser jo, at Fair Trade Mark og andre er vokset op nedefra, hvor man har sagt, at nu vil man altså ikke finde sig i at købe sin kaffe et sted, hvor folk bliver behandlet som slaver.

Vi ser også med Fair Tax-bevægelsen og andre steder rundtomkring i verden, at man fra det offentliges side altså ikke vil være med til at betale sine skattekroner til noget, hvor man ved, at der foregår så aggressiv en skatteplanlægning, hvor de gemmer pengene væk på nogle mystiske øer udeomkring i verden osv. Det er for dygtigt, det er for smart, og vi vil ikke have det længere. Vi synes faktisk, at alle skal bidrage til fællesskabet, også dem, som vi handler hos fra det offentliges side.

Fru Lisbeth Bech Poulsen i sidste omgang.

Jamen det var jo en meget flot tale fra ministeren, synes jeg, og det er jeg meget, meget glad for at høre. Jeg er enig med ministeren i, at det her også er blevet et stort folkeligt ønske, for specielt når det kommer til at bruge skattekroner, når det handler om at sende udbudsopgaver ud til private virksomheder, så rammer det folk ekstra hårdt på deres retfærdighedssans, at skattekronerne skal gå til firmaer, der så gemmer dem væk i skattely og ikke betaler skat, så de på den måde ikke bidrager til fællesskabet. Så jeg synes, det har været en god omgang, og jeg takker ministeren mange gange for svarene.

Spørgsmålet er sluttet, og jeg siger også tak til ministeren.

Det næste spørgsmål er til transportministeren af hr. Jens Ejner Christensen.