Spm. nr. S 610 (omtrykt)

6) Til ministeren for by, bolig og landdistrikter af:

Louise Schack Elholm (V) :

Hvorfor har regeringen ikke givet boligselskaberne nogle nye redskaber til at bekæmpe problemer på ghettoområdet i det nye boligforlig, når der stadig er store problemer med mennesker, der føler sig utrygge ved at færdes i landets ghettoområder?

Værsgo.

Ja, ministeren har godt nok allerede taget hul på det her spørgsmål i forbindelse med det foregående spørgsmål, men mit næste spørgsmål lyder alligevel: Hvorfor har regeringen ikke givet boligselskaberne nogle nye redskaber til at bekæmpe problemer på ghettoområdet i det nye boligforlig, når der stadig er store problemer med mennesker, der føler sig utrygge ved at færdes i landets ghettoområder?

Ministeren.

Ja, det ligger jo på en eller anden måde alligevel i forlængelse af det tidligere spørgsmål, for der var det sådan konkret handling, man drøftede. Men Venstre er jo ikke med i aftalen. Venstre stemmer ikke for lovforslaget, som vi behandler i Folketinget, om fremtiden for de udsatte boligområder og den almene sektor generelt. Venstres begrundelse er, siger fru Louise Schack Elholm, at der ikke er nogen nye redskaber til at forbedre trygheden i de særligt udsatte boligområder, og at vi blot vil tømme Landsbyggefonden for penge. Der er jo ingen sammenhæng i det udsagn; det er alene en dårlig undskyldning, synes jeg, for ikke at ville tage ansvar. Det nye i aftalen er jo netop den massive fokus på tryghed og trivsel; det centrale fokus i hele boligaftalen er faktisk tryghed.

Helt konkret er det noget nyt, at arbejdet med tryghed ikke er isoleret til de boligsociale midler, som det var i den tidligere aftale. For at få renoveringsmidler til støtte til infrastruktur skal den også være tryghedsfremmende, og en kriminalitetspræventiv indretning skal være adresseret i ansøgningen til Landsbyggefonden.

Tryghedsskabende renovering er f.eks. nye indgangspartier med videotelefoner og en højere modstandsdygtighed over for hærværk. Det kan også være en ændring af skumle, mørke og øde hjørner, kroge og stier i boligområderne, og det kan være en helt ny indretning af parkeringsarealer, skure, skralderum osv., som sikrer den naturlige overvågning for beboerne, og som hindrer frit spil fra kriminelle ballademagere.

Tryghedsskabende infrastrukturforbedringer er en højere grad af integration med en omliggende by, sådan at der kommer en naturligt øget færdsel, som nu vi ser det i Gellerup, hvor man er i gang med den ændring, altså også af mennesker, som ikke bor i området; det er lysere og bredere færdselsårer, som forbinder vigtige byfunktioner, som kan sikre mere trafik og flere mennesker på gaden. Områdernes veje skal ikke bare være øde imellem blok A og B.

Alle de her forandringer skal være med til at øge trygheden. De bidrager også til den fysiske integration i byen og vil have en positiv udvikling for den sociale integration, og de skal selvfølgelig gå hånd i hånd med de boligsociale indsatser. Så der er brug for det lange, seje træk.

Som noget nyt skal alle helhedsplaner have en beredskabsplan for håndteringen af tryghedsproblemer, og i øvrigt skal der være et 1-års-eftersyn. Det er ganske nyt. Så etablerer vi også et rejsehold, der skal rådgive de udsatte boligområder med akutte tryghedsproblemer. Det er alt sammen nye ting, hvor Venstre ikke ville være med og tage ansvar.

Fru Louise Schack Elholm.

Nu har ministeren brugt rigtig meget af sin taletid på at tale om alt det, jeg ikke spurgte om. Jeg må lige hurtigt sige, hvorfor Venstre ikke er med i forliget. Det er, fordi man belåner Landsbyggefonden i en grad, så dem, der er lejere om 10 og 15 år, vil have færre midler til at renovere for, fordi man bruger dem nu, og man laver ikke noget i forhold til ghettoindsatsen. Det er det, jeg prøver at belyse her.

Jeg er klar over, at regeringen har lagt op til, at der, hvis nu det hele går galt og brænder på og der er ildebrand og alt muligt ude i Gellerupparken eller i et andet af de her områder, skal være en plan for, hvordan man kommer ud derfra igen. Det synes jeg også er rart, men det ville være rarere at løse problemet, inden det opstår. Det ville være rart med noget, der var lidt mere progressivt, lidt mere fremadrettet.

Så har ministeren sagt: Jamen vi har et udrykningshold. Ja, det er rigtig fint at lave et udrykningshold, der kommer inde fra centrum af magten og siger: Prøv at høre her: Vi ved meget bedre end jer, hvordan man skal løse alle problemerne. Det er i øvrigt ikke et obligatorisk udrykningshold. Men jeg tror ikke meget på, at de her to løsninger kan hjælpe på de problemer, man bl.a. oplever i Ringparken og andre steder.

Så hvad er så de øvrige ting, der skal hjælpe på de her ghettoområder? Hvad er de nye, øvrige ting, der skal hjælpe på, at et område som Gellerup eller Vollsmose bliver lettere at færdes i og tryggere, altså at man får færre kriminelle, færre parallelsamfund?

Ministeren.

Jeg ved ikke, hvordan fru Louise Schack Elholm har det, men hukommelsen er måske lidt kort. Hun har måske glemt, hvordan praksis er for indgåelse af aftaler; det er dem, som er med i aftalerne, der får indflydelse på dem. Og jeg er da ærgerlig over, at Venstre har stillet sig uden for, men jeg står her med en oversigt over forskellene. Man kan diskutere, hvorfor Venstre står uden for; jeg forstår ikke, at man ikke vil tage ansvar.

Men der er en målsætning om sociale klausuler, så vi også sikrer, at nogle af de unge mennesker kan få en lære- og praktikplads. Der er en boligsocial indsats, hvor vi jo i højeste grad sikrer, at der er tryghed og trivsel, at der brydes med negativ social arv, og at der sikres entydig ledelse – det er helt nye punkter. Derudover indfører vi en beredskabsplan.

Må jeg ikke bare sige om beredskabsplanen, at den jo skal forholde sig til, hvad man gør, når det går galt, som det måske har gjort i Ringparken eller i Bispehaven i Aarhus eller et andet sted. For der vil altid kunne opstå noget. Vi forebygger alt det, vi kan, men vi sætter også ind, hvis det sker – det er vigtigt.

Fru Louise Schack Elholm.

Jamen mange tak for den redegørelse. Den gjorde det helt tydeligt, at der ikke er noget ud over det, jeg allerede havde nævnt, fordi jeg bad om det målrettede initiativ i forhold til ghettoproblemerne, og dem er der ikke nogen af. Det er jo derfor, Venstre står uden for; vi synes ikke, at der var perspektiv nok i den her aftale. Der er ikke nogen ting, der giver nye redskaber til boligforeningerne, så de i højere grad kan komme parallelsamfundene til livs, så de i højere grad kan komme kriminaliteten til livs.

Nej, i stedet har man udvandet ghettokriterierne for et par år siden, hvor man så sørgede for, at det var meget lettere at komme af listen, hvis man havde kriminelle eller parallelsamfund i et ghettoområde. Så det var klar og tydelig tale: Der er ikke nogen initiativer i den her aftale.

Ministeren.

Vi kan nok høre, at valgkampen er tæt på. Det virker, som om man lige så godt kunne slå vand på en gås. Men jeg prøver jo at forklare alle de her nye initiativer, som et meget, meget bredt flertal i Folketinget har indført:

Der er et 1 års-eftersyn af helårsplanerne, fordi der er nogle, der kører skævt, og derfor er det vigtigt, at man får dem til at virke. Hele den forebyggende indsats går faktisk bedre i vores udsatte boligområder. Kriminaliteten har faktisk været faldende. Der er flere unge mennesker, der får en uddannelse. Det er faktisk også sådan, at der er flere, der har en tilknytning til arbejdsmarkedet.

Men der er ikke noget columbusæg her. Det er udelukkende hårdt arbejde: Samarbejdsaftaler, opfølgning på de aftaler, der er, sikring af entydig ledelse, sikring af, hvis det går galt, at man hurtigt kan få taget fat om problemet. Alt det er nyt, men det vil fru Louise Schack Elholm ikke anerkende.

Sandheden er jo bare, at Venstre har valgt at sidde med korslagte arme uden at tage medansvar for en million danskere, der bor i den almennyttige sektor. Det beklager jeg, men sådan er fakta.

Så er det fru Louise Schack Elholm i sidste omgang.

Jeg synes, at de helhedsplaner, som VK-regeringen indførte i 2010, er et rigtig godt redskab, og derfor så jeg gerne, at regeringen var gået videre ad den vej og havde udbygget helhedsplanerne, havde udbygget de redskaber, som man kunne bruge i de her boligselskaber. Dengang VK-regeringen var ved magten, indførte vi fleksibel og kombineret udlejning.

Man kunne måske have prøvet at kigge i redskabskassen og have sagt: Kan vi nu finde på nogle nye redskaber, der kan hjælpe boligforeningerne? Men man droppede en oplagt mulighed. Altså, man tømmer kassen frem til 2032, og man kommer ikke med nye redskaber til boligforeningerne, så de kan komme parallelsamfund og kriminalitet til livs. Det synes jeg er rigtig ærgerligt.

Så er det ministeren.

Fru Louise Schack Elholms konstateringer ligger jo sådan set langt uden for spørgsmålet. Men jeg er bare ærgerlig over, at Venstre i stedet for at være konstruktiv og tage et medansvar sætter sig uden for og ikke anerkender, at selvfølgelig skal vi da inddrage de erfaringer, vi har gjort med de tidligere aftaler. Det synes jeg da er helt naturligt.

Men at bygge videre ovenpå med en række nye redskaber, der gør, at vi får redskaber for entydig ledelse, er helt afgørende vigtigt. En koordinering af de indsatser, der gøres i kommunen, boligsociale indsatser, og hvad der i øvrigt ellers foregår af integrationsmæssige indsatser, er vigtigt. At vi har politiet med, når vi snakker kriminalitetsforebyggelse, hele SUB-indsatsen, som vi er fælles om med et stort initiativ, som begynder at virke i forhold til kriminalitetsforebyggelse – alle disse ting er jo nye, men Venstre har valgt at sætte sig uden for det. Det er jo brandærgerligt, men jeg kan ikke gøre noget ved det.

Så rønnebærrene er vist bare lidt sure: 1,5 mia. kr. om året vil Venstre være med til, 3 mia. kr. mod de 18 mia. kr., vi har sat af.

Spørgsmålet er sluttet, så tak til ministeren for by, bolig og landdistrikter.

Det næste spørgsmål er til undervisningsministeren af fru Anni Matthiesen.

Spm. nr. S 610

13) Til ministeren for by, bolig og landdistrikter af:

Louise Schack Elholm (V) :

Hvorfor har regeringen ikke givet boligselskaberne nogle nye redskaber til at bekæmpe problemer på ghettoområdet i det nye boligforlig, når der stadig er store problemer med mennesker, der føler sig utrygge ved at færdes i landets ghettoområder?

(Talen er under udarbejdelse)