Spm. nr. S 592 (omtrykt)

6) Til justitsministeren af:

Peter Skaarup (DF) (medspørger: Martin Henriksen (DF) ) :

Hvilke initiativer vil ministeren tage for at sikre, at flere udvisningsdømte kriminelle afsoner i hjemlandet, og vil ministeren fremadrettet i højere grad satse på at indgå bilaterale aftaler med de mest relevante lande herom?

Hr. Peter Skaarup.

Det næste spørgsmål, der er stillet, lyder sådan her: Hvilke initiativer vil ministeren tage for at sikre, at flere udvisningsdømte kriminelle afsoner i hjemlandet, og vil ministeren fremadrettet i højere grad satse på at indgå bilaterale aftaler med de mest relevante lande herom?

Ministeren.

Det her er et meget relevant spørgsmål, som hænger meget sammen med det, vi lige har diskuteret, for det siger sig selv, at vi i Danmark må have en fælles interesse i, at hvis man er udlænding og kommer hertil og begår kriminalitet, så bliver man hurtigt oversendt til afsoning i sit eget hjemland. Der er ikke nogen grund til, at man som udlænding sidder og udfylder en dansk fængselsplads; jeg vil meget hellere bruge vores kriminalforsorg til også at påbegynde den resocialisering af danske statsborgere, som er nødvendig, hvis vi både vil have mindre kriminalitet, færre ofre og færre kriminelle i Danmark. Man må jo sige, at der er sket noget på området. Jeg kan fortælle, at der i årene fra 2010 til 2011 blev overført fem udenlandske afsonere til afsoning i hjemlandet, og det er jo så i den periode, hvor Peter Skaarup har haft meget, meget stor indflydelse på den førte retspolitik, nemlig i hvert fald mestendels, under den tidligere regering.

Siden 2012 – og det er før min tid, så det er ikke min fortjeneste – har skiftende socialdemokratiske justitsministre opprioriteret indsatsen, og der er nu siden 2012 overført 81 udenlandske afsonere, og det er jo en ret stor stigning. Det er faktisk et meget lavt udgangspunkt, det er et meget lavt tal, men det er en stor stigning, og det er jo så et godt bevis på, hvorfor det er godt med en anden regering end den, der var tidligere, hvis man mangler eksempler på det, også fra hr. Peter Skaarups side.

Er vi i mål? Nej, det er vi ikke. Eksempelvis sidder der i mine øjne for mange europæiske borgere i de danske fængsler, og derfor er det selvfølgelig nødvendigt, at vi kommer længere ad den vej, hvor vi kan hjemsende afsonere. Jeg har faktisk lige selv skrevet til den nye kommissær og sagt, at jeg synes, vi bliver nødt til at bevæge os videre på det her felt, herunder få lavet en praktisk teknisk gruppe, der på tværs af landene kan understøtte, at flere bliver hjemsendt. Så det går i den rigtige retning, men der er stadig meget at gøre.

Spørgeren.

Ja, der er meget at gøre, for det, der er sket under den nuværende regering, er jo, at der er kommet væsentlig flere asylansøgere, at der er kommet væsentlig flere tilrejsende kriminelle, der laver kriminalitet i Danmark, og det betyder, at der er rigtig mange personer i vores fængsler, som man meget vel kunne udsende til det hjemland, de har, og sørge for, at afsoningen finder sted dér. Og de lande, der er tale om, er jo nogle lande, vi egentlig skulle formodes at have et fornuftigt samarbejde med, mange af dem er EU-lande, det er østeuropæiske lande, så hvorfor det er, at det skulle være så svært, har jeg svært ved at forstå. Jeg synes, det er oplagt, at man styrker indsatsen for at få flere til at afsone i hjemlandet. Det bør faktisk være et krav, at de lande tager imod deres egne statsborgere, der kommer til Danmark og laver kriminalitet. Det er rigtigt, at der så i 2014 blev overført 30 udlændinge til afsoning i hjemlandet.

Det er selvfølgelig fint, at der er udsendt 30, men når man tænker på, hvor stor en del det er af de indsatte i danske fængsler, og hvor mange der kommer tilbage efter at være blevet udvist og laver ny kriminalitet – de tal er jo også stigende – så er det, som ministeren siger, ikke godt nok. Det er simpelt hen ikke godt nok; det er for lidt, og der sker for lidt fra regeringens side. Derfor vil jeg godt spørge ministeren, om ministeren vil forstærke de aftaler, der er på området, og skabe nogle nye aftaler med de pågældende lande, så flere dømte udlændinge i Danmark kan afsone deres straf i hjemlandet.

Jeg kunne også godt tænke mig at spørge, om ministeren personligt vil gå ind i den indsats ved at bestille tid hos de relevante landes ministre i forhold til de her sager – det handler bl.a. om Rumænien, som er et stort land i forhold til kriminalitet, og det handler om Litauen, som også er et stort land i forhold til begået kriminalitet i Danmark. Vil ministeren selv personligt gå ind i de her sager og sikre sig, at der kommer til at ske noget nu?

Ministeren.

Altså, nu er det jo sådan, at så længe jeg er justitsminister, er jeg personligt engageret i alle de forhold, jeg omgiver mig med, og det er ganske mange, og det er jeg også her. Det er jo hævet over enhver tvivl, at udenlandske afsonere skal hjem til deres hjemland, så hurtigt det overhovedet lader sig gøre. Også her er der jo nogle nuancer, som det ikke altid sådan er Peter Skaarups yndlingsbeskæftigelse at interessere sig for, men det gælder også her.

Eksempelvis er det jo sådan, at der er nogle landes retssystemer, der har regler om, at spørgsmål om afsoning i hjemlandet skal prøves ved domstolene, og det kan tage noget tid. Det er jo også sådan, at en del af de udenlandske afsonere, vi har i danske fængsler, sidder der i ganske kort tid, hvorfor man slet ikke kan nå at hjemsende dem. Det ændrer ikke på, at dem, der skal hjemsendes, skal hjemsendes. Derfor er det selvfølgelig vigtigt, at der også ud over det europæiske samarbejde er en tæt bilateral kontakt mellem Justitsministeriet og myndighederne i de pågældende lande. Det gælder eksempelvis lande som Polen og Rumænien, og det er helt nødvendigt.

Spørgeren.

Det er rigtigt, at der er nogle regler på det her område, som jo først og fremmest er skabt i EU, og en af reglerne er, at man skal have 6 måneder eller derover tilbage af sin fængselsstraf, for at man overhovedet kan komme hjem til afsoning.

Det, som jeg godt kunne tænke mig at høre ministeren om, er, om det ikke er en idé at lave det om og lave en bilateral aftale med de lande, som det er oplagt at forhandle med – jeg har nævnt Rumænien og Litauen, og der er andre lande, som man kunne tage med – sådan at vi kommer ud over, at man skal have en straf på i realiteten 1 års fængsel, før man kan hjemsendes til afsoning, fordi man først bliver udvist efter halv tid. Det ville være oplagt at tage det initiativ nu og her, og man ville ramme en meget stor gruppe. Det er jo sådan, at mange af de indbrudskriminelle ikke får en straf på ½ eller 1 års fængsel. Derfor kunne jeg godt tænke mig at høre ministeren fuldstændig klart: Vil ministeren sørge for, at der laves sådanne bilaterale aftaler?

Ministeren.

Man må sige det på den måde, at en fælles europæisk aftale er det, vi kommer længst med på den lange bane. Man har altid lyst til at reagere hurtigt på tingene. Det her er vigtigt, og vi er hele tiden opmærksomme på, hvad vi kan gøre mere. Men at bryde med de aftaler, vi har indgået på europæisk plan, tror jeg ikke er vejen frem, heller ikke her.

Så har vi en medspørger, og det er hr. Martin Henriksen – 1 minut.

Tak for det. Nu må vi se, om vi en gang til kan skrive danmarkshistorie.

Jeg synes jo, det er fint, at justitsministeren bl.a. har skrevet til den nye ansvarlige kommissær på området, men i forlængelse af det, som hr. Peter Skaarup spurgte til, kunne jeg også godt tænke mig at vide, hvor jævnligt det er noget, som justitsministeren rejser. Har der f.eks. været afholdt møder mellem den danske justitsminister og andre landes justitsministre, hvor man har siddet og diskuteret de her ting? Er det noget, der udelukkende kører gennem EU-systemet og på embedsmandsniveau, eller er det løftet op på ministerniveau?

Ministeren.

Det er altså en mærkelig seance, vi har lige nu. Mener Dansk Folkeparti seriøst, at jeg som landets justitsminister skal stå og redegøre for, hvilke samtaler og møder jeg har på alle områder? Altså, det her er et vigtigt og prioriteret område. Jeg har været justitsminister i ganske kort tid og skal være fuldstændig ærlig om, hvad jeg har brugt mine primære kræfter på i det europæiske samarbejde, som jeg har nået at indgå i, og det er kampen imod syrienskrigere, det er kampen imod radikalisering, og det er kampen imod terror. Det mener jeg klart er den rigtige prioritering.

Jeg vil også sige, at når vi mødes lige nu justitsministrene imellem, og det gør vi i morgen i Riga, er det kampen imod radikalisering, terror og den usikkerhed, der er forbundet dermed, der har vores hovedprioritet og vores førsteprioritet, og det synes jeg er den rigtige prioritet at have netop nu.

Spørgeren.

Jamen det er også vigtigt, at det er førsteprioriteten og helt klart en hovedprioritet, naturligvis. Men nu er EU jo et stort apparat, som bruger mange penge, og derfor kunne man måske også godt få den tanke, at de en gang imellem kunne bruge tid på andre ting.

Der er et eller andet – jeg ved ikke, hvad det er – der holder justitsministeren tilbage i forhold til at svare på spørgsmålet. Sidste gang spurgte jeg, om der blev tilført flere betjente og flere toldere i forbindelse med den styrkelse af grænsekontrollen, som justitsministeren og andre fra regeringen har omtalt. Det synes jeg ikke at jeg fik noget svar på. Her spørger jeg om, hvorvidt det har været løftet op på ministerniveau og har været drøftet med andre landes justitsministre. Det bør man da forholdsvis nemt kunne svare på.

Ministeren.

Det er sådan, at jeg har haft mulighed for at deltage i et rådsmøde, hvor vi primært diskuterede datasikkerhed, vi diskuterede indsatsen på asylområdet, bl.a. situationen omkring Middelhavet, og så terror og radikalisering. Så har vi derudover haft et justitsministermøde få dage efter angrebet i Frankrig, hvor jeg mener at vi foretog den fuldstændig korrekte og rigtige prioritering og diskuterede vores fælles indsats imod terror.

Vi, jeg som justitsminister og indenrigsministeren, har ansvaret for rigtig mange ting. Det her er et vigtigt område. Det er der også andre områder der er. Derfor arbejder Danmark målrettet på at få hjemsendt flere afsonere. Det er jo derfor, at jeg netop har skrevet til den nye kommissær og bedt om et mere struktureret samarbejde landene imellem.

Så slutter hr. Peter Skaarup dette spørgsmål.

Jeg synes desværre, at ministeren taler meget, men at der bliver handlet for lidt. Derfor har vi jo både under det her spørgsmål og også spørgsmålet før prøvet at få ministeren til at komme med et konkret svar om den udsendelse, der var på TV 2, om, at udviste personer en masse møder op i Danmark igen, selv om de er udvist.

Sådan ud fra almindelig sund fornuft hænger det jo slet ikke sammen, at man kan blive udvist fra Danmark, fordi man virkelig har gjort noget, som vi ikke vil acceptere, og alligevel vende tilbage. Derfor kunne jeg godt tænke mig at høre ministeren: Hvad vil ministeren konkret gøre for, at den situation bliver vendt om, sådan at de, der bliver udvist af Danmark, rent faktisk får deres straf og kommer hjem og afsoner?

Ministeren.

Jamen udlændinge, der er udvist fra Danmark, skal ikke være i Danmark, og vender de tilbage, skal vi gøre alt, hvad vi kan, for at finde dem; inden de når at vende tilbage, skulle vi gerne fange flere ved vores grænseovergange. Derfor håber jeg på en bred opbakning til det lovforslag, som vi netop har fremsat, om en styrket kontrol ved grænserne. Og så vil min opfordring være, at myndighederne selvfølgelig fortsætter deres gode arbejde, så vi kan få gjort noget ved det her. Det er afgørende, og det er vigtigt, og jeg tror, at svaret på spørgerens spørgsmål ligger i at fortsætte det skærpede arbejde, som vi i forvejen har på feltet.

Tak.

Så er det hr. Jakob Engel-Schmidt, som også har et spørgsmål til justitsministeren.

(Talen er under udarbejdelse)