Spm. nr. S 587 (omtrykt)

5) Til justitsministeren af:

Peter Skaarup (DF) (medspørger: Martin Henriksen (DF) ) :

Hvad er ministerens holdning til den dokumentarudsendelse, der blev sendt på TV 2 torsdag aften den 22. januar 2015, og som handlede om de udviste udlændinge, der bryder deres indrejseforbud og vender tilbage til Danmark, og hvad vil ministeren tage af initiativer for at forhindre, at udviste personer kommer tilbage, og for at straffe dem, der alligevel gør det, hårdere?

Værsgo.

Tak for det. Spørgsmålet lyder sådan her: Hvad er ministerens holdning til den dokumentarudsendelse, der blev sendt på TV 2 torsdag aften den 22. januar 2015, og som handlede om de udviste udlændinge, der bryder deres indrejseforbud og vender tilbage til Danmark, og hvad vil ministeren tage af initiativer for at forhindre, at udviste personer kommer tilbage, og for at straffe dem, der alligevel gør det, hårdere?

Ministeren.

Det er jo grundlæggende en fuldstændig grotesk situation, at der er udlændinge i Danmark, der er udvist, og som har fået den klare besked fra det danske samfund, at vi ikke ønsker, at de skal være her – det er jo ofte på baggrund af begået kriminalitet – som så vender tilbage. Derfor er min forargelse i forhold til de personer, deres udtalelser og deres tilstedeværelse nøjagtig lige så stor som hos de fleste andre danskere, der enten har set udsendelsen eller hørt den omtalt. Hvad vil vi gøre ved det? Vi vil fortsætte den indsats, der allerede er i gang, herunder sikre en bedre kontrol ved vores grænser.

Spørgeren.

Det ville være rigtig godt, hvis det så får den ønskede virkning. Ministeren siger, at man vil fortsætte den indsats, der allerede er i gang. Det er selvfølgelig godt, at der gøres en indsats, men hvis man kigger på facts, og det kan nogle gange være rigtig godt, er situationen jo den, at der i 2014 var 476 personer, der blev taget for at være kommet illegalt ind i Danmark efter at være blevet udvist. Det tal er det højeste igennem mange år, og tallet har været stigende over årene.

Når der nu sidder en socialdemokratisk regering – sammen med De Radikale – der har haft ansvaret igennem noget tid, er det gode spørgsmål jo, synes jeg, til regeringen: Er det nok at fortsætte den indsats, som man har gjort, der jo betyder, at tallet for, hvor mange man har taget, gennem årene er steget hvert år? Det er jo så bare dem, man har taget. Derudover er der en gruppe udviste kriminelle, der kommer tilbage, men som ingen jo ser eller hører om, ud over at de måske begår kriminalitet, uden at politiet er opmærksom på det. Derfor vil jeg godt spørge, om ministeren mener, at det er nok at fortsætte den hidtidige indsats. Det er det ene spørgsmål.

Det andet spørgsmål er om straffene: Er ministeren enig i, at det er uheldigt, at man ikke får den straf oveni, som man jo er friholdt for, fordi man bliver løsladt før tid, når man bliver taget efter at være blevet udvist fra Danmark? Det er jo sådan, at man som udlænding bliver løsladt og udvist efter halv tids afsoning. Nogle kunne jo spørge sig selv: Er det rimeligt, at man slipper for den afsoning, når man bryder det princip, der var, for at kunne slippe ud efter halv tid?

Ministeren.

Jeg vil gerne starte med at sige, at problemet er reelt, for der er udlændinge i Danmark, der begår kriminalitet, og som på baggrund heraf udvises af Danmark, og nogle af dem vender tilbage. Det er indiskutabelt.

Men tal er jo en mærkelig størrelse, for det er også sådan, at vi udviser flere udlændinge, end vi gjorde tidligere. Det går jeg ud fra at Dansk Folkeparti synes er positivt, fordi det selvfølgelig kun sker, hvis grundlaget er til stede herfor. Der er også meget, der tyder på, at politiet er blevet bedre til at pågribe de pågældende, hvilket jo bl.a. skyldes, at den her regering har forstærket indsatsen over for ulovligt ophold i Danmark.

Så når man kan se en stigning, bliver man nok nødt til, i hvert fald bare en gang imellem, at prøve at gå et par spadestik dybere, hvis tallene også er et udtryk for, at vi fra myndigheds side er blevet dygtigere, og at der samlet set udvises flere. De nuancer er jo væsentlige at få med i diskussionen.

Jeg har ikke sagt, at den nuværende indsats er nok. Det er jo derfor, at jeg netop har fremsat forslag for Folketinget om at forstærke den kontrol, vi har ved grænserne.

Så er det spørgeren.

Jeg synes, vi skal være enige om, at det er godt, hver gang der gøres en indsats for at undgå det her problem. Jeg synes bare også, at vi kan være enige om, at der under den regering, der sidder nu, er kommet væsentlig flere asylansøgere. Det er noget, regeringen jo må erkende. Det er situationen. Der er sket mere end en fordobling af antallet af asylansøgere i den her periode. Det gør jo også, at en del af dem, der har begået kriminalitet, præcis er inde i den her diskussion. Mange af dem, vi taler om her, er jo nogle, der på et eller andet tidspunkt er kommet til Danmark som asylansøgere. Derfor er det vel meget naturligt, at der bliver udvist flere.

Derfor er mit spørgsmål til ministeren: Er det godt nok at sige, at vi ikke gør mere i forhold til strafsiden, hvor det jo også er interessant at få de pågældende til at afsone i deres hjemland?

Ministeren.

Jamen nu bliver der jo pludselig blandet mange ting ind i diskussionen. Det er rigtigt, at vi i 2014 har set en stigning i antallet af asylansøgere. Det er jo svært, hvis man ser på forholdene i resten af verden, at forstå, at det er regeringens ansvar eller regeringens skyld. Altså, når vi har en så blodig konflikt i Syrien og Irak på grund af Islamisk Stat og en række konfliktområder andre steder, så er det ikke mærkeligt, at der kommer flere asylansøgere til Danmark. FN vurderer, at vi har det højeste antal flygtninge siden perioden lige efter anden verdenskrig. Det smitter også af på forholdene i Danmark. Det er jo noget, vi så forsøger at adressere med nogle opstramninger på asylområdet. Men det var bare lige for at få det præciseret.

Så har vi en medspørger. Det er hr. Martin Henriksen.

Tak for det. I forlængelse af det, som hr. Peter Skaarup har været inde på, og sådan set også i forlængelse af det, som ministeren allerede har svaret – der ligger jo et lovforslag, som ministeren har fremsat, hvilket ministeren også var inde på – kunne jeg godt tænke mig at vide, om regeringen vil være med til at indføre en grænsekontrol, som har en mere fast og permanent karakter. For alt andet lige må det jo være sådan, at hvis du har nogle stående permanent ved grænsen, taler det også for, at man så er i stand til at fange flere, som overtræder eller ønsker at overtræde et indrejseforbud.

Ministeren.

Jeg kan svare meget enkelt på det spørgsmål. Når jeg nu har den opgave, jeg har lige nu med at være landets justitsminister, har jeg en ualmindelig stor interesse i at vide, hvad der sker ved landets grænser. Og jeg kan konstatere, at rigtig meget af den kriminalitet, der foregår i Danmark og sker i Danmark, er grænseoverskridende i sin karakter – enten direkte, fordi der begås overgreb mod mennesker, eller fordi den vader ind over den danske grænse. Derfor vil jeg selvfølgelig meget gerne have mere kontrol med, hvad der sker ved vores grænseovergange, og jeg vil gerne have, at vores myndigheder har så gode redskaber som overhovedet muligt.

Så kan vi diskutere, hvordan vi når det mål bedst, og der tror jeg altså på at brugen af ny teknologi er nyttig; passcannere i vores lufthavne, så vi får frigjort politiressourcer fra alle de rejsende, der kommer hertil med et gyldigt formål, til dem, der rejser på forkert pas eller har begået dokumentfalskneri eller er illegale indvandrere, ligesom jeg tror på automatiske nummerpladescannere ved f.eks. den dansk-tyske grænse. Jeg tror, at vi skal bruge teknologien. Jeg tror, vi skal indføre intelligente måder at kontrollere vores grænseovergange på, og det tror jeg er meget, meget vigtigere end at opstille nogle stationære enten toldere eller betjente. Jeg tror faktisk, at effekten af det andet er større.

Spørgeren.

Jeg tror, man skal passe på med at bilde folk ind, at vi kan løse det med nogle scannere og med noget overvågning af nummerplader og de biler, som kommer ind. Det kan være med til at gøre en forskel, selvfølgelig kan det det, og dermed er det jo også positivt. Men det siger jo sig selv, at det er godt, hvis du har folk stående ved grænsen og vi så giver dem – myndighedspersoner, politibetjente og/eller toldere – mandat til, at de kan vurdere, om den bil, der kommer kørende nu, er en, man skal trække ind til siden og kontrollere. Altså, der må jeg sige, at der har jeg da trods alt stadig væk meget tillid til de personer, som vi uddanner i Danmark, og til, at der er man måske bedre i stand til at foretage en vurdering på baggrund af ens erfaring, end en scanner eller noget andet er i stand til.

Så derfor er spørgsmålet stadig væk: Kan ministeren ikke se, at der jo alt andet lige må være en større sandsynlighed for, at man fanger nogle flere, hvis man har en fast og permanent grænsekontrol, hvor myndighedspersonerne får lov til at vurdere, om folk skal trækkes ind til siden?

Det er den ene del af spørgsmålet. Og den anden del er: Vil den forstærkede indsats, som ministeren taler om, indebære, at der bliver tilført flere ressourcer i form af flere politibetjente og flere toldere?

Ministeren.

Jeg tror, at der måske bliver skrevet danmarkshistorie i dette øjeblik. Hørte jeg faktisk en fremtrædende repræsentant for Dansk Folkeparti sige i Folketingssalen, at man ikke skal foregive over for danskerne, at der er lette løsninger på grænseoverskridende kriminalitet? Det er da et stykke danmarkshistorie, der skrives, for det er jo ellers det, Dansk Folkeparti er rejsende i. Ligegyldigt hvilket problem der opstår, har man en løsning. Det er ikke altid, den er gennemtænkt. Det er heller ikke sikkert, den er realiserbar, men man forsøger at indgyde folk den tro, at gør man sådan her, er problemerne løst.

Jeg tror, der bliver skrevet et lille stykke danmarkshistorie, og derfor må jeg erklære mig enig med hr. Martin Henriksen. Når det drejer sig om grænseoverskridende kriminalitet, er der ingen lette løsninger. Der er ingen løsninger, der kan stå alene. Derfor skal problemet angribes fra mange sider.

Så slutter hr. Peter Skaarup dette spørgsmål.

Jeg synes, der er en tendens til, at ministeren taler lidt udenom, så jeg kunne godt tænke mig at stille et meget præcist spørgsmål, som jeg også stillede før, men ikke fik svar på. Det lyder sådan her: Hvorfor får udvisningsdømte strafrabat, og hvorfor bliver den reststraf, man ikke automatisk skal afsone, ikke afsonet, hvis man bryder de regler, der ligger til grund for, at man får halv straf? Kan ministeren ikke bare svare ja eller nej på det og fortælle, om man vil gøre noget ved problemet?

Ministeren.

Nu er det jo svært at give et ja eller nej-svar på et hvorfor-spørgsmål, for spørgeren indleder med at spørge, hvorfor der er en strafrabat. Det er rigtigt, at det gælder for udviste udlændinge, og det kan synes utrolig mærkeligt. Hvorfor er det sådan, at udlændinge, der begår kriminalitet i Danmark, bliver prøveløsladt på et tidligt tidspunkt med i øvrigt – og det er vigtigt – den meget, meget klare præmis, at de skal vende tilbage til deres hjemland? Jeg har stillet samme spørgsmål, har haft samme undren. Det er for at få dem ud af de danske fængsler, det er jo det helt korte svar. Og det er også et væsentligt element i hele den her diskussion, for vi har i forvejen, synes jeg, for mange udenlandske afsonere i danske fængsler. De optager dyre fængselspladser – jeg vil egentlig hellere have dem hjem til deres hjemland.

Jeg afviser ikke at skærpe straffen på det her område, for hvis man er udvist og vender tilbage, så skal man sanktioneres, men vi bliver også nødt til at overveje, om vi vil fylde vores danske fængsler op med udlændinge, som slet ikke burde være her.

Inden vi går over til det næste spørgsmål, vil jeg lige gøre opmærksom på, at i første omgang er der altså 2 minutters taletid til spørger og minister, derefter er der kun ½ minut. Og medspørgeren begynder med 1 minut og derefter ½ minut. Bare for en ordens skyld, for jeg tror, vi skal til at håndhæve det.

(Talen er under udarbejdelse)