Spm. nr. S 562

10) Til justitsministeren af:

Karsten Lauritzen (V) (medspørger: Martin Geertsen (V) ) :

Mener ministeren, at det er tilfredsstillende, at ingen af de ca. 50 hjemvendte syrienkrigere, som PET har kendskab til, er straffet for deres handlinger?

Spm. nr. S 562

10) Til justitsministeren af:

Karsten Lauritzen (V) (medspørger: Martin Geertsen (V) ) :

Mener ministeren, at det er tilfredsstillende, at ingen af de ca. 50 hjemvendte syrienkrigere, som PET har kendskab til, er straffet for deres handlinger?

Spm. nr. S 562

10) Til justitsministeren af:

Karsten Lauritzen (V) (medspørger: Martin Geertsen (V) ) :

Mener ministeren, at det er tilfredsstillende, at ingen af de ca. 50 hjemvendte syrienkrigere, som PET har kendskab til, er straffet for deres handlinger?

Værsgo.

Tak. Og spørgsmålet lyder: Mener ministeren, at det er tilfredsstillende, at ingen af de ca. 50 hjemvendte syrienskrigere, som Politiets Efterretningstjeneste har kendskab til, er straffet for deres handlinger?

Justitsministeren.

Altså, der er jo ikke nogen tvivl om, at den konflikt, vi ser i Mellemøsten, og danske statsborgeres bidrag dertil og deres hjemvenden er en af de største sikkerhedsrisici, der er i Danmark og sådan set også på verdensplan. Derfor synes jeg, vores væsentligste opgave er at hindre flere folk i at udrejse, så vi kan undgå, at der er danskere, der bidrager til konflikten og til Islamisk Stat, som er en af de mest udemokratiske, inhumane organisationer, der er, men også sådan, at de ikke efterfølgende udgør en risiko, når de kommer tilbage. Det er derfor, vi netop har førstebehandlet et lovforslag om at kunne fratage folk passet. Jeg er glad for, at Venstre ser ud til at bakke op om det.

Som jeg lige var inde på over for den tidligere spørger, og det ved hr. Karsten Lauritzen jo også godt, er de bevismæssige udfordringer store på det her felt, hvorfor det at undgå, at folk overhovedet udrejser, nok bør have vores primære fokus. De beviskrav, som vores anklagemyndigheder i Danmark er underlagt, er noget meget, meget grundlæggende i det at være en retsstat. Og jeg tror sådan set, at alle forstår, hvorfor det er svært at finde bevismaterialet.

Men vi bliver nødt til at holde fast i de almindelige retsprincipper, der gælder omkring vores anklagemyndighed, og derfor også holde fast i, at det er anklagemyndighedens ansvar at rejse sagerne. Men anklagemyndigheden skal selvfølgelig gøre det på det rigtige bevismæssige grundlag.

Hr. Karsten Lauritzen.

Tak til ministeren for besvarelsen. Grunden til, at vi har stillet det her spørgsmål, er – vi har jo i Venstre også har stillet en lang række spørgsmål til statsministeren om, hvorfor regeringen ikke har gjort mere på det her område tidligere, men det har statsministeren ikke ønsket at svare på, men så er vi jo glade for, at justitsministeren vil svare – at vi faktisk betragter det som et meget stort problem, at vi reagerer så sent i Danmark.

Ministeren har jo ret i, at der er nogle retsgarantier, og de skal selvfølgelig overholdes og respekteres, men det er jo domstolene i sidste ende, der vurderer, hvorvidt der er løftet en bevisbyrde eller ej. Og der er jo det helt særlige ved terrorlovgivningen, at det er justitsministeren, der i sidste ende tager stilling til – sådan som det fremgår af straffelovens kapitel 12 – om der skal rejses sager. Det er også justitsministeren, der har mulighed for – det kan man måske ikke klandre den nuværende justitsminister for ikke at have gjort, fordi ministeren har været minister i så kort tid, men der har dog været forgængere med samme partifarve – at instruere anklagemyndigheden i vigtigheden af at få indsamlet bevismateriale, vigtigheden af at få samarbejdet med PET og andre myndigheder, sådan at vi kan retsforfølge de syrienskrigere, der har været i Syrien og kæmpet på Islamisk Stats side og med en vis sandsynlighed forbrudt sig mod dansk lovgivning.

Der må jeg sige, at vi altså i Venstre er lidt skuffede over regeringens manglende indsats. Det er derfor, vi har stillet spørgsmålet, som ministeren jo desværre ikke svarer på, nemlig om ministeren mener, at det er tilfredsstillende. Så er det rigtigt, at der kan være alle mulige hensyn til at løfte bevisbyrden og andet, men mener justitsministeren – og det er jo en politisk holdning og en politisk diskussion – at det er tilfredsstillende, at vi modsat andre lande ikke har fået dømt nogen af de her syrienskrigere, som er rejst ud og er vendt tilbage til Danmark og altså ifølge PET i øjeblikket udgør en ganske væsentlig og stor terrortrussel mod det danske samfund? Synes ministeren, det er tilfredsstillende, at ingen af dem er blevet dømt?

Justitsministeren.

Jamen hvis folk begår kriminelle handlinger og ikke bliver dømt, kan jeg da aldrig være tilfreds med det. Jeg vil da gerne have dømt dem, der begår noget kriminelt, og det vil jeg da i særdeleshed, når det handler om så store lovovertrædelser og så voldsomme forbrydelser, som man kan være en del af og begå, når man rejser til Syrien eller Irak. Men jeg bliver bare nødt til at fastholde, at det ikke er mig, der dømmer i Danmark, og det er nok meget godt, at det ikke er det. Det er nok også meget godt at respektere tredeling af magten, også selv om vi står over for en problematisk situation i Mellemøsten.

Anklagemyndigheden kender da godt alvoren af det her spørgsmål, ellers er anklagemyndigheden jo ikke sit ansvar voksen, så selvfølgelig ved anklagemyndigheden det. Og anklagemyndigheden i Danmark ved da godt, at en af deres væsentligste opgaver lige nu er det her område. Selvfølgelig ved anklagemyndigheden det.

Det, der er spørgsmålet, er, om der skal være en politisk instruks, og skal man gøre, som Venstre siger, nemlig på forhånd at beslutte, at en eventuel kommende borgerlig regering allerede nu kan sige, hvad man vil pålægge anklagemyndigheden. Det tror jeg aldrig er sket før, og jeg tror også, man skal tænke sig endog grundigt om, om det er den måde, man vil bedrive vores retsvæsen på. Og det har ikke at gøre med, om vi er uenige i kernen i spørgsmålet, nemlig at hvis man rejser til Syrien eller Irak, bidrager til Islamisk Stats forbrydelser, begår overgreb mod menneskeheden, så skal man selvfølgelig stilles ansvarlig, hvis vi overhovedet kan komme til det.

Hr. Karsten Lauritzen.

Tak for svaret. Jeg forstår nu ikke, hvorfor justitsministeren tager sådan på vej. Det er jo fuldstændig legitimt. Vi borgerlige partier har i flere år peget på, at vi ønskede de her syrienskrigere retsforfulgt, og vi har gang på gang spurgt – jeg har spurgt den nuværende justitsminister og justitsministerens to forgængere – om, hvorfor man ikke har haft mere fokus på det her. Der kan være mange gode begrundelser, men i en række andre europæiske lande har man altså fået personer dømt, der har man kunnet løfte en bevisbyrde. Og der står i straffelovens § 110 f: De i dette kapitel omhandlede forbrydelser er i alle tilfælde genstand for offentlig påtale, der sker efter justitsministerens påbud.

Så i forhold til de her terrorsager hviler der altså et helt særligt ansvar og nogle helt særlige muligheder på den til enhver tid siddende justitsministers skuldre, og derfor undrer det os bare, hvorfor man ikke har benyttet sig af de muligheder, vil jeg i al stilfærdighed sige til justitsministeren.

Justitsministeren.

Det er bare stadig væk sådan, at tiltalerejsning i en straffesag forudsætter, at det vurderes, at der bevisligt er begået et strafbart forhold, og man kan så at sige ikke bare rejse en tiltale, fordi man gerne vil se, hvad domstolene siger. Det er den måde, den danske lovgivning fungerer på, og det mener jeg vi bliver nødt til at respektere. Det ændrer da ikke noget ved, at de ansvarlige myndigheder på det her felt, hvad enten vi taler om Politiets Efterretningstjeneste, politiet eller anklagemyndigheden, skal være ualmindelig obs på den her problemstilling, og det lægger jeg selvfølgelig også til grund at man er.

Hr. Karsten Lauritzen.

Tak. Men Danmark er et af de lande, hvor der er flest syrienskrigere pr. indbygger, der er rejst ud. Der kan være alle mulige forklaringer, og de kan sådan set være valide nok, men det, der står tilbage, er jo, at det er lykkedes at få nogen dømt i England, i Holland, i Belgien, i Tyskland. Og så må man bare undre sig over, hvorfor det ikke er lykkedes i Danmark. Fra nogle af de her lande er der rejst lige så mange, som der er rejst fra Danmark, til Syrien, og de vil sandsynligvis bidrage til de samme ting. Det synes jeg da regeringen skylder at give et klart svar på. Det er det, der står tilbage, justitsminister.

Justitsministeren.

Det, der står tilbage, er, at Danmark i lighed med en række primært vestlige samfund har en stor udfordring, i og med at egne statsborgere eller herboende udlændinge udrejser fra vores åbne, frie, demokratiske samfund for at tilslutte sig en terrororganisation, der lige nu, hvorend de kommer, medbringer død og ødelæggelse. De personer, der gør det, skal stoppes i deres adfærd og i deres udrejse. Det er derfor, vi gerne vil kunne tage passet fra de pågældende. Og myndighederne skal selvfølgelig gøre alt, hvad de kan, for at retsforfølge de pågældende, så de bliver stillet til ansvar. Det går jeg ud fra myndighederne er fuldt ud opmærksomme på.

Når det så handler om at sikre lovhjemmel til, at der er veje til at få de pågældende dømt, er det vigtigt, at vi hele tiden sikrer os, at vi har en opdateret lovgivning. Det er derfor, Straffelovrådet er blevet bedt om at se på det samlede lovkompleks.

Tak. Så vidt jeg har forstået det, betyder det, at vi er færdige med spørgsmål nr. 10, og jeg siger tak til Karsten Lauritzen og tak til justitsministeren.

Vi går videre til kulturministeren, som er den næste, der er spørgsmål til, og spørgeren er her Alex Ahrendtsen fra Dansk Folkeparti.