Spm. nr. S 451

6) Til ministeren for by, bolig og landdistrikter af:

Louise Schack Elholm (V) (medspørger: Jane Heitmann (V) ) :

Ministeren udtalte til Berlingske Nyhedsbureau i forbindelse med offentliggørelsen af den seneste ghettoliste, at »vi har nogle områder med meget store udfordringer« – hvis ministeren mener dette, hvordan kan det så være, at ministeren ved det seneste boligforlig ikke foreslog målrettede ghettotiltag, der kan tage hånd om disse »meget store udfordringer«?

Skriftlig begrundelse

Der henvises til ministerens udtalelse i artiklen »Udfordringerne ulmer i danske ghettoer« i BT den 1. december 2014.

Værsgo.

Tak. Jeg har stillet et spørgsmål til ministeren, fordi ministeren til Berlingske Nyhedsbureau i forbindelse med offentliggørelsen af den seneste ghettoliste har udtalt, at »vi har nogle områder med meget store udfordringer« – jeg kunne ikke være mere enig. Hvis ministeren mener dette, så undrer det mig jo, at ministeren her ved det seneste boligforlig ikke foreslog målrettede ghettotiltag, der kunne tage hånd om disse »meget store udfordringer«?

Ministeren.

Tak. Nu er det jo et gammelkendt politisk kneb at tage en del af en udtalelse og så ikke komme med hele udtalelsen. Jeg glædede mig faktisk over, at det for første gang gik den rigtige vej, siden man begyndte at offentliggøre de her lister over særligt udsatte boligområder, men det er stadig væk sådan, at vi har særligt udsatte boligområder, som der er store udfordringer i; det synes jeg at borgerne skulle have med. Men jeg indgik jo her den 28. november en meget bred boligaftale med Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og SF om anvendelse af Landsbyggefondens midler.

Jeg må sige, det er en rigtig god aftale, som sikrer en fortsat stærk indsats i de udsatte boligområder, og at det ikke mindst er en bredt funderet aftale, som alle Folketingets partier minus Venstre og Liberal Alliance er med i og selvfølgelig også har sat deres præg på, og så er det en 4-årig aftale. Jeg mener, det er vigtigt, når vi taler udsatte boligområder, at man kan se, det ligesom kører videre, ved at der er stærk konsensus om, hvad det er, der skal ske i disse områder. Så tidshorisonten og den brede forligskreds sikrer jo et højt prioriteret og en meget stabil indsats, for at de udsatte almene boligområder kan blive attraktive alternativer til bosætninger andre steder på det almene eller det private boligmarked.

I boligaftalen har vi også sikret 465 mio. kr. om året i 4 år til boligsociale indsatser i udsatte boligområder, og op til halvdelen af pengene kan gå til huslejenedsættelser. De boligsociale midler er sammen med renoveringer for 18. mia. kr. i perioden 2015-2020 og infrastrukturændringer for 940 mio. kr. med til at styrke de almene boligområders konkurrenceevne. De boligsociale midler og i vid udstrækning også renoveringsmidlerne er målrettet de udsatte boligområder, og puljen med infrastruktur er i første omgang målrettet de særligt udsatte boligområder. Som noget nyt i boligaftalen er også de boligområder, som er på grænsen til at udvikle sig til at blive særligt udsatte, med, og det er ikke udtryk for manglende prioritering, men udtryk for en særlig prioritering i forhold de udsatte boligområder.

Fru Louise Schack Elholm.

Jamen altså, jeg vil da sige, at vi glæder os over, at ministeren vælger at videreføre de initiativer, som vi søsatte, da vi var i regering, med helhedsplaner, med infrastrukturinvesteringer, med boligsociale indsatser og lignende, men jeg kunne godt tænke mig noget nyt. Når nu man erkender, at der er meget store udfordringer i de her ghettoområder, så så jeg gerne, at man gik skridtet videre og sagde: Jamen vi vil gerne komme det her mere til livs, og derfor vil vi gå ind og give nogle nye redskaber.

Hvorfor har ministeren slet ikke givet nogen nye redskaber til de boligselskaber, der er de steder, som ryger på ghettolisten? Hvorfor har ministeren ikke givet dem nogle nye redskaber, når ministeren lige har tømt hele Landsbyggefonden frem til 2032 og så ikke engang kommer med nogen tiltag, der skulle være en hjælp til at undgå den her ghettoisering?

Ministeren.

Jeg må jo sige, at jeg synes, det er en underlig diskussion, og den minder mig måske lidt om, at Venstre synes, rønnebærrene er lidt sure. Vi har en ny boligaftale, som Venstre efter flere ugers forhandlinger har valgt at stå uden for. Venstre valgte at tage hængekøjen frem for at tage ansvar. Venstre fastholdt, at de kun ville lave en 1-årig eller maks. 2-årig boligaftale for nogle meget mindre beløb til de udsatte boligområder end dem, vi endte med at blive enige om i forligskredsen.

Så jeg mener bestemt ikke, det er et passende svar på de alvorlige problemer, vi står med i de udsatte boligområder, at lave så korte aftaler – uden lang tidshorisont. Fru Louise Schack Elholm ved jo godt, at både de boligsociale indsatser og helheds- og renoveringsplanerne løber over ganske mange år. Så jeg synes, at det klinger lidt hult, når Venstre kritiserer, at de særligt udsatte boligområder ikke prioriteres i boligaftalen. Men nu har vi heldigvis en boligaftale, hvormed der er afsat rigtig mange milliarder kroner til den helhedsorienterede indsats i de udsatte boligområder de næste 4 år.

Fru Louise Schack Elholm.

Jeg må indrømme, at jeg er rigtig skuffet over, at man bruger et så vigtigt politisk emne som de problemer, der er ude i ghettoområderne, til at lave politisk drilleri med. Jeg synes simpelt hen ikke, det er passende. Jeg spørger om, hvordan det kan være, at man ikke er kommet med nogle nye initiativer, nogle nye redskaber, der skal kunne sikre, at man bedre skal kunne komme af ghettolisten, at man holder op med at have problemer, altså de her meget store udfordringer, som ministeren medgiver der er i de her områder. Men ministeren bruger al sin taletid på politisk drilleri. Jeg kunne godt tænke mig et konkret svar. Hvorfor er man ikke kommet med nogen konkrete redskaber til at hjælpe de her boligselskaber?

Ministeren for by, bolig og landdistrikter.

Jeg er nødt til at sige, at det, uanset hvad fru Louise Schack Elholm siger, ikke er politisk drilleri. Venstre valgte at stå uden for en boligaftale. For maks. 1 eller 2 år ville man sætte stort set og godt og vel 1½ mia. kr. af. Her har vi sat 18 mia. kr. af. Så det er da virkelig et udtryk for manglende ansvarsfølelse, og det er udtryk for, at man selv vil drille og ikke vil være med til at tage ansvar for vores udsatte boligområder.

Men lad mig nu sige, at Landsbyggefondens midler jo prioriteres benhårdt til at skabe trygge og almene boligområder, og det er, fordi jeg mener, at tryghed er helt fundamentalt for menneskers livskvalitet, og ingen vil bosætte sig et sted, der er præget af utryghed. Derfor er jeg også glad for, at den her boligaftale prioriterer tryghed i modsætning til den aftale, som Venstre var med i sidste gang på det boligsociale område. I forhold til infrastrukturpuljen og renoveringsrammen og de boligsociale indsatser er tryghed det højst prioriterede område på alle områder. Det ved fru Louise Schack Elholm også godt, for hun har læst aftalen.

Så er det fru Jane Heitmann som medspørger.

Tak for det. Det er i virkeligheden en lille smule løjerligt at sidde her og følge debatten, for igen kan man jo konstatere, at det er symptomatisk for den siddende regering at bruge tiden på at kritisere Venstre i stedet for selv at levere de gode svar. Og det er sådan set derfor, jeg er her i dag – det er faktisk for at få de gode svar fra regeringens repræsentant her, ministeren for by, bolig og landdistrikter.

Hvis vi tager et udsat boligområde som Vollsmose, synes jeg, det er rigtig glædeligt, at man har besluttet sig for at styrke infrastrukturen – at rive en bygning ned og bygge en vej gennem Vollsmose. Det vil jeg gerne anerkende. Men det løser jo ikke problemet med, at man i Vollsmose i høj grad lever i et parallelsamfund. Hvis man kigger på statistikken fra regeringens ghettoliste, kan man jo se, at 67,1 pct. af indbyggerne har en ikkevestlig baggrund, og at 3,23 pct. af beboerne er dømte. Der er altså i høj grad tale om et parallelsamfund. Og jeg vil gerne spørge ministeren: Hvordan løser vi problemet med parallelsamfund i Vollsmose?

Ministeren.

Nu gjorde jeg rede for, at tryghed bliver det vigtigste tema, både i forhold til når man renoverer, så man sikrer, at man undgår mørke stier, og man tager kriminalpræventive hensyn, men også i forhold til den boligsociale indsats, hvor man nu også skal lave en handlingsplan for, hvad der sker, hvis der opstår uro. Og samtidig gør vi det også i forhold til infrastrukturproblemet, nemlig sætter trygheden højest. Og må vi så ikke have lov til at glæde os over den indsats, regeringen har gjort over de sidste 3 år, der har betydet – i modsætning til hvad der skete under den tidligere regering – at kriminaliteten er faldet over hele landet, også i de udsatte boligområder. Sidste år faldt kriminaliteten med næsten 13 pct., og i hovedparten af de 34 boligområder, som Rigspolitiet nu måler på, er kriminaliteten lavere eller på niveau med landsgennemsnittet. Det viser, at vi er på rette spor. For første gang i mange år går det den rigtige vej. Og der er faktisk 7 boligområder, der er røget af listen over særligt udsatte boligområder, og som er kommet ned under grænseværdien for antallet af dømte.

Så vi gør faktisk rigtig meget. Men jeg tager da stærkt afstand fra parallelsamfund. Vi skal da have rettet op på det, også i forhold til den dårlige indsats, der blev gjort de sidste 10 år, inden vi kom til.

Fru Jane Heitmann.

Jamen altså, der er da ingen tvivl om, at jeg deler ministerens ambition om, at der skal være tryghed for alle borgere i Danmark, uanset hvor man bor. Man må bare konstatere, at det jo ikke helt er tilfældet i ghettoområderne.

Regeringen har jo ændret kriterierne for, hvornår man skal på en liste. Og man kan jo sige, at hvis man kigger listen igennem, kan man se, at selv med de ændrede kriterier ville der være flere områder, der stadig væk ville være med på listen, hvis man tog de gamle kriterier. Det vil sige, at beboerne i områderne stadig væk i høj grad er efterkommere af ikkevestlige, fra ikkevestlige lande, de har ikke stor tilknytning til arbejdsmarkedet, og områderne har en høj koncentration af kriminelle.

Så vil jeg bare gerne spørge ministeren: Mener ministeren, at der er sket reelle fremskridt i de områder, eller er årsagen til, at de er røget af ghettolisten, i virkeligheden bare, at man har fiflet en lille smule med kriterierne?

Ministeren.

Nu forstår jeg, at vi skal snakke om kriterierne om lidt i det næste spørgsmål, men jeg vil da godt sige, at det går den rigtige vej. Der er faktisk to områder færre i den seneste opgørelse, end der var tidligere, altså 31 mod tidligere 33. Jeg synes, det er positivt, men selvfølgelig kan vi alle sammen ønske os, at det går endnu hurtigere, og det vil jeg gerne medgive at jeg gør.

Jeg er også glad for, at vi har indgået en bred boligaftale. Men jeg kan godt høre på Venstres tilgang her, hvorfor de ikke er med. De vil jo ikke lave langsigtede indsatser – maks. 2-årige aftaler med 1,5 mia. kr. i forhold til de 18 mia. kr., vi har sat af. Og der vil jeg sige, at de udfordringer, vi står over for, jo fordrer mere end så korte indsatser med så små beløb. Derfor vil jeg sige, at de kriterier, som listen afspejler, også afspejler de udfordringer, som de udsatte boligområder står over for, i forhold til tryghed, beskæftigelse, integration, indkomst og meget kort uddannelse. Der skal vi selvfølgelig som samfund sætte ind, men når både kriminaliteten og antallet af særligt udsatte boligområder falder, er vi ved at komme på rette spor for første gang, siden man begyndte at lave listen. Det synes jeg også fru Jane Heitmann skulle glæde sig over. Og så skal vi selvfølgelig forstærke den indsats med det, vi ved virker, og derfor har vi også lavet en værktøjskasse på området, samarbejdsaftaler med de seks største kommuner i landet om, hvordan vi målrettet sætter ind over for det her, og der er lavet en politimæssig indsats med SUB-områderne, hvor det nu ser ud som om det også virker i forhold til kriminaliteten.

Det skulle man som Venstremedlem faktisk også glæde sig lidt over i stedet for at være så sur over, at man ikke kom med i en boligaftale.

Så er det fru Louise Schack Elholm for sidste runde til dette spørgsmål.

Tak. Jeg må jo sige, at det er dybt skuffende. Ministeren svarer jo ikke konkret på spørgsmålene, men vælger at kaste med mudder i stedet for. Så lad mig bare lige gøre klart, hvorfor Venstre ikke er med i det her boligforlig. Jamen det er Venstre ikke, fordi Venstre ikke synes, at der var noget ambitiøst tiltag i forhold til ghettoerne, der kunne retfærdiggøre en fireårig aftale. Venstre lagde sig op af ministerens oplæg i forhold til økonomien, og derfor er jeg meget forundret over, at ministeren ikke syntes, det var et fornuftigt niveau, man lagde sig på. Det eneste krav, vi stillede, var, at det var en toårig aftale.

Jeg vil sige til det med de her redskaber, at jeg stadig væk er rigtig ærgerlig over, at ministeren ikke har nogle nye redskaber til ghettoerne med i den her boligaftale, og det var jo lige præcis det, vi var bekymret for, og det var derfor, vi kritiserede, at det skulle være så lang en aftale, for vi mener, at der skal gøres noget. Men jeg må nok opgive at få et svar, tror jeg, fra ministeren, på, hvorfor det er, ministeren ikke er kommet med nogle nye ghettotiltag. Det må jo enten være, fordi ministeren ikke har været visionær nok, eller også er det, fordi ministeren ikke synes, at der er nogen alvorlige problemer i de her ghettoområder, for ministeren vil i hvert fald ikke svare på det. Ministeren kaster jo kun med mudder, hver gang jeg spørger om, hvorfor man ikke er kommet med nogen nye redskaber til at hjælpe boligforeningerne med at komme af med de her ghettoproblemer.

Så er det ministeren.

Jeg tror faktisk, det er sådan, at alle partier i Folketinget synes, at det er rigtig vigtigt, at vi får brudt de her særligt udsatte boligområder op og får gjort en særlig indsats, som gør, at vi får nedbragt kriminaliteten, og at vi får færre på listen over de her særligt udsatte boligområder. Men det har vi jo diskuteret.

Jeg vil godt sige, at jeg synes, at der med den her brede aftale, vi har lavet, er sikret en fortsættelse af den gode indsats, som også blev gjort under den tidligere regering på nogle af områderne, hvor vi nu sætter ekstra ind med tryghed, som bliver det bærende element. Helhedsplanerne bliver gået efter en gang om året. Vi gør det, at vi nu siger, at nu skal vi også bryde den negative sociale arv. Det er nye punkter i forhold til det, der stod i den tidligere boligaftale.

Så derfor synes jeg egentlig, at det virker forstemmende på mig, at Venstre forsøger at lancere sig som et meget ansvarligt parti, når man kun vil lave en 2-årig aftale. Den tidligere regering spillede faktisk ud med en 4-årig aftale, som vi så har forbedret sammen med en række partier. Men Venstre ville ikke være med.

Spørgsmålet er sluttet.

Det næste spørgsmål til ministeren for by, bolig og landdistrikter er også af fru Louise Schack Elholm.