Spm. nr. S 343

15) Til beskæftigelsesministeren af:

Hans Andersen (V) (medspørger: Jakob Engel-Schmidt (V) ) :

Mener ministeren, at det er vigtigt at skabe flere private arbejdspladser i Danmark for at sikre flere ledige et arbejde?

Værsgo.

Tak for det. Spørgsmålet lyder: Mener ministeren, at det er vigtigt at skabe private arbejdspladser i Danmark for at sikre flere ledige et arbejde?

Så er det ministeren.

Må jeg sige til hr. Hans Andersen, at det er meget fristende at sige ja og så sætte sig ned, for der kan jo ikke være diskussion om det spørgsmål. Selvfølgelig synes jeg det. Det er også derfor, at jeg er rigtig glad for, at vi bl.a. sammen med Venstre ad to omgange har lavet vækstplaner.

Det var først »Vækstplan DK«, som har en målsætning om at skabe 150.000 private arbejdspladser. Med hensyn til »Vækstplan DK« bidrager vi til et løft af BNP med 6 mia. kr. i 2020 gennem en række initiativer, der styrker erhvervslivets rammevilkår, herunder bl.a. lavere selskabsskat. Senest har vi også sammen med Venstre her i 2014 lavet en vækstpakke med 89 konkrete forslag, der løfter BNP med 5,5 mia. kr., og som i 2020 sikrer forbedrede vilkår for de private virksomheder. Regeringen har altså bl.a. sammen med Venstre skabt rammer for at løfte BNP'en med 11,5 mia. kr. frem mod 2020.

Herudover har vi med skattereformen og reformen af førtidspension, SU, kontanthjælp og sygedagpenge og beskæftigelsesindsatsen øget den strukturelle beskæftigelse med mere end 30.000. Endelig er ledigheden – og det synes jeg sådan set er en vigtig pointe – nedbragt med 25.000 fuldtidspersoner, nemlig fra cirka 158.000 til 133.000 fuldtidspersoner.

Så svaret er jo meget indlysende ja, men det, der er mere indlysende, er, at vi jo rent faktisk som regering har sat os i spidsen for at skabe arbejdspladser i Danmark, både ved at holde et højt offentligt investeringsniveau og ved at sikre rammevilkår. Det har i øvrigt oftest været i samarbejde med partiet Venstre. Så tak for det.

Hr. Hans Andersen.

Tak for svaret. Man kan så som ledig kigge ud ad vinduet og tænke: Bliver der nu flere job her i det kommende år, 2015, og bliver min chance for komme ind i arbejdsfællesskabet større? Så er spørgsmålet til beskæftigelsesministeren: Bliver chancen større, eller bliver den mindre? Har regeringen med den finanslovsaftale, den har lavet med Enhedslisten og SF, gjort chancen større, eller er chancen blevet mindre, for er der flere private arbejdspladser i den finanslovsaftale, der er lavet nu, eller er der blevet færre private arbejdspladser i den finanslovsaftale, der er blevet indgået?

Ministeren.

Man kan sige, at hvis vi ikke havde haft en regering, som kerer sig om Danmark og danskernes ve og vel, ville der have været meget, der havde set anderledes ud. De bidrag, vi har været med til at give, er store og omfattende. Helt overordnet har vi sikret, at der fortsat er en stærk økonomi i Danmark. Det er der en række andre lande der ikke har formået, men det har vi formået. Vi har sikret, at vi gennem en række reformer har gearet det danske samfund til også at tage imod de nye udfordringer, der er. Vi behandler nu – i øvrigt i et godt samarbejde med spørgeren – en ny beskæftigelsesreform, som gerne skulle bringe folk tættere på arbejdsmarkedet gennem en række af de initiativer, der er her.

Men, og det skal så være min afsluttende kommentar, Danmark er jo ligesom alle andre lande også en del af den internationale krise. Det bliver man også nødt til at tage med i sine betragtninger. Men det arbejde, vi selv kan gøre, synes jeg faktisk at vi både har gjort godt og rigtigt.

Hr. Hans Andersen.

Men spørgsmålet var jo helt konkret, om der i den finanslovsaftale, der er blevet indgået mellem regeringen, SF og Enhedslisten, er elementer, der kunne skabe flere private arbejdspladser. Det er jo det, det handler om. Der er nærmest ingen vækst, og hvordan får vi skabt den? Undskyldningen om, at det går lige så dårligt i andre lande, kan den ledige jo ikke bruge til noget. Så det handler jo lidt om, om vi vil prioritere private arbejdspladser, eller om vi vil prioritere større offentligt forbrug. Spørgsmålet er jo, hvad det er for tiltag, regeringen og beskæftigelsesministeren vil tage, for at chancen for at få et job bliver større i 2015.

Ministeren.

Jeg tror ikke, at jeg har brugt det, at det går dårligt i andre lande, som undskyldning. For den almindelige folkeoplysnings skyld vil jeg sige, at det vel også hører med i en diskussion om, hvor vi bevæger os hen med hensyn til beskæftigelse, udvikling osv. Jeg vil sige til hr. Hans Andersen, at vi ikke er en lille lukket økonomi. Vi er heldigvis en åben økonomi, som er en del af internationale konjunkturer og globalisering osv. Jeg nævner det bare som en faktor, som jeg ikke tror man helt kan lukke øjnene for.

Min pointe er, at tingene selvfølgelig skal ses i en sammenhæng, og den sammenhæng, der er i regeringens politik, fører frem til, at Danmark er bedre rustet nu, end da vi havde den tidligere regering.

Så er det hr. Jakob Engel-Schmidt som medspørger.

Ministeren vinder jo prisen som en politiker, der i hvert fald er dygtig til at citere de punchlines, vi hører igen og igen fra Socialdemokratiet og også nogle gange De Radikale: Danmark er nu bedre rustet til at gå gennem krisen osv. osv.

Når hr. Hans Andersen og jeg stiller det her spørgsmål, skyldes det, at der under regeringens første 3 år er blevet markant færre arbejdspladser i den offentlige sektor. Tallet er faldet med adskillige tusinde, og det er, fordi den offentlige sektor jo bruger de skatteindtægter, som den private sektor leverer, som benzin til at finansiere sin drift. Det er vi alle sammen enige om er nødvendigt. I det tilfælde, hvor Europa er i krise og regeringen efterhånden fem gange har måttet nedjustere sit eget bud på, hvor høj væksten er i samfundet, spørger vi bare i al stilfærdighed: Er det virkelig nødvendigt at hæve beskæftigelsen i den offentlige sektor i sin finanslov og samtidig ikke gøre noget for den private sektor, når det er den private sektor, der er fundamentet for, at vi kan finansiere det offentlige?

Jeg håber ikke, at ministeren opfatter det her som et eller andet småperfidt angreb, for det er det sådan set ikke. Det er en dybfølt interesse for Socialdemokratiets politik, der i min optik faktisk har været overraskende fornuftig de første år. Men fornuften varede desværre ikke hele vejen igennem.

Ministeren.

Jeg mærker virkelig varmen strømme mig i møde her.

Jeg har et par ting til det, hr. Jakob Engel-Schmidt siger. For det første vil jeg sige, at punchlines er gode nok, specielt når de er sandfærdige og korrekte.

Det andet er, at bekymring for den offentlige sektor skulle man have, hvis man går ind for nulvækst, for så kunne det komme til at se helt anderledes ud.

Det, jeg gerne vil sige, er, at vi har brugt alle instrumenter. Vi har både sørget for, at vi har den investeringsprofil med de største investeringer i realiteten i årtier med supersygehuse, Femernforbindelsen – jeg tror, at spørgeren kender dem stort set lige så godt, som jeg gør – samtidig med at det er lykkedes for os at vende det billede, der var under den tidligere regering, da vi mistede industrijob, så vi rent faktisk i samarbejde med bl.a. partiet Venstre gennemførte to vækstpakker, som jeg tror er helt afgørende for Danmark også i fremtiden.

Hr. Jakob Engel-Schmidt.

Jeg har jo ministeren mistænkt for faktisk at være en ganske fornuftig mand. Jeg kan jo godt forstå, at ministerens bekymringsbarometer slår en lille smule ud, når ord som nulvækst, udgiftsstop og andre ting bliver nævnt. Jeg tænker, at bekymringsbarometeret da må gå fuldstændig amok på ministerens kontor, når det kommer til udtryk, at der har været negativ vækst ude i landets kommuner, vel at mærke på den socialdemokratiske regerings vagt.

Når jeg tillader mig at spørge, er det måske blot, fordi det undrer mig, at man kan føre en så fornuftig politik sammen med Venstre, Konservative og andre partier de første år for dernæst, lige når valget står for døren, at begynde at hæve beskæftigelsen i den offentlige sektor igen. Skulle man ikke bare have fortsat kursen, vil jeg spørge ministeren.

Ministeren.

Det er jo det, der er så dejligt ved at være et parti, som – politisk i hvert fald – kan lidt til begge sider. Det synes jeg er helt afgørende. Vi har gennemført gode finanslovsaftaler med både den ene side af Folketinget og med den anden side af Folketinget. Vi har gennemført en række reformer, hvor spørgerens parti har været med stort set hele vejen, vækstpakker, som vi også har været enige om.

Det, som jeg bare synes er så fuldstændig afgørende, er, at vi nu også gennemfører en finanslov, hvor der også er nogle sociale aspekter, som jeg er meget glad for ligger i den finanslov, og det har vi kunnet gøre, fordi vi har ført den økonomisk ansvarlige politik, som vi har gjort, i den periode, hvor vi har været betroet at have ansvaret som regering i Danmark.

Så vender vi tilbage til hovedspørgeren, der denne gang er hr. Hans Andersen, som får sit sidste spørgsmål.

Tak for det. Man kan spørge: Hvad er godt for Danmark? Og det har regeringen jo så vurderet, eller det har den rettere sagt ikke vurderet, for regeringen har tænkt: Hvad er godt for regeringen? Det var jo så at lave en finanslovsaftale med vennerne, men det her med de private arbejdspladser er så feset ud af den. For når jeg lytter til det her og igen og igen spørger, hvor mange private arbejdspladser finansloven skaber rammerne for i 2015, så får jeg ingen svar. Og det er sådan set det spørgsmål, jeg her til slut bare vil gentage: Hvor mange private arbejdspladser skaber finansloven for 2015 rammerne for?

Ministeren.

Jeg tror, jeg vil spare hr. Hans Andersen for at høre de tal igen, som jeg i begyndelsen af spørgetiden læste op over for en anden spørger, for de viser jo med al ønskelig tydelighed, at det under den tidligere regering bare gik én vej, og det var nedad. Under den nuværende regering er det heldigvis gået meget bedre, og det er, fordi vi har haft fokus på at skabe vækst og fremgang i Danmark. Det har vi gjort både i forhold til at holde hånden under den offentlige økonomi, men også i bestræbelserne på at sikre os, at den private sektor er kommet med, og derfor er jeg set med en beskæftigelsesministers øjne også meget glad ved de vækstpakker, som vi bl.a. har lavet, og den beskæftigelsesreform, som vi lige netop nu behandler i Folketinget; alt det peger i den rigtige retning.

Det var det sidste svar til spørgsmål nr. 15; beskæftigelsesministeren bliver imidlertid på ministerpladsen et spørgsmåls tid mere.

Det er nu spørgsmål nr. 16, som også er til beskæftigelsesministeren, og det er her hr. Jakob Engel-Schmidt, som er hovedspørger.

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)