Spm. nr. S 333

5) Til finansministeren af:

Jacob Jensen (V) (medspørger: Torsten Schack Pedersen (V) ) :

Hvad baserer ministeren forudsætningerne for finanslovaftalen for 2015 på, der bl.a. hviler på en oliepris, som ligger betydeligt over det nuværende niveau, og et vækstskøn for dansk økonomi, som også ligger betydeligt over, hvad de fleste anerkendte økonomer vurderer som realistisk?

Værsgo.

Spørgsmålet lyder:

Hvad baserer ministeren forudsætningerne for finanslovsaftalen for 2015 på, der bl.a. hviler på en oliepris, der ligger betydeligt over det nuværende niveau, og et vækstskøn for dansk økonomi, som også ligger betydeligt over, hvad de fleste anerkendte økonomer vurderer som realistisk?

Finansministeren.

Som jeg allerede har redegjort for i de to foregående spørgsmål, holder regeringens finanspolitik sig inden for de ansvarlige rammer, der følger af budgetloven, og det er jo også sådan, at finanspolitikken på langt sigt er holdbar – bare så vi lige har afklaret den del af spørgsmålet.

Så har jeg mig bekendt ikke givet udtryk for, at olieprisen eventuelt stiger til næste år. Det afholder jeg mig helt fra at gætte på, og jeg tror, at hvis jeg havde sikker viden om det, ville jeg formentlig være langt rigere, end jeg er i realiteten. Det er sådan, at regeringen baserer sine fremskrivninger på de seneste internationalt anerkendte prognoser, og de kan jo, som alle ved, løbende ændre sig.

Så vil jeg også gerne lige rette en misforståelse. Det er ikke sådan, at den nuværende regering eller den tidligere regering for den sags skyld har strammet finanspolitikken, bare fordi olieprisen er faldet. Det er der ikke nogen kendte eksempler på efter min hukommelse. På samme måde lemper vi jo heller ikke finanspolitikken, som følge af at indtægterne for pensionsbeskatningen stiger, som de har gjort de seneste år i kølvandet på faldende renter og stigende obligationskurser. Jeg tror, at vi er godt tjent med at holde en stabilitet i forhold til den type udsving.

Finanspolitikken i Danmark styres jo i udgangspunktet ud fra de strukturelle underskud, hvor der korrigeres for konjunkturudsving og for meget svingende indtægter på statsbudgettet. Som udgangspunkt tilrettelægger vi jo finanspolitikken efter budgetloven, efter det strukturelle underskud og efter udgiftlofterne, men selvfølgelig også under skyldig hensyntagen til den underskudsgrænse på den faktiske saldo på 3 pct. af BNP, der følger af EU's vækst- og stabilitetspagt, og på det punkt har regeringen som sagt under besvarelse af de andre spørgsmål allerede handlet med den pensionspakke, der er gennemført.

Hr. Jacob Jensen.

Tak for det. Jeg beskylder sådan set ikke ministeren for at komme med de her skøn – det håber jeg heller ikke ligger i spørgsmålet. Det tror jeg også jeg prøvede at indikere tidligere. For hvis det var sådan, at ministeren vidste, hvordan de ting vil udvikle sig, så ville jeg godt have en snak med ham på tomandshånd, for så kunne vi måske slå halv skade om den mulige upside, der måtte være der.

Men nu er vi jo heller ikke ude i en oliespekulationsforretning. Det er jo en bekymring for, om de her ting kommer til at hænge sammen, og den er faktisk ærligt ment – det ved jeg også ministeren selv bekymrer sig for. Vi anerkender selvfølgelig den budgetlov og de forskellige rammer, som ligger for økonomien, men uanset, hvordan man lægger det op, så betyder det jo noget, hvordan de her grundlæggende forudsætninger for økonomien udvikler sig. Og vi peger så også på olieprisen, som i øjeblikket er enormt volatil – det må vi jo se i øjnene – og vi peger på, at de skøn for økonomien, som er forudsætningen den økonomiske politik, der bliver ført, ligger på et andet niveau end det, som man med rette må kunne forvente. Jeg ser selvfølgelig frem til her om føje tid at få et revideret skøn for økonomien.

I den sammenhæng vil jeg så spørge, om det så er noget, man vil agere på. Altså, hvis det er sådan, at skønnet bliver væsentlig nedjusteret, vil man så revurdere sin økonomiske politik i forhold til den eventuelle nedjustering? Eller siger man, at nu har man med en buffer gjort det, man skal – man har taget noget fra pensionerne ved at fremrykke pensionsbeskatningen – og det er så det? Eller hvordan skal jeg forstå det svar, der blev givet lige for et øjeblik siden?

Finansministeren.

Jeg må jo bryde sammen og tilstå, at under de rigtige omstændigheder er spørgeren jo sådan set en af de mere fair debattører, vi har her i Folketinget. Det synes jeg faktisk. Og det er jo rigtigt, at de her skøn, som vi ofte politisk diskuterer så intenst, som om vi på en eller anden måde havde en form for skyld involveret i det, jo foretages af eksperter, af embedsmænd, på baggrund af nogle objektive faktorer, som er svære at forudse. Kunne man forudse dem, så ville vi – hvad vi begge er enige om – være meget rigere, end vi er, for så ville vi være i stand til at vinde på spekulation i markedet. Det kan vi ikke.

Det, vi gør, er, at vi først og fremmest styrer efter de strukturelle saldi, og vi skal forsøge at holde os under de 3 pct. Det gør vi også med den pensionspakke, vi har fremlagt, men når vi får mange flere penge i kassen som følge af, at de lave renter giver store PAL-skatteprovenuer, afviser vi jo, at de penge pludselig kan fyres af. Vi forsøger altså at holde de her udsving ude af styringen af den økonomiske politik ved at styre efter strukturelle saldi.

Det er et sundt træk ved det styringssystem, vi jo dybest set har bygget sammen, altså mellem regeringen og Venstre.

Hr. Jacob Jensen.

Jeg kunne ellers godt se for mig et firma, der hedder: Corydon og Jensen olie et eller andet, men det må vi jo så tage på et senere tidspunkt. Det kan jo være, at det bliver relevant efter et valg. Jeg håber da i hvert fald, at finansministeren skal lave noget andet end det, han laver nu. Jeg ved så ikke, om jeg skal lave det samme, det kan man jo altid gisne om.

Men hvorom alting er, jeg anerkender selvfølgelig, hvordan de her ting hænger sammen, for det er jo også den måde, vi andre håndterede det på, sådan skal det selvfølgelig være i forhold til de strukturelle saldi, det er det, man kører efter. Men jeg siger blot og holder fast i det spørgsmål, at det jo ikke er sådan, at man bare kan se bort fra de indsigter eller mangel på samme, der ligger, hvis de her ting, altså forudsætningerne for prisen på olie og forudsætningerne for væksten for vores økonomi, ikke kommer til at opfyldes. Det er blot derfor, at jeg spørger: Når og hvis vi om føje tid at ser et ændret skøn for økonomien, vil man så agere politisk på det, eller siger man, at nu har vi klaret det med en pensionspakke, og så er det, lige som det skal være?

Finansministeren.

Det kan for min skyld godt hedde Jensen og Corydon. Hvis den der evne til at gætte priserne er til stede, er jeg med, også selv om jeg først bliver nævnt som den sidste.

Vi styrer efter de strukturelle saldi, og vi holder jo også fingrene fra pengene, hvis der kommer flere penge i kassen end ventet, hvad jeg har været med til et par gange som finansminister, fordi PAL-skatteprovenuerne er så enormt store, når renterne er lave og obligationskurserne er høje. Det vigtige er bare, at vi er på den rigtige side af de 3 pct., og der føler jeg at vi er godt polstret, også i forhold til de udsving, man peger på i dag med den pensionspakke, vi heldigvis er enige om at gennemføre.

Hr. Torsten Schack Pedersen som medspørger.

Finansministeren gør meget ud af, at med den pensionspakke, der er aftalt, er problemerne med et budgetunderskud, der er for stort, håndteret. Men når man ser på den finanslov, som regeringen lagde frem, så må man formode, at den finanslov skulle tage højde for at gennemføre de initiativer, som regeringen har oplyst Folketinget om i oktober i regeringens eget lovkatalog. Og et af de forslag, der ligger i lovkataloget, er en udmøntning af energiaftalen, som skal indføre en ny el-engrosmodel. Men det forslag har regeringen jo nu varslet er nødt til at blive udsat, fordi det vil kræve en likviditet på omkring en milliards penge i det år, det bliver indført, og det har regeringen meddelt at man ikke har mulighed for på grund af finansloven, på grund af, at man ikke vil ikke vil i karambolage med EU's 3 pct.s målsætning. Jeg skal bare høre: Hvor er det i regeringens finanslov eller pensionspakkeinitiativ, at der er sket et skred, som gør, at regeringens eget lovprogram nu ikke kan gennemføres i finansåret 2015?

Finansministeren.

Jeg må blankt tilstå, at jeg ikke er fuldt opdateret på den tekniske behandling af et forslag om el-engrosmodellen. Det er simpelt hen ikke en del af min forberedelse til i dag, men det kan vi jo for mig meget gerne vende tilbage til.

Hvis vi fortsætter med det, vi egentlig diskuterer, nemlig hvordan man tilrettelægger finanspolitikken, så er filosofien jo, at vi holder os inden for de grænser, vi er bundet til i Danmark, i modsætning til den tidligere regering, men også, at vi går tæt på dem af hensyn til vækst og beskæftigelse. Og det synes jeg måske er et aspekt, der har manglet i debatten i dag, nemlig at medmindre vi ønsker at trække vækst og job, altså også private arbejdspladser, ud af økonomien, så bør vi jo ligge præcis, hvor vi ligger. Og jeg hører i virkeligheden ikke Venstre i, hvad skal vi sige, andre sådan saglige fora end det, man måske kan få op at stå med så korte spørgsmål og svar som det her, have et andet synspunkt. Jeg hører jo ikke Venstre stille forslag om at trække efterspørgsel, job og vækst ud af økonomien ved at have en strammere finanspolitik, end vi lægger op til. Det er ikke den profil, jeg har fået indtryk af at Venstre egentlig ønsker sig, og hvis man ønsker sig det, jamen så synes jeg da, at det fortjener en debat. Det ville på sin vis overraske mig, for som jeg har opfattet det, er interessen for at skabe job og få vækst vel lige så høj hos Venstre, som den er hos regeringen.

Hr. Torsten Schack Pedersen.

Jo bestemt. Men der kan man jo så prioritere sine ressourcer forskelligt, og der har vi jo lagt et finanslovsforslag frem fra Venstre, der endda er til den gode side i forhold til finansieringen i forhold til det, som regeringen lægger frem, og som jo har et helt, helt andet fokus på privat jobskabelse end den aftale, som regeringen, Enhedslisten og SF har lavet, som er klinisk renset for nye vækstinitiativer. Regeringen kan prale af forskellige initiativer, men det er jo noget, der er aftalt bl.a. med Venstre i forsommeren. Men den nye aftale med Enhedslisten og SF er klinisk renset for vækstinitiativer. Men jeg synes egentlig godt, at finansministeren må forholde sig til, at det jo er finansministerens regering, der har sagt: Vi ville egentlig gerne have lavet et initiativ, men fordi det belaster statens likviditet med en milliard, så kan vi ikke. Finansministeren må da give et klart svar på, om det er udtryk for, at den finanspolitik, som finansministeren har ansvaret for, nu lige pludselig ikke giver rum for at gennemføre regeringens eget lovprogram. Det er da en tilståelsessag, for så er man jo ikke bare gået til kanten, men over kanten. Man kan ikke gennemføre det, man havde planlagt.

Finansministeren.

Nej, man er gået præcis til kanten lige der, hvor man skal være, lige der, hvor chefen for Den Europæiske Centralbank, Mario Draghi, har anbefalet landene at lægge sig med henblik på at skabe vækst og beskæftigelse. Og Venstre ligger i øvrigt ikke anderledes. Altså, bare fordi man har tømt alle de stødpuder og reserver, der er, i forslaget og så har posteret dem som noget andet i det, man har lagt frem, så ligger man jo ikke mere sikkert end regeringen. Og hvis vi ser på det her med, hvor meget efterspørgsel vi sender ud i økonomien ved finanspolitikken, hvor mange job vi skaber i den forbindelse, hvor meget privat vækst vi støtter i den forbindelse, ja, så ligger Venstre vel med nogenlunde samme profil, måske med en lidt anden sammensætning af udgifterne, som giver lidt mindre vækst og lidt færre job, hvis man regner på det, men jo dybest set ikke på nogen måde væsentligt eller betydeligt sikrere i forhold til underskudsgrænsen.

Hr. Jacob Jensen i sidste runde.

Når finansministeren begynder at tale om den finanspolitiske profil, og at det er noget, der skal være med til at skabe vækst og beskæftigelse, så må jeg bare konstatere, at det ikke er noget, jeg finder på. Det var faktisk noget, økonomi- og indenrigsministeren svarede og anerkendte i sidste uge, da jeg havde ham i samme situation, som finansministeren nu er i, nemlig at finanslovsaftalen faktisk trækker arbejdskraft ud af arbejdsmarkedet i omegnen af 1.000 fuldtidsstillinger. Så det er bare for lige at få det på plads. Isoleret set trækker finanslovsaftalen i den forkerte retning.

Men jeg vil bare spørge om noget her til sidst. Når Sydbank her den 3. november i Politiken kommer frem med et regnestykke, der hedder, at hvis oliepriser og vækstskøn ikke holder, som regeringen vurderer og arbejder ud fra, så mangler der 16-17 mia. kr., er det så et regnestykke, som finansministeren kan nikke genkendende til?

Finansministeren.

Jeg tror, at det egentlig har været en udmærket omgang, og vi har et spørgsmål mere til gode, så det kan jo blive endnu bedre, end det er. Men der er jo, som vi alle sammen ved – det er jo kyndige folk, vi har i salen i dag – både en udbuds- og en efterspørgselsside i sådan en stor økonomi, altså en nationaløkonomi som den danske. Det er jo samspillet mellem de to, der afgør, hvor høj væksten er, og hvor stor beskæftigelsen er som sådan. Der ligger vi jo i øjeblikket i en situation, hvor vi er på vej ud af en langvarig og dyb krise. Det har været vores vurdering, at det er vigtigt at skubbe til efterspørgslen i økonomien så meget som muligt med finanspolitikken inden for ansvarlige rammer. Og gør man ikke det, vil man det i mindre omfang end regeringen, så koster det jo job. Så koster det jo vækst, også private arbejdspladser. Og der har jeg egentlig ikke hørt Venstre ønske sig færre arbejdspladser og mindre vækst, end regeringen lægger op til.

Spørgsmålet er sluttet.

Det næste spørgsmål er også til finansministeren af hr. Jacob Jensen.