Spm. nr. S 332

3) Til finansministeren af:

Torsten Schack Pedersen (V) (medspørger: Jacob Jensen (V) ) :

Hvad vil der efter ministerens vurdering mangle i finansieringsgrundlag for finanslovsaftalen for 2015, hvis olieprisen forbliver på det nuværende niveau, som er ca. 78 dollar pr. tønde, og væksten i økonomien samtidig bliver på et niveau som vurderet af vismændene i deres seneste rapport?

Værsgo.

Tak for det. Spørgsmålet lyder:

Hvad vil der efter ministerens vurdering mangle i finansieringsgrundlag for finanslovsaftalen for 2015, hvis olieprisen forbliver på det nuværende niveau, som er ca. 78 dollar pr. tønde, og væksten i økonomien samtidig bliver på et niveau som vurderet af vismændene i deres seneste rapport?

Finansministeren.

Ja, mange tak. Med finanslovsforslaget for 2015 var finanspolitikken tilrettelagt, så den fuldt ud udnyttede de manøvremuligheder, der var til rådighed, og gik helt til grænserne i budgetloven og stabilitets- og vækstpagten. På den måde var det strukturelle underskud vurderet til ½ pct. af BNP i 2015, og det faktiske underskud var vurderet til 3 pct. af BNP i 2015. Det var et bevidst valg, som regeringen traf, for at finanspolitikken i videst muligt omfang kunne understøtte væksten og beskæftigelsen inden for rammerne af en ansvarlig finanspolitik.

Den linje i finanspolitikken har vi fastholdt med den finanslovsaftale, som regeringen indgik med Enhedslisten og SF. Det er en ambitiøs aftale, og det er også en ansvarlig aftale. Den opfylder kravene i budgetloven, den overholder udgifter lofterne, og der er ikke nogen huller i dens finansiering. Vi opfylder også målene om sunde offentlige finanser i vores 2020-plan, og vi planlægger den økonomiske politik, så der er holdbarhed på sigt. Og så er der ikke mindst strukturel balance på de offentlige finanser i 2020.

Hvad angår 3-procentsgrænsen for den faktiske saldo i EU's stabilitets- og vækstpagt, er det jo rigtigt, at lavere vækst i økonomien og lavere oliepris i forhold til augustvurderingen isoleret set øger risikoen for, at underskuddet på den faktiske saldo overskrider 3 pct. Men regeringen har allerede forholdt sig til den risiko for, at det faktiske underskud kunne blive større, end der var lagt til grund i august, og det gjorde regeringen allerede i begyndelsen af oktober. Det var baggrunden for, at regeringen med SF og Enhedslisten aftalte at gennemføre en pensionspakke.

Med pensionspakken indføres en tilskyndelse til lidt tidligere udbetaling af midler i LD, og muligheden for omlægning af kapitalpension til en alderspension med skattebegunstigelse udstrækkes til og med 2015. Den her pensionspakke skønnes at forbedre den offentlige saldo med 3/4 pct. af BNP i 2015 svarende til 15 mia. kr. Dermed er der etableret en sikkerhedsmargin til underskudsgrænsen for det faktiske underskud, og dermed er risikoen for, at Danmark modtager en ny EU-henstilling på baggrund af størrelsen af det faktiske underskud i 2015, minimeret.

Endelig skal det bemærkes, at jeg gerne vil gøre spørgeren opmærksom på, at i Europa-Kommissionens efterårsprognose, der blev udgivet tidligere på måneden, har Europa-Kommissionen jo taget højde for de lidt svækkede internationale konjunkturer og andre nye og relevante informationer, herunder også regeringens pensionspakke, og der vurderer Europa-Kommissionen det danske faktiske offentlige underskud til 2,3 pct. af BNP i 2015. Dermed er det Europa-Kommissionens vurdering, at det offentlige underskud holder sig på den rigtige side af 3-procentsgrænsen i 2015.

Hr. Torsten Schack Pedersen.

Tak til ministeren for svaret. Der er jo noget i den gennemgang, som vidner om, at regeringen jo lidt har ændret retorik på det her område, for da finansministeren sidste år fremlagde sit forslag til finanslov, var det med et underskud, der lå lavere end i år, men da mente finansministeren altså sidste år, at det var uansvarligt at gå længere. Det er så åbenbart blevet ansvarligt at gå længere i år i forhold til sidste år. Jeg ved ikke, hvad der har ændret sig i regeringens forsigtighedsprincip eller andet, og som gør, at finansministeren nu mener, at det er rimeligt og sikkert at bevæge sig tættere på grænsen, faktisk helt ud til grænsen, i forhold til hvad EU-reglerne giver mulighed for.

Når ministeren jo så rigtigt siger, at det selvfølgelig øger risikoen for større underskud, hvis olieprisen er lavere end forudsat, og hvis væksten bliver lavere end forudsat, så er det bare, vi er nogle, der er temmelig optagede af, hvad det så reelt betyder. For når vi i dag kan konstatere, at olieprisen som sagt ligger på omkring 78 dollar pr. tønde og regeringen opererer med en pris på 110 dollar pr. tønde, så tror jeg, de fleste kan se, at det giver en forskel. Derfor må finansministeren jo være i stand til at svare på det, der er spørgsmålet, nemlig hvad der bliver af hul i finansloven, hvis de forudsætninger, som er lagt ind – nemlig 110 dollar pr. tønde – ikke holder. Der er jo andre økonomer, som har været ude og komme med estimater på det, og jeg tror, at finansministeren også har en regnemaskine eller to ovre i Finansministeriet, som kunne komme med et bud på det.

Jeg synes da, det er relevant at få det at vide nu i dag i stedet for bare skubbe det, til der kommer en økonomisk redegørelse engang i december, for så er det måske for sent at nå at rette op. Så hvis ministeren vil leve op til sit eget forsigtighedsprincip – jeg ved godt, det kan knibe lidt – bør der da komme et svar i dag: Hvad er konsekvensen, hvis vi får en oliepris, der ligger markant lavere end det, regeringen forventer?

Finansministeren.

Konsekvensen er, at der er styr på tingene også i det scenarie, som svaret jo klart indikerede, og det kunne spørgeren jo så holde sig til. Der er handlet fra regeringens side i forhold til de risici, der måtte være, når det gælder den faktiske offentlige saldo. Og det allerbedste sted at lytte, hvis man er interesseret i at spørge til, om der er styr på den del af sagen, er jo hos dem, der bedømmer det i forhold til de regler, vi overholder, nemlig Europa-Kommissionen, som er kommet med en ny vurdering af de danske offentlige finanser på baggrund af de oplysninger, som Venstre prøver at bruge til at skabe usikkerhed med. Og de vurderer, at Danmark så klart er på den sikre side. Det er jo helt i modsætning til dengang, Venstre havde ansvaret for Finansministeriet, hvor man ikke holdt sig på den sikre side af de her grænser og dermed fik udløst en EU-henstilling til Danmark. Så der er jo en vis erfaring med den type forløb hos den tidligere regering på spørgerens side, men ikke på den her regerings vagt.

Hr. Torsten Schack Pedersen.

Jo, men når man nu forholder sig til dem, der herhjemme skal holde øje med, om finansloven lever op til målsætningerne, så var meldingen fra de økonomiske vismænd, at regeringens finanslovsudspil efter vismændenes vurdering opererede med et underskud på 3,6 pct. Jeg ved ikke, om det var det, der var baggrunden, men finansministeren lavede så den her øvelse med at fremrykke nogle penge, som ellers skulle være kommet i statskassen senere – de vil jo så mangle ad åre – og han siger så, at det giver en budgetforbedring på ¾ pct. Hvis vi så forholder os til vismændenes tal – som jo i øvrigt opererer med en oliepris, der minder meget om den, regeringen har opererer med – er der altså stadig væk et hul.

Finansministeren.

Det er simpelt hen ikke korrekt. Altså, vi kan være uenige politisk, men jeg synes, spørgeren bør gøre sit hjemmearbejde, før han stiller sig op her i Folketingssalen og prøver at tage en debat om de her spørgsmål. Vismændene har jo efterfølgende indikeret, at de med pensionspakken anser det her spørgsmål for at være håndteret.

Der, hvor det selvfølgelig er allervæsentligst at lytte, er der, hvor man overvåger, om de her grænser overholdes. Det gør Europa-Kommissionen – det er deres arbejde, og det gør de skrapt. Spørgerens eget parti har på den hårde måde fået at føle, hvad der sker, når man ikke har styr på tingene; så falder der en EU-henstilling, og det er det, vi har kæmpet med i årevis efterfølgende. Det gør der ikke nu, fordi der er styr på tingene, og det er der jævnfør de nye skøn, som er kommet, og som tager de faktorer, spørgeren henviser til, i betragtning.

Derfor tror jeg, at en lille smule seriøs behandling af det her spørgsmål ville gavne os alle sammen.

Så er det hr. Jacob Jensen som medspørger.

Jamen vi tager det skam yderst seriøst, men også dybt alvorligt. Jeg ved, at finansministeren kender til et selskab, der hedder OW Bunker, og de kom jo slemt af sted med det, da de kom med en overvurdering af de priser, som de jo gik og regnede med skulle være gældende, i forhold til det, som rent faktisk kom til at være tilfældet. Det er ikke, fordi jeg vil sammenligne OW Bunker med regeringen som sådan, men der er dog trods alt en vis parallelitet, i forhold til at man har lagt nogle skøn, som mildest talt er på den gode side af det realistiske, også i forhold til det, som man kan se der nu er vurderet i markedet.

Det er blot derfor, at vi prøver at animere til, at regeringen måske kigger på de forudsætninger, der ligger. Vi er med på, at man nu tager nogle milliarder kroner fra pensionsmidlerne og fremrykker den betaling for at have den her buffer. Men det må vi jo så også gå ud fra er, fordi man godt ved fra regeringens side, at de forudsætninger, man har lagt ind i sin finanslovsaftale, ikke kommer til at holde. Kan man lægge det til grund for, at man har lavet den her pensionspakke, som ministeren kalder det? Og kan ministeren i øvrigt ikke komme det svar, som hr. Torsten Schack Pedersen efterspurgte, lidt nærmere, nemlig hvad det er for en størrelse, vi taler om, hvis olieprisen ikke bliver de 110 dollar, men lander på det niveau, som vi kender i dag, på omkring de 78 dollar?

Finansministeren.

Der vil jo altid være en lang række parametre, der bevæger sig op og ned i forhold til det faktiske underskud på de offentlige budgetter. Det var der også, da vi havde en anden regering, og det førte ikke til, at den gjorde andet end præcis det, den her regering gør, nemlig at man med jævne intervaller skønner og handler på det, der viser sig i tendenserne.

Så tager man den seriøse debat om det her, tror jeg, at man sagligt set bliver nødt til – selv om man med udsigt til, at vi skal have et valg inden for 10-11 måneder, gerne fra Venstres side vil skabe usikkerhed om tingene – at indrømme, at den her del af den økonomiske politik er der også styr på. Det er jo i modsætning til – og jeg har ikke lyst til at sammenligne den tidligere regering med OW Bunker eller noget som helst – det her med ikke at overholde grænserne, det her med ikke at skønne korrekt og betale en pris for det, i og med at man ikke har styr på tingene og ikke får handlet rettidigt, som var den situation, den tidligere regering sad i. Det gælder jo ikke den nuværende regering; vi har ikke fået nogen henstillinger fra EU. Vi har levet op til de krav, vi er underlagt. Vi har faktisk fået Danmark ud af den henstilling, den tidligere regering pådrog os. Derfor er det sådan, at der er kontrol over det her.

Jeg synes da, det er interessant at høre: Hvad er egentlig Venstres politik på det her område? Altså, er den pensionspakke, der er lagt frem, noget, Venstre støtter? Er det noget, Venstre mener man kan klare sig uden? Hvad er Venstres alternativ? Jeg har ikke hørt et pip om det i den offentlige debat. Det synes jeg ville være interessant at få på banen, når nu vi diskuterer det.

Hr. Jacob Jensen.

Jamen det kan jeg da svare meget klart på. Altså, vi ville gerne være foruden at gøre det dyrere at være dansker, for det var ikke nødvendigt, hvis man havde fulgt det udspil til en finanslov, som Venstre lagde frem.

Men pointen her er jo bare, at vi spørger stille og roligt – og jeg kan godt forstå, at finansministeren bliver lidt ophidset over det, for det ville jeg også være, hvis det var mig, der sad i finansministerens stol – til de forudsætninger, der er lagt ind i den finanslovsaftale, som man har indgået med SF og Enhedslisten: Hvordan kan det være, at de er på et helt anderledes niveau end det, markedet siger? Jeg tror, olieprisen skal være over 40 pct. højere end det, markedet siger den er i øjeblikket; 40 pct. skal olieprisen stige, for at man holder den forudsætning for olieprisen, som er en af de væsentligste forudsætninger, der skal holdes, hvis finansieringsgrundlaget skal være på plads.

Så spørger vi også til det vækstskøn, som man lægger ind i det. Jeg er helt med på, at det ikke er regeringens vækstskøn; det er jo et embedsværks vækstskøn. Men der kommer jo igen en revurdering her senere på året. Det vækstskøn ligger jo mildest talt noget over det, som alle andre eksperter med måske en enkelt eller to undtagelser siger. Det er derfor, vi spørger til: Hvad skal der ske, hvis det er sådan, at det vækstskøn og den oliepris ikke kommer til at stige, som der ellers er lagt op til i finanslovsaftalen?

Finansministeren.

Se, skønnene kommer med faste intervaller. Det gør de under den her regering, og det gjorde de også under den tidligere regering. Og det er, som spørgeren rigtigt siger, embedsmænd, der foretager dem; det synes jeg er fairness at få på banen. Der er taget højde for, at tingene kan se dårligere ud, end de var skønnet sidste gang, med pensionspakken.

Taler vi politisk, holdningsmæssigt, synes jeg da, det er ægte interessant og meget, meget åbent og på en eller anden måde offensivt af spørgeren, hvis det, man tilkendegiver fra Venstres side i dag, er, at Venstres økonomiske politik går ud på ikke at gennemføre den pensionspakke, der er lagt frem – og at man så på den baggrund føler at man ville kunne overholde alle grænser, alle krav til vores økonomiske politik, med det forslag, Venstre har fremlagt. Det tror jeg ikke holder i byretten.

Jeg skal bare have styr på: Var det det, der var signalet? Altså, er det Venstres holdning, at man ikke ønsker at støtte, ikke ønsker at gennemføre pensionspakken? Og mener man så, at man godt med Venstres finanslovsforslag, som det er fremlagt, kan holde sig på den sikre side af underskudsgrænserne? Altså, jeg skal bare have det meget klart med hjem; det ville jeg synes var nyttigt.

Det bliver så hr. Torsten Schack Pedersen, der har mulighed for at svare, hvis han ikke vil bruge tiden anderledes, i sin afrundende bemærkning.

Jamen det skal jeg såmænd gerne gøre. Det er jo selvfølgelig en sjov spørgetime, når spørgsmålene vendes den anden vej. Men finansministeren kan jo være ganske beroliget. Altså, han har jo skaffet sig sit flertal. Men i Venstre stemmer vi da for den ændring, for når regeringen har valgt at lave en økonomisk politik, der ikke tager højde for den usikkerhed, der er, ja, så er det da nødvendigt, for ellers ville vi jo komme i karambolage med alle mulige regler. Så derfor støtter vi det. Men hvis regeringen havde ført en anden økonomisk politik, havde det jo ikke været nødvendigt. Og det tror jeg såmænd også finansministeren er ganske godt klar over.

Vi må prøve at se, om vi senere kan få en melding om, hvor meget rum der er for, at olieprisen falder i forhold til det budgetterede, for at sikre, at regeringens finanslov holder sig inden for grænserne.

Finansministeren.

Igen tror jeg bare, at mit bidrag til det, som jeg selvfølgelig synes bør være en debat – det er jo der, det bliver interessant, der, hvor vi udveksler med hinanden, og jeg takker jo meget for lejligheden – bare lige er at få ryddet op i det faglige en gang til. Altså, den usikkerhed, der et eller andet sted truer regeringens forslag, truer jo Venstres forslag på præcis den samme måde.

Altså, vi ville jo ikke på nogen måder stå anderledes, hvis vi havde gennemført det forslag til finansloven, Venstre lagde frem. Der havde i eksakt samme omfang været brug for en pensionspakke, og det ved Venstre jo udmærket godt. Det er selvfølgelig også derfor, at man stemmer for, når vi kommer herned i salen og skal tage stilling, efter at der ellers har været utrolig meget støj i det offentlige rum omkring det her spørgsmål.

Venstre har præcis samme behov som regeringen på det her punkt, og Venstre ønsker derfor at gennemføre præcis samme fornuftige initiativ som regeringen på det her punkt. Og derfor er der styr på tingene.

Spørgsmålet er sluttet.

Men det næste spørgsmål er også til finansministeren og også af hr. Torsten Schack Pedersen.