Spm. nr. S 113

3) Til justitsministeren af:

Jakob Engel-Schmidt (V) (medspørger: Martin Geertsen (V) ) :

Er ministeren enig i, at regeringen har lempet udlændingepolitikken 31 gange siden sin tiltræden i 2011?

Værsgo.

Tak for det. Og tillykke til ministeren med den nye post. Jeg håber selvfølgelig på et godt samarbejde, som jeg også havde med ministeren i ministerens tidligere ministerium.

Spørgsmålet lyder i al sin enkelhed: Er ministeren enig i, at regeringen har lempet udlændingepolitikken 31 gange siden sin tiltrædelse?

Justitsministeren.

Tak for invitationen til et godt samarbejde. Den vil jeg gerne gengælde allerede nu; det gælder både til Venstre, som stiller spørgsmålet her, men også til Dansk Folkeparti, som netop har stillet spørgsmål.

Så til det konkrete svar: Det er helt rigtigt, at regeringen i overensstemmelse med vores regeringsgrundlag har lavet en lang række ændringer på udlændingeområdet. På familiesammenføringsområdet, hvis vi skal tage et konkret eksempel, har vi afskaffet det, synes jeg, urimelige pointsystem, som VK-regeringen indførte før valget i 2011. Det var jo et pointsystem, som gjorde en meget, meget stor forskel på folk. Det var lettere at få lov til at leve i Danmark med sin udenlandske ægtefælle, hvis vedkommende var akademiker, end hvis vedkommende var håndværker. Det er klart, at jeg som socialdemokrat ikke synes, at akademikere er mere værd, end håndværkere er, og det skal afspejle sig både i vores uddannelsespolitik, men også i vores udlændingepolitik.

Jeg har haft anledning til at se de 31 punkter, som der spørges til. Jeg kan forstå, at et af de elementer, man mener er en lempelse, er, at Flygtningenævnet er blevet udvidet med to personer, herunder en fra Udenrigsministeriet. Det er nok en lille smule tvivlsomt, om man kan kalde det en lempelse, og om man i øvrigt kan pådutte det et bestemt navn. Så det kan godt være, at der er grund til sådan at diskutere den samling af punkter, som Venstre har fundet.

Ikke desto mindre vil jeg meget, meget gerne diskutere udlændingepolitik også med Venstre. Det kunne være, det var det, vi skulle bruge resten af tiden i dag på.

Hr. Jakob Engel-Schmidt.

Jamen jeg værdsætter, at ministeren er oplagt, og jeg vedkender mig, at det da nok ikke er den største lempelse af udlændingeloven. Til gengæld har ministerens politiske allierede, fru Liv Holm Andersen, skrevet på det sociale medie Twitter, at man har lempet 26 gange. Og når jeg spørger, er det jo blot for at få en fornemmelse af, i hvilken retning regeringens politik bevæger sig. Altså, der er jo impressionistisk kunst, der er mere retvendt end den måde, hvorpå befolkningen og i øvrigt også vi i Folketinget opfatter regeringen på udlændingeområdet i øjeblikket. Strammer man, letter man, eller hvordan foregår det?

Der foregår jo en diskussion i øjeblikket om, om de lempelser, regeringen har foretaget på udlændingeområdet, er direkte årsag til, at Danmark er en asylmagnet i de her dage. Ministeren er garanteret bekendt med den redegørelse fra UNHCR, der viser, at vi i Danmark modtager flere syriske flygtninge end tilsammen 15 EU-lande. Det er jo derfor, min interesse drejer sig om spørgsmålet. Om det så er 30, 31 eller 26 områder, man har lempet på, er for mig ikke afgørende. For mig er det afgørende, at ministeren anerkender, at man har lempet politikken på en lang række områder. Det har haft en konsekvens; det medfører langt flere asylsøgere til Danmark, det belaster os på det økonomiske område, og regeringen har svært ved at acceptere årsag og sammenhæng. Årsag: Man lemper udlændingeloven. Sammenhæng og virkning: Der kommer markant flere asylansøgere til Danmark.

Ministeren.

Strammer, slapper, strammer, slapper – jeg tror, der er mange, der gerne vil pådutte hinanden forskellige ord, og der er sikkert også en stor interesse for at finde ud af, om jeg er strammer, eller om jeg er slapper. Man kan sådan set i princippet inden for rimelighedens grænser pådutte mig alle de ord, man overhovedet vil, for det er jo ikke det, der er det afgørende. Det afgørende er, om den udlændingepolitik, vi fører i Danmark, virker. Jeg har det sådan, at når det handler om udlændingepolitik, synes jeg, at det måske bedste udgangspunkt, man overhovedet kan tage, er, at tingene skal kunne fungere. Det vil sige, at integrationen skal virke. Vi skal have vores almindelige samfundsliv til at fungere, og for at det kan lade sig gøre, er der selvfølgelig en væsentlig diskussion i, hvor mange der kommer hertil, og det er i den balance, den her regerings udlændingepolitik er placeret.

Hr. Jakob Engel-Schmidt.

Jeg synes, det er interessant at bruge ordet balance, for balance eller ligevægt er i hvert fald ikke det, jeg vil bruge til at karakterisere regeringens politik med for tiden. Vi oplever, at statsministeren i sin åbningstale taler om stramninger. Regeringens næstkommanderende i form af hr. Morten Østergaard udtaler så, at stramningen måske ikke er så stram endda. Jeg skal jo ikke gøre mig klog på, om ministeren er en strammer eller en slapper. Jeg har ministeren mistænkt for at være lidt småradikal på området, men det kan ministeren så måske selv udrede. Men påregner regeringen at tilbagerulle andre af de lempelser, man har foretaget på udlændingeområdet? Nu går man ind og strammer reglerne for familiesammenføring; er det første skridt, eller er det det, vi ser fra regeringen?

Justitsministeren.

Jamen udlændingeområdet er jo lige så foranderligt som alle andre politikområder. Mens jeg var beskæftigelsesminister, stod jeg også ofte over for folk fra partiet Venstre, som sagde: Kan ministeren love, at der ikke kommer mere på det område, eller vil ministeren love, at der kommer mere på det område? Altså, politik er jo evnen til at reagere – ikke bare regere, men reagere på de udfordringer, vi står over for. Det gælder også på udlændingeområdet.

Tag nu den aktuelle situation på asylområdet. Undskyld mig, verden står i brand. FN vurderer, at vi ikke har haft større flygtningestrømme end siden lige efter anden verdenskrig. Vi sidder hver eneste dag foran vores tv hjemme i stuerne og ser folk, der bliver halshugget og forfulgt; bomber, der ryger ned over hovedet på folk. Selvfølgelig er der meget, meget store flygtningestrømme i slipstrømmen af et Mellemøsten, der står i brand. Det har også en afsmittende effekt i forhold til Danmark. Det skal vi kunne reagere på, fordi vi på den ene side selvfølgelig skal beskytte de mennesker, der har behov for vores beskyttelse, men omvendt skal vi også have det til at fungere i en dansk kontekst. Det er derfor, vi har lagt an til stramninger på asylområdet.

Så er det hr. Martin Geertsen som medspørger.

Tak for det. Nu siger ministeren, at ministeren ikke rigtig sådan kan forholde sig til det der med, om man er strammer eller man er slapper på det udlændingepolitiske område. Men, minister, grunden til, at det interesserer os, er jo, at statsministeren med uhyre stor præcision har brugt ordet stramning om et af de punkter, vi vender tilbage til senere på dagsordenen. Så statsministeren er i hvert fald syleklar og spids på, hvad der er en stramning, og hvad der ikke er en stramning. Derfor spørger vi til de 31 punkter, som vi opfatter som lempelser – om ministeren er enig i, at det er lempelser, sådan set ud fra den samme målestok, som statsministeren bruger, når hun med knivskarp præcision siger, at det, regeringen selv foretager sig nu, er en opstramning.

Lad mig tage et eksempel: Mener ministeren, at afskaffelsen af starthjælp er en lempelse af dansk udlændingepolitik?

Justitsministeren.

Jeg mener, at man bliver nødt til at se starthjælpen i en anden kontekst end den rent udlændingepolitiske. Det, der var situationen efter en del år med starthjælp som en del af det danske ydelsessystem, var jo, at en del af de mennesker, man ønskede skulle komme ud på arbejdsmarkedet animeret af starthjælpen, ikke kom ud på arbejdsmarkedet. Derfor kunne man jo se, at til trods for højkonjunktur og til trods for efterspørgsel på arbejdskraft var der altså en gruppe af borgere med etnisk minoritetsbaggrund, en del af dem med flygtningebaggrund, som ikke kom i arbejde, som ikke kom i beskæftigelse, som ikke kom væk fra kontanthjælpssystemet, men i stedet blev fastholdt i en situation uden arbejde, uden selvforsørgelse og med et meget lavt ydelsesbeløb.

Der kom jo selvfølgelig en situation, hvor man blev nødsaget til at overveje, om det er den rigtige måde gøre tingene på. Så kan man jo spørge, om det er at være strammer eller ej, når jeg siger, at jeg i virkeligheden hellere vil have stærkere fokus på, hvordan vi sikrer, at folk, der kommer hertil, faktisk står til rådighed for det danske arbejdsmarked og så hurtigt, som det overhovedet lader sig gøre, kommer ud at blive selvforsørgende. Det er det, der er ånden i eksempelvis kontanthjælpsreformen.

Hr. Martin Geertsen.

Så kunne ministeren måske elaborere en lillebitte smule på, inden for hvilke dele af dansk lovgivning man kan bruge begreberne stramning og slapning, hvis der er noget, der hedder det? Altså, det kunne jeg godt tænke mig at få en præcision af, for det er jo sådan set regeringen selv, statsministeren, der med sylespids præcision har brugt ordet stramning om et udvalgt forslag, der bliver fremsat her i Folketingssalen. Hvor er det, man kan bruge begrebet stramning og så det modsatte?

Justitsministeren.

Jeg tror i hvert fald ikke, det er anbefalelsesværdigt, at spørgeren bruger begrebet slapning, for jeg er ikke sikker på, at det indgår i det danske sprog, og det bør måske heller ikke gøre det.

Man kan jo godt lege den der leg. Jeg ved godt, hvad det er, Venstre gerne vil, og vi kan så sikkert fremadrettet bruge utrolig mange timer sammen på at diskutere, om noget er stramt, eller om noget er slapt. Jeg vil ikke gøre mig til dommer over, hvilke ord andre mennesker bruger i deres politiske argumentation.

Hvis man kigger særskilt på det asylforslag, der er lagt frem, så ser man, at det er et asylforslag, der er lagt frem, fordi vi lige nu ser en ekstraordinær stor tilstrømning af asylansøgere til Danmark. De kommer ikke uden grund. De kommer, fordi de flygter fra primært Mellemøsten. Ikke desto mindre er den tilstrømning så stor, at vi bliver nødt til at reagere, fordi vi allerede nu kan se, at kommunerne har svært ved at følge med. Er det at slække på asylreglerne eller stramme dem? Det er selvfølgelig at stramme, men vi gør det ikke uden en god grund.

Så er det hr. Jakob Engel-Schmidt for den afsluttende udveksling.

Jamen det er jo med stor tilfredshed, jeg kan konstatere, at ministeren ved, hvad det er, Venstre vil; det er jo rart. Hvis ministeren så også kunne redegøre lidt mere præcist for, hvad det er, regeringen vil, så ville jeg føle mig både oplyst og glad, men som medlem på bageste række og som en af de yngste i Venstres sold kan det selvfølgelig være, jeg må anstrenge mig lidt ekstra for at forstå regeringens politik. Men når det er, min kollega hr. Martin Geertsen spørger så kraftigt ind til det, er det jo, fordi antallet af asylansøgere til Danmark er mangedoblet over det seneste år, og det er jo selvfølgelig noget, som både belaster vores økonomi, men som også skaber udfordringer ude i landets kommuner, særlig når vi ved, at Danmark tager en relativt stor andel i forhold til sine EU-partnere.

Men jeg synes egentlig, det kunne være ganske interessant at høre ministerens personlige holdning – og jeg fornemmer jo, at ministeren måske er som en due, der flyver blandt høge på det her spørgsmål: Har ministeren det godt, når regeringen tilbageruller en række af de lempelser, man har lavet på området, og gør dem til stramninger i stedet?

Justitsministeren.

Altså, nu kan jeg forstå, at man ikke alene skal være slapper eller strammer, nu skal man også være fugl. Jeg vil bare sige, at jeg som beskæftigelsesminister nu har brugt 3 år på at bekæmpe pipfuglekurser i beskæftigelsespolitikken; Venstre får altså ikke lov til at bringe dem ind i udlændingepolitikken, så jeg skal starte forfra der. Altså, kom nu ind til sagens substans.

Vi kan jo godt lade det her være sådan en råbekonkurrence, men hvad skal vi bruge den til? Virkeligheden er jo den, at der er en integration, der skal fungere, der en udlændingepolitik, der skal være i balance, der er nogle aktuelle udfordringer på asylområdet, der skal løses. Svaret er jo ikke, som nogle påstår, at man kan sende alle verdens flygtninge til Afrika – hold nu op, og kom ind i kampen der, hvor virkeligheden er. Vi skal selvfølgelig yde mennesker den beskyttelse, man har krav på, når man står i en svær situation, men tingene skal også foregå på en ordentlig måde, og derfor er vi nødsaget til at bringe det lovforslag frem, vi gør nu, for der er en aktuel udfordring med et meget, meget stort, et ekstraordinært stort, antal asylansøgere, og det kan vi ikke bare se på udvikler sig.

Spørgsmålet er sluttet.

Det næste spørgsmål er også til justitsministeren, og det er også af hr. Jakob Engel-Schmidt og også med hr. Martin Geertsen som medspørger.