Også tak for dette spørgsmål.
Som der ganske korrekt henvises til i spørgsmålet, har regeringen skønnet, at en ændret praksis i forlængelse af L.N.-dommen for, hvornår EU- og EØS-studerende kan modtage SU som vandrende arbejdstagere, kan koste op til, hvad der svarer til ca.
390 mio.
kr.
før skat og tilbageløb.
Og det svarer så til SU til ca.
5.500 helårsstuderende.
Jeg oversendte her den 25.
marts i år en statusredegørelse til SU-forligskredsen om udviklingen i antallet af EU- og EØS-borgere, der modtager SU som vandrende arbejdstagere.
Og af den redegørelse fremgår det jo, at antallet af EU- og EØS-borgere, som modtog SU som vandrende arbejdstagere, udgjorde, hvad der svarer til 3.113 helårsmodtagere i 2014, altså lidt under 60 pct.
af det maksimale skøn.
At antallet naturligvis er steget havde alle, som vi netop har debatteret, forventet.
Vi har jo netop udvidet adgangen til SU for en stor gruppe EU- og EØS-studerende.
Det fremgår også, at stigningen i 2014 var på ca.
1.500 helårsmodtagere, mens den i 2013 var på ca.
2.000 helårsmodtagere, altså en mindre stigning i 2014 end i 2013.
Endelig fremgår det også af redegørelsen, at regeringen har etableret en skærpet administration og kontrol, som vi også var inde på før, som måned for måned sikrer, at de studerende til stadighed opfylder kriterierne for at modtage SU.
Jeg kan naturligvis ikke forudsige fremtiden, og jeg vil heller ikke forsøge, men som det er spørgeren bekendt, så følger jeg og mit ministerium udviklingen meget, meget tæt, og jeg vil løbende orientere forligskredsen, hvis udviklingen afviger fra det forudsatte.
Der er vi bare slet ikke i øjeblikket.
Det vigtige for mig er at rette fokus på, hvordan vi bliver endnu bedre til at omsætte det store potentiale, som internationale studerende udgør.
Det er både til gavn for vores erhvervsliv og vores samfund, og i sidste instans – og det ved spørgeren også godt – har vi forpligtet hinanden på, at hvis udviklingen skulle overskride det forudsatte, skal vi i fællesskab sikre finansiering inden for SU-området og iværksætte relevante værnsinitiativer.