Spm. nr. S 1095

6) Til uddannelses- og forskningsministeren af:

Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) :

Hvornår forventer ministeren, at SU-udgiften til EU-arbejdstagere vil overstige det skøn på 390 mio. kr., som i henhold til SU-reformen er den maksimalt aftalte ramme, når det kan ses, at udgifterne er steget fra 18 mio. kr. i 2012 til 94 mio. kr. i 2013 og 219 mio. kr. i 2014, og hvornår og hvordan påtænker ministeren at gribe ind over for stigningen?

Værsgo til at oplæse spørgsmålet.

Tak. Det er lidt i samme boldgade: Hvornår forventer ministeren, at SU-udgiften til EU-arbejdstagere vil overstige det skøn på 390 mio. kr., som i henhold til SU-reformen er den maksimalt aftalte ramme, når det kan ses, at udgifterne er steget fra 18 mio. kr. i 2012 til 94 mio. kr. i 2013 og 219 mio. kr. i 2014? Og hvornår og hvordan påtænker ministeren at gribe ind over for stigningen?

Ministeren.

Også tak for dette spørgsmål. Som der ganske korrekt henvises til i spørgsmålet, har regeringen skønnet, at en ændret praksis i forlængelse af L.N.-dommen for, hvornår EU- og EØS-studerende kan modtage SU som vandrende arbejdstagere, kan koste op til, hvad der svarer til ca. 390 mio. kr. før skat og tilbageløb. Og det svarer så til SU til ca. 5.500 helårsstuderende.

Jeg oversendte her den 25. marts i år en statusredegørelse til SU-forligskredsen om udviklingen i antallet af EU- og EØS-borgere, der modtager SU som vandrende arbejdstagere. Og af den redegørelse fremgår det jo, at antallet af EU- og EØS-borgere, som modtog SU som vandrende arbejdstagere, udgjorde, hvad der svarer til 3.113 helårsmodtagere i 2014, altså lidt under 60 pct. af det maksimale skøn.

At antallet naturligvis er steget havde alle, som vi netop har debatteret, forventet. Vi har jo netop udvidet adgangen til SU for en stor gruppe EU- og EØS-studerende. Det fremgår også, at stigningen i 2014 var på ca. 1.500 helårsmodtagere, mens den i 2013 var på ca. 2.000 helårsmodtagere, altså en mindre stigning i 2014 end i 2013.

Endelig fremgår det også af redegørelsen, at regeringen har etableret en skærpet administration og kontrol, som vi også var inde på før, som måned for måned sikrer, at de studerende til stadighed opfylder kriterierne for at modtage SU.

Jeg kan naturligvis ikke forudsige fremtiden, og jeg vil heller ikke forsøge, men som det er spørgeren bekendt, så følger jeg og mit ministerium udviklingen meget, meget tæt, og jeg vil løbende orientere forligskredsen, hvis udviklingen afviger fra det forudsatte. Der er vi bare slet ikke i øjeblikket.

Det vigtige for mig er at rette fokus på, hvordan vi bliver endnu bedre til at omsætte det store potentiale, som internationale studerende udgør. Det er både til gavn for vores erhvervsliv og vores samfund, og i sidste instans – og det ved spørgeren også godt – har vi forpligtet hinanden på, at hvis udviklingen skulle overskride det forudsatte, skal vi i fællesskab sikre finansiering inden for SU-området og iværksætte relevante værnsinitiativer.

Da det forrige spørgsmål også omhandlede dette emne, kunne man forvente en overholdelse af taletiderne.

Hr. Jens Henrik Thulesen Dahl.

Tak. Nu taler ministeren om den fordel, der er økonomisk, ved at have udenlandske studerende. Og der har ministeren også for nylig i et svar til udvalget om nogle udtalelser i tv-programmet Deadline om den her fordel sagt, at det er baseret på nogle økonomiske beregninger og studier, hvor det er forudsat, at det helt afgørende er, at de studerende efter studierne bliver i Danmark. Og jeg går ud fra, at det også må handle om, at de skal have et arbejde. For hvis de bliver i Danmark og ikke arbejder, er der også et problem.

Men hvad nu, hvis de presser danske uddannede ud af arbejdsmarkedet? Hvad nu, hvis de bliver i Danmark og ikke får arbejde? Hvad nu, hvis de i starten har presset unge ud af uddannelsessystemet, så danske unge slet ikke kommer ind og får en uddannelse? Der er rigtig mange hvis'er. Hvordan kan ministeren være så sikker på, at det her er en fordel, og at det ikke bare er en drøm – beregnet af den berømmelige dreammaskine?

Ministeren.

Men jeg tror, det handler om, at vi grundlæggende ser forskelligt på, hvordan vi skaber en sund økonomi for Danmark. Gør man det ved at fordele jobbene imellem danskere, eller ved også at være et land, hvor man kan tiltrække kvalificeret udenlandsk arbejdskraft og derfor også kvalificerede studerende? De kommer jo ikke ind på danske uddannelser, medmindre de er dygtige nok til at blive optaget, ligesom de skal være i arbejde i en dansk virksomhed. Så det er vigtigt.

Det er ikke nogen, der for mig at se kommer til at udgrænse danske studerende, hverken i uddannelserne eller på arbejdsmarkedet. På arbejdsmarkedet handler det jo i meget høj grad om, at virksomhederne kan tiltrække den arbejdskraft, som de har behov for. Kun på den måde kan de blive større og skabe vækst og nye arbejdspladser.

Jens Henrik Thulesen Dahl.

Jamen jeg mangler stadig væk et svar på det problem, som i hvert fald for mig er åbenlyst. Nemlig at hvis vi lukker totalt op for udenlandske studerende, og hvis den udvikling, der har været i de seneste par år, fortsætter, så bliver det en udfordring for de danske unge overhovedet at komme ind på uddannelserne, og dernæst bliver det en udfordring for dem at få et job. Hvordan kan det være godt for det danske samfund?

Det kan godt være, at vi kan få en masse dygtige unge udefra til at komme hertil og tage vores uddannelser, og i værste fald bliver de og tager vores jobs. Men hvad skal vi så gøre for de unge, der så ikke får en uddannelse, og de unge, der har en uddannelse og ikke kan få et job? Hvordan kan det i ministerens øjne blive til en positiv økonomisk historie?

Ministeren.

Jeg synes, vi er ude i en helt overordnet betragtning om, hvordan man udvikler et samfund. Der kan vi jo kigge til resten af verden og se, om vi mener, at den måde, vi skal udvikle økonomien på, er ved at lukke grænsen og kun skabe arbejde til os selv og hinanden eller ved netop at kunne tiltrække kvalificeret udenlandsk arbejdskraft.

Der er masser af ledige pladser på danske uddannelser, heldigvis, og vi har dimensioneret for ikke at skabe ledighed på områder, hvor der er mange ledige akademikere. Heldigvis tiltrækker vi flere og flere udenlandske studerende netop til de områder, hvor vi i høj grad har brug for flere.

Sidste spørgsmål fra hr. Jens Henrik Thulesen Dahl.

Jamen Dansk Folkeparti vil rigtig gerne være med til, at vi tiltrækker kvalificerede studerende, kvalificeret arbejdskraft der, hvor der er behov for det. Men Dansk Folkeparti vil også rigtig, rigtig gerne have, at det er noget, vi bestemmer her i Danmark, at vi bestemmer det her i Folketinget, at vi bestemmer det i vores eget system, og at det ikke er noget, der bliver os påduttet udefra.

Det her er en udvikling, som vi for mig at se ikke har nogen umiddelbar indflydelse på, og derfor har jeg stadig væk brug for et svar fra ministeren på: Er der slet ikke nogen grænser? Altså, vi har sat den her grænse på 390 mio. kr., som var regeringens skøn. Er det først, når vi kommer over den, at ministeren vil sige, at nu skal vi gøre noget? Vil man ikke på forhånd sige: Nu har vi en udvikling, og den er vi nødt til at tage hånd om?

Ministeren.

Men den her sag handler jo om, hvorvidt man også som EU- og EØS-borger og studerende kan få SU, når man er i arbejde. Det er grundlæggende en del af den fri bevægelighed i EU. Det handler ikke om, hvor mange udenlandske studerende vi tiltrækker. Og der er intet, der tyder på, at der kommer flere udenlandske studerende, fordi man kan få SU, men der er selvfølgelig flere, der får SU nu, fordi de kan få det. Det er en følge af EU-dommen. V

Vi kommer i regeringen og også i Radikale Venstre til at fortsætte med at ville tiltrække både udenlandske studerende og udenlandsk arbejdskraft.

Tak til uddannelses- og forskningsministeren og til hr. Jens Henrik Thulesen Dahl.

Det næste spørgsmål er til beskæftigelsesministeren af hr. Christian Juhl.