Først og fremmest tak for spørgsmålet.
Jeg vil gerne understrege, at der ikke er noget underligt i, at antallet af studerende fra EU- og EØS-landene, som modtager SU som vandrende arbejdstagere, er steget markant fra 2011 til 2014.
Det skyldes, som det er spørgeren velkendt, at vi i lyset af L.N.-dommen i 2013 netop ændrede praksis, så studerende fra EU- og EØS-landene i dag har mulighed for at modtage SU, hvis de arbejder ved siden af studierne i et vist omfang.
Tidligere var det et krav, at man også havde arbejdet i Danmark, inden man ansøgte om SU.
Så at der er tale om en markant stigning fra før den ændring til efter, kan ikke overraske nogen, og det er jeg sikker på heller ikke overrasker spørgeren.
Arbejde gør det naturligvis ikke alene, og EU- og EØS-studerende skal ligesom danske studerende og fuldstændig som alle andre optages og følge studierne for at kunne modtage SU, og så har vi givet mulighed for, at der kan ske en hurtigere afprøvning på de videregående uddannelser af, om de studerende faktisk også er studieaktive.
Så nej, jeg er af den grund ikke bekymret for udviklingen.
Jeg er mig naturligvis mit ansvar bevidst.
Jeg er ikke blind for, at der kan være nogle – ligesom det kan være i forbindelse med alle andre ydelser – der vil forsøge at udnytte reglerne, og derfor har regeringen også indført en skærpet administrativ kontrol.
Måned for måned bliver der holdt øje med, om betingelserne for at modtage SU som vandrende arbejdstager til stadighed er opfyldt.
Hvis ikke de er det, stopper SU'en, og hvis der er udbetalt for meget, så følger vi op med et tilbagebetalingskrav.
Endelig vil jeg blot også gøre opmærksom på, at internationale studerende faktisk udgør et meget stort potentiale.
Vores erhvervsliv har – og det er jo senest udtrykt i dag af en stor erhvervsorganisation – brug for masser af kloge hoveder, og gerne nogle, der samtidig har hænderne skruet rigtigt på.
Så desto bedre vi er til at fastholde de studerende i Danmark efter studierne, desto større er gevinsten.