Betænkning afgivet af Skatteudvalget
den 19. februar 2015
1. Ændringsforslag
Skatteministeren har stillet 10
ændringsforslag til lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 17. december
2014 og var til 1. behandling den 16. januar 2015. Lovforslaget
blev efter 1. behandling henvist til behandling i
Skatteudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3
møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden
fremsættelsen været sendt i høring, og
Skatteministeriet sendte den 3. oktober 2014 dette udkast til
udvalget, jf. folketingsåret 2013-14, SAU alm. del - bilag
274. Den 17. december 2014 sendte skatteministeren de indkomne
høringssvar og et notat herom til udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med
udvalgsarbejdet modtaget 2 interne skriftlige henvendelser fra
Martin Fisker Christensen, Odder, og en henvendelse fra
Deloitte.
Skatteministeren har over for udvalget
kommenteret de skriftlige henvendelser.
Deputationer
Endvidere har Martin Fisker Christensen,
Odder, mundtligt over for udvalget redegjort for sin holdning til
lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 8
spørgsmål til skatteministeren til skriftlig
besvarelse, som denne har besvaret.
3. Indstillinger
Udvalget
indstiller lovforslaget til vedtagelse
med de stillede ændringsforslag.
Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet
for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med
medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med
indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.
4. Ændringsforslag med
bemærkninger
Ændringsforslag
Til § 1
Af skatteministeren,
tiltrådt af udvalget:
1)
Før nr. 1 indsættes som nyt nummer:
»1. I §
2, stk. 7, § 65 C, stk. 1, 1. pkt., to steder i § 65 C, stk. 2, og i § 65 D, stk. 1, 1. pkt., og § 65 D, stk. 3, 1. pkt., ændres
»25 pct.« til: »22 pct.««
[Udvidelse, så også
indkomstskattesatsen for begrænset skattepligt af royalty
nedsættes til 22 pct.]
2) Nr. 4
udgår.
[Konsekvensændring som
følge af ændringsforslag nr. 1]
3) I
de under nr. 5 foreslåede §§ 73 B og 73
C indsættes i § 73 B, stk.
1, 1. pkt., og i § 73 C, stk. 4,
1. pkt., efter »herunder efter en«:
»eventuel«.
[Præcisering af, at der
henvises til en eventuel dobbeltbeskatningsoverenskomst]
4) I
den under nr. 5 foreslåede § 73 C ændres i stk. 1, 2. pkt.,
»Henstandssaldoen« til:
»Henstandsbeløbet«.
[Sproglig ændring for at
sikre, at der anvendes en ensartet terminologi]
Til § 4
5) I
det under nr. 1 foreslåede kapitel 6 indsættes i § 17, stk. 2, 3. pkt., efter
»udsættelse med«: »indgivelse
af«.
[Præcisering af, at
udsættelsen vedrører indgivelsen af
selvangivelsen]
Til § 13
6) I
stk. 2 ændres »§ 1,
nr. 4« til: »§ 1, nr. 01«.
[Konsekvensændring som
følge af ændringsforslag nr. 1 og 2]
7) Stk.
3 affattes således:
»Stk. 3. § 1,
nr. 5, har virkning for skattebetalinger vedrørende aktiver,
der efter kildeskattelovens § 10 som affattet ved denne lovs
§ 1, nr. 2, anses for afhændet den 1. marts 2015 eller
senere. § 4 har virkning for skattebetalinger
vedrørende indestående på konto for opsparet
overskud, der anses for overført efter
virksomhedsskattelovens § 15 c den 1. marts 2015 eller
senere.«
[Omformulering af ordlyden med
henblik på tydeliggørelse]
8) I
stk. 12, 2. pkt., ændres
»kildeskattelovens § 10« til:
»kildeskattelovens § 10, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1403 af 7. december 2010«.
[Præcisering af, at det er
den gældende § 10 i kildeskatteloven, der henvises
til]
9) I
stk. 12, 5. pkt., ændres
»overførselstidspunktet m.v.« til:
»tidspunktet for overførslen m.v.«
[Tydeliggørelse af, at
reglen også vedrører aktiver, der er beliggende i
udlandet]
10) I
stk. 13 ændres fem steder
»§ 4, nr. 2« til: »§ 4«.
[Konsekvensændring, da §
4 kun indeholder ét nummer]
Bemærkninger
Til nr. 1
Personer, der ikke er undergivet fuld
skattepligt til Danmark, er begrænset skattepligtige af
royalty, der erhverves fra kilder i Danmark, jf. kildeskattelovens
§ 2, stk. 1, nr. 8. Indkomstskatten udgør 25 pct. af
royaltybeløbet, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 7.
I kildeskattelovens § 65 C er fastsat,
at den, der udbetaler royalty til en person, der er begrænset
skattepligtig af den modtagne royalty, skal indeholde en kildeskat
på 25 pct.
Ved § 1, nr. 4, i lovforslaget er det
foreslået, at kildeskattesatsen efter kildeskattelovens
§ 65 C nedsættes fra 25 til 22 pct. Nedsættelsen
er foreslået i konsekvens af den gradvise nedsættelse
af selskabsskattesatsen, således at den fra 2016 udgør
22 pct. Hertil kommer, at det kan udgøre en diskrimination i
strid med EU-rettens regler om kapitalens fri bevægelighed,
hvis royaltybeskatningen af udenlandske selskaber er hårdere
end royaltybeskatningen af danske selskaber.
Ved en utilsigtet fejl indgår der i
det fremsatte lovforslag ikke et forslag om nedsættelse af
selve indkomstskatten. Det er kun kildeskattesatsen, der er
foreslået nedsat til 22 pct. På den baggrund
foreslås det, at også indkomstskattesatsen for
royaltybetalinger til begrænset skattepligtige personer
nedsættes til 22 pct.
Til nr. 2
Der er tale om en konsekvensændring
som følge af ændringsforslag nr. 1. De
foreslåede ændringer i lovforslagets § 1, nr. 4,
er indeholdt i ændringsforslag nr. 1.
Til nr. 3
Der er tale om en sproglig
præcisering af, at reglen om adgang til at vælge
henstand dækker den situation, hvor personen er
skattemæssigt hjemmehørende i EU/EØS som
følge af en eventuel eksisterende
dobbeltbeskatningsoverenskomst.
Til nr. 4
Der er tale om en sproglig tilretning, da
det i den pågældende sammenhæng er mere korrekt
at anvende ordet beløb i stedet for saldo.
Til nr. 5
Det foreslås præciseret, at
bestemmelsen drejer sig om den situation, hvor det er selve
indgivelsen af selvangivelsen, der gives udsættelse med.
Til nr. 6
Det foreslås, at der foretages en
redaktionel ændring, som konsekvens af at lovforslagets
§ 1, nr. 4, udgår og indsættes i
ændringsforslag nr. 1.
Til nr. 7
Der er tale om en sproglig omformulering
med det formål at tydeliggøre, at lovforslagets §
1, nr. 5, og § 4 omhandler exitskatten af henholdsvis aktiver,
der er afhændet, og indestående på konto for
opsparet overskud den 1. marts 2015 eller senere. Nyaffattelsen
ændrer ikke selve indholdet af bestemmelsen.
Til nr. 8
Det foreslås præciseret i
ikrafttrædelsesbestemmelsen, at henvisningen til
kildeskattelovens § 10 er en henvisning til den gældende
§ 10 i kildeskatteloven.
Til nr. 9
Der foreslås en sproglig
omformulering for at tydeliggøre, at reglen også
dækker de tilfælde, hvor det aktiv, der er blevet
exitbeskattet, befandt sig i udlandet og dermed ikke formelt set er
blevet overført fra Danmark til udlandet.
Til nr. 10
Der er tale om konsekvensændringer,
da lovforslagets § 4 alene indeholder ét nummer.
Ane Halsboe-Jørgensen (S)
Astrid Krag (S) Pernille Rosenkrantz-Theil (S) John Dyrby Paulsen
(S) Jesper Petersen (S) Simon Kollerup (S) Thomas Jensen (S) Nadeem
Farooq (RV) Camilla Hersom (RV) Andreas Steenberg (RV) Lisbeth Bech
Poulsen (SF) Trine Mach (SF) Frank Aaen (EL) Stine Brix (EL)
Nikolaj Villumsen (EL) Hans Andersen (V) Jacob Jensen (V) Thomas
Danielsen (V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Jan E. Jørgensen
(V) Torsten Schack Pedersen (V) Troels Lund Poulsen (V) Mads
Rørvig (V) fmd. Dennis
Flydtkjær (DF) Mikkel Dencker (DF) Hans Kristian Skibby (DF)
Karina Adsbøl (DF) Ole Birk Olesen (LA) nfmd. Brian Mikkelsen (KF)
Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i
udvalget.
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 47 |
Socialdemokratiet (S) | 47 |
Dansk Folkeparti (DF) | 22 |
Radikale Venstre (RV) | 17 |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 12 |
Enhedslisten (EL) | 12 |
Liberal Alliance (LA) | 9 |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 8 |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 |
Siumut (SIU) | 1 |
Sambandsflokkurin (SP) | 1 |
Javnaðarflokkurin (JF) | 1 |
Uden for folketingsgrupperne (UFG) | 1 |
Bilag 1
Oversigt over
bilag vedrørende L 98
Bilagsnr. | Titel |
---|
1 | Høringsskema og høringssvar,
fra skatteministeren | 2 | Tidsplan for udvalgets behandling af
lovforslaget | 3 | Intern henvendelse af 3/2-15 fra Martin
Fisker Christensen, Odder | 4 | Ændringsforslag, fra
skatteministeren | 5 | 1. udkast til betænkning | 6 | Intern henvendelse af 16/2-15 fra Martin
Fisker Christensen, Odder | 7 | Henvendelse af 13/2-15 fra Deloitte | 8 | 2. udkast til betænkning | 9 | 3. udkast til betænkning |
|
Oversigt over
spørgsmål og svar vedrørende L 98
Spm.nr. | Titel | 1 | Spm. til bemærkningerne til
lovforslaget - afsnit 2.6 - om ændring af procentsatsen for
kildeskatten på udbetaling af royalties m.v., til
skatteministeren, og ministerens svar herpå | 2 | Spm., om ministeren kan sikre, at
ændringerne med hensyn til exitskat ikke betyder, at der -
på kort og på længere sigt - er en øget
mulighed for at flytte aktiver ud af landet uden at betale skat i
Danmark, til skatteministeren, og ministerens svar
herpå | 3 | Spm. om kommentar til intern henvendelse
af 3/2-15 fra Martin Fisker Christensen, Odder, til
skatteministeren, og ministerens svar herpå | 4 | Spm. om kommentar til intern henvendelse af
16/2-15 fra Martin Fisker Christensen, Odder, til skatteministeren,
og ministerens svar herpå | 5 | Spm. om kommentar til henvendelse af
13/2-15 fra Deloitte, til skatteministeren, og ministerens svar
herpå | 6 | Spm., om ministeren kan bekræfte, at
konsekvensen af Skatterådets afgørelse 2015.40. SR i
forbindelse med L 98 betyder, at forbrugerejede
fjernvarmeværkers levering af opvarmet vand til
procesformål vil være skattepligtig, til
skatteministeren, og ministerens svar herpå | 7 | Spm., om ministeren er enig i, at hvis et
forbrugerejet fjernvarmeværk leverer opvarmet vand til
procesformål, så vil hele fjernevarmeværkets
aktiviteter være omfattet af skattepligt, til
skatteministeren, og ministerens svar herpå | 8 | Spm., om ministeren mener, at det
administrativt er muligt at udskille levering af opvarmet vand til
procesformål i et selvstændigt selskab, og vil
ministeren i givet fald sørge for, at der udarbejdes
grundige vejledninger herom, til skatteministeren, og ministerens
svar herpå |
|