Betænkning afgivet af By- og Boligudvalget den 26. februar 2015

1. Ændringsforslag

Ministeren for by, bolig og landdistrikter har stillet 16 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 17. december 2014 og var til 1. behandling den 15. januar 2015. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i By- og Boligudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og ministeren for by, bolig og landdistrikter sendte den 19. september 2014 dette udkast til udvalget, jf. BYB alm. del - bilag 98 (folketingsåret 2013-14). Den 19. december 2015 sendte ministeren for by, bolig og landdistrikter de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra:

B2 HOLDING A/S,

Danske Udlejere, Interesseorganisation for udlejere af fast ejendom,

Ejendomsforeningen Danmark,

Feriehusudlejernes Brancheforening,

IT-Branchen,

Jespersen Ejendomme,

Jakob Lindberg, Køge,

TLK Ejendomsadministration,

Udlejerforeningen Aarhus og

Unik System Design A/S.

Ministeren for by, bolig og landdistrikter har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser til udvalget.

Deputationer

Endvidere har Danske Udlejere, Interesseorganisation for udlejere af fast ejendom, Ejendomsforeningen Danmark, BOSAM og Danmarks Lejerforeninger mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 101 spørgsmål til ministeren for by, bolig og landdistrikter til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (V, S, DF, RV, SF og EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af ministeren stillede ændringsforslag.

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget finder, at processen om forenkling af lejeloven har været lang, sej og udfordrende. DF's ønske var, at parterne, udlejerne og lejerne fandt et fælles fodslag om et forslag til forenklinger af lejeloven. Det er trods alt disse parter, der kender de daglige udfordringer bedst. Parterne nåede frem til det, som de kaldte »enhedslisten«, og her var det så regeringens vurdering, at forslagene på denne liste ikke var tilstrækkelige i forhold til en sammenskrivning af lejeloven og i forhold til retstilstanden.

Generelt søger DF indflydelse der, hvor partiet kan, og DF går til forhandlinger med konstruktive forslag og for at finde løsninger. Det gjorde partiet også til forhandlingerne om forenkling af lejeloven. For det første giver forslaget en beskyttelse af lejerne mod urimeligt høje regninger for istandsættelse ved fraflytning, og forslaget indeholder 11 elementer, der skal forenkle og modernisere lejelovgivningen uden at forrykke balancen mellem udlejer- og lejerinteresser. For det andet indføres der for at reducere antallet af konflikter mellem lejer og udlejer ved lejerens fraflytning indføres et obligatorisk fraflytningssyn. For det tredje forenkles og moderniseres vedligeholdelsesreglerne for store ejendomme. Og der etableres en ordning med 10-årige vedligeholdelsesplaner for at forbedre overblikket over vedligeholdelsesbehovet i den enkelte ejendom. Det fjerde er, at for at gøre det administrativt lettere for udlejerne, forenkles og moderniseres varslingsreglerne for omkostningsbestemt leje. Samtidig forenkles reglerne om beboerrepræsentationens kompetence. DF ønskede sanktioner ved overtrædelse af dusørreglen, og partiet fik skærpet reglerne herfor.

DF ønskede, at adgangen til forhåndsgodkendelse af huslejen for udlejere af enkelte ejer- og andelsboliger skulle være billigere. Med forslaget kommer det til at koste 500 kr. i stedet for 3.500 kr., og det vil forhåbentligt hjælpe de små, uprofessionelle udlejere - udlejere, der kan risikere at komme i en økonomisk uheldig situation, hvis de har lejet deres lejlighed ud, og lejeren så efterfølgende trækker dem i huslejenævnet.

DF ønskede en sammenskrivning af dubletter i lejeloven og boligreguleringsloven, så disse fjernes. Det lykkedes for partiet at komme igennem med det ønske, og sammenskrivningen vil ske i et tofaset forløb.

Sidst er sommerhuse undtaget for lejelovgivningen, og det giver efter DF's opfattelse god mening. DF har fået lovforslaget i den rigtige retning frem for det udkast, der oprindelig blev fremlagt. DF vil til enhver tid gøre vores indflydelse gældende der, hvor partiet kan.

Et mindretal i udvalget (LA) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil dog stemme for de under nr. 2, 4-9 og 11-16 stillede ændringsforslag.

Et andet mindretal i udvalget (KF) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil dog stemme for de stillede ændringsforslag.

Det Konservative Folkepartis medlem af udvalget bemærker, at partiet gerne havde støttet en forenkling og modernisering af lejeloven. Helt, fuldt og ubetinget. Derfor deltog KF også i forhandlingerne om forenkling af lejeloven forud for fremsættelse af lovforslaget, idet partiet gerne så en modernisering af en forældet lejelov, der har rod i anden verdenskrigs rationaliseringer og reguleringer. Der er behov for at få skabt logik, klarhed og gennemskuelighed i lejeloven.

Desværre måtte KF konstatere, at der ikke i regeringen var vilje til at skabe denne logik, klarhed og gennemskuelighed i lejeloven. Og efter KF's mening er resultatet da også, at dette lovforslag desværre på ingen måde bidrager hertil, tværtimod. Det er ikke nok at skrive i overskriften, at dette lovforslag leder til en forenkling og modernisering af lejelovgivningen, når indholdet på ingen måde leder til det resultat.

KF lægger meget vægt på, at Danmarks Lejerforeninger, BOSAM, Ejendomsforeningen Danmark og Danske Udlejere - altså to organisationer på hver side - helt utraditionelt er gået sammen om at anbefale Folketinget, at lovforslaget ikke vedtages.

Organisationerne påpeger, at lejeloven i dag er yderst kompliceret, og at dette lovforslag udelukkende vil gøre lovgivningen yderligere kompliceret. Organisationerne finder lovforslaget helt unødvendigt, og at det ikke giver reelle forenklinger, der på nogen måde berettiger den store retsusikkerhed, der vil opstå.

Det gør desværre ikke et indtryk på regeringen, at organisationerne er enige om, at lovforslaget vil koste både lejere og udlejere tid og penge. Det gør heller ikke indtryk på regeringen, at formændene og sekretærerne i huslejenævnene påpeger, at der er betydelige problemer i lovforslaget, herunder ikke mindst at spørgsmålet om, hvad der skal forstås ved normal istandsættelse, bør præciseres. Det er de medarbejdere, der skal administrere loven, hvis Folketinget vedtager den. Men uanset denne meget væsentlige indsigelse i høringssvaret fra huslejenævnene er reglerne ikke blevet præciseret.

Når man læser ministerens svar på bl.a. spørgsmål 54 kan man godt forstå, hvorfor ministeren ikke har ønsket at præcisere vedligeholdelsesreglerne nærmere. Den konstruktion, som ministeriet har valgt at indarbejde i lovforslaget, hænger ganske enkelt ikke sammen. Den kan ikke forklares. For det, ministeren lægger op til, er, at der skal ske en stillingtagen til behovet for vedligeholdelse fra lejlighed til lejlighed, fra væg til væg, fra dør til dør og fra radiator til radiator. Udlejer og lejer skal i første omgang blive enige, og kan de ikke det, skal huslejenævnet foretage en konkret vurdering ud fra nogle uklare og ikkejuridiske principper om, at lejer kun skal betale for »nødvendig« vedligeholdelse.

Hvorledes ministeren mener at dette kan lede til en forenkling af lejeloven står hen i det uvisse. Ministeren har til alle de spørgsmål, der knytter sig til de nye regler om normal istandsættelse og deres bidrag til en forenkling af lejeloven, valgt alene og uden yderligere argumenter at henvise til, at formålet med lovforslaget er at opnå en forenkling og modernisering af lejelovgivningen.

Flere lejelovsspecialister har påpeget, at forslaget snarere er en forkludring end en forenkling - at forslaget hverken medfører en indholdsmæssig forenkling af lejelovgivningen eller administrative lettelser, men at der tværtimod indføres en række nye bestemmelser, der ikke er tilstrækkelig klart defineret. Ministeren har imidlertid valgt heller ikke at lytte til de eksterne lejelovsspecialister.

Lovforslaget har mange uafklarede nye punkter, som KF frygter vil lede til nye konflikter. Der er normalistandsættelsen som et helt nyt begreb. Der er indførelse af nye tunge administrative procedurer, som for ind- og fraflytningssynenes vedkommende direkte forhindrer de private parter i at følge med den teknologiske udvikling og kommunikere elektronisk. Der er afskaffelse af aftalefriheden lejere og udlejere imellem om, hvordan man vil vedligeholde en lejlighed. Der er flere formkrav med strenge sanktioner i forbindelse med forbedringerne i ejendommene, hvilket jo desværre kan have det resultat, at de private udlejere vælger ikke at opgradere eller energirenovere lejeboligerne. Også det vil være en katastrofe. Så er der afskaffelsen af trappelejereguleringen, der kun vil lede til højere huslejer og større vanskeligheder ved at leje specielt nye lejligheder ud.

KF finder, at der også er enkelte lyspunkter i lovforslaget. Det er glædeligt, at man gør op med det princip, at man for tid og evighed binder den amatørudlejer, der uforvarende er kommet til at leje sin lejlighed ud, fordi vedkommende troede, at det kunne man godt gøre, og så kunne man selv flytte ind i den bagefter. Nu får disse lov til rent faktisk at flytte ind i deres egen lejlighed. Der er tale om en forbedring, men som alt andet i dette lovforslag er der knyttet så mange betingelser og krav til udlejer, at det kan vise sig fortsat at være svært at være amatørudlejer.

Folketinget vælger ved vedtagelsen af dette lovforslag at udskyde en sammenskrivning af lovgivningen. Det havde ellers været det eneste fornuftige at gøre, så man ikke skal lede to steder for at finde ud af, hvordan tingene hænger sammen. Og det havde ført til en ægte forenkling.

Organisationerne på både lejer- og udlejersiden anbefaler, at Folketinget i stedet for at vedtage dette lovforslag pålægger ministeren at bruge de næste 2 år på at sammenskrive de to love. Det sker ikke. Nu kommer de næste 2 år til at gå med at forstå de nye regler, løse alle de konflikter, som de giver anledning til, og at føre de retssager, der skal lede til en afklaring af den nye retstilstand. Det er efter KF's opfattelse spild af samfundets ressourcer, og det vil koste lejerne og udlejerne mange penge.

Lovforslaget har ikke den tilstrækkelige kvalitet. Det giver ikke den forenkling, ministeren havde sat som mål, og det leder ikke til færre, men til flere konflikter. KF kan derfor ikke støtte forslaget.

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 1

Af ministeren for by, bolig og landdistrikter, tiltrådt af at flertal (udvalget med undtagelse af LA):

1) I den under nr. 1 foreslåede ændring af § 1, stk. 3, indsættes efter »formål«: »bortset fra § 7«.

[Sommerhuslejeres rettigheder bevares uden tinglysning]

Af ministeren for by, bolig og landdistrikter, tiltrådt af udvalget:

2) Efter nr. 4 indsættes som nyt nummer:

»01. I § 8 udgår »og 3«.«

[Konsekvensrettelse]

Af ministeren for by, bolig og landdistrikter, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af LA):

3) I det under nr. 16 foreslåede § 24, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:

»Det kan dog aftales, at lejeren skal vedligeholde den have, som indgår i det lejede.«

[Mulighed for, at lejere i store ejendomme kan overtage vedligeholdelsen for en have, som indgår i det lejede]

Af ministeren for by, bolig og landdistrikter, tiltrådt af udvalget:

4) I den under nr. 23 foreslåede § 36 ændres i stk. 2 ordet »bestemmelse« til: »beslutning«.

[Præcisering]

5) Efter nr. 31 indsættes som nyt nummer:

»02. I § 47, stk. 1, litra c, indsættes efter »§ 63 b«: », jf. lovbekendtgørelse nr. 963 af 11. august 2010,«, og efter »§ 63 a« indsættes: », jf. lovbekendtgørelse nr. 963 af 11. august 2010«.«

[Konsekvensrettelse]

6) Nr. 34 affattes således:

»34. I § 53, stk. 6, udgår »med bestemte beløb til bestemte tidspunkter eller«.«

[Præcisering]

7) Efter nr. 35 indsættes som nye numre:

»03. I § 58, stk. 6, indsættes efter »§ 63 e«: », jf. lovbekendtgørelse nr. 963 af 11. august 2010«.

04. I § 58 a, stk. 4, ændres »og § 63 a« til: »samt § 63 a, jf. lovbekendtgørelse nr. 963 af 11. august 2010,«.«

[Konsekvensrettelse]

8) I den under nr. 39 foreslåede ændring af § 62 b, stk. 1, 3. pkt., ændres »§ 59 a, stk. 1, nr. 1« til: »§ 59 a, stk. 2«.

[Konsekvensrettelse]

9) Nr. 55 affattes således:

»55. I § 99, stk. 3, ændres »og § 63« til: »samt § 63, jf. lovbekendtgørelse nr. 963 af 11. august 2010«.«

[Præcisering]

Af ministeren for by, bolig og landdistrikter, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af LA):

10) Efter nr. 66 indsættes som nye numre:

»05. I § 113 a, stk. 4, 2. pkt., indsættes efter »nr. 4«: »og 6«.

06. I § 113 a, stk. 4, 3. pkt., indsættes efter »efterlevet«: », eller når Grundejernes Investeringsfond har fået indberetning om, at en ejer inden for en periode på 2 år både er idømt bøde eller fængselsstraf efter § 6 og ikke har efterlevet en eller flere endelige huslejenævnsafgørelser«.

07. I § 113 a, stk. 4, 8. pkt., ændres »nr. 3-5«: til: »nr. 3-6«.«

[Indberetning af oplysninger til Grundejernes Investeringsfond]

Til § 2

Af ministeren for by, bolig og landdistrikter, tiltrådt af udvalget:

11) I den under nr. 14 foreslåede affattelse af § 15, stk. 3, indsættes efter »§ 41, stk. 3«: », i lov om leje«.

[Præcisering]

12) I den under nr. 29 foreslåede ændring af § 25 a, stk. 1, ændres »§ 59 a, stk. 1, nr. 1« til: »§ 59 a, stk. 2«.

[Konsekvensrettelse]

13) I den under nr. 32 foreslåede ændring af § 27, stk. 5, 4. pkt., ændres »og § 59 a, stk. 1, nr. 1, og stk. 2,« til: »samt § 59 a, stk. 2, og § 59 b, stk. 1,«.

[Konsekvensrettelse]

14) I den under nr. 34 foreslåede § 39 ændres i stk. 1 »§ 59 a, stk. 1, nr. 3« til: »§ 59 a, stk. 4«.

[Konsekvensrettelse]

Til § 4

15) I den under nr. 1 foreslåede ændring af § 50 e, stk. 1, nr. 2, ændres »§ 59 a, stk. 1, nr. 5« til: »§ 59 a, stk. 6«.

[Konsekvensrettelse]

16) I den under nr. 2 foreslåede ændring af § 50 g, stk. 2, nr. 2, ændres »§ 59 a, stk. 1, nr. 5« til: »§ 59 a, stk. 6«.

[Konsekvensrettelse]

Bemærkninger

Til nr. 1

For at sikre sommerhuslejere den samme beskyttelse, som andre lejere har i henhold til lejelovens § 7 uden at skulle tinglyse lejeaftalen, foreslås det, at undtagelsen ikke omfatter lejelovens § 7. Med forslaget opretholdes lejelovens § 7 for sommerhuslejere. Undtagelsen gælder alene for sommerhuslejere og omfatter dermed ikke første led i bestemmelsen, som vedrører leje af bolig med fuld kost og leje af hotelværelse.

Til nr. 2

Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslaget til ændring af lejelovens § 7, hvorefter det gældende § 7, stk. 3, ophæves, jf. lovforslagets § 1, nr. 4.

Til nr. 3

Med lovforslaget begrænses mulighederne for at aftale, at lejeren påtager sig dele af den udvendige vedligeholdelse, idet dette ikke længere vil kunne ske i lejeaftaler om boliger i store ejendomme (syv eller flere boliger i ejendommen).

Da der imidlertid findes boliger i store ejendomme, herunder fritliggende parcelhuse, som tilsammen udgør en stor ejendom, hvortil der for lejeren er knyttet en brugsret til en have, som det kan være hensigtsmæssigt, at lejeren kan overtage vedligeholdelsen af, foreslås det, at muligheden for at aftale, at lejeren har vedligeholdelsespligten til haven også bevares for sådanne ejendomme.

Til nr. 4

Ændringsforslaget vedrører en præcisering af den foreslåede § 36, stk. 2, i lov om leje, jf. lovforslagets § 1, nr. 23.

Efter det foreslåede § 41, stk. 2, i lov om leje, kan beboerrepræsentanterne eller et flertal af lejerne træffe »beslutning«. For at sikre et ensartet sprogbrug i loven præciseres det i det foreslåede § 36, stk. 2, hvor der henvises til det foreslåede § 41, stk. 2, at beboerrepræsentanterne eller et flertal af lejerne efter § 41, stk. 2, kan træffe »beslutning« og ikke »bestemmelse«.

Til nr. 5

Der er tale om konsekvensændringer som følge af ophævelsen af de gældende regler i lejelovens kapitel X A (§§ 63 a-63 h), jf. lovforslagets § 1, nr. 41, og overgangsbestemmelsen hertil i lovforslagets § 5, stk. 3.

Udlejeren kan i henhold til den nævnte overgangsbestemmelse efter omstændighederne fortsat opkræve hensættelser efter de gældende regler i lejelovens kapitel X A i en periode efter lovens ikrafttræden. Det foreslås derfor, at henvisningerne til de gældende bestemmelser i lejelovens kapitel X A i andre bestemmelser suppleres med en henvisning til den gældende lovbekendtgørelse, så det også efter lovens ikrafttræden er muligt at finde de pågældende henvisninger.

Til nr. 6

Ændringsforslaget vedrører en præcisering af den foreslåede ændring af den gældende § 53, stk. 6, i lov om leje, jf. lovforslagets § 1, nr. 34.

Efter den gældende regel i lejelovens § 53, stk. 6, kan der i lejeaftaler med fri husleje enten aftales en regulering efter en trappelejeklausul eller efter nettoprisindeks.

For at tydeliggøre, at der fremover ikke kan vælges mellem flere reguleringsprincipper, men kun aftales ét princip, nemlig regulering efter nettoprisindeks, er der i den foreslåede bestemmelse indsat et »alene«.

Man er imidlertid efterfølgende blevet opmærksom på, at denne formulering indebærer en risiko for, at »alene« vil kunne tolkes bredere end tilsigtet. Bestemmelsen er således blevet læst som en udelukkelse af de eksisterende muligheder for at kombinere en aftalt regulering efter stk. 6 med en løbende regulering for ændringer i skatter og afgifter. Dette har ikke været hensigten.

På den baggrund foreslås det, at ordet »alene« udgår af den foreslåede bestemmelse. Efter den gældende retstilstand er det i dag den generelle opfattelse, at det er en forudsætning for at anvende en sådan kombinationsregulering, at den udtrykkeligt fremgår af lejeaftalen. Forslaget ændrer ikke herpå.

Til nr. 7

Der henvises til bemærkningerne til ændringsforslag nr. 5.

Til nr. 8

Der er tale om en konsekvensændring som følge af ophævelsen af de gældende §§ 59 a-59 f i lov om leje og indsættelsen af de nye bestemmelser i § 59 a og § 59 b i samme lov, jf. lovforslagets § 1, nr. 38.

Til nr. 9

Da formuleringen af lovforslagets § 1, nr. 55, om en ændring i lejelovens § 99, stk. 3, kan give anledning til tvivl, præciseres det, at den indsatte henvisning til den gældende lovbekendtgørelse alene relaterer sig til henvisningen til lejelovens § 63.

Til nr. 10

Med lovforslagets § 1, nr. 66, foreslås det at skærpe frakendelsesreglerne i relation til overtrædelser af dusørbestemmelsen i lejelovens § 6 med det præventive sigte at nedbringe antallet af udlejere, der opkræver dusør i strid med § 6. Det foreslås således, at hvis en ejer inden for en periode på 2 år er dømt for overtrædelse af § 6 og inden for samme periode ikke har overholdt en eller flere endelige huslejenævnsafgørelser, skal ejeren kunne frakendes retten til at administrere egne udlejningsejendomme og til at bestemme, hvem der skal administrere dem efter lejelovens § 113 a, stk. 1.

For at sikre, at der tilvejebringes oplysninger om de enkelte forhold, der kan begrunde rettighedsfrakendelse, forudsættes det med ændringsforslaget, at Rigsadvokaten i medfør af retsplejelovens § 99, stk. 2, og inden for ramme?rne af persondataloven fastsætter en indberetningsordning, hvorefter anklagemyndigheden indberetter oplysning om, at ejeren er straffet i medfør af § 6 til Grundejernes Investeringsfond. Grundejernes Investeringsfond registrerer allerede efter de gældende regler indberetninger fra huslejenævnene om ejeres manglende efterlevelse af afgørelser, jf. § 113 a, stk. 4.

Oplysninger om, at udlejeren er idømt straf for overtrædelse af lejelovens § 6, er oplysninger om strafbare forhold. Det forudsættes, at Grundejernes Investeringsfond indretter deres virksomhed, så persondatalovens såvel som sikkerhedsbekendtgørelsens regler om behandling af personoplysninger vedrørende strafbare forhold overholdes. Persondatalovens regler skal f.eks. påses, når der foretages behandling af perso?noplysninger, som helt eller delvis sker ved elektronisk databehandling, eller når der sker ikkeelektronisk behandling af personoplysninger, der er eller vil blive indeholdt i et register.

For den offentlige forvaltning må der ikke behandles oplysninger om strafbare forhold, medmindre det er nødvendigt for varetagelsen af myndighedens opgaver, jf. persondatalovens § 8, stk. 1. Videregivelse af sådanne oplysninger kan dog ske, hvis videregivelsen er nødvendig for udførelsen af en myndigheds virksomhed eller påkrævet for en afgørelse, som myndigheden skal træffe, jf. persondatalovens § 8, stk. 2, nr. 3.

En række grundlæggende krav skal være opfyldt, når der sker behandling af personoplysninger, der er omfattet af persondataloven. God databehandlingsskik skal overholdes. Der må kun samles oplysninger, der tjener et sagligt formål i sager om rettighedsfrakendelse. De indsamlede oplysninger må ikke behandles på en måde, der er uforenelig med formålet. Der må ikke samles flere oplysninger end nødvendigt. Der må ikke behandles urigtige eller vildledende oplysninger. Indsamlede oplysninger skal slettes, når de ikke længere er nødvendige. Dette indebærer bl.a., at alle registrerede oplysninger om en sag skal slettes, når den på grund af den 2-årige tidsfrist ikke længere kan indgå i grundlaget for en frakendelse. Når der sker registrering af personoplysninger, eller når indsamlede oplysninger videregives med henblik på registrering, skal der gives underretning til den person, som de registrerede oplysninger vedrører. Underretningen skal indeholde nærmere bestemte oplysninger, herunder om den dataansvarliges identitet, formålet med behandlingen af oplysningerne, reglerne om indsigt i og berigtigelse af oplysninger. Grundejernes Investeringsfond skal ikke føre tilsyn med, om de oplysninger, der indberettes af politiet i tilknytning til en bestemt ejer, opfylder de formelle og materielle betingelser for at kunne danne grundlag for en sag om rettighedsfrakendelse.

Når Grundejernes Investeringsfond har konstateret, at den samme ejer inden for en 2-årig periode dels er idømt straf efter § 6, dels ikke har efterlevet en eller flere huslejenævnsafgørelser, gives der underretning herom til det eller de huslejenævn, der har indberettet sagen eller sagerne. Det forudsættes, at de involverede huslejenævn indretter deres virksomhed, så persondatalovens såvel som sikkerhedsbekendtgørelsens regler om behandling af personoplysninger vedrørende strafbare forhold overholdes.

Det eller de involverede huslejenævn foretager herefter en vurdering af, om betingelserne for at foretage politianmeldelse med henblik på rettighedsfrakendelse er opfyldt, dvs. om der foreligger en eller flere ikkeefterlevede endelige huslejenævnsafgørelser inden for en 2-årsperiode, hvor ejeren er dømt for overtrædelse af dusørbestemmelsen. Er der blandt de involverede nævn enighed om, at betingelserne er opfyldt, indgives der politianmeldelse. Sag om rettighedsfrakendelse kan alene rejses, hvis huslejenævnet har anmodet herom.

Til nr. 11

I det foreslåede § 15, stk. 3, i boligreguleringsloven, jf. lovforslagets § 2, nr. 14, præciseres henvisningen til § 41, stk. 3, så det fremgår, at der er tale om bestemmelsen i lejeloven.

Til nr. 12-16

Der henvises til bemærkningerne til ændringsforslag nr. 8.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

Bjarne Laustsen (S) Jan Johansen (S) Jens Joel (S) Mette Reissmann (S) fmd. Simon Kollerup (S) Orla Hav (S) Thomas Jensen (S) Liv Holm Andersen (RV) Nadeem Farooq (RV) Ida Auken (RV) Eigil Andersen (SF) Lisbeth Bech Poulsen (SF) Özlem Sara Cekic (SF) Lars Dohn (EL) Rosa Lund (EL) Louise Schack Elholm (V) Martin Geertsen (V) Jane Heitmann (V) Preben Bang Henriksen (V) Michael Aastrup Jensen (V) Karen Jespersen (V) nfmd. Karsten Lauritzen (V) Fatma Øktem (V) Karina Adsbøl (DF) Alex Ahrendtsen (DF) Ib Poulsen (DF) Anita Christensen (DF) Ole Birk Olesen (LA) Charlotte Dyremose (KF)

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.