Fremsat den 12. december 2014 af
justitsministeren (Mette Frederiksen)
Forslag
til
Lov om ændring af udlændingeloven
(Styrkede kontrolmuligheder i
grænseområder og lufthavne samt skærpelse af
bødeniveau for udlændinges ulovlige indrejse, ophold
og arbejde)
§ 1
I udlændingeloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1021 af 19. september 2014, som
ændret ved lov nr. 572 af 31. maj 2010, lov nr. 1616 af 26.
december 2013 og lov nr. 516 af 26. maj 2014, foretages
følgende ændringer:
1. § 38, stk. 6, affattes
således:
»Stk. 6. Politiet
kan på grundlag af oplysninger og erfaringer
vedrørende ulovligt ophold eller faktiske
omstændigheder, som skaber en begrundet formodning for
ulovligt ophold, eller med henblik på at forhindre ulovligt
ophold standse og kontrollere personer efter indrejse i landet for
at fastslå deres identitet, nationalitet eller
opholdsret.«
2. I
§ 38 indsættes som
stykke 8 og 9:
»Stk. 8. Politiet
kan til brug for ind- og udrejsekontrol og kontrollen som
nævnt i stk. 6 modtage passageroplysninger fra
toldmyndighederne.
Stk. 9.
Justitsministeren fastsætter nærmere regler om
kontrollen som nævnt i stk. 6, herunder om politiets adgang
til passageroplysninger og oplysninger om køretøjer
indsamlet ved brug af automatisk nummerpladegenkendelsesteknologi
og om de pligter, der påhviler luftfartøjschefer og
skibsførere.«
3. §
59 affattes således:
Ȥ
59. Med bøde eller fængsel indtil 6
måneder straffes den udlænding, som:
1) Indrejser eller
udrejser uden om paskontrollen her i landet eller i et andet
nordisk land eller uden for grænseovergangsstedets
åbningstid. Bestemmelsen i 1. pkt. gælder ikke ved
indrejse fra eller udrejse til et Schengenland, medmindre der
undtagelsesvis sker kontrol ved en sådan grænse i
medfør af Schengengrænsekodeksens artikel 23, jf.
§ 38, stk. 2. Ved straffens udmåling skal det betragtes
som en skærpende omstændighed, at overtrædelsen
er begået i gentagelsestilfælde.
2) Ved bevidst
urigtige oplysninger eller svigagtige fortielser skaffer sig adgang
til landet gennem paskontrollen eller skaffer sig visum, pas eller
anden rejselegitimation eller tilladelse til ophold eller arbejde
her i landet. Ved straffens udmåling skal det betragtes som
en skærpende omstændighed, at overtrædelsen er
begået i gentagelsestilfælde.
Stk. 2. Med bøde
eller fængsel indtil 6 måneder straffes den
udlænding, som opholder sig her i landet uden fornøden
tilladelse. Ved straffens udmåling skal det betragtes som en
skærpende omstændighed, at overtrædelsen er
begået i gentagelsestilfælde.
Stk. 3. Med bøde
eller fængsel indtil 1 år straffes den udlænding,
der arbejder her i landet uden fornøden tilladelse.
Stk. 4. Ved straffens
udmåling efter stk. 3 skal det betragtes som en
skærpende omstændighed, at udlændingen ikke har
ret til at opholde sig her i landet, eller at overtrædelsen
er begået i gentagelsestilfælde.
Stk. 5. Med bøde
eller fængsel indtil 2 år straffes den, som
beskæftiger en udlænding uden fornøden
arbejdstilladelse eller i strid med de for en arbejdstilladelse
fastsatte betingelser.
Stk. 6. Ved straffens
udmåling efter stk. 5 skal det betragtes som en
skærpende omstændighed, at overtrædelsen er
begået forsætligt, at der ved overtrædelsen er
opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den
pågældende selv eller andre, eller at udlændingen
ikke har ret til at opholde sig her i landet.
Stk. 7. Er der ved en
overtrædelse af stk. 5 opnået en økonomisk
fordel, kan denne konfiskeres efter reglerne i straffelovens 9.
kapitel. Kan der ikke ske konfiskation, skal der ved udmåling
af bøde, herunder tillægsbøde, tages
særligt hensyn til størrelsen af en opnået eller
tilsigtet økonomisk fordel.
Stk. 8. Med bøde
eller fængsel indtil 2 år straffes den, der
1) forsætligt
bistår en udlænding med ulovligt at indrejse i eller
rejse gennem landet,
2) forsætligt
bistår en udlænding med ulovligt at opholde sig her i
landet,
3) forsætligt
bistår en udlænding med at indrejse her i landet med
henblik på herfra at indrejse ulovligt i et andet land,
4) forsætligt
bistår en udlænding med at indrejse ulovligt i eller
rejse ulovligt gennem et andet land,
5) for vindings
skyld bistår en udlænding med at opholde sig ulovligt i
et andet land eller
6) ved at stille
husrum eller transportmidler til rådighed for en
udlænding forsætligt bistår den
pågældende med at arbejde her i landet uden
fornøden tilladelse.
Stk. 9. Ved straffens
udmåling efter stk. 8, nr. 2, skal det betragtes som en
særlig skærpende omstændighed, at bistanden er
ydet for vindings skyld eller i gentagelsestilfælde, eller at
der ved samme dom dømmes for flere forhold af
forsætlig bistand til ulovligt ophold her i landet.
Stk. 10. Ved straffens
udmåling efter stk. 8, nr. 6, skal det betragtes som en
særlig skærpende omstændighed, at bistanden er
ydet for vindings skyld eller i gentagelsestilfælde, eller at
der ved samme dom dømmes for flere forhold af
forsætlig bistand til en udlændings ulovlige arbejde
her i landet.«
4. I
§ 60, stk. 2, 2. pkt.,
indsættes efter »38, stk. 4«: »og
9«.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. marts 2015.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne
og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller
delvis sættes i kraft for Færøerne og
Grønland med de ændringer, som de færøske
eller grønlandske forhold tilsiger.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
2.
Politimæssig kontrol af udlændinge i
grænseområder og lufthavne
3. Skærpede
sanktioner for udlændinges ulovlige indrejse, ophold og
arbejde
4.
Økonomiske og administrative konsekvenser for det
offentlige
5.
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
mv.
6. Administrative
konsekvenser for borgerne
7.
Miljømæssige konsekvenser
8. Forholdet til
EU-retten
9. Hørte
myndigheder og organisationer mv.
10. Sammenfattende
skema
1. Indledning
Ulovlig indvandring og kriminalitet begået af udenlandske
kriminelle udgør en væsentlig samfundsudfordring for
Danmark såvel som vores nabolande. Voksende flygtninge- og
migrationsstrømme ind i Europa skaber samtidig nye
udfordringer i forhold til bekæmpelsen af
menneskesmugling.
Det er regeringens opfattelse, at fremtidens bekæmpelse af
ulovlig indvandring og dertil knyttet kriminalitet skal baseres
på intelligent kontrol, anvendelse af moderne teknologi og
styrket internationalt samarbejde.
Der er i de senere år gennemført en styrkelse af
politiets kontrolindsats på udlændingeområdet.
Bl.a. har flere politikredse etableret særlige
udlændingekontrolgrupper, der arbejder målrettet i
forhold til de miljøer, hvor der kan være mistanke om,
at der opholder sig udlændinge uden lovligt ophold. Politiet
har desuden arbejdet på at udvikle en mere effektiv og
målrettet kontrol af udlændinge i de indre
grænseområder inden for rammerne af
Schengen-samarbejdet, og der udøves i dag et betydeligt
kontroltryk, som er baseret på politimæssige
efterretninger og erfaringer samt i nogen grad på
risikovurderinger og analyser.
Regeringen ønsker, at indsatsen mod ulovlig indvandring,
menneskesmugling og tilrejsende kriminelle styrkes yderligere ved
at forbedre politiets kontrolmuligheder i grænseområder
og lufthavne, herunder ved de indre grænser. På den
måde sikres det, at udlændinge, der ikke har et lovligt
ærinde i Danmark, kan pågribes hurtigst muligt efter
indrejse i landet og udsendes.
Regeringen lægger samtidig vægt på, at
kontrolindsatsen bør indrettes, så det sikres, at
kontrollen altid udføres i fuld overensstemmelse med
Schengen-reglerne.
1.1. Arbejdsgrupperapport
Justitsministeren nedsatte i juni 2014 en hurtigtarbejdende
arbejdsgruppe bestående af Justitsministeriet, Rigspolitiet,
Københavns Politi, Syd- og Sønderjyllands Politi,
Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi og
Udlændingestyrelsen, der bl.a. fik til opgave at se på
politiets kontrolmuligheder i grænseområder og
lufthavne, herunder ved de indre grænser.
Arbejdsgruppen afgav den 7. oktober 2014 rapporten "Arbejdsgrupperapport om den politimæssige
kontrol i grænseområder og lufthavne mv. med henblik
på bekæmpelse af illegal indvandring og tilrejsende
kriminelle".
Regeringen kan tilslutte sig arbejdsgruppens anbefalinger, og
lovforslaget skal gennemføre de anbefalinger i rapporten,
der forudsætter lovændring. Det drejer sig bl.a. om
tilvejebringelsen af en ny retlig ramme for politiets
udførelse af kontrol med udlændinge i
grænseområder og lufthavne samt justering af
bødeniveau for udlændinges ulovlige ophold mv.
2. Politimæssig kontrol af udlændinge i
grænseområder og lufthavne
2.1. Gældende ret
De nationale regler om ind- og udrejsekontrol ved de ydre
grænser og kontrol af udlændinges ophold i Danmark er
fastlagt i udlændingelovens kapitel 7.
Det følger af udlændingelovens § 38, stk. 1,
at ind- og udrejsekontrol ved grænsen til et land uden for
Schengenområdet skal finde sted i medfør af artikel 6
og 7 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
562/2006 af 15. marts 2006 om indførelse af en
fællesskabskodeks for personers grænsepassage
(Schengengrænsekodeks).
Af Schengengrænsekodeksen følger det bl.a., at alle
personer ved passage af de ydre
Schengengrænser skal underkastes en minimumsind- og
udrejsekontrol, der gør det muligt at fastslå deres
identitet på grundlag af forelagte eller foreviste
rejsedokumenter, jf. artikel 7, stk. 2.
Af Schengengrænsekodeksens artikel 20 fremgår det,
at de indre Schengengrænser kan
passeres overalt, uden at der gennemføres personkontrol,
uanset personernes nationalitet, jf. det tilsvarende forbud mod
grænsekontrol i udlændingelovens § 38, stk. 2.
Ophævelsen af grænsekontrollen berører
imidlertid ikke medlemsstaternes kompetente myndigheders
udøvelse af politimæssige beføjelser i henhold
til national ret, så længe udøvelsen af disse
beføjelser ikke har tilsvarende virkning som
grænsekontrol, jf. artikel 21, stk. 1, litra a, jf. artikel
20. Dette gælder også i grænseområder.
Efter udlændingelovens § 38, stk. 6, kan politiet
standse et køretøj inde i landet med henblik på
at kontrollere, om køretøjet transporterer en eller
flere udlændinge, der er indrejst ulovligt i landet. Der
findes herudover ingen særskilt lovregulering af politiets
kontrolmuligheder i forhold til udlændinge i
grænseområder og lufthavne, herunder af kontrol efter
indrejse over de indre grænser. Den kontrol, som
udføres i dag, sker således primært på
grundlag af politiets almindelige beføjelser, der retter sig
mod bekæmpelse af kriminalitet.
Schengen-reglerne indeholder ikke en detaljeret og
udtømmende regulering af politiets kontrol i de indre
grænseområder, men opstiller alene en række
kriterier, der kan tillægges vægt ved vurderingen af,
om udøvelsen af de politimæssige beføjelser
adskiller sig fra ind- og udrejsekontrol og dermed ikke har
virkning som grænsekontrol. Efter
Schengengrænsekodeksens artikel 21, stk. 1, litra a, nr.
i-iv, kan der ved denne vurdering navnlig lægges vægt
på, om de politimæssige foranstaltninger:
i. ikke har
grænsekontrol som formål;
ii. bygger på
generelle politioplysninger og -erfaringer med hensyn til
eventuelle trusler mod den offentlige sikkerhed og navnlig tager
sigte på at bekæmpe grænseoverskridende
kriminalitet;
iii. er udformet og
udføres på en måde, der klart adskiller sig fra
systematisk ind- og udrejsekontrol af personer ved de ydre
grænser;
iv. udføres
som stikprøvekontrol.
Uanset om et eller flere kriterier er opfyldt, skal der altid
foretages en samlet konkret vurdering af, om udøvelsen af en
beføjelse har tilsvarende virkning som
grænsekontrol.
2.1.1. Udlændingelovens § 38, stk. 6
Det følger af udlændingelovens § 38, stk. 6,
at politiet kan standse et køretøj inde i landet med
henblik på at kontrollere, om køretøjet
transporterer en eller flere udlændinge, der er indrejst
ulovligt i landet.
Bestemmelsen, som blev indført ved lov nr. 425 om
ændring af udlændingeloven af 31. maj 2000, har
baggrund i Danmarks indtræden i Schengen-samarbejdet, hvorved
grænsekontrollen ved de indre grænser blev
ophævet. Det var i den forbindelse Rigspolitiets vurdering,
at der fortsat ville være et væsentligt behov for som
en kompenserende foranstaltning at kunne foretage
udlændingekontrol inde i landet, herunder ved
stikprøvevis kontrol af køretøjer.
Det fremgår af forarbejderne til lovændringen, jf.
lovforslag nr. L 264 af 30. marts 2000, at bestemmelsen blev indsat
med henblik på at sikre en fortsat effektiv indsats over for
ulovlig indvandring og menneskesmugling efter ophævelsen af
grænsekontrollen ved de indre grænser. Således
kan politiet efter bestemmelsen standse et køretøj
inde i landet, uanset om der er en konkret mistanke om ulovlig
indrejse og menneskesmugling. Dette kan ske såvel på
konkret foranledning som ved stikprøvevise kontroller,
herunder i sammenhæng med andre stikprøvekontroller,
som foretages af politiet, f.eks. efter færdselsloven.
Det fremgår endvidere af forarbejderne, at politiet ved en
kontrol efter bestemmelsen kan besigtige køretøjet og
dets kabine samt udspørge føreren og eventuelle andre
personer i køretøjet. Den udspurgte har dog ikke
pligt til at udtale sig, jf. principperne i retsplejelovens §
750, 1. pkt. Politiet kan endvidere forlange, at en
udlænding, der befinder sig i køretøjet, skal
fremvise pas eller anden godkendt rejselegitimation.
Kontrollen må ifølge forarbejderne alene foretages
med det formål at sikre, at der ikke i
køretøjet transporteres udlændinge, der er
indrejst ulovligt i landet, og må ikke gå videre end,
hvad der er nødvendigt for at sikre dette formål.
Kontroller må ikke antage et sådant omfang, at der kan
være tale om en omgåelse af det almindelige princip i
Schengen-reglerne om ophævelse af grænsekontrollen ved
de indre grænser.
2.2. EU-Domstolens praksis
EU-Domstolen har i 2010 og 2012 afsagt to afgørelser, der
omhandler medlemslandenes mulighed for inden for rammerne af
Schengen-reglerne at udføre en skærpet kontrol af
udlændinge i grænseområder, jf. de forenede sager
C-188/10 og C-189/10, Melki, og sagen
C-278/12, Adil.
Afgørelserne omhandler spørgsmålet om,
hvorvidt kontroller gennemført på baggrund af national
lovgivning i henholdsvis Frankrig og Nederlandene, som
tillægger myndighederne udvidede kontrolbeføjelser i
forhold til at standse udlændinge og undersøge deres
identitet og opholdsret i områder tæt ved de indre
grænser, er forenelige med Schengen-reglerne. I
afgørelserne har EU-Domstolen fastslået, at det under
visse forudsætninger er i overensstemmelse med
Schengen-reglerne at udføre særlige kontroller af
udlændinge i indre grænseområder alene med det
formål at undersøge den standsedes identitet og
opholdsret med henblik på at bekæmpe ulovligt ophold og
kriminalitet knyttet hertil, uanset om der foreligger et konkret
mistankegrundlag i forhold til de pågældende.
Sagen Melki omhandlede en
bestemmelse i fransk lovgivning, hvorefter politiet i en zone
på 20 km fra grænsen havde tilladelse til at foretage
kontrol af enhver persons identitet med henblik på at sikre
overholdelse af pligten til at være indehaver af visse
dokumenter.
EU-Domstolen fastslog i sagen, at den omstændighed, at det
territoriale anvendelsesområde for en politimæssig
beføjelse er begrænset til et
grænseområde, ikke i sig selv er tilstrækkelig
til, at denne beføjelse kan siges at have tilsvarende
virkning som grænsekontrol. Dog fandt EU-Domstolen, at
lovgivning, der giver politiet beføjelser til at
gennemføre identitetskontroller i grænseområder
- uafhængigt af den kontrollerede persons adfærd og
særlige omstændigheder, som indebærer en risiko
for krænkelse af den offentlige orden - skal indeholde den
nødvendige afgrænsning af beføjelserne.
Afgrænsningen skal tjene som vejledning for politiets
skønsbeføjelse og sikre, at den praktiske anvendelse
af beføjelserne ikke har tilsvarende virkning som
grænsekontrol. Eftersom den franske lovgivning ikke indeholdt
en sådan afgrænsning, fandtes den at være i strid
med Schengengrænsekodeksens artikel 21.
I sagen Adil vurderede EU-Domstolen
en bestemmelse i nederlandsk lovgivning, der bl.a. gør det
muligt at udføre kontroller i et geografisk område
på 20 km fra grænsen med det formål at
efterprøve, om de standsede personer opfylder betingelserne
for lovligt ophold. Særligt blev der taget stilling til, om
en sådan kontrol er forenelig med
Schengengrænsekodeksens artikel 21 i det omfang, at
kontrollen bygger på generelle oplysninger og erfaringer
vedrørende personers ulovlige ophold, at kontrollen
også i begrænset omfang må udføres med
henblik på at indsamle sådanne generelle oplysninger og
erfaringer, og at udførelsen af kontrollen er undergivet
visse begrænsninger vedrørende bl.a. intensitet og
hyppighed.
EU-Domstolen fandt indledningsvist, at den i sagen omhandlede
kontrol ikke kunne siges at blive gennemført ved
grænserne eller på tidspunktet for
grænsepassagen. Der var altså ikke tale om en
sådan kontrol, der er omfattet af
Schengengrænsekodeksens artikel 20, men derimod om kontrol
inden for en medlemsstats område som omhandlet i artikel
21.
I forlængelse heraf fandt EU-Domstolen, at den i sagen
omhandlede kontrol - i modsætning til ind- og udrejsekontrol
- havde til formål at kontrollere den standsedes identitet,
nationalitet og opholdsret hovedsageligt med henblik på at
bekæmpe ulovligt ophold. Der var tale om selektive
kontroller, som havde til formål at afsløre personer,
hvis ophold er ulovligt, og at afskrække fra ulovlig
indvandring. EU-Domstolen konstaterede i den forbindelse, at
formålet med disse kontroller blev forfulgt på hele det
nederlandske område, selvom der i grænseområderne
var fastsat særlige bestemmelser vedrørende
udførelsen af dem.
EU-Domstolen fastslog, at den omstændighed, at
identitetskontroller hovedsageligt har til formål at
bekæmpe ulovligt ophold efter grænsepassage, og at
dette formål ikke udtrykkeligt er omhandlet i
Schengengrænsekodeksens artikel 21, ikke indebærer, at
der foreligger et formål om grænsekontrol, som er i
strid med artikel 21.
EU-Domstolen understregede under henvisning til sagen Melki, at overholdelsen af
Schengengrænsekodeksens artikel 21 skal sikres ved at
indføre og efterleve en retlig afgrænsning, som
sikrer, at den praktiske udøvelse af beføjelsen til
at udføre identitetskontroller i forbindelse med
bekæmpelsen af ulovligt ophold og i øvrigt af
grænseoverskridende kriminalitet knyttet til ulovlig
indvandring ikke har en tilsvarende virkning som
grænsekontrol. Jo flere indicier, der er til stede, og som
tyder på en mulig tilsvarende virkning som
grænsekontrol, desto vigtigere er det, at
præciseringerne af og begrænsningerne i de
politimæssige beføjelser i et grænseområde
er strenge og overholdes strengt. Sådanne indicier kan efter
EU-Domstolens opfattelse udledes af formålet med kontrollen i
et grænseområde, af det territoriale
anvendelsesområde for kontrollen og af, om grundlaget for
kontrollen adskiller sig fra grundlaget for den øvrige
kontrol på medlemsstatens område. Eftersom den
nederlandske lovgivning indeholder den nødvendige retlige
afgrænsning, blev den fundet at være i overensstemmelse
med Schengen-reglerne.
I forlængelse af EU-Domstolens afgørelser i Melki og Adil har
EU-Kommissionen opfordret medlemslandene til at sikre, at en
eventuel national lovgivning om kontrol i grænseområder
indrettes i overensstemmelse med de nævnte afgørelser,
jf. KOM (2012) 686.
2.3. Politiets udførelse af grænsekontrol
ved de ydre grænser
Ved passage af de ydre Schengengrænser skal alle
indrejsende underkastes en minimumskontrol i overensstemmelse med
Schengen-reglerne, der gør det muligt at fastslå deres
identitet på grundlag af forelagte eller foreviste
rejsedokumenter.
Kontrollen af EU-statsborgere og tredjelandsstatsborgere, der
har ret til fri bevægelighed i henhold til EU-retten,
omfatter en identitetskontrol på baggrund af
rejsedokumentationen, en kontrol af rejsedokumentets gyldighed og
en kontrol af, om der foreligger tegn på falsk eller
forfalskning. Det kontrolleres i den forbindelse, om den person,
der foreviser dokumentet, er identisk med den person, som
dokumentet er udstedt til.
Politiet kan herudover stikprøvevis foretage opslag i
relevante nationale og internationale registre via politiets
særlige system POLKON med henblik på at sikre, at
personen ikke udgør en reel, umiddelbar og
tilstrækkelig alvorlig trussel for Schengenlandenes indre
sikkerhed, offentlige orden eller internationale forbindelser eller
en trussel mod den offentlige sundhed, og at der ikke er noget til
hinder for, at personen kan indrejse i Schengenområdet.
Øvrige tredjelandsstatsborgere skal alle igennem en
systematisk indgående kontrol, der omfatter en kontrol af, om
tredjelandsstatsborgeren opfylder alle betingelser for at indrejse
på Schengenlandenes område. Denne kontrol omfatter
foruden den beskrevne minimumskontrol tillige opslag i POLKON,
kontrol af formålet med opholdet i Schengenområdet,
kontrol af visumforhold og kontrol af en eventuel opholds- og/eller
arbejdstilladelse.
2.4. Politiets kontrolindsats i indre
grænseområder
Politiets kontrolindsats i indre grænseområder og
lufthavne har generelt to overordnede formål. Der foretages
dels kontrol med henblik på at sikre, at indrejsende har
lovligt opholdsgrundlag, og dels kontrol, der har et
kriminalitetsbekæmpende sigte og retter sig mod tilrejsende
kriminelle, uanset om de måtte have et lovligt
opholdsgrundlag.
Der udøves allerede i dag en kontrol, der er baseret
på politimæssige efterretninger og erfaringer samt i
nogen grad på risikovurderinger og analyser. Kontrolarbejdet
tilrettelægges under hensyntagen til Schengen-reglerne,
således at der ikke bliver tale om en egentlig
indrejsekontrol, og inden for de muligheder, som Schengen-reglerne
giver, har arbejdet både til formål at kontrollere
indrejsegrundlag og hindre kriminalitet.
Politiet tilpasser intensiteten, hyppigheden og selektiviteten
af kontrollen efter det aktuelle trusselsbillede for omfanget af
udlændinge med ulovligt ophold eller tilfælde af
ulovlig indrejse i Danmark baseret på politiets analyser og
konkret viden, der bl.a. tilvejebringes ved anvendelse af ny
teknologi. Endvidere vil der til enhver tid skulle ske en afvejning
i forhold til brugen af politiets operative ressourcer generelt med
henblik på en hensigtsmæssig samlet ressourceanvendelse
i forhold til politiets øvrige indsatsområder.
Den faktiske kontrol, der udføres af henholdsvis Syd- og
Sønderjyllands Politi og Sydsjællands og
Lolland-Falsters Politi, er nærmere beskrevet i
arbejdsgrupperapportens pkt. 3.4.2 og 3.4.3.
2.5. Politiets kontrol af flyankomster fra
Schengenlande
Som følge af Schengen-samarbejdet udføres der ikke
indrejsekontrol, når et fly ankommer til en dansk lufthavn
fra et andet Schengenland. Derimod foretages der i overensstemmelse
med Schengengrænsekodeksens artikel 21 kontroller på
stikprøvebasis eller på grundlag af generelle
politioplysninger og -erfaringer.
Kontrolindsatsen sker som udgangspunkt ud fra en risikovurdering
og målrettes ved at indhente oplysninger om bl.a.
mistænkelige billetkøb og rejseruter. Dette er bl.a.
sket som led i samarbejdet med SKAT's såkaldte PIU-enhed
(Passenger Information Unit) i Københavns Lufthavn.
Samarbejdet er imidlertid ophørt i august 2014, jf.
nærmere herom pkt. 2.8.2 nedenfor. Der indhentes ligeledes
efterretninger og erfaringer fra samarbejdspartnere, herunder
også det europæiske grænseagentur (Frontex). Ud
fra en samlet datamængde og viden udarbejdes der en
trusselsvurdering og profilering, så kontrollerne
udføres på netop de flyankomster og i forhold til de
passagerer, hvor det vurderes at være mest relevant.
Der skelnes i den forbindelse mellem høj- og
lavrisikoankomster. Højrisikoankomster er ruter, hvor der
som følge af en konkret mistanke eller politiets generelle
erfaring er en forhøjet risiko for ulovlig indrejse i
Danmark, herunder for tiden flyankomster fra Italien,
Grækenland og Spanien.
Ankomster, hvor der ikke ses at være en sådan
generel forhøjet risiko, betegnes lavrisikoankomster.
På disse ankomster kan kontrol foretages, hvis der i
øvrigt er grund til at antage, at ulovlig indrejse eller
anden form for kriminalitet eller trussel herom vil finde sted. Da
problemet med ulovlig indvandring kan ændre sig, og
risikovurderingen af de enkelte flyankomster derfor hele tiden
ændres, tjener kontrollen af lavrisikoankomster også
det formål at give politiet overblik over, hvilke
flyankomster der aktuelt må betegnes som de mest
problematiske.
2.6. Fremmed ret
Justitsministeriet har i lyset af EU-domstolens
afgørelser omtalt under pkt. 2.2 ovenfor indhentet
oplysninger om lovgivningen i Nederlandene og Frankrig.
2.6.1. Nederlandene
Udlændingekontrollen i Nederlandene udføres af det
kongelige nederlandske politi (Koninklijke Marechaussee), der er en
militær politiorganisation og bl.a. fungerer som
grænsepoliti med ansvar for
grænseovervågning.
I henhold til nederlandsk lovgivning er Koninklijke Marechaussee
udstyret med beføjelser til at udføre en særlig
kontrol på flyankomster fra Schengenlande, i tog og på
veje og vandveje efter indrejse fra Schengenlande. Kontrollerne
udføres på baggrund af oplysninger og erfaringer
vedrørende ulovligt ophold efter grænsepassage, men
kan også i begrænset omfang udføres med henblik
på at indsamle oplysninger om ulovligt ophold.
De nederlandske myndigheder har oplyst, at der kontrolleres mere
end 200.000 personer om året i landets indre
grænseområder. I første halvår af 2014 er
der kontrolleret 104.320 personer, og heraf er 580 personer
afsløret i at opholde sig ulovligt i landet. Henset til
Nederlandenes geografiske placering - og den omfattende
grænsetrafik, der foregår over grænsen mellem
Nederlandene, Tyskland og Belgien - bruges landets
kontrolressourcer fortrinsvist på kontrol af
vejstrækninger. Således blev 70 pct. af kontrollerne i
2014 er udført på veje, hvorimod 20 pct. af
kontrollerne er foregået i tog og 10 pct. i lufthavne.
De nærmere regler for udførelsen af kontrollen er
fastlagt i landets udlændingebekendtgørelses
(Vreemdelingenbesluit 2000) artikel 4.17a. Bestemmelsen er udstedt
med hjemmel i artikel 6 i den nederlandske politilov (Politwet
1993), som fastslår, at Koninklijke Marechaussee
udfører udlændingekontrol, og artikel 50, stk. 1, i
den nederlandske udlændingelov (Vreemdelingenwet 2000), som
fastslår, at politiet med henblik på at forhindre
ulovligt ophold efter grænsepassage er beføjet til at
standse personer for at fastslå deres identitet, nationalitet
eller opholdsretlige stilling.
Artikel 4.17a har følgende ordlyd:
»Beføjelsen til at standse personer for at
fastslå deres identitet, nationalitet eller opholdsretlige
stilling med henblik på at forhindre ulovligt ophold efter
grænsepassage som omhandlet i artikel 50, stk. 1,
udføres kun i forbindelse med kontrol af
udlændinge:
a. i lufthavne, ved
flyankomster fra Schengenområdet,
b. i tog, inden for
maksimalt 30 minutter efter passage af den fælles
grænse med Belgien eller Tyskland eller indtil anden station
efter grænsepassagen, såfremt denne station ikke er
nået inden for dette tidsrum,
c. på veje og
vandveje i et område på 20 kilometer fra den
fælles grænse med Belgien eller Tyskland.
Stk. 2. Den i stk. 1 omhandlede
kontrol udføres på grundlag af oplysninger eller
erfaringer vedrørende ulovligt ophold efter
grænsepassage. Kontrollen kan ligeledes i begrænset
omfang udføres med henblik på at samle oplysninger om
denne type ulovligt ophold.
Stk. 3. Den i stk. 1, litra a),
omhandlede kontrol udføres maksimalt 7 gange om ugen
på flyafgange fra samme flyselskab, på maksimalt en
tredjedel af dette flyselskabs samlede antal planlagte flyafgange
pr. måned. Inden for rammerne af denne kontrol standses kun
en del af en flyafgangs passagerer.
Stk. 4. Den i stk. 1, litra b),
omhandlede kontrol udføres maksimalt i 3 tog dagligt pr.
strækning og maksimalt i 20 tog, således at
forstå at kontrollen kun må udføres i en del af
toget og maksimalt i 4 vogne pr. tog.
Stk. 5. Den i stk. 1, litra c),
omhandlede kontrol udføres maksimalt 90 timer om
måneden og 6 timer om dagen på samme vej eller vandvej.
Inden for rammerne af denne kontrol standses kun en del af de
transportmidler, der passerer.«
Der er sket en mindre revision af artikel 4.17a, stk. 4, siden
EU-Domstolens afgørelse i sagen C-278/12, Adil, hvor den nederlandske lovgivning
fandtes at være i overensstemmelse med Schengen-reglerne,
idet den daværende bestemmelse alene gav adgang til at
kontrollere 2 tog dagligt pr. strækning, maksimalt i 8 tog og
maksimalt i 2 vogne pr. tog. Endvidere er der efterfølgende
indsat en hjemmel til at fravige artikel 4.17a, stk. 3-5, i
særlige tilfælde, jf. den nederlandske
udlændingebekendtgørelses artikel 4.17b der har
følgende ordlyd:
»Hvis der er konkrete indicier for, at der foreligger en
betydelig stigning af tilfælde af ulovligt ophold efter
grænsepassage, eller hvis der er konkrete indicier for, at
der inden for kort tid kan forventes en sådan stigning, kan
ministeren beslutte midlertidigt at fravige artikel 4.17a, stk. 3,
4 og 5.
Stk. 2. Gyldighedsperioden for den i
stk. 1 omhandlede beslutning udløber senest 4 uger efter, at
den er truffet. Ministeren trækker omgående
beslutningen tilbage, hvis den ikke længere er
nødvendig.
Stk. 3. Hvis der er truffet en
beslutning som omhandlet i stk. 1, udføres kontrollen i
henhold til artikel 4.17a, stk. 1, litra a), på en bestemt
flyrute højst på halvdelen af antallet af flyvninger
pr. dag. Som led i kontrollen standses kun en del af passagererne
på en flyvning.
Stk. 4. Hvis der er truffet en
beslutning som omhandlet i stk. 1, udføres kontrollen i
henhold til artikel 4.17a, stk. 1, litra b), pr. dag i højst
6 tog pr. strækning og i højst 40 tog i alt,
således at forstå at kontrollen kun må
udføres i en del af toget og højst i 4 vogne pr.
tog.
Stk. 5. Hvis der er truffet en
beslutning som omhandlet i stk. 1, udføres kontrollen i
henhold til artikel 4.17a, stk. 1, litra c), på en bestemt
vej eller vandvej i højst 180 timer pr. måned og i
højst 12 timer om dagen. Som led i kontrollen standses kun
en del af de passerende transportmidler.«
Den nederlandske lovgivning adskiller sig væsentligt fra
den nuværende danske lovgivning på området, der i
udlændingelovens § 38, stk. 6, alene giver politiet
beføjelse til at standse et køretøj inde i
landet med henblik på at kontrollere passagerernes
opholdsgrundlag. Den nederlandske lovgivning vedrører
således både kontrol af flyankomster fra Schengenlande,
i tog og på veje og vandveje og fastsætter en
detaljeret retlig afgrænsning af myndighedernes
beføjelser til at udføre kontrollen, som sikrer, at
kontrollen ikke får karakter af systematisk
grænsekontrol i strid med Schengen-reglerne.
2.6.2. Frankrig
Efter EU-Domstolens afgørelse i de forenede sager
C-188/10 og C-189/10, Melki, har
Frankrig ændret lovgivningen vedrørende politiets
adgang til i en zone på 20 km fra grænsen at foretage
kontrol af enhver persons identitet med henblik på at sikre
overholdelse af pligten til at være indehaver af visse
dokumenter. Det er bl.a. præciseret, at formålet med
identitetskontrollerne er at forhindre og afdække
grænseoverskridende kriminalitet. Endvidere er der indsat en
generel begrænsning, der indebærer, at kontrollen ikke
kan udføres i mere end 6 timer på det samme sted og
ikke må bestå af en systematisk kontrol af alle
personer i området.
For så vidt angår kontrol i tog fremgår det,
at kontrollen alene kan finde sted på strækningen fra
grænsepassagen og frem til den første station
beliggende mere end 20 km fra grænsen. På særlige
strækninger vil kontrollen dog kunne udføres i op til
50 km fra grænsen. Hvad angår kontrol på
motorveje fremgår det, at kontrollen, i det omfang det
første betalingsanlæg er beliggende mere end 20 km fra
grænsen, også kan finde sted ved dette
betalingsanlæg og ved parkeringspladser frem til dette
betalingsanlæg.
Den reviderede franske lovgivning giver desuden politiet
beføjelse til at anmode enhver person om at identificere
sig, såfremt der foreligger mistanke om, at personen har
begået eller har forsøgt at begå kriminalitet,
at personen planlægger at begå kriminalitet, eller at
personen må formodes at kunne bidrage med information til
brug for efterforskning.
2.7. Arbejdsgruppens overvejelser
Som omtalt under pkt. 1.1 nedsatte regeringen i juni 2014 en
arbejdsgruppe bestående af Justitsministeriet, Rigspolitiet,
Københavns Politi, Syd- og Sønderjyllands Politi,
Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi og
Udlændingestyrelsen.
Arbejdsgruppen afgav den 7. oktober 2014 rapporten "Arbejdsgrupperapport om den politimæssige
kontrol i grænseområder og lufthavne mv. med henblik
på bekæmpelse af illegal indvandring og tilrejsende
kriminelle".
I rapporten anbefaler arbejdsgruppen bl.a., at der
indføres en ny retlig ramme for udførelse af den
politimæssige kontrol af udlændinge i de indre
grænseområder og af flyankomster fra Schengenlande mv.
Arbejdsgruppen bemærker i den forbindelse, at
kontrolbestemmelsen i udlændingelovens § 38, stk. 6,
alene vedrører politiets adgang til at kontrollere
køretøjer, mens adgangen til at kontrollere fly, tog
og skibe ikke er nærmere reguleret. Hertil kommer, at den
nuværende lovgivning ikke nærmere afgrænser
kontrolniveauet og grundlaget for udførelsen af kontrollen.
Dette indebærer, at kontrol i vidt omfang alene kan
gennemføres med kriminalitetsbekæmpelse for
øje, og at det er overladt til politiet selv at vurdere, om
der er tale om en kontrol, der kan gennemføres inden for
rammerne af Schengen-reglerne.
Arbejdsgruppen anbefaler i den forbindelse, at det overvejes at
søge inspiration i den lovgivning, som er gennemført
i Nederlandene og Frankrig bl.a. i lyset af EU-Domstolens praksis i
de forenede sager C-188/10 og C-189/10, Melki, og sagen C-278/12, Adil.
Arbejdsgruppen anbefaler endvidere, at automatisk
nummerpladegenkendelse (ANPG) - som tidligere har været
anvendt på forsøgsbasis til politimæssige
formål - fremover også anvendes som et permanent
operativt arbejdsredskab for dansk politi ved kontrol i
grænseområder, og at der således opstilles
stationære ANPG-kameraer i nær tilknytning til udvalgte
steder med grænsepassage suppleret af mobile kameraer i
grænseområderne.
Arbejdsgruppen anbefaler i forlængelse heraf, at politiet
gives mulighed for at behandle oplysninger indsamlet via
ANPG-teknologi til brug for udførelse af kontrol af
udlændinge i grænseområder.
For nærmere oplysning om ny kontrolteknologi og politiets
analyseredskaber henvises til arbejdsgrupperapportens pkt. 5-6 og
pkt. 2.8.3.2. nedenfor.
2.8. Justitsministeriets overvejelser
Justitsministeriet kan i det hele tilslutte sig arbejdsgruppens
anbefalinger om politimæssig kontrol af udlændinge i
grænseområder og lufthavne.
2.8.1. Indførelse af ny retlig ramme
Det foreslås på den baggrund at nyaffatte
udlændingelovens § 38, stk. 6, således at politiet
gives en generel beføjelse til at standse og kontrollere
personer efter indrejse for at fastslå deres identitet,
nationalitet eller opholdsret.
Den foreslåede nyaffattelse af udlændingelovens
§ 38, stk. 6, udvider politiets eksisterende beføjelser
efter bestemmelsen. Den nuværende bestemmelse blev formuleret
i forbindelse med Danmarks indtræden i Schengen-samarbejdet,
hvorved grænsekontrollen ved de indre grænser blev
ophævet. Bestemmelsen skulle i den forbindelse dække
behovet for som en kompenserende foranstaltning at kunne foretage
udlændingekontrol inde i landet, men den nuværende
formulering tager ikke i tilstrækkeligt omfang højde
for de tiltagende udfordringer med udlændinges ulovlige
ophold i Danmark eller det forhold, at ulovlig indvandring
også sker med fly, tog og skibe. Endvidere er bestemmelsen
affattet før EU-Domstolens afgørelser i de forenede
sager C-188/10 og C-189/10, Melki, og
sagen C-278/12, Adil, hvorfor der er
behov for at tilpasse reglerne om kontrol i
grænseområder i overensstemmelse med EU-Domstolens
nyere praksis på området.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1.
2.8.2. Samarbejde med toldmyndigheder
Det foreslås, at der skabes adgang i
udlændingelovens § 38, stk. 8, for politiet til at
modtage passageroplysninger fra toldmyndighederne til brug for ind-
og udrejsekontrol og kontrollen som nævnt i den nyaffattede
§ 38, stk. 6.
Generelt er der et tæt samarbejde mellem politiet og
toldmyndighederne omkring kontrolarbejde, herunder i
Københavns Lufthavn. Samarbejdet skal bl.a. ses i lyset af
EU's model for integreret grænseforvaltning, hvor en af
ideerne er, at personer og varer kontrolleres efter samme
arbejdsmetoder og risikostyringsmetoder.
Hidtil er udvekslingen af oplysninger mellem politiet og
toldmyndighederne i Københavns Lufthavn sket som led i det
såkaldte PIU-samarbejde (Passenger Information Unit). Som led
i samarbejdet er der sket udveksling af oplysninger
vedrørende ulovlig indrejse mv., som har været anvendt
af Københavns Politi til brug for politiets arbejde i
lufthavnen.
Samarbejdet ophørte i august 2014 som følge af en
vis usikkerhed om den nærmere rækkevidde af
hjemmelsgrundlaget for udveksling af oplysningerne. Erfaringerne
med PIU-samarbejdet har imidlertid været positive.
Den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens §
38, stk. 8, giver politiet en udtrykkelig hjemmel til at modtage
relevante passageroplysninger fra toldmyndighederne. Oplysningerne
vil være begrænsede til toldoplysninger omfattet af
toldlovens § 17. Herudover vil der alene kunne udveksles
oplysninger relateret til ulovlig indrejse mv., der konkret
vurderes at være relevante for politiets kontrolarbejde. Hvis
toldmyndighederne således i forbindelse med udførelsen
af toldkontrol bliver opmærksomme på forhold af
relevans for politiets kontrolarbejde, vil de kunne videregive dem
til politiet i Københavns Lufthavn. Det vil navnlig dreje
sig om navne på passagerer og flyankomster.
Der er ikke med den foreslåede bestemmelse tilsigtet nogen
fravigelse af persondatalovens regler. Persondataloven indeholder i
§ 5 en række regler om indsamling af oplysninger. Det
fremgår af stk. 2 og 3 bl.a., at indsamling af oplysninger
skal ske til udtrykkeligt angivne og saglige formål, og
senere behandling må ikke være uforenelig med disse
formål. Oplysninger, som behandles, skal være relevante
og tilstrækkelige og ikke omfatte mere, end hvad der
kræves til opfyldelsen af de formål, hvortil
oplysningerne indsamles, og til de formål, hvortil
oplysningerne senere behandles.
Persondatalovens § 6 angiver de omstændigheder,
hvorunder behandling af oplysninger må finde sted. Det
fremgår af stk. 1, nr. 6, at behandling af oplysninger
må finde sted, hvis behandlingen er nødvendig af
hensyn til udførelse af en opgave, der henhører under
offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige eller
en tredjemand, til hvem oplysningerne videregives, har fået
pålagt. Af stk. 1, nr. 7, fremgår det, at behandling af
oplysninger må finde sted, hvis behandlingen er
nødvendig for, at den dataansvarlige eller den tredjemand,
til hvem oplysningerne videregives, kan forfølge en
berettiget interesse, og hensynet til den registrerede ikke
overstiger den interesse.
Den foreslåede bestemmelse i § 38, stk. 8,
forudsættes anvendt inden for rammerne af persondataloven, og
således forudsættes det bl.a., at politiet alene kan
modtage oplysninger fra toldmyndighederne, i det omfang det efter
en konkret vurdering er nødvendigt og sagligt.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2.
2.8.3. Bemyndigelse til at fastsætte regler om
kontrollen
Som nævnt ovenfor i pkt. 2.8.2 foreslås det, at der
skabes adgang i udlændingelovens § 38, stk. 8, for
politiet til at modtage passageroplysninger fra toldmyndighederne,
i det omfang det efter en konkret vurdering er nødvendigt og
sagligt. Videregivelse vil ske i tilfælde, hvor
toldmyndighederne i forbindelse med udførelsen af
toldkontrol bliver opmærksomme på forhold af betydning
for politiet.
Politiet har imidlertid herudover behov for selv at kunne
indhente passageroplysninger til brug for analyse med henblik
på tilrettelæggelsen af politiets kontrolarbejde.
Det foreslås derfor at indsætte en bemyndigelse til
justitsministeren i udlændingelovens § 38, stk. 9, til
at fastsætte nærmere regler om kontrollen svarende til
reglerne i Nederlandene, jf. pkt. 2.6.1, herunder om politiets
adgang til passageroplysninger og til at anvende oplysninger om
køretøjer indsamlet ved brug af automatisk
nummerpladegenkendelsesteknologi. I den forbindelse vil der blive
fastsat regler om intensiteten, hyppigheden og selektiviteten af
kontrollen med henblik på at sikre, at kontroller sker i
overensstemmelse med Schengen-reglerne.
Reglerne vil bl.a. fastsætte begrænsninger i
kontroladgangen, herunder i forhold til dens tidsmæssige og
geografiske udstrækning. Begrænsningerne vil som i
nederlandsk ret kunne fraviges i tilfælde, hvor der
foreligger en væsentlig stigning i antallet af tilfælde
af ulovligt ophold, eller hvor der inden for kort tid kan forventes
en sådan stigning.
Reglerne vil desuden indeholde en forpligtelse for personer, der
udtages til kontrol, til at meddele politiet de oplysninger, der er
nødvendige til brug for kontrollens udførelse.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2.
Det foreslås desuden, at udlændingelovens § 60,
stk. 2, ændres, således at der i de forskrifter, der
udstedes i medfør af § 38, stk. 9, kan fastsættes
straf af bøde eller af bøde eller fængsel
indtil 4 måneder for overtrædelse af bestemmelser i
forskrifterne. Dette er ligeledes hjemlet i forhold til forskrifter
udstedt i medfør af den parallelle bestemmelse i
udlændingelovens § 38, stk. 4, hvor justitsministeren
kan fastsætte nærmere regler om ind- og
udrejsekontrol.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 4.
2.8.3.1. Passageroplysninger
Adgangen til at anvende passageroplysninger omfatter oplysninger
fra førere af luftfartøjer og skibsførere om
de passagerer, de skal befordre. Det drejer sig bl.a. om
oplysninger såsom navn, fødselsdato, nationalitet,
rejselegitimation, stedet for passagerernes oprindelige
ombordstigning, grænseovergangsstedet i Danmark,
luftfartøjets transportkode og afgangs- og
ankomsttidspunkt.
Der er tale om oplysninger, som politiet allerede i dag kan
anvende til brug for kontrol ved de ydre Schengengrænser. Der
vil ikke være adgang til at anvende oplysninger fra
flyselskabernes bookingsystemer i medfør af
bestemmelsen.
Det forudsættes, at passageroplysningerne anvendes inden
for rammerne af Schengen-samarbejdet, herunder at oplysningerne
anvendes til politiets analyse med henblik på
tilrettelæggelse af en målrettet, ikke-systematisk
kontrol ved de indre Schengengrænser.
2.8.3.2. ANPG-teknologi
Politiet vil opstille stationære kameraer med automatisk
nummerpladegenkendelsesteknologi (ANPG) i tilknytning til udvalgte
steder med grænsepassage suppleret af mobile kameraer i
grænseområderne. Politiets anskaffelse og anvendelse af
ANPG-teknologi er allerede vedtaget af forligskredsen bag politiets
og anklagemyndighedens økonomi. Det forudsættes med
lovforslaget, at ANPG vil kunne anvendes til
udlændingekontrolmæssige formål, og at en
implementering heraf vil kunne ske inden for
persondatalovgivningens rammer. Spørgsmålet om den
nærmere implementering af ANPG, herunder også til andre
politimæssige formål end udlændingekontrol, er
aktuelt under overvejelse, og vil ske med inddragelse af
Datatilsynet.
For så vidt angår anvendelsen til
udlændingekontrolmæssige formål er det den
overordnede hensigt, at teknologien skal bidrage dels til
indsamling af generel datatrafik til brug for politiets
tilrettelæggelse af kontrolarbejdet og dels til
udførelsen af konkrete kontrolaktioner (razziaer).
3. Skærpede sanktioner for udlændinges
ulovlige indrejse, ophold og arbejde
3.1. Gældende ret
3.1.1. Sanktionsniveau for ulovlig indrejse og ophold
mv.
Efter udlændingelovens § 59, stk. 1, nr. 1, straffes
med bøde eller fængsel indtil 6 måneder den
udlænding, som indrejser eller udrejser uden om paskontrollen
her i landet eller i et andet nordisk land eller uden for
grænseovergangsstedets åbningstid, medmindre indrejse
sker fra eller udrejse sker til et andet Schengenland. Efter nr. 2
straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder
endvidere den udlænding, som opholder sig her landet uden
fornøden tilladelse. Endelig straffes med bøde eller
fængsel indtil 6 måneder efter nr. 3 den
udlænding, som ved bevidst urigtige oplysninger eller
svigagtige fortielser skaffer sig adgang til landet gennem
paskontrollen eller skaffer sig visum, pas eller anden
rejselegitimation eller tilladelse til ophold eller arbejde her i
landet.
Af Rigsadvokatens meddelelse nr. 7/2006 (rettet i 2010)
fremgår det, at bødetaksten i sager vedrørende
§ 59, stk. 1, nr. 1, som udgangspunkt er en bøde
på 800 kr., i sager vedrørende nr. 2 en bøde
på 600 kr. stigende med 200 kr. for hver måned ud over
den første måned og i sager vedrørende nr. 3
samme bødepåstand som i nr. 1 og 2, medmindre
højere straf er forskyldt efter anden lovgivning (f.eks.
straffelovens § 163 (urigtig erklæring) eller § 171
(dokumentfalsk)).
3.1.2. Sanktionsniveau for ulovligt arbejde
Efter udlændingelovens § 59, stk. 2, straffes med
bøde eller fængsel indtil 1 år den
udlænding, der arbejder her i landet uden fornøden
tilladelse. Efter lovens § 59, stk. 3, skal det ved straffens
udmåling efter stk. 2 betragtes som en skærpende
omstændighed, at udlændingen ikke har ret til at
opholde sig her i landet.
Ved lov nr. 324 om ændring af udlændingeloven af 18.
maj 2005 blev den daværende udlændingelovs § 59,
stk. 1, nr. 3, der før lovændringen omhandlede
både ulovligt ophold og arbejde uden fornøden
tilladelse, opdelt i to bestemmelser med henblik på at
skærpe straffen for arbejde uden fornøden
tilladelse.
Det fremgår af forarbejderne til lov nr. 324 om
ændring af udlændingeloven af 18. maj 2005, jf.
lovforslag nr. L 78 af 23. februar 2005, at det daværende
strafniveau for arbejde uden fornøden tilladelse blev anset
for utilstrækkeligt, hvorfor bødetaksten blev
forhøjet fra 400 kr. stigende med 150 kr. for hver
måned ud over den første måned til 1.000. kr.
stigende med 500 kr. for hver måned ud over den første
måned. Strafskærpelsen blev indført som led i
den generelle bekæmpelse af illegal arbejdskraft, jf. herved
lov nr. 428 om ændring af udlændingeloven af 9. juni
2004, hvor strafferammen for ulovlig beskæftigelse af
udlændinge blev fordoblet fra 1 til 2 års
fængsel. I forarbejderne er det endvidere forudsat, at
udlændingen i sager, hvor vedkommende ikke har ret til at
opholde sig her, og hvor der samtidig er tale om grove
overtrædelser af enten længerevarende karakter (som
udgangspunkt over 1 år), tilbagevendende karakter eller
organiseret karakter, idømmes frihedsstraf.
3.2. Arbejdsgruppens overvejelser
Som anført i Justitsministeriets arbejdsgrupperapport om
den politimæssige kontrol i grænseområder og
lufthavne mv. med henblik på bekæmpelse af ulovlig
indvandring og tilrejsende kriminelle af 7. oktober 2014, har
sanktionsniveauet for ulovligt ophold været uændret
gennem en årrække.
Efter arbejdsgruppens opfattelse fremstår
bødetaksten uforholdsmæssig lav sammenlignet med
bødetaksten på andre områder, og som sådan
afspejler det nuværende sanktionsniveau ikke de tiltagende
udfordringer med udlændinges ulovlige ophold i Danmark.
Arbejdsgruppen har derfor anbefalet, at bødeniveauet
vedrørende overtrædelse af § 59, stk. 1, nr. 1-3,
skærpes, idet den nuværende forskel mellem
bødeniveauerne for overtrædelse af henholdsvis §
59, stk. 1, og § 59, stk. 2, fastholdes.
3.3. Justitsministeriets overvejelser
Justitsministeriet foreslår som opfølgning på
arbejdsgruppens anbefalinger, at det fastslås, at det ved
straffens udmåling for overtrædelse af de
gældende bestemmelser i udlændingelovens § 59,
stk. 1, nr. 1-3, og 2, skal betragtes som en skærpende
omstændighed, at der er tale om
gentagelsestilfælde.
Det bemærkes, at udlændingelovens § 59 er
ændret ved lov nr. 516 om ændring af
udlændingeloven af 26. maj 2014. Ændringen skal
træde i kraft den 1. januar 2015, og således vil denne
ændring af § 59 ikke være trådt i kraft
på tidspunktet for fremsættelse af dette lovforslag.
Samtidig forventes dette lovforslag først at blive endeligt
vedtaget efter ikrafttrædelsen af ændringen af §
59 ved loven af 26. maj 2014. Af lovtekniske grunde foreslås
det derfor, at udlændingelovens § 59 nyaffattes.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 3.
I overensstemmelse med arbejdsgruppens anbefalinger
foreslås det endvidere, at bødeniveauet i sager om
overtrædelse af § 59, stk. 1, nr. 1, skal hæves
fra 800 kr. til 2.000 kr. I sager om overtrædelse af §
59, stk. 1, nr. 2 (bliver til § 59, stk. 2), skal
bødeniveauet hæves fra 600 kr. stigende med 200 kr.
for hver måned ud over den første måned til
1.500 kr. stigende med 500 kr. for hver måned ud over den
første måned, og i sager om overtrædelse af
§ 59, stk. 1, nr. 3 (bliver til § 59, stk. 1, nr. 2),
skal bødeniveauet - på samme måde som hidtil -
følge bødeniveauet efter nr. 1 og 2, medmindre
højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.
Endvidere foreslås det, at bødeniveauet for
overtrædelse af udlændingelovens § 59, stk. 2
(bliver til § 59, stk. 3), skal hæves fra de
nuværende 1.000 kr. for den første måned,
udlændingen arbejder ulovligt her i landet, og derefter
stigende med 500 kr. pr. måned til 3.000 kr. for den
første måned, udlændingen arbejder ulovligt her
i landet, og derefter stigende med 1.500 kr. pr. måned.
De foreslåede skærpelser af bødeniveau finder
anvendelse på overtrædelser begået efter lovens
ikrafttræden, jf. lovforslagets § 2.
Det skal bemærkes, at de foreslåede
bødeniveauer alene er af vejledende karakter og bl.a. vil
skulle fraviges i skærpende retning, hvis der er tale om
gentagelsestilfælde, jf. den foreslåede nyaffattelse af
udlændingelovens § 59. Endvidere skal det
bemærkes, at en udlænding, der indrejser i strid med et
indrejseforbud, fortsat vil skulle straffes i henhold til
udlændingelovens § 59 b, uanset de foreslåede
ændringer af § 59, stk. 1, nr. 1-3, og 2.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser
for det offentlige
Lovforslaget omhandler fastsættelsen af en klar retlig
ramme for politiets udførelse af kontrol med
udlændinge i de indre grænseområder og i
lufthavne i forhold til flyankomster fra Schengenområdet mv.
Der lægges i den forbindelse op til i lovgivningen at
fastsætte nærmere regler for udførelsen af
kontrollen, herunder om intensiteten, hyppigheden og selektiviteten
af kontrollen og om politiets adgang til oplysninger til brug for
kontrollens udførelse. Inden for denne fastsatte maksimale
kontrolramme skal politiet til enhver tid tilpasse intensiteten,
hyppigheden og selektiviteten af kontrollen efter et politifagligt
skøn. På det grundlag indebærer lovforslaget
ikke i sig selv et øget kontroltryk, og derfor
medfører anbefalingerne ikke merudgifter for politiet.
For så vidt angår anbefalingen om anvendelse af ny
kontrolteknologi, så er det igangværende arbejde med at
indføre ANPG under implementering som et permanent operativt
arbejdsredskab for politiet bl.a. med henblik på anvendelse i
de grænsenære områder, og derfor indebærer
dette initiativ heller ikke hverken mer- eller mindreudgifter for
politiet.
De øvrige ændringer om forhøjelse af
bødeniveauet for ulovlig indrejse, ophold og arbejde har
heller ikke økonomiske konsekvenser.
Eventuelt forøgede bødeindtægter som
følge af de foreslåede bødeskærpelser
forventes ikke at indebære statsfinansielle
merindtægter af betydning.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser
for erhvervslivet mv.
Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative
konsekvenser for erhvervslivet mv.
6. Administrative konsekvenser for
borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for
borgerne.
7. Miljømæssige
konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige
konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget har bl.a. til formål at gennemføre
ændringer i udlændingeloven med henblik på at
skabe en klar retlig ramme for politimæssig kontrol af
udlændinge i grænseområder og lufthavne i
overensstemmelse med Schengengrænsekodeksen og EU-Domstolens
seneste praksis i de forenede sager C-188/10 og C-189/10, Melki, og sagen C-278/12, Adil.
I afgørelserne fastslog EU-Domstolen bl.a., at
overholdelsen af Schengengrænsekodeksens artikel 21 skal
sikres ved at indføre og efterleve en retlig
afgrænsning, som sikrer, at den praktiske udøvelse af
beføjelsen til at udføre identitetskontroller i
forbindelse med bekæmpelsen af ulovligt ophold og i
øvrigt af grænseoverskridende kriminalitet knyttet til
ulovlig indvandring ikke har en tilsvarende virkning som
grænsekontrol. Lovforslaget indeholder derfor en bemyndigelse
til justitsministeren til at fastsætte nærmere regler
om kontrollen, idet der i den forbindelse vil blive fastsat regler
om intensiteten, hyppigheden og selektiviteten af kontrollen i
overensstemmelse hermed.
9. Hørte myndigheder og organisationer
mv.
Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den 7. november
2014 til den 5. december 2014 været sendt i høring hos
følgende myndigheder og organisationer mv.:
Advokatrådet, Advokatsamfundet, Amnesti Nu, Amnesty
International, Asylret, BARD - Board of Airline Representatives in
Denmark, Bedsteforældre for Asyl, Børnerådet,
Børns Vilkår, Danmarks Rederiforening, Danmarks
Rejsebureau Forening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv,
Dansk Flygtningehjælp, Dansk Industri, Dansk Luftfart, Dansk
Socialrådgiverforening, Dansk Tog, Danske Advokater, Danske
Havne, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Den Danske
Europabevægelse, Den Danske Helsinki-Komité for
Menneskerettigheder, Den Katolske Kirke i Danmark, Direktoratet for
Kriminalforsorgen, Dokumentations- og Rådgivningscentret om
Racediskrimination, Dommerfuldmægtigforeningen,
Domstolsstyrelsen, Flygtningenævnet, Flygtninge Under Jorden,
Foreningen af Offentlige Anklagere, Foreningen af
Udlændingeretsadvokater, Færøernes Landsstyre,
Naalakkersuisut (Grønlands Selvstyre),
Indvandrerrådgivningen, Institut for Menneskerettigheder,
Kirkernes Integrationstjeneste, Kommunernes Landsforening,
Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Politiforbundet, Vestre
Landsret, Østre Landsret, samtlige byretter, Red Barnet,
Retspolitisk Forening, Retssikkerhedsfonden, Rigsadvokaten,
Rigspolitiet, Røde Kors, Rådet for Etniske
Minoriteter, Samarbejdsgruppen om Børnekonventionen, SAS
Head Office, SOS mod Racisme, Sø- og Handelsretten,
Udlændingestyrelsen, UNHCR og Ægteskab Uden
Grænser.
| | | | 10. Sammenfattende skema | | | Positive konsekvenser/ Mindreudgifter | Negative konsekvenser/ Merudgifter | Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Ingen | Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen | Miljømæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Ingen | Forholdet til EU-retten | Lovforslaget har bl.a. til formål at
gennemføre ændringer i udlændingeloven med
henblik på at skabe en klar retlig ramme for
politimæssig kontrol af udlændinge i
grænseområder og lufthavne i overensstemmelse med
Schengengrænsekodeksen og EU-Domstolens seneste praksis i de
forenede sager C-188/10 og C-189/10, Melki, og sagen C-278/12, Adil. I afgørelserne fastslog
EU-Domstolen bl.a., at overholdelsen af
Schengengrænsekodeksens artikel 21 skal sikres ved at
indføre og efterleve en retlig afgrænsning, som
sikrer, at den praktiske udøvelse af beføjelsen til
at udføre identitetskontroller i forbindelse med
bekæmpelsen af ulovligt ophold og i øvrigt af
grænseoverskridende kriminalitet knyttet til ulovlig
indvandring ikke har en tilsvarende virkning som
grænsekontrol. Lovforslaget indeholder derfor en bemyndigelse
til justitsministeren til at fastsætte nærmere regler
om kontrollen, idet der i den forbindelse vil blive fastsat regler
om intensiteten, hyppigheden og selektiviteten af kontrollen i
overensstemmelse hermed. | | |
|
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Den foreslåede nyaffattelse af udlændingelovens
§ 38, stk. 6, giver politiet beføjelse til at
kontrollere personer efter indrejse i landet, uanset på
hvilken måde de pågældende er indrejst.
Beføjelsen gælder også i forhold til personer,
der er indrejst fra et andet Schengenland. Kontrollen
forudsætter, at der foreligger det fornødne grundlag
for kontrollens udførelse.
Efter den foreslåede nyaffattelse kan kontrollen ske
på grundlag af oplysninger og erfaringer vedrørende
ulovligt ophold. Således vil kontrollen bl.a. kunne ske
på grundlag af oplysninger fra andre myndigheder eller lande,
oplysninger indhentet ved brug af kontrolteknologi som f.eks.
automatisk nummerpladegenkendelse, politiets erfaringer fra
gennemførte kontroller og politiets analyser af oplysninger
og erfaring vedrørende kontrollen.
Desuden kan kontrollen ske på grundlag af faktiske
omstændigheder, som skaber en begrundet formodning for
ulovligt ophold. Således vil kontrollen bl.a. kunne ske
på grundlag af en konkret mistanke. Det er dog ikke et krav
for at udføre kontrol, at der foreligger en konkret mistanke
om f.eks. ulovlig indrejse eller menneskesmugling.
Endvidere kan kontrollen ske med henblik på at forhindre
ulovligt ophold. Således vil kontrollen bl.a. kunne ske
stikprøvevis, uden at der foreliggende en konkret anledning,
f.eks. for at samle oplysninger om ulovligt ophold.
Kontrollen må efter den foreslåede nyaffattelse af
§ 38, stk. 6, alene foretages for at fastslå de
kontrollerede personers identitet, nationalitet eller opholdsret og
må som udgangspunkt ikke gå videre end, hvad der er
nødvendigt for at sikre dette formål. Dette udelukker
dog ikke, at politiet griber ind over for enhver form for
kriminalitet, som udførelsen af en kontrol
afdækker.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger,
afsnit 2.8.1.
Til nr. 2
Den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens §
38, stk. 8, fastsætter, at politiet kan modtage
passageroplysninger fra toldmyndighederne til brug for ind- og
udrejsekontrol og kontrollen som nævnt i den nyaffattede
§ 38, stk. 6. Oplysningerne vil være begrænsede
til toldoplysninger omfattet af toldlovens § 17. Herudover vil
der alene kunne udveksles oplysninger relateret til ulovlig
indrejse mv., der konkret vurderes at være relevante for
politiets kontrolarbejde. Hvis toldmyndighederne således i
forbindelse med udførelsen af toldkontrol bliver
opmærksomme på forhold af relevans for politiets
kontrolarbejde, vil de kunne videregive dem til politiet i
Københavns Lufthavn. Det vil navnlig dreje sig om navne
på passagerer og flyankomster.
Der er ikke med den foreslåede bestemmelse tilsigtet nogen
fravigelse af persondatalovens regler, og det forudsættes, at
politiet alene kan modtage oplysninger fra toldmyndighederne, i det
omfang det efter en konkret vurdering er nødvendigt og
sagligt.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger,
afsnit 2.8.2.
Den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens §
38, stk. 9, bemyndiger justitsministeren til at fastsætte
nærmere regler om kontrollen svarende til reglerne i
Nederlandene, jf. pkt. 2.6.1, herunder om politiets adgang til
passageroplysninger og til at anvende oplysninger om
køretøjer indsamlet ved brug af automatisk
nummerpladegenkendelsesteknologi.
De nærmere regler for kontrollens udførelse vil
således blive fastsat af justitsministeren. Politiet kan dog
i forbindelse med kontrollen som minimum forlange, at de
kontrollerede personer meddeler politiet de oplysninger, der er
nødvendige til brug for kontrollens udførelse.
På samme måde som efter den nuværende
udlændingelovs § 38, stk. 6, vil politiet endvidere
kunne besigtige et eventuelt køretøj, som de
kontrollerede personer måtte være indrejst i.
De nærmere regler for adgangen til oplysninger til brug
for kontrollen vil ligeledes blive fastsat af justitsministeren.
Reglerne vil for det første omfatte adgang til oplysninger
fra førere af luftfartøjer og skibsførere om
de passagerer, de skal befordre. Det drejer sig bl.a. om
oplysninger såsom navn, fødselsdato, nationalitet,
rejselegitimation, stedet for passagerernes oprindelige
ombordstigning, grænseovergangsstedet i Danmark,
luftfartøjets transportkode og afgangs- og ankomsttidspunkt.
For det andet vil reglerne omfatte anvendelsen af oplysninger
indsamlet ved brug af automatisk
nummerpladegenkendelsesteknologi.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger,
afsnit 2.8.3.
Til nr. 3
Efter den foreslåede nyaffattelse af
udlændingelovens § 59 fastslås det, at det ved
udmålingen af straf for overtrædelse af de
gældende bestemmelser i § 59, stk. 1, nr. 1-3, og 2,
skal betragtes som en skærpende omstændighed, at der er
tale om gentagelsestilfælde. For så vidt angår
gentagelsestilfælde finder de almindelige regler om
gentagelsesvirkning i straffelovens kapitel 10 anvendelse.
Det tilkommer domstolene konkret at fastsætte
bødeniveauet, der af præventive hensyn som
udgangspunkt bør være som anført i de
almindelige bemærkninger, afsnit 3.3. Det anførte
bødeniveau er ikke til hinder for, at domstolene i konkrete
tilfælde med konkret begrundelse fraviger dette i
skærpende eller formildende retning, jf. herved de
almindelige principper for straffens udmåling i straffelovens
kapitel 10. Det vejledende bødeniveau begrænser ikke
domstolenes frihed i forbindelse med strafudmålingen. F.eks.
vil der som følge af den forslåede nyaffattelse af
§ 59 være grund til at fravige udgangspunktet i
gentagelsestilfælde. Lovforslaget begrænser
således ikke domstolenes mulighed for at tillægge andre
omstændigheder skærpende betydning ved
strafudmålingen efter de almindelige regler i straffelovens
kapitel 10. Ligeledes begrænser lovforslaget ikke domstolenes
mulighed for at tillægge formildende omstændigheder
vægt ved strafudmålingen og i den forbindelse
idømme en mindre bøde.
Bortset fra strafskærpelsen for så vidt angår
gentagelsestilfælde viderefører de nyaffattede
bestemmelser i udlændingelovens § 59, stk. 1, nr. 1-2, 2
og 4, de gældende bestemmelser i § 59, stk. 1, nr. 1-3,
og 3.
§ 59, stk. 1, nr. 1, fastsætter straf for en
udlændings indrejse eller udrejse uden om paskontrollen her i
landet eller i et andet nordisk land eller uden for
grænseovergangsstedets åbningstid. Det fastslås
dog, at dette ikke gælder ved indrejse fra eller udrejse til
et Schengenland, medmindre der undtagelsesvis sker kontrol ved en
sådan grænse i medfør af
Schengengrænsekodeksens artikel 23, jf. § 38, stk.
2.
§ 59, stk. 1, nr. 2, fastsætter straf for den
udlænding, der ved bevidst urigtige oplysninger eller
svigagtige fortielser skaffer sig adgang til landet gennem
paskontrollen eller skaffer sig visum, pas eller anden
rejselegitimation eller tilladelse til ophold eller arbejde her i
landet.
§ 59, stk. 2, fastsætter straf udlændinges
ophold her i landet uden fornøden tilladelse.
§ 59, stk. 4, vedrører udmåling af straf for
overtrædelse af stk. 3.
De øvrige nyaffattede bestemmelser i
udlændingelovens § 59, stk. 3, og 5-10,
viderefører de gældende bestemmelser i § 59, stk.
2 og 4-9.
§ 59, stk. 3, fastsætter straf for den
udlænding, der arbejder her i landet uden fornøden
tilladelse.
§ 59, stk. 5, fastsætter straf for den, som
beskæftiger en udlænding uden fornøden
arbejdstilladelse eller i strid med de for en arbejdstilladelse
fastsatte betingelser.
§ 59, stk. 6 og 7, vedrører udmåling af straf
for og konfiskation i forbindelse med overtrædelse af stk.
5.
§ 58, stk. 8, nr. 1-6, fastsætter straf for den,
der
1) forsætligt
bistår en udlænding med ulovligt at indrejse i eller
rejse gennem landet,
2) forsætligt
bistår en udlænding med ulovligt at opholde sig her i
landet,
3) forsætligt
bistår en udlænding med at indrejse her i landet med
henblik på herfra at indrejse ulovligt i et andet land,
4) forsætligt
bistår en udlænding med at indrejse ulovligt i eller
rejse ulovligt gennem et andet land,
5) for vindings
skyld bistår en udlænding med at opholde sig ulovligt i
et andet land eller
6) ved at stille
husrum eller transportmidler til rådighed for en
udlænding forsætligt bistår den
pågældende med at arbejde her i landet uden
fornøden tilladelse.
§ 59, stk. 9, vedrører udmåling af straf for
overtrædelse af stk. 8, nr. 2, og § 59, stk. 10,
vedrører udmåling af straf for overtrædelse af
stk. 8, nr. 6.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger,
afsnit 3.3.
Udlændingelovens § 59 er også ændret ved
§ 1, nr. 18-23, i lov nr. 516 af 26. maj 2014, hvorved §
59, stk. 1, nr. 2, blev ophævet, og der blev indsat et nyt
stk. 2.
Af tillægsbetænkning nr. 131 af 13. maj 2014
fremgår det, at lovændringen har til formål at
gennemføre de nødvendige ændringer som
følge af EU-Domstolens dom af 6. december 2011 i sag nr.
C-329/11, Achughbabian. Dommen
fastslår således, at udsendelsesdirektivet er til
hinder for, at en medlemsstats lovgivning indeholder regler,
hvorefter tredjelandsstatsborgere kan straffes med fængsel
alene på grund af ulovligt ophold, hvis vedkommende ikke
tidligere har været undergivet tvangsforanstaltninger
omfattet af udsendelsesdirektivets artikel 8, eller hvis
vedkommende har været frihedsberøvet med henblik
på udsendelse, men ikke har været frihedsberøvet
i den maksimale periode i henhold til udsendelsesdirektivet. Efter
dommen kan der først pålægges frihedsstraf,
når tilbagesendelsesproceduren i udsendelsesdirektivet har
været anvendt og udlændingen fortsat opholder sig i
landet uden gyldig begrundelse for den manglende tilbagevenden.
Det fremgår endvidere af tillægsbetænkningen,
at ulovligt ophold efter udlændingelovens § 59, stk. 1,
nr. 2, i praksis straffes med bøde, og praksis er
således allerede i overensstemmelse med
udsendelsesdirektivet. Kommissionen har dog i forbindelse med
vurderingen af Danmarks gennemførelse af
udsendelsesdirektivet bemærket, at dette ikke er
tilstrækkeligt. Det forudsættes på den baggrund,
at fængselsstraf efter den foreslåede bestemmelse,
medmindre der er tale om en udlænding, som er udvist på
grund af kriminalitet, først kan anvendes, når
politiet efter § 30, stk. 2, har forsøgt at drage
omsorg for udrejsen, og udlændingen fortsat opholder sig
ulovligt her i landet. Der tilsigtes således ikke med
ændringsforslaget nogen ændring i forhold til
gældende strafniveau for ulovligt ophold.
Idet ændringen af § 59 ved lov nr. 516 af 26. maj
2014 træder i kraft den 1. januar 2015, vil ændringen
ikke være trådt i kraft på tidspunktet for
fremsættelse af denne lov. Samtidig forventes denne lov
først at blive endeligt vedtaget efter ikrafttrædelsen
af ændringen af § 59 ved loven af 26. maj 2014. Af
lovtekniske grunde foreslås det derfor, at
udlændingelovens § 59 nyaffattes.
Til nr. 4
Den foreslåede ændring af udlændingelovens
§ 60, stk. 2, 2. pkt., indebærer, at der i de
forskrifter, der udstedes i medfør af den foreslåede
bestemmelse i § 38, stk. 9, kan fastsættes straf af
bøde eller af bøde eller fængsel indtil 4
måneder for overtrædelse af bestemmelser i
forskrifterne.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger,
afsnit 2.8.3.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. marts
2015.
Til § 3
Bestemmelsen vedrører lovens territoriale gyldighed.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende
lov
| | | | | | | | I udlændingeloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1021 af 19. september 2014, som
ændret ved lov nr. 572 af 31. maj 2010, lov nr. 1616 af 26.
december 2013 og lov nr. 516 af 26. maj 2014, foretages
følgende ændringer: | | | | § 38.
--- | | § 1 | Stk. 2-5.
--- | | | Stk. 6.
Politiet kan standse et køretøj inde i landet med
henblik på at kontrollere, om køretøjet
transporterer en eller flere udlændinge, der er indrejst
ulovligt i landet. | | 1. § 38, stk. 6, affattes
således: »Stk.
6. Politiet kan på grundlag af oplysninger og
erfaringer vedrørende ulovligt ophold eller faktiske
omstændigheder, som skaber en begrundet formodning for
ulovligt ophold, eller med henblik på at forhindre ulovligt
ophold standse og kontrollere personer efter indrejse i landet for
at fastslå deres identitet, nationalitet eller
opholdsret.« | Stk. 7. --- | | | | | | | 2. I § 38 indsættes som stykke 8
og 9: | | | »Stk.
8. Politiet kan til brug for ind- og udrejsekontrol og
kontrollen som nævnt i stk. 6 modtage passageroplysninger fra
toldmyndighederne. Stk. 9.
Justitsministeren fastsætter nærmere regler om
kontrollen som nævnt i stk. 6, herunder om politiets adgang
til passageroplysninger og oplysninger om køretøjer
indsamlet ved brug af automatisk nummerpladegenkendelsesteknologi
og om de pligter, der påhviler luftfartøjschefer og
skibsførere. ?« | | | | | | 3. § 59 affattes således: | | | | § 59. Med
bøde eller fængsel indtil 6 måneder straffes den
udlænding, som: | | »§
59. Med bøde eller fængsel indtil 6
måneder straffes den udlænding, som: | 1) | Indrejser eller udrejser uden om
paskontrollen her i landet eller i et andet nordisk land eller uden
for grænseovergangsstedets åbningstid. Bestemmelsen i
1. pkt. gælder ikke ved indrejse fra eller udrejse til et
Schengenland, medmindre der undtagelsesvis sker kontrol ved en
sådan grænse i medfør af
Schengengrænsekodeksens artikel 23, jf. § 38, stk.
2. | | 1) | Indrejser eller udrejser uden om
paskontrollen her i landet eller i et andet nordisk land eller uden
for grænseovergangsstedets åbningstid. Bestemmelsen i
1. pkt. gælder ikke ved indrejse fra eller udrejse til et
Schengenland, medmindre der undtagelsesvis sker kontrol ved en
sådan grænse i medfør af
Schengengrænsekodeksens artikel 23, jf. § 38, stk. 2.
Ved straffens udmåling skal det betragtes som en
skærpende omstændighed, at overtrædelsen er
begået i gentagelsestilfælde. | 2) | Opholder sig her i landet uden
fornøden tilladelse. | | 2) | Ved bevidst urigtige oplysninger eller
svigagtige fortielser skaffer sig adgang til landet gennem
paskontrollen eller skaffer sig visum, pas eller anden
rejselegitimation eller tilladelse til ophold eller arbejde her i
landet. Ved straffens udmåling skal det betragtes som en
skærpende omstændighed, at overtrædelsen er
begået i gentagelsestilfælde. | 3) | Ved bevidst urigtige oplysninger eller
svigagtige fortielser skaffer sig adgang til landet gennem
paskontrollen eller skaffer sig visum, pas eller anden
rejselegitimation eller tilladelse til ophold eller arbejde her i
landet. | | | | | | | Stk. 2. Med
bøde eller fængsel indtil 1 år straffes den
udlænding, der arbejder her i landet uden fornøden
tilladelse. | | Stk. 2. Med
bøde eller fængsel indtil 6 måneder straffes den
udlænding, som opholder sig her i landet uden fornøden
tilladelse. Ved straffens udmåling skal det betragtes som en
skærpende omstændighed, at overtrædelsen er
begået i gentagelsestilfælde. | | | | Stk. 3. Ved
straffens udmåling efter stk. 2 skal det betragtes som en
skærpende omstændighed, at udlændingen ikke har
ret til at opholde sig her i landet. | | Stk. 3. Med
bøde eller fængsel indtil 1 år straffes den
udlænding, der arbejder her i landet uden fornøden
tilladelse. | | | | Stk. 4. Med
bøde eller fængsel indtil 2 år straffes den, som
beskæftiger en udlænding uden fornøden
arbejdstilladelse eller i strid med de for en arbejdstilladelse
fastsatte betingelser. | | Stk. 4. Ved
straffens udmåling efter stk. 3 skal det betragtes som en
skærpende omstændighed, at udlændingen ikke har
ret til at opholde sig her i landet, eller at overtrædelsen
er begået i gentagelsestilfælde. | | | | Stk. 5. Ved
straffens udmåling efter stk. 4 skal det betragtes som en
skærpende omstændighed, at overtrædelsen er
begået forsætligt, at der ved overtrædelsen er
opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den
pågældende selv eller andre, eller at udlændingen
ikke har ret til at opholde sig her i landet. | | Stk. 5. Med
bøde eller fængsel indtil 2 år straffes den, som
beskæftiger en udlænding uden fornøden
arbejdstilladelse eller i strid med de for en arbejdstilladelse
fastsatte betingelser. | | | | Stk. 6. Er der
ved en overtrædelse af stk. 4 opnået en
økonomisk fordel, kan denne konfiskeres efter reglerne i
straffelovens 9. kapitel. Kan der ikke ske konfiskation, skal der
ved udmåling af bøde, herunder
tillægsbøde, tages særligt hensyn til
størrelsen af en opnået eller tilsigtet
økonomisk fordel. | | Stk. 6. Ved
straffens udmåling efter stk. 5 skal det betragtes som en
skærpende omstændighed, at overtrædelsen er
begået forsætligt, at der ved overtrædelsen er
opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den
pågældende selv eller andre, eller at udlændingen
ikke har ret til at opholde sig her i landet. | | | | Stk. 7. Med
bøde eller fængsel indtil 2 år straffes den,
der | | Stk. 7. Er der
ved en overtrædelse af stk. 5 opnået en
økonomisk fordel, kan denne konfiskeres efter reglerne i
straffelovens 9. kapitel. Kan der ikke ske konfiskation, skal der
ved udmåling af bøde, herunder
tillægsbøde, tages særligt hensyn til
størrelsen af en opnået eller tilsigtet
økonomisk fordel. | 1) | forsætligt bistår en
udlænding med ulovligt at indrejse i eller rejse gennem
landet, | | | 2) | forsætligt bistår en
udlænding med ulovligt at opholde sig her i landet, | | | 3) | forsætligt bistår en
udlænding med at indrejse her i landet med henblik på
herfra at indrejse ulovligt i et andet land, | | | 4) | forsætligt bistår en
udlænding med at indrejse ulovligt i eller rejse ulovligt
gennem et andet land | | | 5) | for vindings skyld bistår en
udlænding med at opholde sig ulovligt i et andet land
eller | | | 6) | ved at stille husrum eller
transportmidler til rådighed for en udlænding
forsætligt bistår den pågældende med at
arbejde her i landet uden fornøden tilladelse. | | | | | | | Stk. 8. Ved
straffens udmåling efter stk. 7, nr. 2, skal det betragtes
som en særlig skærpende omstændighed, at
bistanden er ydet for vindings skyld eller i
gentagelsestilfælde, eller at der ved samme dom dømmes
for flere forhold af forsætlig bistand til ulovligt ophold
her i landet | | Stk. 8. Med
bøde eller fængsel indtil 2 år straffes den,
der | | | 1) | forsætligt bistår en
udlænding med ulovligt at indrejse i eller rejse gennem
landet, | | | 2) | forsætligt bistår en
udlænding med ulovligt at opholde sig her i landet, | | | 3) | forsætligt bistår en
udlænding med at indrejse her i landet med henblik på
herfra at indrejse ulovligt i et andet land, | | | 4) | forsætligt bistår en
udlænding med at indrejse ulovligt i eller rejse ulovligt
gennem et andet land, | | | 5) | for vindings skyld bistår en
udlænding med at opholde sig ulovligt i et andet land
eller | | | 6) | ved at stille husrum eller
transportmidler til rådighed for en udlænding
forsætligt bistår den pågældende med at
arbejde her i landet uden fornøden tilladelse. | | | | | Stk. 9. Ved
straffens udmåling efter stk. 7, nr. 6, skal det betragtes
som en særlig skærpende omstændighed, at
bistanden er ydet for vindings skyld eller i
gentagelsestilfælde, eller at der ved samme dom dømmes
for flere forhold af forsætlig bistand til en
udlændings ulovlige arbejde her i landet. | | Stk. 9. Ved
straffens udmåling efter stk. 8, nr. 2, skal det betragtes
som en særlig skærpende omstændighed, at
bistanden er ydet for vindings skyld eller i
gentagelsestilfælde, eller at der ved samme dom dømmes
for flere forhold af forsætlig bistand til ulovligt ophold
her i landet. | | | Stk. 10. Ved
straffens udmåling efter stk. 8, nr. 6, skal det betragtes
som en særlig skærpende omstændighed, at
bistanden er ydet for vindings skyld eller i
gentagelsestilfælde, eller at der ved samme dom dømmes
for flere forhold af forsætlig bistand til en
udlændings ulovlige arbejde her i landet.« | | | | § 60.
--- | | | Stk. 2. I
forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der
fastsættes straf af bøde for overtrædelse af
bestemmelser i forskrifterne. I forskrifter, der udstedes i
medfør af § 2, stk. 4 og 5, § 12, § 15, stk.
2, § 16 og § 38, stk. 4, kan der fastsættes straf
af bøde eller af bøde eller fængsel indtil 4
måneder for overtrædelse af bestemmelser i
forskrifterne. | | | 4. I § 60, stk. 2, 2. pkt., indsættes
efter »38, stk. 4«: »og 9«. | | | § 2 | | | | | | Loven træder i kraft den 1. marts
2015. | | | | | | § 3 | | | | | | Loven gælder ikke for
Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig
anordning helt eller delvist sættes i kraft for
Færøerne og Grønland med de ændringer,
som de færøske eller grønlandske forhold
tilsiger |
|