Betænkning afgivet af Miljøudvalget den 5. februar 2015

1. Ændringsforslag

Miljøministeren har stillet 9 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 11. december 2014 og var til 1. behandling den 15. januar 2015. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Miljøudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og miljøministeren sendte den 27. oktober 2014 dette udkast til udvalget, jf. MIU alm. del - bilag 26. Den 16. december 2014 sendte miljøministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra:

Danmarks Naturfredningsforening,

Landbrug & Fødevarer,

Sønderjysk Landboforening,

Hans Otto Sørensen, Skærbæk, og

Vesthimmerlands Kommune.

Miljøministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser til udvalget.

Deputationer

Endvidere har følgende mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til lovforslaget:

Danmarks Naturfredningsforening,

Landbrug & Fødevarer,

Sønderjysk Landboforening,

Hans Otto Sørensen, Skærbæk, og

Vesthimmerlands Kommune.

Samråd

Udvalget har stillet 2 spørgsmål til miljøministeren og erhvervs- og vækstministeren til mundtlig besvarelse, som miljøministeren på begge ministres vegne har besvaret i et åbent samråd med udvalget den 3. februar 2015. Miljøministeren har efterfølgende sendt udvalget det talepapir, der dannede grundlag for ministerens besvarelse af spørgsmålene.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 68 spørgsmål til miljøministeren til skriftlig besvarelse, hvoraf ministeren har besvaret de 64. De resterende spørgsmål forventes besvaret inden 2. behandling.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (S, RV, SF, EL, IA og Uffe Elbæk (UFG)) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Socialdemokratiets, Radikale Venstres, Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer af udvalget glæder sig over, at vi med Naturplan Danmark for første gang nogensinde får en langsigtet plan for, hvordan vi beskytter og udvikler naturen i Danmark. Navnlig det grønne danmarkskort er et vigtigt værktøj i den henseende. Det vil understøtte, at der skabes bedre sammenhængende natur i hele landet de næste mange år. Partierne noterer sig desuden med tilfredshed, at der med Naturplan Danmark og lovforslaget følges op på en række af Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger.

Et Grønt Danmarkskort (et nationalt naturnetværk)

Udpegning og realisering af et Grønt Danmarkskort skal bidrage til at skabe bedre og mere sammenhængende natur til gavn for udsatte naturtyper og arter. Et Grønt Danmarkskort er samtidig et bidrag til at indfri nationale og internationale målsætninger på naturområdet såvel på EU- som på FN-niveau. Grønt Danmarkskort vil i første omgang være knyttet til kommunernes strategiske udpegning af eksister?ende og potentiel natur. Grønt Danmarkskort skal etableres og understøttes gennem frivillige virkemidler, hvor lodsejerne inviteres med ombord i den konkrete realisering af et Grønt Danmarkskort. Realiseringen sker, i takt med at der udmøntes ressourcer til naturinitiativer.

Forbud mod gødskning og sprøjtning på § 3-beskyttede arealer

Partierne støtter op om et forbud mod gødskning og sprøjtning på § 3-beskyttede arealer, som har til formål at opnå en bedre beskyttelse af de naturtyper, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3. Forbud mod gødskning indføres, fordi tilførsel af næringsstoffer betyder mindre artsrigdom på arealerne, da en del af de arter, som er karakteristiske for de beskyttede naturtyper, er næringsstoffølsomme. Sprøjtning er ligeledes medvirkende til at påvirke artsrigdommen på arealerne i negativ retning. Vi noterer os med tilfredshed, at lodsejere og landmænd, hvis drift bliver uforholdsmæssig hårdt påvirket af de nye regler, har mulighed for at søge dispensation eller erstatning. Partierne noterer sig desuden med tilfredshed, at økologerne er undtaget forbuddet mod gødskning.

Et forhøjet vejledende bødeniveau

Partierne mener, at det er nødvendigt at skærpe bødeniveauet for overtrædelser af naturbeskyttelseslovens § 3. Partierne mener i den forbindelse, at det ikke skal kunne betale sig at overtræde natur- og miljøbeskyttelseslovgivningen. Det er vigtigt, at man på denne måde gør noget for at sikre, at der fremover vil ske færre ulovlige indgreb i de beskyttede naturtyper.

Samlet set er det partiernes opfattelse, at lovforslaget og Naturplan Danmark er vigtige skridt i retning af at Danmark bliver et grønnere land med en mere mangfoldig natur - med en god balance mellem hensynet til vores natur og hensynet til vores erhverv. Det er glædeligt, at der nu bliver sat en tydelig og positiv retning for den danske natur frem mod 2050.

Et mindretal i udvalget (V, DF, LA, KF) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de stillede ændringsforslag.

Venstres, Dansk Folkepartis, Liberal Alliances og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget har en lang række betænkeligheder ved lovforslaget.

Økonomien

Kravet om forbud mod almindelig landbrugsdrift på en del af § 3-arealerne i Danmark vil få voldsomme økonomiske konsekvenser for den enkelte landmand. Værdiforringelsen af jorden og tabet af harmoniareal vil påvirke den enkelte ejendom og samfundet negativt. Hertil kommer, at § 3-arealudpegningerne ikke følger arronderingen af den enkelte mark, men ligger som smalle tråde eller dråber i de enkelte arealer. Dette udelukker almindelig landbrugsdrift på langt større arealer end de udpegede. Derfor vil mange arbejdspladser og eksportindtægter gå tabt i rigtig mange landområder, og landmænd risikerer at gå konkurs på grund af lovforslaget.

Vi mener ikke, at Miljøministeriet har me??dregnet alle aspekter af lovforslaget i forbindelse med kortlægningen af de økonomiske tab for lodsejerne. Ministeriet har ikke me?dregnet det enorme fald i værdien af § 3-arealer. Ministeriet har heller ikke medregnet, at den enkelte lodsejers kreditværdighed mindskes i forlængelse af faldet i jordens værdi. Det hæmmer udvikling og modernisering. Derudover vil lodsejerens rentebetaling stige, da bankerne fastsætter renterne efter kundernes soliditetsgrad. Heller ikke dette indgår i ministeriets beregning af de økonomiske konsekvenser.

Endelig har ministeriet ikke medregnet de ekstra udgifter, der vil blive pålagt landbrug med produktion af f.eks. svin eller køer. Disse landbrug vil være nødsaget til enten at købe eller leje jord for at beholde produktionen. Alternativt må landbruget skære ned eller stoppe for produktionen. Som konsekvens af lovforslaget vil der i mange af disse landbrug opstå mangel på husdyrfoder af god kvalitet, som vil medføre eventuel import eller lange transporter af proteinholdigt foder. Det finder vi hverken økonomisk eller miljømæssigt gavnligt for den enkelte landmand og for samfundet.

Vi er også skeptiske over for de yderligere administrative byrder, som både den løbende registrering af § 3-arealer og et Grønt Danmarkskort vil pålægge kommunerne. Det forekommer helt utænkeligt, at kommuner ikke vil inddrage dette nye grønne danmarkskort i deres arbejde med både fornyelser og kommende VVM-godkendelser. De heraf følgende begrænsninger og økonomiske konsekvenser, et Grønt Danmarkskort vil få for erhvervet, har konsekvenser for vækst og arbejdspladser i fødevareerhvervet.

Vi mener, at regeringen bør sikre muligheden for ekspropriation til de landmænd, som får ændret anvendelsesmuligheden af deres § 3-arealer, og som ellers tidligere har drevet jorden på ordinær vis.

Naturen

Vi finder ikke, at lovforslaget lever op til ønsket om en målrettet naturindsats. I stedet burde pengene anvendes, hvor man vil få mest natur for pengene ved at pleje den natur, som i forvejen er tilgroet og har behov for pleje.

Vi mener, forslaget om ophør af almindelig landbrugsdrift på § 3-arealer vil øge risikoen for, at der sker tilgroning af lysåbne naturtyper, hvilket er en af de alvorligste trusler mod biodiversiteten i Danmark. Samtidig fjerner forslaget incitamenter til at holde de pågældende § 3-arealer lysåbne, idet det for mange landmænd ikke kan betale sig at afgræsse eller tage høslæt på arealerne.

Vi vil dog gerne understrege, at vi ser positive tendenser i, at planen måske i høj grad bygger på frivillighed.

Konklusion

Alt i alt mener Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti, at der med dette lovforslag ikke vil ske en målrettet naturindsats, og at forslaget indeholder mangelfulde analyser af både de økonomiske og de naturmæssige konsekvenser til stor skade for både landmænd og naturen. Desuden mener vi, at der for nogle landmænd kan være tale om krænkelse af den private ejendomsret, og at disse bør sikres retsmæssigt med mulighed for ekspropriation. På den baggrund vil Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti trække ændringen vedrørende § 3-arealerne tilbage, såfremt der sker et regeringsskifte efter næste valg. Partierne kan derfor ikke støtte lovforslaget.

Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 1

Af miljøministeren, tiltrådt af udvalget:

1) Før nr. 1 indsættes som nye numre:

»01. § 5 a, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Kystnærhedszonen, der omfatter landzonerne og sommerhusområderne i kystområderne, fremgår af kortbilaget til loven. I kystnærhedszonen gælder bestemmelserne i § 5 b, § 11 a, stk. 1, nr. 20, § 11 e, stk. 1, nr. 9, og stk. 2, § 11 f, § 16, stk. 3, § 29 og § 35, stk. 3.«

02. § 5 a, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Kystnærhedszonen, der omfatter landzonerne og sommerhusområderne i kystområderne, fremgår af kortbilaget til loven. I kystnærhedszonen gælder bestemmelserne i § 5 b, § 11 a, stk. 1, nr. 20, § 11 e, stk. 1, nr. 10, og stk. 2, § 11 f, § 16, stk. 3, § 29 og § 35, stk. 3.«

03. I § 11, stk. 2, nr. 2, ændres »§ 11 a,« til: »§ 11 a, stk. 1,«.«

[Konsekvensændring]

2) Nr. 2 affattes således:

»2. I § 11 a indsættes som stk. 2-5:

»Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal ved udpegning af eksisterende og potentielle naturområder, jf. stk. 1, nr. 13, anvende Digitale Naturkort.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal udpege eksisterende Natura 2000-områder på land til at indgå i Grønt Danmarkskort. Kommunalbestyrelsen skal ved udpegning af øvrige eksisterende og potentielle naturområder, jf. stk. 1, nr. 13, anvende følgende kriterier i prioriteret rækkefølge:

1) Eksisterende værdifulde naturområder uden for Natura 2000-områderne.

2) Nye naturområder, som kan udvide eller skabe sammenhæng mellem eksisterende værdifulde naturområder, herunder i tilknytning til og mellem Natura 2000-områder.

3) Naturområder, som samtidig bidrager til andre formål, herunder klimatilpasning og klimaforebyggelse, et bedre vandmiljø eller rekreation.

Stk. 4. Ved udpegningen af eksisterende og potentielle naturområder, jf. stk. 1, nr. 13, skal kommunalbestyrelsen sikre sammenhæng med nabokommuners udpegning af eksisterende og potentielle naturområder.

Stk. 5. Miljøministeren kan fastsætte regler om etablering af lokale naturråd til at bistå kommunerne med udpegning af områder, som skal indgå i Grønt Danmarkskort, herunder regler om antal af lokale naturråd og deres sammensætning og opgaver.««

[Nyaffattelse af lovforslagets § 1, nr. 2, (§ 11 a, stk. 2-4) i sammenhæng med ny bemyndigelsesbestemmelse i stk. 5 om etablering af lokale naturråd i forbindelse med udpegning af Grønt Danmarkskort]

3) Efter nr. 2 indsættes som nyt nummer:

»04. I § 11 b, stk. 2, ændres »og § 11 a,« til: »og § 11 a, stk. 1,«, og »§ 11 a, nr. 9.« ændres til: »§ 11 a, stk. 1, nr. 9.««

[Konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 2]

4) Nr. 3 affattes således:

»3. § 11 e, stk. 1, affattes således:

»Kommuneplanen skal ledsages af en redegørelse for planens forudsætninger, herunder om

1) den forudsatte rækkefølge for planens gennemførelse,

2) hvordan kommuneplanen forholder sig til den regionale udviklingsplan, jf. § 10 a, samt den vedtagne strategi for udviklingen, jf. § 23 a,

3) grundlaget for udpegning af eksisterende og potentielle naturområder, som skal indgå i Grønt Danmarkskort, jf. § 11 a, stk. 1, nr. 13,

4) beskyttede områder efter anden lovgivning og eventuelle arealreservationer efter sektorlove eller projekter?ings- og anlægslove,

5) de i vandplanen og Natura 2000-planen, jf. lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (miljømålsloven), og de i Natura 2000-skovplanen, jf. kapitel 4 i lov om skove, fastsatte bestemmelser, der er relevante for planlægningen af arealanvendelsen inden for kommuneplanens geografiske område,

6) handleplaner for kommunens realisering af vandplanen og Natura 2000-planen efter §§ 31 a og 46 a i lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (miljømålsloven),

7) kommuneplanens sammenhæng med den kommunale risikostyringsplan, jf. kapitel 3 i lov om vurdering og styring af oversvømmelsesrisikoen fra vandløb og søer og bekendtgørelse om vurdering og risikostyring for oversvømmelser fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet,

8) de i råstofplanen, jf. § 5 a i lov om råstoffer, fastsatte bestemmelser, der er relevante for planlægningen af arealanvendelsen inden for kommunens geografiske område,

9) den fremtidige udvikling i kystnærhedszonen og de tilgrænsende vandområder,

10) kommuneplanens sammenhæng med kommuneplanlægningen i nabokommunerne og

11) kommuneplanens sammenhæng med den statslige trafikplan og trafikselskabernes trafikplan for offentlig service.««

[Lovteknisk ændring]

5) Efter nr. 3 indsættes som nyt nummer:

»05. § 11 e, stk. 1, affattes således:

»Kommuneplanen skal ledsages af en redegørelse for planens forudsætninger, herunder om

1) den forudsatte rækkefølge for planens gennemførelse,

2) hvordan kommuneplanen forholder sig til den regionale udviklingsplan, jf. § 10 a, samt den vedtagne strategi for udviklingen, jf. § 23 a,

3) grundlaget for udpegning af eksisterende og potentielle naturområder, som skal indgå i Grønt Danmarkskort, jf. § 11 a, stk. 1, nr. 13,

4) beskyttede områder efter anden lovgivning og eventuelle arealreservationer efter sektorlove eller projekter?ings- og anlægslove,

5) regler om indsatsprogram udstedt med hjemmel i lov om vandplanlægning,

6) de i Natura 2000-planen, jf. lov om miljømål m.v. for internationale naturbeskyttelsesområder (miljømålsloven), og de i Natura 2000-skovplanen, jf. kapitel 4 i lov om skove, fastsatte bestemmelser, der er relevante for planlægningen af arealanvendelsen inden for kommuneplanens geografiske område,

7) handleplaner for kommunens realisering af Natura 2000-planen efter § 46 a i lov om miljømål m.v. for internationale naturbeskyttelsesområder (miljømålsloven),

8) kommuneplanens sammenhæng med den kommunale risikostyringsplan, jf. kapitel 3 i lov om vurdering og styring af oversvømmelsesrisikoen fra vandløb og søer og bekendtgørelse om vurdering og risikostyring for oversvømmelser fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet,

9) de i råstofplanen, jf. § 5 a i lov om råstoffer, fastsatte bestemmelser, der er relevante for planlægningen af arealanvendelsen inden for kommunens geografiske område,

10) den fremtidige udvikling i kystnærhedszonen og de tilgrænsende vandområder,

11) kommuneplanens sammenhæng med kommuneplanlægningen i nabokommunerne og

12) kommuneplanens sammenhæng med den statslige trafikplan og trafikselskabernes trafikplan for offentlig service.««

[Konsekvensændringer som følge af lov om vandplanlægning]

6) Efter nr. 3 indsættes som nyt nummer:

»06. I § 21 b, stk. 1, ændres »§ 11 a, nr. 1,« til: »§ 11 a, stk. 1, nr. 1,«.«

[Konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 2]

Til § 2

7) I nr. 2 affattes den indledende tekst således: »Efter § 3 indsættes efter overskriften »Andre bestemmelser:«.«

[Lovteknisk præcisering]

Nye paragraffer

8) Efter § 2 indsættes som nye paragraffer:

Ȥ 01

I lov nr. 742 af 25. juni 2014 om ændring af lov om miljøbeskyttelse og lov om planlægning (Kapacitet til destruktion af farligt affald og flytning af VVM-kompetence til regionsrådet m.v.) foretages følgende ændring:

1. § 2, nr. 1, ophæves.

§ 02

I lov nr. 1631 af 26. december 2013 om ændring af lov om vandforsyning m.v., lov om vurdering og styring af oversvømmelsesrisikoen fra vandløb og søer og forskellige andre love (Konsekvensændringer som følge af lov om vandplanlægning) foretages følgende ændring:

1. § 8, nr. 3-5, ophæves.«

[Konsekvensændringer som følge af ændringsforslag nr. 1 og 5 vedrørende § 1, nr. 02 og 05]

Til § 3

9) Paragraffen affattes således:

Ȥ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. marts 2015, jf. dog stk.2 og 3.

Stk. 2. § 2, nr. 2-6, træder i kraft den 1. september 2017.

Stk. 3. Miljøministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 1, nr. 02 og 05.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal ved førstkommende revision af kommuneplanen, der sker på baggrund af strategien for kommuneplanlægningen i henhold til § 23 a i lov om planlægning, vedtage retningslinjer for udpegning af eksisterende og potentielle naturområder, som skal indgå i Grønt Danmarkskort, og for prioritering af kommunalbestyrelsens naturindsats inden for de områder, som skal indgå i Grønt Danmarkskort efter § 11 a, stk. 1, nr. 13, i lov om planlægning, jf. denne lovs § 1, nr. 1.«

[Hjemmel til at ikraftsætte konsekvensændringer af lov om vandplanlægning, lovteknisk præcisering]

Til nr. 1-9

1. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Ændringsforslagene forventes ikke at have økonomiske og administrative konsekvenser for staten.

Ændringsforslagene forventes at indebære øgede administrative konsekvenser for kommunerne til oprettelse af de lokale naturråd, til mødedeltagelse for alle kommuner og til sekretariatsbetjening for nogle kommuner i forbindelse med planlægningen for Grønt Danmarkskort i kommuneplan 2017.

2. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ændringsforslagene vil ikke have økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet. Dog vil erhvervslivets organisationer med forslagene få mulighed for at deltage i arbejdet i lokale naturråd med at stille forslag til udpegning af områder, som skal indgå i Grønt Danmarkskort inden for naturrådets geografiske afgrænsning.

3. Miljømæssige konsekvenser

Ændringsforslagene har ingen direkte miljømæssige konsekvenser, men vurderes at bidrage til fagligt at kvalificere kommunernes udpegning af områder, som skal indgå i Grønt Danmarkskort.

4. EU-retlige konsekvenser

Ændringsforslagene har ikke EU-retlige konsekvenser.

Ad nr. 1

Med det foreslåede nr. 01 gennemføres en konsekvensændring som følge af lovforslagets indsættelse af et ekstra nummer i § 11 e, stk. 1. Hermed rettes henvisningen i § 5 a, stk. 3, til § 11 e, stk. 1, nr. 8, til en henvisning til § 11 e, stk. 1, nr. 9. Det foreslåede nr. 02 indeholder en næsten enslydende bestemmelse, hvor henvisningen ændres til en henvisning til § 11 e, stk. 1, nr. 10.

Baggrunden herfor er, at der med § 8, nr. 3-5, i lov nr. 1631 af 26. december 2013 er vedtaget en række konsekvensændringer af planlovens § 11 e, stk. 1, som følge af lov om vandplanlægning, herunder en ændring, som tilføjer et nyt nummer 5 til § 11 e, stk. 1, som endnu ikke er trådt i kraft, men kan sættes i kraft administrativt. Som en konsekvens heraf er ved lov nr. 742 af 25. juni 2014 vedtaget en ændring af § 5 a, stk. 3, som ændrer henvisningen til § 11 e, stk. 1, nr. 8, til en henvisning til § 11 e, stk. 1, nr. 9. Denne bestemmelse er heller ikke trådt i kraft, men kan sættes i kraft administrativt. For at sikre, at henvisningerne bliver korrekte, også når de tidligere vedtagne ændringer sættes i kraft, foreslås, at ændringen i lov 742, 2014, erstattes af det foreslåede nr. 02, og ændringerne af § 11 e, stk. 1, i § 8, nr. 3-5, i lov nr. 1631, 2013, erstattes af det foreslåede nr. 05. Samtidig foreslås det at ophæve de nævnte ændringslove, jf. ændringsforslag nr. 8. Det foreslås, at miljøministeren fastsætter tidspunkter for ikrafttræden af de foreslåede ændringer i nr. 02 og 05, jf. det foreslåede § 3, stk. 3.

Endelig foreslås i nr. 03 en lovteknisk præcisering som konsekvens af lovforslagets nr. 2.

Ad nr. 2

Med den foreslåede ændring er foretaget en nyaffattelse af lovforslagets nr. 2 med en tilføjelse af et nyt stk. 5, hvor ministeren bemyndiges til at fastsætte regler om etablering af lokale naturråd til at bistå kommunerne med udpegning af områder, som skal indgå i Grønt Danmarkskort, herunder regler om antal af lokale naturråd og deres sammensætning og opgaver. Det er forventningen, at der i en selvstændig bekendtgørelse vil blive fastsat regler om, at kommunerne i fællesskab inden for en nærmere fastlagt geografisk fordeling skal nedsætte op til 25 lokale naturråd, som skal bistå kommunerne med et forslag til udpegning af områder, som skal indgå i Grønt Danmarkskort. Det er endvidere forventningen, at sammensætningen af kommuner vil blive fastsat i bekendtgørelsesform efter inddragelse af KL. Det er intentionen, at naturrådene vil få til konkret opgave at udarbejde et forslag til udpegning af områder inden for naturrådets geografiske afgrænsning, som skal indgå i Grønt Danmarkskort. Det forventes, at de lokale naturråd vil få det nødvendige baggrundsmateriale i form af f.eks. tidligere udpegninger af eksisterende og planlagte naturområder samt dataudtræk fra Digitale Naturkort stillet til rådighed for deres arbejde.

Det forventes, at naturrådene vil kunne nedsættes og udarbejde forslag til udpegning i løbet af anden halvdel af 2015 eller første halvdel af 2016, med henblik på at forslag fra de enkelte lokale naturråd kan indgå i de relevante kommunalbestyrelsers beslutningsgrundlag forud for den næste revision af kommuneplanerne.

Der vil i lighed med konstruktionen med lokale vandråd være tale om forslag af rådgivende karakter, hvor den enkelte kommunalbestyrelse har den endelige beslutningskompetence. Med forslaget forventes fastsat bestemmelser om, at relevante organisationer kan udpege hver 1 medlem samt en suppleant, og at det skal tilstræbes, at der opnås en ligelig repræsentation af organisationer, som varetager forskellige interesser i naturplanlægningen. Ud over relevante organisationer forventes alle kommuner inden for det lokale naturråds geografiske afgrænsning at være repræsenteret i de lokale naturråd, mens sekretariatsfunktionen vil blive varetaget af én kommune pr. naturråd.

Ad nr. 3

De foreslåede ændringer er en konsekvens af lovforslagets nr. 2.

Ad nr. 4 og 5

Med de foreslåede ændringer er medtaget to næsten enslydende affattelser af § 11 e, stk. 1. Det foreslås, at det foreslåede nr. 4 træder i kraft den 1. marts 2015, og at det foreslåede nr. 05 kan sættes i kraft administrativt efterfølgende. Med lov nr. 1631 af 26. december 2013 er tilføjet et nyt redegørelseskrav i et nyt nr. 5 i § 11 e, stk. 1, i forhold til regler om indsatsprogram udstedt med hjemmel i lov om vandplanlægning. Herudover udgår ordene »vandplanen og« og »vandforekomster og« i nugældende nr. 4, og i nugældende nr. 5 i § 11 e, stk. 1, udgår »vandplanen og«, »§ 31 a og« og »vandforekomster og«. Disse ændringer er indarbejdet i det foreslåede nummer 05 (ændringsforslag nr. 5), som kan sættes administrativt i kraft, jf. det foreslåede § 3, stk. 3, (ændringsforslag nr. 9), hvorved det sikres, at de med lov nr. 1631 tiltænkte ændringer af § 11 e, stk. 1, opretholdes.

Ad nr. 6 og 7

De foreslåede ændringer er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 2, og lovtekniske præciseringer.

Ad nr. 8

Der henvises til bemærkningerne til ændringsforslag nr. 1.

Ad nr. 9

Der er tale om lovtekniske præciseringer. Derudover bemyndiges ministeren til administrativt at sætte konsekvensændringerne af lov om vandplanlægning (lovforslagets § 1, nr. 02 og nr. 05) i kraft. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til ændringsforslag nr. 1, 4 og 5.

Yildiz Akdogan (S) Flemming Møller Mortensen (S) Jens Joel (S) John Dyrby Paulsen (S) Mette Reissmann (S) Torben Hansen (S) Simon Kollerup (S) Lone Loklindt (RV) fmd. Lotte Rod (RV) Lisbeth Bech Poulsen (SF) Steen Gade (SF) Per Clausen (EL) Lars Dohn (EL) Johan Lund Olsen (IA) Uffe Elbæk (UFG) Erling Bonnesen (V) Anne-Mette Winther Christiansen (V) Henrik Høegh (V) Esben Lunde Larsen (V) Hans Christian Schmidt (V) Anni Matthiesen (V) nfmd. Hans Christian Thoning (V) Eyvind Vesselbo (V) Pia Adelsteen (DF) René Christensen (DF) Mette Hjermind Dencker (DF) Hans Kristian Skibby (DF) Villum Christensen (LA) Daniel Rugholm (KF)

Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.