Fremsat den 10. december 2014 af Henrik
Sass Larsen
Forslag
til
Lov om ændring af varemærkeloven,
designloven, patentloven og lov om brugsmodeller
(Styrket indsats mod piratkopiering ved
etablering af en håndhævelsesenhed m.v.)
§ 1
I varemærkeloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 109 af 24. januar 2012, som
ændret ved § 4 i lov nr. 1387 af 23. december 2012 og
§ 30 i lov nr. 639 af 12. juni 2013, foretages følgende
ændringer:
1.
Efter kapitel 6 indsættes:
»Kapitel 6 A
Håndhævelsesenhed
§ 45 b.
Patent- og Varemærkestyrelsens opgaver vedrørende
håndhævelse af varemærkerettigheder varetages af
en særlig håndhævelsesenhed, hvor forbrugere,
virksomheder og myndigheder kan henvende sig og modtage information
og vejledning om håndhævelse og konkrete sager om
piratkopiering.
Stk. 2.
Håndhævelsesenheden kan afgive en skriftlig vejledende
udtalelse om konkrete sager om piratkopiering. Enheden afgiver ikke
en skriftlig vejledende udtalelse i tilfælde, hvor en sag er
indbragt for domstolene.
Stk. 3.
Håndhævelsesenheden bistår politi og
anklagemyndighed i deres indsats mod piratkopiering.«
2. I
§ 60 d indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. For en
skriftlig vejledende udtalelse i henhold til § 45 b, stk. 2,
betales 1.500 kr.«
§ 2
I designloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
102 af 24. januar 2012, som ændret ved § 3 i lov nr.
1387 af 23. december 2012 og § 21 i lov nr. 639 af 12. juni
2013, foretages følgende ændringer:
1.
Efter kapitel 7 indsættes:
»Kapitel 7 A
Håndhævelsesenhed
§ 41 b.
Patent- og Varemærkestyrelsens opgaver vedrørende
håndhævelse af designrettigheder varetages af en
særlig håndhævelsesenhed, hvor forbrugere,
virksomheder og myndigheder kan henvende sig og modtage information
og vejledning om håndhævelse og konkrete sager om
piratkopiering.
Stk. 2.
Håndhævelsesenheden kan afgive en skriftlig vejledende
udtalelse om konkrete sager om piratkopiering. Enheden afgiver ikke
en skriftlig vejledende udtalelse i tilfælde, hvor en sag er
indbragt for domstolene.
Stk. 3.
Håndhævelsesenheden bistår politi og
anklagemyndighed i deres indsats mod piratkopiering.«
2. I
§ 59 d indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. For en
skriftlig vejledende udtalelse i henhold til § 41 b, stk. 2,
betales 1.500 kr.«
§ 3
I patentloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
108 af 24. januar 2012, som ændret ved § 29 i lov nr.
639 af 12. juni 2013 og § 5 i lov nr. 551 af 2. juni 2014,
foretages følgende ændringer:
1.
Efter kapitel 9 indsættes:
»Kapitel 9 A
Håndhævelsesenhed
§ 65 b.
Patent- og Varemærkestyrelsens opgaver vedrørende
håndhævelse af patentrettigheder varetages af en
særlig håndhævelsesenhed, hvor forbrugere,
virksomheder og myndigheder kan henvende sig og modtage information
og vejledning om håndhævelse og konkrete sager om
piratkopiering.
Stk. 2.
Håndhævelsesenheden kan afgive en skriftlig vejledende
udtalelse om konkrete sager om piratkopiering. Enheden afgiver ikke
en skriftlig vejledende udtalelse i tilfælde, hvor en sag er
indbragt for domstolene.
Stk. 3.
Håndhævelsesenheden bistår politi og
anklagemyndighed i deres indsats mod piratkopiering.«
2. § 77,
stk. 1, affattes således:
»Et europæisk patent har kun virkning
her i landet, såfremt indehaveren inden 3 måneder fra
den dag, hvor Den Europæiske Patentmyndighed har bekendtgjort
patentmeddelelse eller afgørelse om at opretholde patentet i
ændret affattelse, til patentmyndigheden her i landet
indleverer
1) patentkravene
oversat til dansk, såfremt patentet er meddelt på
engelsk, eller
2) patentkravene
oversat til dansk og en oversættelse af det øvrige
indhold i det meddelte eller ændrede patent til dansk eller
engelsk, såfremt patentet er meddelt på tysk eller
fransk.«
3. I
§ 98, stk. 6, 1. pkt., ændres »2.850 kr.«
til: »2.000 kr.«, og 2. og
3. pkt. ophæves.
4. I
§ 98, stk. 7, 1. pkt., ændres »1.050 kr.«
til: »2.000 kr.«, og 2. og
3. pkt. ophæves.
5. I
§ 100, stk. 3, 1. pkt.,
ændres »2.850 kr.« til: »2.000 kr.«,
og 2. og 3.
pkt. ophæves.
6. I
§ 100, stk. 4, 1. pkt.,
ændres »1.050 kr.« til: »2.000 kr.«,
og 2. og 3.
pkt. ophæves.
7. I
§ 101 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. For en
skriftlig vejledende udtalelse i henhold til § 65 b, stk. 2,
betales 1.500 kr.«
§ 4
I lov om brugsmodeller, jf.
lovbekendtgørelse nr. 106 af 24. januar 2012, som
ændret ved § 24 i lov nr. 639 af 12. juni 2013 og §
6 i lov nr. 551 af 2. juni 2014 foretages følgende
ændringer:
1.
Efter kapitel 10 indsættes:
»Kapitel 10 A
Håndhævelsesenhed
§ 61 b.
Patent- og Varemærkestyrelsens opgaver vedrørende
håndhævelse af brugsmodelrettigheder varetages af en
særlig håndhævelsesenhed, hvor forbrugere,
virksomheder og myndigheder kan henvende sig og modtage information
og vejledning om håndhævelse og konkrete sager om
piratkopiering.
Stk. 2.
Håndhævelsesenheden kan afgive en skriftlig vejledende
udtalelse om konkrete sager om piratkopiering. Enheden afgiver ikke
en skriftlig vejledende udtalelse i tilfælde, hvor en sag er
indbragt for domstolene.
Stk. 3.
Håndhævelsesenheden bistår politi og
anklagemyndighed i deres indsats mod piratkopiering.«
2. I
§ 73 d indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. For en
skriftlig vejledende udtalelse i henhold til § 61 b, stk. 2,
betales 1.500 kr.«
§ 5
Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. april 2015, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Erhvervs- og
vækstministeren fastsætter tidspunktet for
ikrafttrædelsen af §§ 1 og 2, § 3, nr. 1 og 7,
samt § 4.
Stk. 3. § 3, nr. 2,
finder ikke anvendelse på materiale, der bliver indgivet
før lovens ikrafttræden. For sådant materiale
finder de hidtil gældende regler anvendelse.
§ 6
Stk. 1. Loven
gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Stk. 2. Loven kan ved
kongelig anordning helt eller delvist sættes i kraft for
Færøerne og Grønland med de ændringer,
som de færøske og grønlandske forhold
tilsiger.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
|
1. | Indledning | |
2. | Etablering af en
håndhævelsesenhed | |
| 2.1. | Gældende ret | |
| 2.2. | Erhvervs- og Vækstministeriets
overvejelser | |
| 2.3. | Lovforslagets indhold | |
3. | Ændring af kravene til validering af
europæiske patenter | |
| 3.1. | Gældende ret | |
| 3.2. | Lovforslagets indhold | |
4. | Ændring af reglerne om gebyrer for
publicering af patenter | |
| 4.1. | Gældende ret | |
| 4.2. | Lovforslagets indhold | |
5. | Økonomiske og administrative
konsekvenser for det offentlige | |
6. | Økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet | |
7. | Økonomiske og administrative
konsekvenser for borgerne | |
8. | Miljømæssige
konsekvenser | |
9. | Forholdet til EU-retten | |
10. | Hørte myndigheder og organisationer
m.v. | |
11. | Sammenfattende skema | |
1.
Indledning
Formålet med lovforslaget er at styrke
indsatsen mod piratkopiering ved at etablere en særskilt
enhed i Patent- og Varemærkestyrelsen, som kan varetage
styrelsens opgaver i forbindelse med håndhævelse og
vejlede forbrugere, virksomheder og myndigheder i konkrete sager om
piratkopiering inden for styrelsens ressort. Enheden bistår
endvidere politiet og anklagemyndigheden i deres indsats mod
piratkopiering. Ved etableringen af en
håndhævelsesenhed bliver styrelsens opgaver og
kompetencer inden for håndhævelse koncentreret i en
særlig enhed, der kan fungere som kontaktpunkt til gavn for
navnlig forbrugere og små og mellemstore virksomheder.
Baggrunden for forslaget er, at regeringen med
vækstplan "Danmark i arbejde - vækstplan for kreative
erhverv og design" blandt andet vil arbejde for bedre beskyttelse
og udnyttelse af immaterielle rettigheder, herunder styrke
behandlingen af sager om piratkopiering yderligere.
Den lovgivning, som Patent- og
Varemærkestyrelsen administrerer, omfatter særskilte
love om varemærker, design m.v. Lovforslaget indeholder
derfor enslydende bestemmelser i varemærkeloven, designloven,
patentloven og lov om brugsmodeller om en sådan
håndhævelsesenhed.
Lovforslaget indeholder endvidere en
forenkling af reglerne i patentloven om validering af
europæiske patenter og gebyrstrukturen for publicering af
patentskrifter.
2.
Etablering af en håndhævelsesenhed
2.1.
Gældende ret
Patent- og Varemærkestyrelsen behandler
blandt andet ansøgninger om varemærker, design,
patenter og brugsmodeller med gyldighed i Danmark og udsteder
på dette grundlag rettigheder. Styrelsens arbejde med
håndhævelse af udstedte rettigheder varetages i dag i
forbindelse med styrelsens øvrige opgaver, herunder
rettighedsudstedelse og politisk arbejde. Styrelsen vejleder
generelt om håndhævelse af sådanne rettigheder
som led i styrelsens almindelige vejledningspligt.
2.2.
Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
Krænkelser i form af piratkopiering er
et stigende problem til skade for både forbrugerne,
rettighedshaverne og samfundsøkonomien og er ofte forankret
i grov og organiseret kriminalitet. Danmark er konkurrencedygtig
på viden, teknologi og kreative idéer, og
piratkopiering kan reducere virksomhedernes incitament til
innovation og videreudvikling, hvilket influerer negativt på
samfundsøkonomien. Endvidere overholder piratkopierede
produkter typisk ikke diverse produktkrav i lovgivning m.v. Det kan
derfor være forbundet med sikkerhedsmæssige og
sundhedsmæssige risici at benytte sådanne produkter.
Ligeledes indebærer forfalskninger af produkter og
varemærker, at forbrugernes tillid til de originale produkter
svækkes.
Bestemmelserne om straf i
varemærkeloven, designloven med flere love blev skærpet
pr. 1. januar 2009 som led i en samlet styrket indsats mod
piratkopiering. Samtidig blev Ministeriernes netværk mod
IPR-krænkelser etableret. (IPR er en forkortelse for
Intellectual Property Rights). Netværket er et
tværministerielt netværk, der skal styrke
myndighedernes samarbejde om at bekæmpe piratkopiering.
Patent- og Varemærkestyrelsen har sekretariatsfunktionen for
dette netværk. Netværket har en meget besøgt
hjemmeside, der indeholder informationer om lovgivning, nyheder
osv., ligesom hjemmesiden indeholder en række vejledninger
til forbrugere og virksomheder samt en domssamling over
strafferetlige domme, som løbende ajourføres.
Hjemmesiden opererer med tre forskellige, opdelte målgrupper:
Forbrugere, virksomheder og myndigheder.
Netværket er ikke operationelt, men
nogle af de involverede myndigheder samarbejder om kontrolaktioner.
Det drejer sig blandt andet om SKAT, lægemiddelmyndigheder,
fødevaremyndigheder og politi. I den forbindelse stiller
Patent- Varemærkestyrelsen sin særlige ekspertise til
rådighed.
Regeringen har i februar 2013 offentliggjort
vækstplanen "Danmark i arbejde - vækstplan for kreative
erhverv og design" med henblik på at udbygge de danske
styrkepositioner og særligt styrke vækst og
beskæftigelse på de områder, hvor den globale
efterspørgsel skaber nye muligheder for danske virksomheder.
Vækstplanen indeholder et kapitel om "Bedre beskyttelse og
kommerciel udnyttelse af IPR". Dette omfatter blandt andet en
beskrivelse af politiets og anklagemyndighedens behandling af sager
om krænkelse af immaterielle rettigheder, hvoraf
fremgår, at Statsadvokaten for Særlig Økonomisk
og International Kriminalitet (SØIK) har en koordinerende
rolle i forhold til behandlingen af disse sager. Der oplyses
ligeledes om fremtidige initiativer, som skal optimere myndighedens
arbejde med sagerne.
I fortsættelse af vækstplanen tog
Rigsadvokaten den 10. juli 2013 en række initiativer til
styrkelse af den strafferetlige indsats mod piratkopiering. Det
indgik heri, at SØIK fremtidigt skulle efterforske og
retsforfølge væsentligt flere sager end hidtil, at
SØIK skulle yde efterforskningsmæssig og juridisk
bistand til politikredsene, og at der skulle udpeges en
kontaktperson i politikredsene.
I forlængelse af afsnittet i
vækstplanen om SØIK's arbejde med piratkopiering
lancerede regeringen et initiativ, der har til formål at
styrke behandlingen af sager om piratkopiering yderligere.
Ifølge initiativet skal der oprettes en særskilt
IPR-enhed i Patent- og Varemærkestyrelsen, som kan vejlede,
og hvor borgere, rettighedshavere og myndigheder vil kunne henvende
sig med konkrete sager vedrørende piratkopiering.
(IPR-enheden benævnes i dette lovforslag en
håndhævelsesenhed).
2.3.
Lovforslagets indhold
Det er en forudsætning for
udmøntningen af initiativet i vækstplanen, at der ikke
hersker tvivl om det hjemmelsmæssige grundlag herfor. Patent-
og Varemærkestyrelsen kan i dag yde generel vejledning om
håndhævelse af udstedte rettigheder, herunder om
piratkopiering, i henhold til den almindelige vejledningspligt, men
har ikke beføjelser til at give konkret vejledning i
konkrete sager om piratkopiering. Det foreslås derfor, at der
i de relevante love inden for Patent- og Varemærkestyrelsens
ressort indsættes en bestemmelse, der indeholder klar hjemmel
til etablering af en særskilt håndhævelsesenhed i
Patent- og Varemærkestyrelsen med disse beføjelser.
Enheden skal varetage Patent- og Varemærkestyrelsens opgaver
vedrørende håndhævelse.
Begrebet piratkopiering benyttes i dette
lovforslag som fælles betegnelse for piratkopiering og
varemærkeforfalskning, hvor piratkopiering dækker den
situation, at der foretages ulovlig kopiering af andres produkter,
der er beskyttet af immaterielle rettigheder, mens
varemærkeforfalskning omfatter ulovlig kopiering af andres
varemærker. I forhold til varemærker og design omfatter
begrebet kopi identiske eller næsten identiske
varemærker eller design. For så vidt angår
patenter og brugsmodeller omfatter begrebet kopi identiske
produkter i forhold til patent- eller brugsmodelkravene.
I Patent- og Varemærkestyrelsen vil en
koncentration af opgaverne om håndhævelse i en
særskilt enhed styrke kompetenceopbygning og effektivitet.
Patent- og Varemærkestyrelsen varetager i dag en række
opgaver, som overordnet har til formål at styrke
håndhævelsesindsatsen og bekæmpe piratkopiering.
Det drejer sig blandt andet om sekretariatsfunktionen for
Ministeriernes netværk mod IPR-krænkelser, deltagelse i
Det Europæiske Observatorium om Piratkopiering og
Varemærkeforfalskning nedsat i EU-regi, nationalt og
internationalt politisk arbejde om håndhævelse samt
deltagelse i internationale samarbejdsfora herom. En koncentration
af styrelsens opgaver om håndhævelse i en særlig
håndhævelsesenhed vil skabe gode rammer for en
sammenhængende og kompetent indsats.
Håndhævelsesenheden vil som led i
Patent- og Varemærkestyrelsens almindelige vejledningspligt
kunne vejlede og informere generelt om håndhævelse,
herunder om piratkopiering, således som styrelsen hidtil har
gjort. Med lovforslaget får håndhævelsesenheden
til opgave at vejlede i videre omfang for så vidt angår
konkrete sager om piratkopiering. Lovforslaget lægger op til,
at håndhævelsesenheden ved henvendelser om konkrete
sager om piratkopiering vil kunne afgive en vejledende udtalelse
om, hvorvidt der i den konkrete situation kan foreligge en
krænkelse i form af piratkopiering, samt vejlede om den
pågældendes handlemuligheder, såfremt denne
ønsker at forfølge sagen. Det er forventningen, at
denne første vejledning vil understøtte, at flere
vælger aktivt at forfølge deres rettigheder, hvilket
forventes at føre til flere sager hos rådgiverbranchen
og politi og anklagemyndighed.
Såfremt forbrugeren eller virksomheden
ønsker at modtage enhedens vejledning om en konkret sag om
piratkopiering skriftligt, kan håndhævelsesenheden mod
et gebyr afgive en skriftlig vejledende udtalelse. Udtalelsen vil
være baseret på de oplysninger, som bliver indgivet af
brugeren, samt styrelsens særlige ekspertise inden for
piratkopiering og kompetencer i forhold til de love, som styrelsen
administrerer. Forslaget sigter hovedsageligt på
krænkelser inden for varemærke- og designområdet,
idet piratkopiering hyppigst forekommer inden for disse
områder.
En vejledende udtalelse fra
håndhævelsesenheden vil indeholde de oplysninger fra
brugeren, som danner grundlag for henvendelsen, samt resultatet af
enhedens søgning efter relevante registrerede rettigheder.
Endvidere vil udtalelsen indeholde håndhævelsesenhedens
konklusion om, hvorvidt der på dette grundlag kan foreligge
en krænkelse i form af piratkopiering.
Den vejledende udtalelse vil også
indeholde nærmere oplysninger om grundlaget og rammerne for
udtalelsen, herunder at udtalelsen
alene er baseret på brugerens oplysninger, at håndhævelsesenheden ikke har
foretaget en undersøgelse af sagens faktiske
omstændigheder, at udtalelsen
alene er vejledende og ikke kan danne grundlag for
rådgiveransvar, at udtalelsen
ikke udgør en afgørelse, at afgørelsen af, om der foreligger en
krænkelse, henhører under domstolene, samt at håndhævelsesenheden alene
behandler krænkelsessager, hvor der er tale om identiske
eller næsten identiske varemærker eller produkter.
Håndhævelsesenheden vil alene
afgive vejledende udtalelser om registrerede rettigheder, og
enheden vil i den forbindelse ikke tage stilling til rettighedens
gyldighed. Enheden afgiver ikke en vejledende udtalelse i
tilfælde, hvor der allerede er anlagt sag ved domstolene om
samme tvist. Hvis håndhævelsesenheden vurderer, at en
opgave ligger uden for ordningens formål, kan enheden
afslå at afgive en vejledende udtalelse.
Som angivet i lovtekstens ordlyd vil en
udtalelse fra håndhævelsesenheden alene være
vejledende, og den er således ikke bindende for politi og
anklagemyndighed eller andre myndigheder. Det vil fortsat
være politiet og anklagemyndigheden, der vurderer, om der er
grundlag for at iværksætte efterforskning eller rejse
tiltale i en sag. Udtalelsen udgør således ikke en
afgørelse. Kompetencen til at træffe afgørelse
i sager om krænkelser, herunder om piratkopiering,
henhører under domstolene. På grund af udtalelsernes
vejledende karakter samt grundlaget og rammerne herfor, som der
informeres om i de konkrete udtalelser, vil den vejledende
udtalelse ikke kunne danne grundlag for rådgiveransvar.
Det fastsatte gebyr for en skriftlig udtalelse
har til formål at hindre uhensigtsmæssig brug af
ordningen og dækker ikke styrelsens forventede
omkostninger.
Det styrkede samarbejde mellem Patent- og
Varemærkestyrelsen og politiet og anklagemyndigheden (i
praksis i første række SØIK) mod piratkopiering
forventes at kunne bidrage til en effektiv udnyttelse af de to
myndigheders særlige ekspertise i forbindelse med sager m.v.
om piratkopiering. Samarbejdet med SØIK om
piratkopiering vil blive varetaget af
håndhævelsesenheden. Det fremgår derfor af den
foreslåede bestemmelse om etablering af en særlig
håndhævelsesenhed, at enheden bistår politiet og
anklagemyndigheden i indsatsen mod piratkopiering. Politi og
anklagemyndighed samarbejder med og modtager bistand fra mange
forskellige offentlige myndigheder, f.eks. i forbindelse med
straffesager på særlovsområder. Når det
f.eks. i forslaget til § 45 b, stk. 3, i varemærkeloven
er fastsat, at håndhævelsesenheden bistår politi
og anklagemyndighed i deres indsats mod piratkopiering, er det
således ikke retligt nødvendigt. Bestemmelsen er alene
medtaget med det formål at beskrive
håndhævelsesenhedens opgaver fyldestgørende.
Håndhævelsesenhedens virksomhed er
omfattet af lov om offentlighed i forvaltningen og vil blive
administreret i overensstemmelse med persondataloven.
3.
Ændring af kravene til validering af europæiske
patenter
3.1.
Gældende ret
Patentlovens § 77 indeholder de krav, som
skal opfyldes, for at et europæisk patent kan blive valideret
i Danmark. Patenthaver skal således inden for 3 måneder
fra den dag, hvor Den Europæiske Patentmyndighed har
bekendtgjort patentmeddelelse eller afgørelse om at
opretholde patentet i ændret form, til Patent- og
Varemærkestyrelsen indlevere beskrivelse med eventuelle
tegninger m.v. fra det europæiske patentskrift, hvis patentet
er meddelt på engelsk, samt patentkrav oversat til dansk.
Hvis patentet er meddelt på tysk eller fransk, skal
patenthaver indlevere en oversættelse af beskrivelse med
eventuelle tegninger m.v. til dansk eller engelsk samt patentkrav
oversat til dansk.
3.2.
Lovforslagets indhold
På baggrund af et ønske fra
brugerne af patentsystemet vil Patent- og Varemærkestyrelsen
fremover i forbindelse med behandlingen af ansøgninger om
validering af europæiske patenter indhente opfindelsens
beskrivelse med eventuelle tegninger m.v. fra Den Europæiske
Patentmyndighed, såfremt det europæiske patent er
meddelt på engelsk. I sådanne situationer vil det
derfor ikke være nødvendigt, at patenthaver indsender
dette materiale i forbindelse med ansøgningen om validering.
Det foreslås derfor, at kravene i patentlovens § 77,
stk. 1, lempes, således at patenthaver alene skal indsende
patentkravene oversat til dansk inden for valideringsfristen
på 3 måneder i tilfælde, hvor patentet er meddelt
på engelsk. Herved opnår patenthaverne en administrativ
lettelse.
4.
Ændring af reglerne om gebyr for publicering af patenter
4.1.
Gældende ret
Patentlovens kapitel 10 D indeholder
bestemmelser om Patent- og Varemærkestyrelsens gebyrer.
Gebyrerne for publicering af et nationalt patentskrift henholdsvis
et europæisk patentskrift består af et grundgebyr
på 2.850 kr. henholdsvis 1.050 kr. samt et
tillægsgebyr, der er afhængigt af patentskriftets
sideantal. I dag fremstiller Patent- og Varemærkestyrelsen
patentskrifterne i en form, der er baseret på papirprint.
4.2.
Lovforslagets indhold
Patent- og Varemærkestyrelsen arbejder i
øjeblikket med at optimere processen for fremstilling af
patentskrifter, således at disse fremover vil kunne
fremstilles og leveres elektronisk. Det vil derfor ikke være
relevant at fastsætte et gebyr på baggrund af
sideantal. Det foreslås derfor, at styrelsen afskaffer
tillægsgebyret, som er baseret på sideantal, og
indfører et samlet gebyr på 2.000 kr. for publicering
af et patentskrift.
5.
Økonomiske og administrative konsekvenser for det
offentlige
De økonomiske og administrative
meromkostninger ved etablering og drift af en
håndhævelsesenhed skønnes at udgøre 0,6
mio. kr. årligt. Udgifterne hertil vil blive afholdt inden
for Patent- og Varemærkestyrelsens eksisterende rammer og ved
gebyret på 1.500 kr. for en skriftlig vejledende udtalelse,
der foreslås indført med lovforslaget, samt ved
forventet finansiering fra den europæiske
varemærkemyndighed (OHIM) i form af midler til
medlemslandene, dedikeret til blandt andet
håndhævelse.
6.
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
m.v.
Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering
(TER) vurderer, at lovforslaget medfører administrative
lettelser for erhvervslivet.
De administrative lettelser består i, at
kravene til validering af europæiske patenter i Danmark
lempes. TER vurderer ligeledes, at forslaget om etablering af en
håndhævelsesenhed formentlig vil gøre det
nemmere for flere virksomheder at håndtere problemer med
piratkopiering, hvilket kan opleves som en administrativ lettelse.
Denne lettelse kan ikke kvantificeres nærmere.
TER vurderer samlet set, at de administrative
lettelser ikke overstiger 10.000 timer årligt på
samfundsniveau. De bliver derfor ikke kvantificeret yderligere.
7.
Administrative konsekvenser for borgerne
Forslaget har ikke administrative konsekvenser
for borgerne.
8.
Miljømæssige konsekvenser
Forslaget har ikke miljømæssige
konsekvenser.
9. Forholdet
til EU-retten
EU-Kommissionens godkendelse af den
foreslåede ordning, hvorefter håndhævelsesenheden
kan afgive vejledende udtalelser om piratkopiering, skal indhentes,
inden ordningen kan iværksættes. Notifikation af
ordningen vil blive iværksat forud for ikrafttrædelse
af bestemmelserne i lovforslaget om
håndhævelsesenheden.
10.
Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden 2.
oktober til 3. november 2014 været sendt i høring hos
følgende myndigheder og organisationer m.v.:
ADIPA, Advokatrådet, Awapatent, Bech-Bruun Advokatfirma,
Budde schou A/S, Chas. Hude A/S,Copenhagen Business School (CBS),
Danmarks Statistik, Danmarks Tekniske Universitet, Dansk Erhverv,
Dansk Forening for Industriens Patent- og
Varemærkespecialister (DIP), Dansk Forening til
Bekæmpelse af Produktpirateri, Dansk Industri, Dansk
Opfinderforening, Ferring Lægemidler A/S, Ferrosan A/S,
FLSmidth, Forbrugerrådet Tænk, Foreningen Industriel
Retsbeskyttelse, GN Store Nord A/S, Gorrissen Federspiel
Kierkegaard, H. Lundbeck A/S, Haldor Topsøe A/S,
Handelshøjskolen - Århus Universitet, Horten
Advokataktieselskab, Høiberg A/S,
Håndværksrådet, Ingeniørforeningen i
Danmark, Inspicos A/S, Johan Schlüter Advokatfirma, Kromann
Reumert, København Universitet - Det Juridiske Fakultet,
Larsen & Birkeholm A/S, LEO Pharma Nordic, Lett Advokatfirma,
Lind Cadovius Advokataktieselskab,
Lægemiddelindustriforeningen (LIF), MAQS Law Firm, Novo
Nordisk A/S, Novozymes A/S, Opfinderforeningen.dk, Patentgruppen,
Patent Nord ApS, Plesner, Plougmann & Vingtoft A/S, Sandel,
Løje & Partnere, Syddansk Universitet, Teknologisk
Institut, Udvalget til Beskyttelse af Videnskabeligt Arbejde, Zacco
Danmark, Ålborg Universitet, Århus Universitet,
Færøernes hjemmestyre via Rigsombudsmanden på
Færøerne, Grønlands selvstyre via
Rigsombudsmanden i Grønland.
11.
Sammenfattende skema
| | | | | | | | | | Positive konsekvenser/mindre udgifter | Negative konsekvenser/merudgifter | Økonomiske konsekvenser for stat,
regioner og kommuner | Ingen | De økonomiske meromkostninger ved
etablering og drift af en håndhævelsesenhed
skønnes at udgøre 0,6 mio. kr. årligt.
Udgifterne hertil vil blive afholdt inden for Patent- og
Varemærkestyrelsens eksisterende rammer og ved gebyret
på 1.500 kr. for en skriftlig vejledende udtalelse, der
foreslås indført med lovforslaget, samt ved forventet
finansiering fra den europæiske varemærkemyndighed
(OHIM) i form af midler til medlemslandene, dedikeret til blandt
andet håndhævelse. | Administrative konsekvenser for stat,
regioner og kommuner | Ingen | Forslaget om, at den særlige
håndhævelsesenhed skal kunne give konkret vejledning i
sager om piratkopiering, udgør en ny opgave i Patent- og
Varemærkestyrelsen. | Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Erhvervsstyrelsens Team Effektiv
Regulering (TER) vurderer, at forslaget om lempelse af kravene til
validering af europæiske patenter i Danmark medfører
administrative lettelser for erhvervslivet. TER vurderer samlet
set, at de administrative lettelser ikke overstiger 10.000 timer
årligt på samfundsniveau. | Ingen | Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Ingen | Miljømæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen | Forholdet til EU-retten | Ingen | EU-Kommissionens godkendelse af den
foreslåede ordning, hvorefter håndhævelsesenheden
kan afgive vejledende udtalelser om piratkopiering, skal indhentes,
inden ordningen kan iværksættes. Notifikation af
ordningen vil blive iværksat forud for ikrafttrædelse
af bestemmelserne i lovforslaget om
håndhævelsesenheden. | | | | | | | | | |
|
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Med den foreslåede bestemmelse i stk. 1 bliver der oprettet en særlig
håndhævelsesenhed i Patent- og
Varemærkestyrelsen, som varetager styrelsens opgaver om
håndhævelse, herunder sekretariatsfunktionen for
Ministeriernes netværk mod IPR-krænkelser og deltagelse
i Det Europæiske Observatorium om Piratkopiering og
Varemærkeforfalskning nedsat i EU-regi. Enheden får
funktion som kontaktpunkt, hvor forbrugere, virksomheder og
myndigheder kan henvende sig og modtage information og vejledning
om håndhævelse generelt i overensstemmelse med
styrelsens almindelige vejledningspligt samt vejledning i
forbindelse med konkrete sager om piratkopiering. Enheden vil
endvidere kunne bistå med at videregive en sag til
SØIK i form af en politianmeldelse.
Det fremgår af bestemmelsens stk. 2, at enheden efter an modning vil
kunne afgive en skriftlig vejledende udtalelse om en konkret sag om
piratkopiering. En vejledende udtalelse er baseret på de
oplysninger, som bliver indgivet af brugeren, samt styrelsens
særlige ekspertise inden for styrelsens ressort. Enheden vil
alene afgive udtalelser om registrerede rettigheder med gyldighed i
Danmark, og der vil i den forbindelse ikke blive taget stilling til
rettighedernes gyldighed. Enheden afgiver ikke en udtalelse,
såfremt der er anlagt sag ved domstolene om samme tvist.
Brugeren vil blive informeret om dette. Udtalelsen udgør
ikke en afgørelse og er alene vejledende. Der skal betales
et gebyr for en skriftlig udtalelse.
Det er intentionen, at Patent- og
Varemærkestyrelsen i videre omfang bidrager med sin
særlige ekspertise til belysning af de sager m.v. om
piratkopiering, som SØIK arbejder med. Denne opgave skal
varetages af den nye håndhævelsesenhed. Det
fremgår derfor af stk. 3 i den
foreslåede bestemmelse, at håndhævelsesenheden
bistår politi og anklagemyndighed i arbejdet med
piratkopiering. Bestemmelsen er medtaget med det formål at
beskrive håndhævelsesenhedens opgaver
fyldestgørende.
Baggrunden for bestemmelsen er et initiativ i
regeringens vækstplan "Danmark i arbejde - kreative erhverv
og design", der har til formål at styrke indsatsen mod
piratkopiering.
Der henvises i øvrigt til punkt 2 i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 2
I den foreslåede bestemmelse
fastsættes gebyret for en skriftlig vejledende udtalelse i
henhold til § 45 b, stk. 2. Gebyret er fastsat med henblik
på at hindre uhensigtsmæssig brug af ordningen. Der
henvises til bemærkningerne under nr. 1 ovenfor.
Til § 2

henhold til § 41 b, stk. 2. Gebyret er fastsat med henblik
på at hindre uhensigtsmæssig brug af ordningen. Der
henvises til bemærkningerne under nr. 1 ovenfor.
Til § 3

I dag er det et krav, at patenthaver i
forbindelse med ansøgning om validering af et
europæisk patent i Danmark skal indlevere beskrivelse med
eventuelle tegninger m.v. fra det europæiske patentskrift til
Patent- og Varemærkestyrelsen, hvis patentet er meddelt
på engelsk, samt patentkrav oversat til dansk.
Den foreslåede bestemmelse
indebærer, at kravene til validering af europæiske
patenter i Danmark lempes i tilfælde, hvor Den
Europæiske Patentmyndighed har meddelt patentet på
engelsk. Fremover skal patenthaver i sådanne tilfælde
alene indsende patentkravene på dansk, idet Patent- og
Varemærkestyrelsen indhenter beskrivelse med eventuelle
tegninger m.v. affattet på engelsk fra Den Europæiske
Patentmyndighed.
Der henvises i øvrigt til punkt 3 i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 3
Gebyrerne for publicering af et patentskrift i
henhold til § 19, stk. 1, udgør et grundgebyr på
2.850 kr. og et tillægsgebyr afhængigt af
sideantal.
Forslaget indebærer, at gebyret for
publicering af et patentskrift i henhold til § 19, stk. 1,
fastsættes til 2.000 kr. uafhængigt af patentskriftets
omfang. Ændringen skal ses i lyset af den øgede
digitalisering.
Der henvises i øvrigt til punkt 4 i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 4
Gebyrerne for publicering af et
europæisk patentskrift i henhold til § 77, stk. 2,
udgør et grundgebyr på 1.050 kr. og et
tillægsgebyr afhængigt af sideantal.
Forslaget indebærer, at gebyret for
publicering af et europæisk patentskrift i henhold til §
77, stk. 2, fastsættes til 2.000 kr. uafhængigt af
patentskriftets omfang. Ændringen skal ses i lyset af den
øgede digitalisering.
Der henvises i øvrigt til punkt 4 i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 5
Gebyrerne for publicering af et ændret
patentskrift i henhold til § 23, stk. 3, § 53 d, stk. 3,
og § 53 e, stk. 2, udgør et grundgebyr på 2.850
kr. og et tillægsgebyr afhængigt af sideantal.
Forslaget indebærer, at gebyret for
publicering af et ændret patentskrift i henhold til §
23, stk. 3, § 53 d, stk. 3, og § 53 e, stk. 2,
fastsættes til 2.000 kr. uafhængigt af patentskriftets
omfang. Ændringen skal ses i lyset af den øgede
digitalisering.
Der henvises i øvrigt til punkt 4 i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 6
Gebyrerne for publicering af et ændret
europæisk patentskrift i henhold til § 86, stk. 1,
udgør et grundgebyr på 1.050 kr. og et
tillægsgebyr afhængigt af sideantal.
Forslaget indebærer, at gebyret for
publicering af et ændret europæisk patentskrift i
henhold til § 86, stk. 1, fastsættes til 2.000 kr.
uafhængigt af patentskriftets omfang. Ændringen skal
ses i lyset af den øgede digitalisering.
Der henvises i øvrigt til punkt 4 i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 7
I den foreslåede bestemmelse
fastsættes gebyret for en skriftlig vejledende udtalelse i
henhold til § 65 b, stk. 2. Gebyret er fastsat med henblik
på at hindre uhensigtsmæssig brug af ordningen. Der
henvises til bemærkningerne under nr. 1 ovenfor.
Til § 4
Til nr. 1
Med den foreslåede bestemmelse i stk. 1 bliver der oprettet en særlig
håndhævelsesenhed i Patent- og
Varemærkestyrelsen, som varetager styrelsens opgaver om
håndhævelse, herunder sekretariatsfunktionen for
Ministeriernes netværk mod IPR-krænkelser og deltagelse
i Det Europæiske Observatorium om Piratkopiering og
Varemærkeforfalskning nedsat i EU-regi. Enheden får
funktion som kontaktpunkt, hvor forbrugere, virksomheder og
myndigheder kan henvende sig og modtage information og vejledning
om håndhævelse generelt i overensstemmelse med
styrelsens almindelige vejledningspligt samt vejledning i
forbindelse med konkrete sager om piratkopiering. Enheden vil
endvidere kunne bistå med at videregive en sag til
SØIK i form af en politianmeldelse.
Det fremgår af bestemmelsens stk. 2, at enheden efter an modning vil
kunne afgive en skriftlig vejledende udtalelse om en konkret sag om
piratkopiering. En vejledende udtalelse er baseret på de
oplysninger, som bliver indgivet af brugeren, samt styrelsens
særlige ekspertise inden for styrelsens ressort. Enheden vil
alene afgive udtalelser om registrerede rettigheder med gyldighed i
Danmark, og der vil i den forbindelse ikke blive taget stilling til
rettighedernes gyldighed. Enheden afgiver ikke en udtalelse,
såfremt der er anlagt sag ved domstolene om samme tvist.
Brugeren vil blive informeret om dette. Udtalelsen udgør
ikke en afgørelse og er alene vejledende. Der skal betales
et gebyr for en skriftlig udtalelse.
Det er intentionen, at Patent- og
Varemærkestyrelsen i videre omfang bidrager med sin
særlige ekspertise til belysning af de sager m.v. om
piratkopiering, som SØIK arbejder med. Denne opgave skal
varetages af den nye håndhævelsesenhed. Det
fremgår derfor af stk. 3 i den
foreslåede bestemmelse, at håndhævelsesenheden
bistår politi og anklagemyndighed i arbejdet med
piratkopiering. Bestemmelsen er medtaget med det formål at
beskrive håndhævelsesenhedens opgaver
fyldestgørende.
Baggrunden for bestemmelsen er et initiativ i
regeringens vækstplan "Danmark i arbejde - kreative erhverv
og design", der har til formål at styrke indsatsen mod
piratkopiering.
Der henvises i øvrigt til punkt 2 i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 2
I den foreslåede bestemmelse
fastsættes gebyret for en skriftlig vejledende udtalelse i
henhold til § 61 b, stk. 2. Gebyret er fastsat med henblik
på at hindre uhensigtsmæssig brug af ordningen. Der
henvises til bemærkningerne under nr. 1 ovenfor.
Til § 5
Bestemmelsen i stk. 1, fastsætter tidspunktet for
lovens ikrafttrædelse. Loven træder i kraft den 1.
april 2015.
Tidspunktet for ikrafttrædelse af
bestemmelserne om etablering af en håndhævelsesenhed
fastsættes dog af erhvervs- og vækstministeren, jf.
bestemmelsens stk. 2. Denne bestemmelse
skal sikre, at lovforslaget er udformet under hensyntagen til
statsstøttereglerne. Ifølge EUF-Traktatens artikel
108, stk. 3, må anmeldt statsstøtte ikke sættes
i kraft, før Kommissionen har godkendt forslaget.
Bestemmelsens stk.
3 indeholder en overgangsbestemmelse vedrørende den
foreslåede ændring i patentlovens § 77.
Overgangsbestemmelsen indebærer, at de lempede krav til
validering i Danmark af europæiske patenter, finder
anvendelse på materiale, som bliver indleveret i henhold til
§ 77, stk. 1, den 1. april 2015 eller senere.
Til § 6
Bestemmelsen angår lovens territoriale
gyldighed og fastslår, at loven ikke gælder for
Færøerne og Grønland. Det foreslås dog
samtidig, at loven helt eller delvis kan sættes i kraft for
Færøerne og Grønland. På nuværende
tidspunkt vil bestemmelsen i § 3 om europæiske patenter
ikke kunne sættes i kraft, idet Færøerne og
Grønland ikke har tiltrådt Den Europæiske
Patentkonvention.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende
lov
Gældende
formulering | | Lovforslaget | | | | | | § 1 | | | | | | I varemærkeloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 109 af 24. januar 2012, som
ændret ved § 4 i lov nr. 1387 af 23. december 2012 og
§ 30 i lov nr. 639 af 12. juni 2013, foretages følgende
ændringer: | | | | | | 1. Efter kapitel
6 indsættes: | | | | | | »Kapitel 6 A Håndhævelsesenhed § 45 b.
Patent- og Varemærkestyrelsens opgaver vedrørende
håndhævelse af varemærkerettigheder varetages af
en særlig håndhævelsesenhed, hvor forbrugere,
virksomheder og myndigheder kan henvende sig og modtage information
og vejledning om håndhævelse og konkrete sager om
piratkopiering. Stk. 2.
Håndhævelsesenheden kan afgive en skriftlig vejledende
udtalelse om konkrete sager om piratkopiering. Enheden afgiver ikke
en skriftlig vejledende udtalelse i tilfælde, hvor en sag er
indbragt for domstolene. Stk. 3.
Håndhævelsesenheden bistår politi og
anklagemyndighed i deres indsats mod piratkopiering.« | | | | § 60 d. For
anmodning om deling af en varemærkeansøgning eller
-registrering betales for hver ansøgning eller registrering,
der ønskes udskilt, 2.000 kr., jf. § 48, stk. 5. Stk. 2. For
underretning af indehaveren af en dansk varemærkerettighed
eller af en international varemærkerettighed med gyldighed i
Danmark betales et gebyr på 1.000 kr. pr. år, jf.
§ 48, stk. 5. | | 2. I § 60 d indsættes som stk. 3: »Stk. 3.
For en skriftlig vejledende udtalelse i henhold til § 45 b,
stk. 2, betales 1.500 kr.« | | | | | | § 2 | | | | | | I designloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 102 af 24. januar 2012, som ændret ved § 3 i lov nr.
1387 af 23. december 2012 og § 21 i lov nr. 639 af 12. juni
2013, foretages følgende ændringer: | | | | | | 1. Efter kapitel
7 indsættes: | | | | | | »Kapitel 7 A Håndhævelsesenhed § 41 b.
Patent- og Varemærkestyrelsens opgaver vedrørende
håndhævelse af designrettigheder varetages af en
særlig håndhævelsesenhed, hvor forbrugere,
virksomheder og myndigheder kan henvende sig og modtage information
og vejledning om håndhævelse og konkrete sager om
piratkopiering. Stk. 2.
Håndhævelsesenheden kan afgive en skriftlig vejledende
udtalelse om konkrete sager om piratkopiering. Enheden afgiver ikke
en skriftlig vejledende udtalelse i tilfælde, hvor en sag er
indbragt for domstolene. Stk. 3.
Håndhævelsesenheden bistår politi og
anklagemyndighed i deres indsats mod piratkopiering.« | | | | | | 2. I § 59 d indsættes som stk. 3: | § 59 d. For
anmodning om genoptagelse af en ansøgning om design betales
400 kr., jf. § 19, stk. 3. Stk. 2. For
anmodning om genoprettelse af en designansøgning eller
-registrering betales 3.000 kr., jf. § 48. | | »Stk. 3.
For en skriftlig vejledende udtalelse i henhold til § 41 b,
stk. 2, betales 1.500 kr.« | | | | | | § 3 | | | | | | I patentloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 108 af 24. januar 2012, som ændret ved § 29 i lov
nr. 639 af 12. juni 2013 og § 5 i lov nr. 551 af 2. juni 2014,
foretages følgende ændringer: | | | | | | 1. Efter kapitel
9 indsættes: | | | | | | »Kapitel 9 A Håndhævelsesenhed § 65 b.
Patent- og Varemærkestyrelsens opgaver vedrørende
håndhævelse af patentrettigheder varetages af en
særlig håndhævelsesenhed, hvor forbrugere,
virksomheder og myndigheder kan henvende sig og modtage information
og vejledning om håndhævelse og konkrete sager om
piratkopiering. Stk. 2.
Håndhævelsesenheden kan afgive en skriftlig vejledende
udtalelse om konkrete sager om piratkopiering. Enheden afgiver ikke
en skriftlig vejledende udtalelse i tilfælde, hvor en sag er
indbragt for domstolene. Stk. 3.
Håndhævelsesenheden bistår politi og
anklagemyndighed i deres indsats mod piratkopiering.« | | | | | | 2. § 77, stk. 1, affattes
således: | § 77. Et
europæisk patent har kun virkning her i landet, såfremt
indehaveren inden 3 måneder fra den dag, hvor Den
Europæiske Patentmyndighed har bekendtgjort patentmeddelelse
eller afgørelse om at opretholde patentet i ændret
affattelse, til patentmyndigheden her i landet indleverer det
meddelte eller det ændrede patent 1) oversat til dansk eller 2) på engelsk eller oversat til
engelsk, dog skal patentkravene alene indleveres oversat til
dansk. | | »Et europæisk patent har kun
virkning her i landet, såfremt indehaveren inden 3
måneder fra den dag, hvor Den Europæiske
Patentmyndighed har bekendtgjort patentmeddelelse eller
afgørelse om at opretholde patentet i ændret
affattelse, til patentmyndigheden her i landet indleverer 1) patentkravene oversat til dansk,
såfremt patentet er meddelt på engelsk, eller 2) patentkravene oversat til dansk og en
oversættelse af det øvrige indhold i det meddelte
eller ændrede patent til dansk eller engelsk, såfremt
patentet er meddelt på tysk eller fransk.« | | | | § 98. (. .
.) Stk. 6. For
publicering af patentskrift betales et gebyr på 2.850 kr.,
jf. § 19, stk. 1. Der betales endvidere et tillægsgebyr
på 80 kr. for publicering af hver påbegyndt side,
hvormed beskrivelsen med tilhørende patentkrav, tegninger,
fotografier og sammendrag overstiger 35 sider. Der betales
maksimalt tillægsgebyr for 400 sider. | | 3. I § 98, stk. 6, 1. pkt., ændres »2.850 kr.«
til: »2.000 kr.«, og 2. og
3. pkt. ophæves. | | | | Stk. 7. For
publicering af europæisk patentskrift i henhold til §
77, stk. 2, betales et gebyr på 1.050 kr. Der betales
endvidere et tillægsgebyr på 80 kr. for publicering af
hver påbegyndt side, hvormed beskrivelsen med
tilhørende patentkrav, tegninger og fotografier overstiger
35 sider. Der betales maksimalt tillægsgebyr for 400
sider. | | 4. I § 98, stk. 7, 1. pkt., ændres
»1.050 kr.« til: »2.000 kr.«, og 2. og 3. pkt.
ophæves. | | | | § 100. (. .
.) Stk. 3. For
publicering af ændret patentskrift i henhold til § 23,
stk. 3, § 53 d, stk. 3, eller § 53 e, stk. 2, betales et
gebyr på 2.850 kr. Der betales endvidere et
tillægsgebyr på 80 kr. for publicering af hver
påbegyndt side, hvormed beskrivelsen med tilhørende
patentkrav, tegninger, fotografier og sammendrag overstiger 35
sider. Der betales maksimalt tillægsgebyr for 400
sider. | | 5. I § 100, stk. 3, 1. pkt., ændres
»2.850 kr.« til: »2.000 kr.«, og 2. og 3. pkt.
ophæves. | | | | Stk. 4. For
publicering af ændret patentskrift i henhold til § 86,
stk. 1, betales et gebyr på 1.050 kr. Der betales endvidere
et tillægsgebyr på 80 kr. for hver påbegyndt
side, hvormed beskrivelsen med tilhørende patentkrav,
tegninger og fotografier overstiger 35 sider. Der betales maksimalt
tillægsgebyr for 400 sider. | | 6. I § 100, stk. 4, 1. pkt., ændres
»1.050 kr.« til: »2.000 kr.«, og 2. og 3. pkt.
ophæves. | | | | § 101. For
anmodning om genoptagelse af en patentansøgning betales 700
kr., jf. § 15, stk. 3, og § 19, stk. 4. Stk. 2. For
anmodning om genoprettelse af en patentansøgning eller et
meddelt patent betales 3.000 kr., jf. § 72. | | 7. I § 101 indsættes som stk. 3: »Stk. 3.
For en skriftlig vejledende udtalelse i henhold til § 65 b,
stk. 2, betales 1.500 kr.« | | | § 4 | | | | | | I lov om brugsmodeller, jf.
lovbekendtgørelse nr. 106 af 24. januar 2012, som
ændret ved § 24 i lov nr. 639 af 12. juni 2013 og §
6 i lov nr. 551 af 2. juni 2014 foretages følgende
ændringer: | | | | | | 1. Efter kapitel
10 indsættes: | | | | | | »Kapitel 10 A Håndhævelsesenhed § 61 b.
Patent- og Varemærkestyrelsens opgaver vedrørende
håndhævelse af brugsmodelrettigheder varetages af en
særlig håndhævelsesenhed, hvor forbrugere,
virksomheder og myndigheder kan henvende sig og modtage information
og vejledning om håndhævelse og konkrete sager om
piratkopiering. Stk. 2.
Håndhævelsesenheden kan afgive en skriftlig vejledende
udtalelse om konkrete sager om piratkopiering. Enheden afgiver ikke
en skriftlig vejledende udtalelse i tilfælde, hvor en sag er
indbragt for domstolene. Stk. 3.
Håndhævelsesenheden bistår politi og
anklagemyndighed i deres indsats mod piratkopiering.« | | | | § 73 d. For
anmodning om genoptagelse af en brugsmodelansøgning betales
400 kr., jf. § 20, stk. 3. Stk. 2. For
anmodning om genoprettelse af en brugsmodelansøgning eller
-registrering betales 3.000 kr., jf. § 66, stk. 1. | | 2. I § 73 d indsættes som stk. 3: »Stk. 3.
For en vejledende skriftlig udtalelse i henhold til § 61 b,
stk. 2, betales 1.500 kr.« | | | § 5 | | | »Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. april 2015, jf. dog stk. 2. Stk. 2.
Erhvervs- og vækstministeren fastsætter tidspunktet for
ikrafttrædelsen af §§ 1 og 2, § 3, nr. 1 og 7,
samt § 4. Stk. 3. §
3, nr. 2, finder ikke anvendelse på materiale, der bliver
indgivet før lovens ikrafttræden. For sådant
materiale finder de hidtil gældende regler
anvendelse.« | | | § 6 | | | »Stk. 1.
Loven gælder ikke for Færøerne og
Grønland. Stk. 2. Loven
kan ved kongelig anordning helt eller delvist sættes i kraft
for Færøerne og Grønland med de
ændringer, som de færøske og grønlandske
forhold tilsiger.« |
|