L 9 Forslag til lov om ændring af momsloven, skattekontrolloven og ligningsloven.

(Udvidelse af indberetningspligterne vedrørende finansielle produkter, ændring af indberetningspligten vedrørende modtagere af renter og afgivelse af regnskabsoplysninger om moms i forbindelse med selvangivelsen m.v.).

Af: Skatteminister Benny Engelbrecht (S)
Udvalg: Skatteudvalget
Samling: 2014-15 (1. samling)
Status: Stadfæstet

Betænkning

Afgivet: 26-11-2014

Afgivet: 26-11-2014

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 26. november 2014

20141_l9_betaenkning.pdf
Html-version

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 26. november 2014

1. Ændringsforslag

Skatteministeren har stillet 3 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 8. oktober 2014 og var til 1. behandling den 31. oktober 2014. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og Skatteministeriet sendte den 24. juni 2014 dette udkast til udvalget, jf. folketingsåret 2013-14, SAU alm. del - bilag 222. Den 8. oktober 2014 sendte skatteministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.

3. Indstilling og politiske bemærkninger

Udvalget indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Venstre og Det Konservative Folkeparti støtter lovforslaget, som er en udmøntning af skatteaftalen fra 2012.

En del af skatteaftalen fra 2012 var tiltag til at sikre øget efterrettelighed i skattesystemet. Nogle af de elementer har vist sig ikke at kunne lade sig gøre som forventet. Dette lovforslag har til formål at gennemføre andre forslag, som sikrer øget efterrettelighed i skattesystemet.

Venstre og Det Konservative Folkeparti konstaterer, at dette lovforslag indbringer et større provenu, end der var forudsat med de aftalte initiativer. I varig virkning indbringes der yderligere 25 mio. kr. Partierne mener, at det ville en naturlig følge af, at der er tale om udmøntning af en aftale, at regeringen derfor ville udmønte dette merprovenu sammen med aftalepartierne. Det har V og KF påtalt over for regeringen og ved 1. -behandlingen. Men det har regeringen ikke villet. Det mener V og KF er udtryk for manglende respekt fra regeringens side over for aftalepartierne.

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 2

Af skatteministeren, tiltrådt af udvalget:

1) I den under nr. 3 foreslåede ændring af § 9, stk. 1, ændres »stk. 2, 3 og 7« til: »stk. 3, 4 og 7«.

[Rettelse af henvisningsfejl]

2) Nr. 12 affattes således:

»12. I § 11 A, stk. 4, nr. 3, ændres »og eventuelle« til: », eventuelle«, og efter »lignende identifikation« indsættes: », og om ejeren er eneejer eller ejer af en andel af kontoen eller indskudsbeviset«.«

[Præcisering af, hvor indsættelsen skal ske, og sproglig præcisering]

3) Nr. 19 affattes således:

»19. I § 11 C, stk. 3, nr. 3, indsættes efter »lignende identifikation«: », og om ejeren er eneejer eller ejer af en andel af ordningen«.«

[Præcisering af, hvor indsættelsen skal ske]

Bemærkninger

Til nr. 1

I det fremsatte lovforslag er der ved ændring af § 9, stk. 1, fejlagtigt sket henvisning til § 11 C, stk. 2 og 3, hvor der rettelig burde være henvist til § 11 C, stk. 3 og 4.

Ændringsforslaget retter op herpå. Det sikres herved i overensstemmelse med bemærkningerne til lovforslaget, at det er pligten til at indgive erklæringer om og til at efterkomme pålæg om afvikling af konti og pensionsordninger, der kan gennemtvinges ved tvangsbøder.

Til nr. 2

Ved ændring af § 11 A, stk. 4, nr. 3, blev der foreslået en indsættelse efter »identifikation«. »Identifikation« fremgår imidlertid to steder i den nævnte bestemmelse, hvorfor der ved dette ændringsforslag foretages en nyaffattelse af ændringen, så der ikke er tvivl om ændringens indhold.

Ordet »af« indsættes som en sproglig præcisering.

Til nr. 3

Ved ændring af § 11 C, stk. 3, nr. 3, blev der foreslået en indsættelse efter »identifikation«. »Identifikation« fremgår imidlertid to steder i den nævnte bestemmelse, hvorfor der ved dette ændringsforslag foretages en nyaffattelse af ændringen, så der ikke er tvivl om ændringens indhold.

Ane Halsboe-Jørgensen (S) Astrid Krag (S) Pernille Rosenkrantz-Theil (S) John Dyrby Paulsen (S) Jesper Petersen (S) Simon Kollerup (S) Thomas Jensen (S) Nadeem Farooq (RV) Camilla Hersom (RV) Andreas Steenberg (RV) Lisbeth Bech Poulsen (SF) Trine Mach (SF) Frank Aaen (EL) Stine Brix (EL) Nikolaj Villumsen (EL) Hans Andersen (V) Jacob Jensen (V) Thomas Danielsen (V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Jan E. Jørgensen (V) Torsten Schack Pedersen (V) Troels Lund Poulsen (V) Mads Rørvig (V) fmd. Dennis Flydtkjær (DF) Mikkel Dencker (DF) Hans Kristian Skibby (DF) Karina Adsbøl (DF) Ole Birk Olesen (LA) nfmd. Brian Mikkelsen (KF)

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)47
Socialdemokratiet (S)47
Dansk Folkeparti (DF)22
Radikale Venstre (RV)17
Socialistisk Folkeparti (SF)12
Enhedslisten (EL)12
Liberal Alliance (LA)9
Det Konservative Folkeparti (KF)8
Inuit Ataqatigiit (IA)1
Siumut (SIU)1
Sambandsflokkurin (SP)1
Javnaðarflokkurin (JF)1
Uden for folketingsgrupperne (UFG)1

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 9

Bilagsnr.

Titel

1
Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2
Tidsplan over udvalgets behandling af lovforslaget
3
1. udkast til betænkning
4
Ændringsforslag, fra skatteministeren
5
2. udkast til betænkning