L 89 Forslag til lov om ændring af lov om planlægning og lov om almene boliger m.v.

(Blandet boligsammensætning).

Af: Minister for by, bolig og landdistrikter Carsten Hansen (S)
Udvalg: By- og Boligudvalget
Samling: 2014-15 (1. samling)
Status: Stadfæstet

Lovforslag som optrykt efter 2. behandling

Optrykt: 24-02-2015

Optrykt: 24-02-2015

Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 24. februar 2015

20141_l89_efter_2behandling.pdf
Html-version

Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 24. februar 2015

Forslag

til

Lov om ændring af lov om planlægning og lov om almene boliger m.v.

(Blandet boligsammensætning)

§ 1

I lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 587 af 27. maj 2013, som ændret bl.a. ved § 3 i lov nr. 1630 af 26. december 2013 og § 1 i lov nr. 1529 af 27. december 2014 og senest ved § 1 i lov nr. 1530 af 27. december 2014, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 2, nr. 4, udgår »og«.

2. I § 1, stk. 2, nr. 5, ændres »planlægningsarbejdet.« til: »planlægningsarbejdet, og«.

3. I § 1, stk. 2, indsættes som nr. 6:

»6) at alsidighed i boligsammensætningen fremmes gennem mulighed for planlægning for almene boliger i byerne.«

4. I § 11 a, nr. 2, indsættes efter »f.eks. boligformål,«: »herunder almene boliger, jf. lov om almene boliger m.v.,«.

5. I § 11 b, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »anvendelsesformål,«: »herunder almene boliger, jf. lov om almene boliger m.v., i områder, der ikke anvendes til eller er lokalplanlagt til boligformål,«.

6. I § 15, stk. 2, indsættes efter nr. 8 som nyt nummer:

»9) krav om, at op til 25 pct. af boligmassen skal være almene boliger, jf. lov om almene boliger m.v.,«.

Nr. 9-24 bliver herefter nr. 10-25.

7. I § 15, stk. 5, ændres »stk. 2, nr. 3, 6, 8 eller 9« til: »stk. 2, nr. 3, 6, 8, 9 eller 10«.

8. I § 15, stk. 10, ændres »stk. 2, nr. 11 og 13« til: »stk. 2, nr. 12 og 14«.

9. I § 15 a, stk. 1, ændres »§ 15, stk. 2, nr. 12, 18 og 21« til: »§ 15, stk. 2, nr. 13, 19 og 22«.

10. I § 26, stk. 2, »ændres »§ 15, stk. 2, nr. 16« til: »§ 15, stk. 2, nr. 17«.

11. I § 48 indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse, når en lokalplan har forbeholdt en ejendom til almene boliger, jf. lov om almene boliger m.v., jf. § 15, stk. 2, nr. 9.«

12. I § 49, stk. 3, ændres »§ 15, stk. 2, nr. 19« til: »§ 15, stk. 2, nr. 20«.

§ 2

I lov om almene boliger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1023 af 21. august 2013, som ændret ved lov nr. 123 af 23. februar 2011, lov nr. 1609 af 26. december 2013, lov nr. 263 af 24. marts 2014, § 1 i lov nr. 402 af 28. april 2014 og § 8 i lov nr. 722 af 25. juni 2014, foretages følgende ændring:

1. Efter § 119 indsættes før overskriften før § 120:

»§ 119 a. Kommunalbestyrelsen i kommuner med stor befolkningstilvækst, jf. stk. 3, kan med henblik på at opnå en alsidig boligsammensætning meddele tilsagn om grundkøbslån til etablering af almene boliger med tilsagn om støtte efter §§ 115 og 117 i områder, som er omfattet af en eksisterende lokalplan til boligformål, og hvor de samlede grundudgifter ikke muliggør byggeri inden for maksimumsbeløbet, jf. § 115, stk. 10.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan ikke meddele tilsagn om at yde grundkøbslån, hvis området er lokalplanlagt til almene boliger efter § 15, stk. 2, nr. 9, i lov om planlægning. Endvidere kan kommunalbestyrelsen ikke meddele tilsagn om at yde grundkøbslån på et tidspunkt, hvor boligledigheden i kommunen opgjort efter § 115, stk. 7, 2. pkt., overstiger 2 pct.

Stk. 3. Ved kommuner med stor befolkningstilvækst forstås kommuner, der i henhold til Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning for 2014 har en befolkningstilvækst på mere end 10.000 personer i perioden 2014-2025.

Stk. 4. Lån efter stk. 1 kan for alle almene boligtyper højst udgøre forskellen mellem 20 pct. af det maksimumsbeløb eksklusive energitillæg, der er gældende for familieboliger, jf. § 115, stk. 10, og de samlede grundudgifter ved den pågældende grund. Kommunen skal på anmodning fra ministeren for by, bolig og landdistrikter kunne dokumentere, at grundudgiften er rimelig set i forhold til markedsprisen i det pågældende område, og at en alsidig boligsammensætning ikke hensigtsmæssigt kan opnås på andre arealer i det pågældende område.

Stk. 5. Ved opgørelsen af anskaffelsessummen efter § 92 a, stk. 2, § 107, § 115, stk. 10 og 11, § 115 a, stk. 2, § 118, stk. 1-3, § 129, stk. 1, § 130, stk. 1, og § 156 a, stk. 1, ses bort fra et beløb svarende til lån efter stk. 1.

Stk. 6. §§ 120-126 finder anvendelse for lån efter stk.1.

Stk. 7. Lån efter stk. 1 kan ydes inden for en samlet ramme på 500 mio. kr. Rammen fordeles til kommuner som nævnt i stk. 3 efter ministeren for by, bolig og landdistrikters nærmere bestemmelse.«

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. Ministeren for by, bolig og landdistrikter fremsætter forslag om revision af loven i folketingsåret 2024-25.