Betænkning afgivet af By- og Boligudvalget den 17. februar 2015

1. Ændringsforslag

Ministeren for by, bolig og landdistrikter har stillet 4 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 10. december 2014 og var til 1. behandling den 18. december 2014. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i By- og Boligudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 5 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og ministeren for by, bolig og landdistrikter sendte den 19. november 2014 dette udkast til udvalget, jf. BYB alm. del - bilag 19. Den 11. december 2014 sendte ministeren for by, bolig og landdistrikter de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra Ejendomsforeningen Danmark og Forsikring & Pension.

Ministeren for by, bolig og landdistrikter har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser til udvalget.

Deputationer

Endvidere har Ejendomsforeningen Danmark mundtligt over for udvalget redegjort for sin holdning til lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 96 spørgsmål til ministeren for by, bolig og landdistrikter til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

Samråd

Der er afholdt et samråd med ministeren for by, bolig og landdistrikter og miljøministeren den 27. januar 2015 om lovforslaget, jf. L 89 - samrådsspørgsmål A-E.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (S, RV, SF og EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (V, DF, LA og KF) indstiller lovforslaget til forkastelse. Mindretallet vil stemme for de stillede ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (V, DF, LA og KF) bemærker, at der er behov for flere lejeboliger i de større byer. Det er mindretallets opfattelse, at det vil være gavnligt med en sammensætning af boligerne, som tager højde for, at der opnås en blandet beboersammensætning i byerne. Men det er også mindretallets opfattelse, at man med dette lovforslag ikke opnår det erklærede formål om en mere alsidig beboer­sammensætning i de store byer, samtidig med at lovforslaget vil have en række meget væsentlige og ganske uhensigtsmæssige konsekvenser, som vil begrænse de nødvendige private investeringer i udviklingen af nye boligområder. Mindretallet kan heller ikke støtte det væsentlige brud med den hidtidige planlægningstradition, som ministeren vil gennemføre med dette lovforslag: at kommunerne skal have ret til at regulere ejerforholdene i et bestemt område.

Det er mindretallets opfattelse, at dette lovforslag vil give kommunerne en ret til at disponere over privatejet grund, hvilket grænser til ekspropriation. Mindretallet anerkender dog, at det kan diskuteres, om der juridisk set er tale om ekspropriation i grundlovens forstand, men konsekvenserne af lovforslaget ligner ekspropriation til forveksling.

Lovforslaget tager ikke hensyn til de grundejere, som allerede har investeret i ejendomme i tiltro til kommunernes erklærede ønske om at skabe nye boligområder. Dette gælder specielt for så vidt angår de tilfælde, hvor kommunerne allerede har lavet rammelokalplaner for nye boligområder uden at øremærke en del af grundarelalerne til almene boliger, men hvor kommunerne alligevel efter lovforslaget kan stille krav om tvangssalg af private ejendomme til almene boligorganisationer. Dette må også ses i forhold til, at grundejerne kan have betalt ejendomsskatter på baggrund af rammelokalplanen.

I svaret på spm. 84 erkender regeringen, at markedsprisen »kan i dette tilfælde påvirkes af visse lovgivningsmæssige muligheder eller begrænsninger, men dette er ikke anderledes end, at en kommune f.eks. planlægger for et offentligt areal eller til industriformål.« Det fremgår yderligere af svaret på spm. 87, at kommunen kan lokalplanlægge en grund til almene boliger, opkøbe den fra ejeren og derefter lokalplanlægge den til andet formål.

Det fremgår af svaret på spm. 3, at »når der er planlagt for almene boliger kan ejeren ikke selv opføre disse, da det kun er almene boligselskaber, der kan gøre dette. Udover at sælge ejendommen til kommunen eller et alment boligselskab, vil ejeren samtidig kunne have svært ved at sælge sin grund til anden side til den samme eksisterende anvendelse, f.eks. erhverv.« Efter mindretallets opfattelse anerkender ministeren således i svaret på spm. 3, at lovforslaget reelt har ekspropriationslignende karakter.

Lovforslaget indeholder ikke regler, som sikrer, at der sker en rimelig fordeling mellem grundejerne i de områder, som skal anvendes til almene boliger, eller regler, som sikrer, at de pågældende områder bliver handlet til en rimelig markedspris, som ikke fastsættes ensidigt af de almene boligorganisationer eller af kommunen, såfremt der ikke kan findes en køber blandt de almene boligorganisationer.

I bl.a. svar på spørgsmål 49 henviser ministeren til oplysning fra Miljøministeriet om, at »i forhold til rammelokalplaner er udgangspunktet, at planlægningsmuligheden vil kunne anvendes til udmøntningen af disse, medmindre disse er så detaljerede, at der reelt er tale om en lokalplan, der kan danne grundlag for et lokalplanpligtigt byggeri til boligformål. Dette vil komme an på en konkret vurdering i de enkelte tilfælde.« Af svaret på spm. 91 fremgår det så, at ministeren ikke vil komme med konkrete eksempler på, at en rammelokalplan er så detaljeret, at der er tale om en lokalplan, der kan danne grundlag for et lokalplanpligtigt byggeri.

Det er med andre ord helt op til kommunerne at beslutte, hvorledes de vil udnytte de nye regler, og regeringen ønsker ikke at opstille nogen form for begrænsninger i kommunernes muligheder for at tilsidesætte den private ejendomsret. De private ejendomsejere bliver således stillet i udsigt, at der er en mulighed for, at kommunerne vil kræve en del af deres grund tvangssolgt til en konkurrerende almen boligorganisation, men ingen ved hvornår og på hvilke betingelser. Dette kan kun virke negativt på incitamentet til at investere i privat boligbyggeri.

Mindretallet skal pege på, at der allerede i vidt omfang er blevet opført almene boliger ved et frivilligt samarbejde mellem kommunerne, de almene boligselskaber og de private grundejere. Dette forekommer også at være den bedste fremgangsmåde fremover, da det vil sikre de nødvendige investeringer i udviklingen af nye boligområder i byerne.

To pensionskasser har allerede i pressen og over for Folketingets By- og Boligudvalg tilkendegivet, at de vil være nødsaget til at genoverveje deres investeringsstrategi i de kommuner, der vil stille krav om tvangssalg af privat ejendom til konkurrerende almene boligorganisationer. Det skyldes, at forslaget vil reducere det afkast, som pensionsopsparerne vil få af deres investering. På trods heraf oplyser ministeren i svaret på spm. 95, at »regeringen har ingen grund til at tro, at investorer herunder pensionskasser skulle opgive planer om at bygge nye boliger i byerne.«

Lovforslaget er et indgreb i den private ejendomsret. Lovforslaget tvinger private investorer til at trække sig ud af boligbyggeri i de store byer, selv om der er et behov for at bygge flere nye boliger. Lovforslaget leder ikke til en mere differentieret beboersammensætning i byerne. Og lovforslaget vil lægge gift ud for det ellers gode og konstruktive samarbejde, der allerede er mellem private og almene boligudbydere.

På den baggrund kan mindretallet ikke støtte lovforslaget.

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 1

Af ministeren for by, bolig og landdistrikter, tiltrådt af udvalget:

1) I indledningen ændres »og senest ved § 2 i lov nr. 742 af 25. juni 2014« til: »,§ 1 i lov nr. 1529 af 27. december 2014 og senest ved § 1 i lov nr. 1530 af 27. december 2014«.

[Konsekvens af bl.a. lov nr. 1529 af 27. december 2014]

2) Den under nr. 6 foreslåede rykningsklausul affattes således:

»Nr. 9-24 bliver herefter nr. 10-25.«.

[Konsekvens af lov nr. 1529 af 27. december 2014]

3) Efter nr. 6 indsættes som nye numre:

»01. I § 15, stk. 5, ændres »stk. 2, nr. 3, 6, 8 eller 9« til: »stk. 2, nr. 3, 6, 8, 9 eller 10«.

02. I § 15, stk. 10, ændres »stk. 2, nr. 11 og 13« til: »stk. 2, nr. 12 og 14«.

03. I § 15 a, stk. 1, ændres »§ 15, stk. 2, nr. 12, 18 og 21« til: »§ 15, stk. 2, nr. 13, 19 og 22«.

04. I § 26, stk. 2, ændres »§ 15, stk. 2, nr. 16« til: »§ 15, stk. 2, nr. 17«.«

[Konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 1, nr. 6]

4) Efter nr. 7 indsættes som nyt nummer:

»05. I § 49, stk. 3, ændres »§ 15, stk. 2, nr. 19« til: »§ 15, stk. 2, nr. 20«.«

[Konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 1, nr. 6]

Bemærkninger

Til nr. 1 og 2

Ændringsforslagene indebærer alene konsekvensændringer som følge af lov nr. 1529 af 27. december 2014.

Til nr. 3 og 4

Ændringsforslagene indebærer alene konsekvensrettelser i planloven som følge af den foreslåede ændring i det fremsatte lovforslags § 1, nr. 6, hvorefter der foreslås indsat et nyt nr. 9 i planlovens § 15, stk. 2.

Bjarne Laustsen (S) Jan Johansen (S) Jens Joel (S) Mette Reissmann (S) fmd. Simon Kollerup (S) Orla Hav (S) Thomas Jensen (S) Liv Holm Andersen (RV) Nadeem Farooq (RV) Ida Auken (RV) Eigil Andersen (SF) Lisbeth Bech Poulsen (SF) Özlem Sara Cekic (SF) Lars Dohn (EL) Rosa Lund (EL) Louise Schack Elholm (V) Martin Geertsen (V) Jane Heitmann (V) Preben Bang Henriksen (V) Michael Aastrup Jensen (V) Karen Jespersen (V) nfmd. Karsten Lauritzen (V) Fatma Øktem (V) Karina Adsbøl (DF) Alex Ahrendtsen (DF) Ib Poulsen (DF) Anita Christensen (DF) Ole Birk Olesen (LA) Charlotte Dyremose (KF)

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.