L 87 Forslag til lov om ændring af udlændingeloven.

(Statsforvaltningens underretning af kommunerne ved udstedelse af registreringsbeviser og opholdskort efter EU-reglerne samt justering af boligkravet m.v.).

Af: Justitsminister Mette Frederiksen (S)
Udvalg: Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik
Samling: 2014-15 (1. samling)
Status: Stadfæstet

Betænkning

Afgivet: 17-03-2015

Afgivet: 17-03-2015

Betænkning afgivet af Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik den 17. marts 2015

20141_l87_betaenkning.pdf
Html-version

Betænkning afgivet af Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik den 17. marts 2015

1. Ændringsforslag

Justitsministeren har stillet 1 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 3. december 2014 og var til 1. behandling den 18. december 2014. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og justitsministeren sendte den 23. oktober 2014 dette udkast til udvalget, jf. UUI alm. del - bilag 5. Den 3. december 2014 sendte justitsministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 10 spørgsmål til justitsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. 3 af udvalgets spørgsmål til justitsministeren og dennes svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af DF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det stillede ændringsforslag.

Venstres medlemmer af udvalget noterer med tilfredshed, at regeringen vil foretage en justering af boligkravet i forbindelse med familiesammenføring. Det er et forhold, som ligeledes er behandlet i Venstres udlændingeudspil »Danmark for dem der kan og vil«, hvorfor V støtter regeringens lovforslag. Ifølge de nuværende regler gælder det, at når en person skal familiesammenføres, stilles der en række krav til boligforhold, f.eks. at man skal have en lejekontrakt af minimum 3 års varighed, og det er i konflikt med de regler for fremleje, der i øvrigt gælder på boligmarkedet.

Enhedslistens medlemmer af udvalget hilser det velkommen, at de meget stive boligkrav i familiesammenføringssager opblødes, så det bliver muligt for par at fremleje en bolig og at få godkendt en tidsbegrænset lejekontrakt af ned til halvandet års varighed inden for rammerne af familiesammenføringsreglernes boligkrav. EL forventer, at denne ændring kan føre til, at vi fremover vil se færre af de helt urimelige sager, hvor velfungerende og velintegrerede dansk-udenlandske familier kommer i klemme på grund af en detalje i en lejekontrakt, der på ingen måde har betydning for familiens integration. I forhold til lovforslagets bestemmelser om, at kun selvstændige boliger med egen indgang fremover opfylder boligkravet, ser EL ikke noget påtrængende behov for denne skærpelse af reglerne. EL vælger alligevel ud fra en samlet betragtning at støtte lovforslaget. Det sker bl.a. i lyset af svaret på spørgsmål 1, hvoraf det fremgår, at det hidtidige boligkrav finder anvendelse i forhold til ansøgninger om familiesammenføring indgivet før lovens foreslåede ikrafttræden - også i forbindelse med forlængelser. Endvidere hæfter partiet sig ved svarene på spørgsmål 2 og 7, hvoraf det fremgår, at der ikke, for så vidt angår kollektiver og bofællesskaber, er tilsigtet nogen ændring af boligkravet.

Et mindretal i udvalget (DF) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3.behandling. Mindretallet støtter det stillede ændringsforslag.

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget betragter lovforslaget som en unødvendig lempelse af reglerne på familiesammenføringsområdet, især i den nuværende situation, hvor indvandringen er ude af kontrol, og hvor antallet, der bliver familiesammenført til Danmark, er stigende. DF ønsker i modsætning til et flertal i Folketinget at stramme familiesammenføringsreglerne.

Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 1

Af justitsministeren, tiltrådt af udvalget:

1) Nr. 6 affattes således:

»6. I § 44 a, stk. 1, ændres »og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering« til: », Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og Statsforvaltningen«.«

[Konsekvensændring som følge af lov nr. 1488 af 23. december 2014]

Bemærkninger

Til nr. 1

Med ændringsforslaget foreslås en teknisk ændring af lovforslaget som følge af lov nr. 1488 af 23. december 2014, hvorved »Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering« overalt i udlændingeloven blev ændret til »Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering«.

Trine Bramsen (S) Troels Ravn (S) fmd. Karen J. Klint (S) Lennart Damsbo-Andersen (S) Anne Sina (S) Ole Hækkerup (S) Jeppe Bruus (S) Liv Holm Andersen (RV) Lotte Rod (RV) Marlene Borst Hansen (RV) Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) Pernille Vigsø Bagge (SF) Johanne Schmidt-Nielsen (EL) Pernille Skipper (EL) Jørgen Arbo-Bæhr (EL) Jakob Engel-Schmidt (V) Martin Geertsen (V) Karen Ellemann (V) Michael Aastrup Jensen (V) Fatma Øktem (V) Karen Jespersen (V) Karsten Lauritzen (V) Inger Støjberg (V) Martin Henriksen (DF) Peter Skaarup (DF) nfmd. Christian Langballe (DF) Marie Krarup (DF) Anders Samuelsen (LA) Mai Mercado (KF)

Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)47
Socialdemokratiet (S)47
Dansk Folkeparti (DF)22
Radikale Venstre (RV)17
Socialistisk Folkeparti (SF)12
Enhedslisten (EL)12
Liberal Alliance (LA)9
Det Konservative Folkeparti (KF)8
Alternativet (ALT)1
Inuit Ataqatigiit (IA)1
Siumut (SIU)1
Sambandsflokkurin (SP)1
Javnaðarflokkurin (JF)1

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 87

Bilagsnr.
Titel
1
Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2
Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
3
Ændringsforslag, fra justitsministeren
4
Godkendt tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
5
Udkast til betænkning
6
2. udkast til betænkning


Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 87

Spm.nr.
Titel
1
Spm. om, hvordan det nye krav om selvstændig bolig med egen indgang vil blive håndhævet i forhold til familiesammenførte par, der har fået en familiesammenføringstilladelse på baggrund af de hidtidige krav, men som ikke opfylder lovforslagets krav, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
2
Spm., om et familiesammenført par kan leve op til lovforslagets boligkrav, hvis parret bor i bofællesskab eller kollektiv med andre voksne, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
3
Spm. om, hvorfor det foreslås at nedsætte varigheden af en lejekontrakt til netop 1 år og 6 måneder, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
4
Spm. om at dele forslaget, således at de dele af forslaget, der medfører en lempelse af kravet til, at man skal have en bolig af mere permanent karakter, udskilles fra det nuværende forslag, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
5
Spm. om at præcisere de justeringer, forslaget lægger op til, som følge af ændringer af straffelovens kapitel 24, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
6
Spm. om at redegøre nærmere for forslagets økonomiske eller administrative konsekvenser for det offentlige, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
7
Spm. om, hvilke omstændigheder der eksempelvis vil kunne betyde, at boligkravet er opfyldt for et par, der bor i kollektiv eller bofællesskab, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
8
Spm., om det er en forudsætning, for at et par, der bor i bofællesskab eller kollektiv, kan opfylde boligkravet, at de har egen indgang til deres del af boligen, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
9
Spm. om, hvor stor en del af de personer, der efter de gældende regler har fået familiesammenføring, opfylder boligkravet i kraft af et lejet værelse hos den herboendes forældre, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
10
Spm., om par, der søger familiesammenføring, vil kunne opfylde lovforslagets boligkrav ved at eje eller leje en bolig, hvor de udlejer eller fremlejer et værelse uden egen indgang til den herboendes forældre, til justitsministeren, og ministerens svar herpå


Bilag 2

3 af udvalgets spørgsmål til justitsministeren og dennes svar herpå

Spørgsmålene og justitsministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra EL.

Spørgsmål 1:

Vil ministeren redegøre for, hvordan det nye krav om selvstændig bolig med egen indgang vil blive håndhævet i forhold til familiesammenførte par, der har fået en familiesammenføringstilladelse på baggrund af de hidtidige krav, men som ikke opfylder lovforslagets krav, eftersom de har lejet en bolig uden egen indgang, herunder om de pågældende vil blive bedt om at fraflytte deres nuværende bolig, eller om den familiesammenførte ægtefælle risikerer at miste opholdstilladelsen, samt hvilken tidsfrist sådanne par vil få til at bringe forholdene i overensstemmelse med lovforslagets bestemmelser?

Svar:

Det fremgår af lovforslagets § 2, stk. 2, 1. pkt., at de foreslåede justeringer af boligkravet ikke vil finde anvendelse i sager, hvor der før lovens ikrafttræden er indgivet ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1-3, eller § 9 c, stk. 1, og hvor det godtgøres, at der rådes over egen bolig efter udlændingelovens § 9, stk. 6, § 9, stk. 15, 3. pkt., § 9, stk. 20, 3. pkt., § 19, stk. 1, nr. 6, 1. pkt., og § 19, stk. 1, nr. 7, 1. pkt. Det fremgår endvidere af lovforslaget § 2, stk. 2, 2. pkt., at for sådanne sager finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Det fremgår herom af bemærkningerne til § 2, stk. 2, at det foreslås, at justeringen af boligkravet som udgangspunkt ikke skal finde anvendelse for udlændinge, som inden lovens ikrafttræden har indgivet ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1-3, og § 9 c, stk. 1, herunder i forhold til sager om inddragelse samt ansøgninger om forlængelse.

For sådanne udlændinge finder de hidtil gældende regler som udgangspunkt anvendelse, hvilket medfører, at boligkravet fortsat vil kunne opfyldes ved, at den herboende råder over sin egen bolig. Det foreslås dog, at også en udlænding, der inden lovens foreslåede ikrafttræden har indgivet ansøgning om opholdstilladelse, vil kunne opfylde boligkravet ved at råde over en selvstændig bolig, jf. den foreslåede bestemmelse i lovens § 1, stk. 1, og bemærkningerne hertil. Det vil eksempelvis medføre, at boligkravet i forhold til en forlængelse af en tidsbegrænset opholdstilladelse, som er meddelt på grundlag af en ansøgning, der er indgivet før lovens foreslåede ikrafttræden - i modsætning til efter gældende ret - efter omstændighederne vil kunne opfyldes ved fremleje.

Hvis der således er meddelt en opholdstilladelse på baggrund af en ansøgning, som er indgivet før lovens foreslåede ikrafttræden, hvor boligkravet er opfyldt ved, at der rådes over egen bolig, vil denne bolig fortsat kunne opfylde kravet - også i forbindelse med eventuelle forlængelser af den nævnte tilladelse.

Spørgsmål 2:

Vil ministeren oplyse, om et familiesammenført par kan leve op til lovforslagets boligkrav, hvis parret bor i bofællesskab eller kollektiv med andre voksne? Og vil ministeren i benægtende fald oplyse, om det ud fra integrations- eller migrationspolitiske overvejelser skulle være mindre hensigtsmæssigt, at familiesammenførte vælger denne boform.

Svar:

Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1, skal der ved vurderingen af, om der foreligger en selvstændig bolig, hovedsagelig lægges vægt på, om der er en selvstændig indgang til boligen, og om boligen fremstår som en enhed. Det fremgår endvidere, at boligkravet vil kunne være opfyldt, selv om boligen ikke har eget køkken og/eller toilet. Dette kan eksempelvis være tilfældet, hvis den herboende ægtefælle mv. råder over et kollegieværelse eller et klubværelse.

Boligkravet vil efter lovforslaget således som hidtil tillige efter omstændighederne kunne opfyldes ved, at den herboende råder over en bolig i et bofællesskab eller i et kollektiv.

Spørgsmål 7:

Under henvisning til svaret på spørgsmål nr. 2 ønskes oplyst, hvilke omstændigheder der eksempelvis vil kunne betyde, at boligkravet er opfyldt for et par, der bor i kollektiv eller bofællesskab.

Svar:

Som det fremgår af besvarelsen af spørgsmål nr. 2 til lovforslaget, er der ikke ved lovforslaget tilsigtet en ændring af, hvorvidt boligkravet vil kunne opfyldes ved at råde over en bolig i et kollektiv eller i et bofællesskab. Der henvises i øvrigt til bekendtgørelse nr. 814 af 20. juli 2004, som ændret ved bekendtgørelse nr. 123 af 21. januar 2009, om opfyldelse af boligkravet i familiesammenføringssager og om kommunalbestyrelsens udtalelse om referencens boligforhold.