Fremsat den 19. november 2014 af beskæftigelsesministeren (Henrik Dam Kristensen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte og kildeskatteloven

(Ophævelse af gensidig forsørgelsespligt for samlevende, afskaffelse af laveste forsørgersats, højere boligsikring til unge par med børn, særlig støtte for unge under 30 år, ingen fradrag for lejeindtægter fra logerende i egen bolig m.v.)

§ 1

I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 1193 af 13. november 2014, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 2, 2. pkt., § 41, stk. 2, 2. pkt., og § 93, stk. 1, nr. 3, udgår: »eller samleveren, jf. §§ 2 a og 2 b,«.

2. I § 2, stk. 1, udgår: », sin samlever, jf. §§ 2 a og 2 b«.

3. § 2, stk. 2, 2. pkt., kapitel 1 a, § 14, stk. 1, 2. pkt., § 26, stk. 1, 2. pkt., § 26, stk. 2, 2. pkt., § 26, stk. 3, 3. pkt., § 31, stk. 1, 3. pkt., § 42, stk. 4, 3. pkt., § 92, stk. 2, 3. pkt., og § 97 a ophæves.

4. I § 10, stk. 2, 3. pkt., udgår: »eller personen eller dennes samlever, jf. §§ 2 a og 2 b,«.

5. I § 12, stk. 4, § 13, stk. 1, 3. pkt., § 13, stk. 5, 1. pkt., § 13, stk. 7, 1. pkt., § 13, stk. 10, 1. pkt., § 41, stk. 1, § 42, stk. 5, 4. pkt., og § 43, stk. 4, 3. pkt., udgår: »eller samlever, jf. §§ 2 a og 2 b,«.

6. I § 12, stk. 4, og § 43, stk. 3, udgår: »eller samleveren, jf. §§ 2 a og 2 b«.

7. I § 13, stk. 7, udgår: »eller samlever«.

8. I § 13, stk. 8, 1. pkt., og stk. 9, udgår: »eller samlever, jf. §§ 2 a og 2 b«.

9. I § 13, stk. 9, udgår: »eller samleveren«.

10. I § 13, stk. 13, ændres »ansøgeren, ægtefællen eller samleveren, jf. §§ 2 a og 2 b,« til: »ansøgeren eller ægtefællen«.

11. I § 14, stk. 1, 3. pkt., der bliver 2. pkt., og § 109, stk. 1, nr. 3, udgår: »eller samlevende, jf. §§ 2 a og 2 b,«.

12. I § 14, stk. 6, og § 68, stk. 1, 2. pkt., udgår: »eller samlevers, jf. §§ 2 a og 2 b,«.

13. I § 23, stk. 2, nr. 2, ændres »hjemmet,« til: »hjemmet og«.

14. I § 23, stk. 2, nr. 2, udgår: »og er gift eller bor sammen med en person, der modtager SU, uddannelseshjælp eller kontanthjælp for personer under 30 år«.

15. § 23, stk. 2, nr. 3, ophæves.

Nr. 4-10 bliver herefter nr. 3-9.

16. I § 23, stk. 3, 1. pkt., ændres »nr. 3, 7, 8, 9 eller 10« til: »nr. 6, 7, 8 eller 9«.

17. I § 23, stk. 4, 1. pkt., ændres »nr. 5,« til: »nr. 4,«.

18. § 24, stk. 3, nr. 3, ophæves.

Nr. 4-7 bliver herefter nr. 3-6.

19. I § 24, stk. 3, nr. 4, der bliver nr. 3, ændres »nr. 7,« til: »nr. 6,«.

20. I § 24, stk. 3, nr. 5, der bliver nr. 4, ændres »nr. 8,« til: »nr. 7,«.

21. I § 24, stk. 3, nr. 6, der bliver nr. 5, ændres »nr. 9,« til: »nr. 8,«.

22. I § 24, stk. 3, nr. 7, der bliver nr. 6, ændres »nr. 10« til: »nr. 9«.

23. I § 24, stk. 4, ændres »nr. 4, 5 eller 6,« til: »nr. 3, 4 eller 5,«.

24. I § 25, stk. 3, nr. 2, ændres »hjemmet,« til: »hjemmet og«.

25. I § 25, stk. 3, nr. 2, udgår: »og er gift eller bor sammen med en person, der modtager SU, uddannelseshjælp eller kontanthjælp for personer under 30 år«.

26. § 25, stk. 3, nr. 3, ophæves.

Nr. 4-10 bliver herefter nr. 3-9.

27. I § 25, stk. 4, 1. pkt., ændres »nr. 3, 7, 8, 9 eller 10« til: »nr. 6, 7, 8 eller 9«.

28. I § 25, stk. 5, 1. pkt., ændres »nr. 5,« til: »nr. 4,«.

29. I § 25, stk. 8, 1. pkt., ændres »nr. 1-5,« til: »nr. 1-4,«.

30. § 25, stk. 9, nr. 3, ophæves.

Nr. 4 og 5 bliver herefter nr. 3 og 4.

31. I § 25, stk. 9, nr. 4, der bliver nr. 3, ændres »nr. 7,« til: »nr. 6,«.

32. I § 25, stk. 9, nr. 5, der bliver nr. 4, ændres »nr. 8« til: »nr. 7«.

33. I § 25, stk. 10, ændres »nr. 4-6, 9 og 10« til: »nr. 3-5, 8 og 9«.

34. I § 33, stk. 1, indsættes som nr. 10:

»10) Lejeindtægter fra højst én logerende i ejer-, andels- eller lejebolig i overensstemmelse med lejelovens regler, som modtageren af hjælp samtidig selv er bosiddende i.«

35. I § 34, stk. 3, nr. 1, udgår: »og samlevende, jf. §§ 2 a og 2 b«.

36. § 34, stk. 3, nr. 2, ophæves.

Nr. 3 bliver herefter nr. 2.

37. I § 43, stk. 1, ændres »§ 23, stk. 2, nr. 2, 3, 7, 8, 9 eller 10« til: »§ 23, stk. 2, nr. 2, 6, 7, 8 eller 9«.

38. I § 43, stk. 1, ændres »§ 23, stk. 2, nr. 9,« til: »§ 23, stk. 2, nr. 8,«.

39. I § 43, stk. 1, ændres »§ 24, stk. 3, nr. 6,« til: »§ 24, stk. 3, nr. 5,«.

40. I § 43, stk. 1, ændres »§ 23, stk. 2, nr. 10, og § 24, stk. 3, nr. 7,« til: »§ 23, stk. 2, nr. 9, og § 24, stk. 3, nr. 6,«.

41. I § 43, stk. 1, ændres »§ 25, stk. 3, nr. 2, 3, 7, 8, 9 eller 10,« til: »§ 25, stk. 3, nr. 2, 6, 7, 8 eller 9,«.

42. I § 64 a, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 23, stk. 2, nr. 9 eller 10, og aktivitetstillæg efter § 24, stk. 3, nr. 6 eller 7,« til: »§ 23, stk. 2, nr. 8 eller 9, og aktivitetstillæg efter § 24, stk. 3, nr. 5 eller 6,«.

43. I § 68, stk. 2, nr. 3, og § 68, stk. 2, nr. 4, ændres »§ 23, stk. 2, nr. 10, og § 24, stk. 3, nr. 7, eller § 25, stk. 3, nr. 10,« til: »§ 23, stk. 2, nr. 9, og § 24, stk. 3, nr. 6, eller § 25, stk. 3, nr. 9,«.

44. § 81 b ophæves.

45. I § 99, stk. 2, ændres »midlertidig huslejehjælp efter §§ 81 a og 81 b« til: »hjælpen til udsættelsestruede lejere efter § 81 a«.

§ 2

I lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 1231 af 29. oktober 2013, som ændret ved § 11 i lov nr. 552 af 2. juni 2014 og § 3 i lov nr. 574 af 10. juni 2014, foretages følgende ændring:

1. I § 22, stk. 1, indsættes som 3. pkt.:

»For husstande med to voksne husstandsmedlemmer, hvor begge er under 30 år, forøges indkomstgrænsen efter 1. pkt. med beløbet som nævnt i 2. pkt. for hvert barn i husstanden til og med tre børn.«

§ 3

I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1403 af 7. december 2010, som ændret blandt andet ved § 7 i lov nr. 894 af 4. juli 2013 og senest ved § 2 i lov nr. 992 af 16. september 2014, foretages følgende ændring:

1. § 4 A ophæves.

§ 4

I lov nr. 723 af 25. juni 2014 om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Midlertidig huslejehjælp) foretages følgende ændring:

1. § 2, stk. 2, ophæves.

§ 5

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2015, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. § 1, nr. 1-12, og 35, og § 3, nr. 1, træder i kraft den 1. januar 2016.

Stk. 3. Lovens § 1, nr. 44, finder ikke anvendelse for personer, der har fået bevilget hjælp efter § 81 b i lov om aktiv socialpolitik før lovens ikrafttræden, og som fortsat opfylder betingelserne for hjælpen efter lovens ikrafttræden.

§ 6

Stk. 1. Ved beregningen af hjælpen efter §§ 23-25 i lov om aktiv socialpolitik, som ændret ved denne lovs § 1, nr. 13-33, til en samlevende, jf. §§ 2 a og 2 b i lov om aktiv socialpolitik, i perioden 1. januar 2015 til 31. december 2015, indgår,

1) uddannelses- eller kontanthjælp med det beløb, der ville have været udbetalt, hvis personen ikke havde været omfattet af §§ 2 a og 2 b, jf. § 1, stk. 2, § 2 og § 26 i lov om aktiv socialpolitik,

2) uddannelses- eller kontanthjælp med det beløb, der ville have været udbetalt til personen som samlevende, jf. §§ 2 a og 2 b i lov om aktiv socialpolitik, og

3) forskelsbeløbet mellem de to beregninger.

Stk. 2. Uddannelses- eller kontanthjælpen udgør herefter det beløb, der ville have været udbetalt til personen som samlevende, jf. stk. 1, nr. 2, samt halvdelen af forskelsbeløbet mellem de to beregninger, jf. stk. 1, nr. 3.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Lovforslaget fremsættes som led i udmøntningen af finanslovsaftalen for 2015 mellem regeringen, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten.

Aftalen betyder afskaffelse af kravet om gensidig forsørgelsespligt for samlevende i kontanthjælps­systemet.

Initiativet vil være fuldt indfaset i 2016, mens 2015 bliver et overgangsår, hvor afskaffelsen af den gensidige forsørgelsespligt har halv virkning.

Aftalen indeholder videre en række målrettede forbedringer for blandt andet udsatte unge uddannel­seshjælps- og kontanthjælpsmodtagere, som kan opleve en hverdag, hvor det er vanskeligt at få økonomien til at hænge sammen:

- Afskaffelse af laveste forsørgersatser. Den laveste forsørgersats for uddannelseshjælp hæves fra 5.962 kr. til 8.344 kr. om måneden, mens den laveste forsørgersats til jobparate unge med kontanthjælp hæves fra 7.013 kr. til 9.669 kr. om måneden. En afskaffelse af de lave forsørgersatser vil øge rådighedsbeløbet for en række unge med børn i kontanthjælpssystemet. Initiativet vil endvidere understøtte unge forsørgerpars tilskyndelse til at komme i job.

- Højere boligsikring til unge forsørgerpar. Med initiativet hæves indkomstgrænsen for aftrapning af boligsikringen for forsørgerpar, hvor begge er under 30 år, med 37.300 kr. fra og med første barn. Dermed får unge forsørgerpar med relativt beskedne indkomster, herunder uddannelses- eller kontanthjælpsmodtagere, lettere ved at kunne betale deres husleje.

- Særlig støtte efter § 34 i aktivloven for unge under 30 år. Adgangen til særlig støtte udvides til også at omfatte de under 25-årige på uddannelses- og kontanthjælp, ligesom unge på 25-29 år får mulighed for at modtage særlig støtte i hele deres uddannelses- eller kontanthjælpsforløb. Det vil komme unge med høj husleje eller stor forsørgerbyde til gode. Som konsekvens af initiativet afskaffes ordningen om midlertidig huslejehjælp, idet der vil være et væsentligt sammenfald i målgrupperne for de to ordninger.

- Ingen modregning af lejeindtægter. Modtagere af uddannelses- eller kontanthjælp får mulighed for at nedbringe deres boligudgifter ved at udleje/fremleje til en logerende, uden at lejeindtægten fradrages i uddannelses- eller kontanthjælpen. Det vil bidrage til, at personer, som mister deres job og overgår til uddannelses- eller kontanthjælp, i højere grad vil have mulighed for at blive i deres bolig.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Ophævelse af den gensidige forsørgelsespligt for samlevende

2.1.1. Gældende ret

Kontanthjælpssystemet bygger på selvforsørgelsesprincippet. Efter gældende ret har enhver mand og kvinde i forhold til det offentlige ansvar for at forsørge sig selv, sin ægtefælle, sin samlever, når nærmere betingelser er opfyldt, og sine børn under 18 år. Ansvaret for at forsørge en ægtefælle ophører ved separation eller skilsmisse.

For samlevende ophører dette ansvar, når samlivet er ophørt.

Efter de gældende regler er det en betingelse for at få hjælpen,

1) at ansøgeren har været ude for ændringer i sine forhold, f.eks. i form af sygdom, arbejdsløshed eller samlivsophør,

2) at ændringerne bevirker, at ansøgeren ikke har mulighed for at skaffe det nødvendige til sin egen eller familiens forsørgelse, og

3) at behovet ikke kan dækkes gennem andre ydelser.

Det er endvidere et krav, at ikke blot ansøgeren, men også ægtefællen eller samleveren udnytter sine arbejdsmuligheder. Det vil sige, at begge skal stå til rådighed for arbejde, tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud efter integrationsprogrammet efter integrationsloven mv.

Det var den lovgivningsmæssige udmøntning af kontanthjælpsreformen (lov nr. 894 af 4. juli 2013), der pr. 1. januar 2014 indførte gensidig forsørgelsespligt for samlevende, således at samlevende, der begge er fyldt 25 år, har forsørgelsespligt overfor hinanden, hvis den ene eller begge ansøger om eller modtager uddannelseshjælp eller kontanthjælp.

Der blev indsat bestemmelser om, hvornår to personer anses for samlevende.

Der gælder derfor en gensidig forsørgelsespligt i den situation, hvor en eller begge i et papirløst samlivsforhold ansøger om eller i forvejen modtager uddannelseshjælp. Det betyder, at samlevende behandles efter de samme regler som ægtefæller bl.a. i forhold til

- beregning af hjælpen, hvor samleverens indtægter og formue har betydning,

- krav om at begge samlevende skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet, og

- sanktion om ophør af hjælpen, hvis samleveren uden rimelig grund afviser tilbud.

Der gælder dog en særlig regel for den samlevende, der har evne til at forsørge sin samlever, men ikke vil forsørge pågældende. I denne situation udbetaler kommunen uddannelseshjælp eller kontanthjælp til ansøgeren og kan derefter opkræve et beløb hos den samlever, der ikke løfter sin forsørgelsespligt, svarende til den udbetalte hjælp, som forsørgeren skulle dække, dog under forudsætning at samleveren efterlades tilstrækkeligt med penge til sin egen og eventuelle børns forsørgelse. Derved fastholdes samleveren på sin forsørgelsespligt i forbindelse med den anden samlevers ansøgning om uddannelseshjælp eller kontanthjælp.

2.1.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås at ophæve den gensidige forsørgelsespligt for samlevende i kontanthjælpssystemet med virkning fra den 1. januar 2016.

Baggrunden er, at aftalepartierne er enige om at afskaffe reglen om gensidig forsørgelsespligt for samlevende i kontanthjælpssystemet for at forbedre de økonomiske forhold for denne gruppe.

Derfor foreslås det, at alle regler i lov om aktiv socialpolitik, der vedrører gensidig forsørgelsespligt for samlevende, ophæves eller udgår af loven. Det indebærer, at samlevende, hvor begge er fyldt 25 år, ikke længere har pligt til at forsørge hinanden, hvis den ene eller begge ansøger eller modtager uddannelseshjælp eller kontanthjælp. Samlevende skal derfor ikke behandles efter de samme regler som ægtefæller i kontanthjælpssystemet, fx når hjælpen tildeles og beregnes.

Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger til § 1, nr. 1-12 og 35.

2.2. Forlængelse af overgangsordningen (halv virkning) for den gensidige forsørgelsespligt i 2015

2.2.1. Gældende ret

Efter de gældende regler, der blev indført med den lovgivningsmæssige udmøntning af kontanthjælpsreformen, har samlevende, der begge er fyldt 25 år, forsørgelsespligt overfor hinanden, hvis den ene eller begge ansøger om eller modtager uddannelseshjælp eller kontanthjælp, jf. §§ 2 a og 2 b. Intentionen bag reglen har været at skabe større ensartethed mellem gifte og papirløst samlevende i kontanthjælpssystemet.

I forbindelse med kontanthjælpsreformens indførelse af den gensidige forsørgelsespligt for samlevende, der begge er fyldt 25 år, blev det bestemt i § 9 i lov nr. 894 af 4. juli 2013, at 2014 skulle være et overgangsår, hvor den gensidige forsørgelsespligt for samlevende kun skulle have halv virkning.

Overgangsreglen om halv virkning i 2014 indebærer, at når kommunen skal beregne uddannelseshjælpen eller kontanthjælpen til en samlevende, så skal kommunen først beregne, hvad den samlevende er berettiget til, hvis pågældende ikke var samlevende, og derefter skal kommunen beregne det, som personen vil være berettiget til efter reglerne om gensidig forsørgelsespligt for samlevende. Disse beløb lægges sammen og deles med to, og herved fremkommer det beløb, der bliver udbetalt i uddannelseshjælp eller kontanthjælp.

2.2.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at overgangsreglen om halv virkning for den gensidige forsørgelsespligt for samlevende i kontanthjælpssystemet forlænges med et år, således at samleverreglen udfases i 2015 og ophæves fra og med den 1. januar 2016.

2.3. Afskaffelse af laveste forsørgersats på uddannelseshjælp og kontanthjælp

2.3.1. Gældende ret

Efter de gældende regler modtager uddannelsesparate og aktivitetsparate personer under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse uddannelseshjælp, mens jobparate og aktivitetsparate personer under 30 år med en erhvervskompetencegivende uddannelse modtager kontanthjælp. Ydelsen for uddannelseshjælp og kontanthjælp til personer under 30 år afhænger bl.a. af, om personen forsørger eget barn i hjemmet, om personen har erhvervet ret til ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag (børnetilskudsloven), og om personen er gift eller bor sammen med en person, der modtager SU, uddannelseshjælp eller kontanthjælp for personer under 30 år. Ifølge børnetilskudsloven har en person ret til ekstra børnetilskud, hvis der ydes ordinært børnetilskud, og personen, som er indehaver af forældremyndigheden, har barnet hos sig og ikke lever i et samlivsforhold.

Efter de gældende regler modtager uddannelseshjælpsmodtagere og kontanthjælpsmodtagere under 30 år, som forsørger eget barn i hjemmet, som ikke har erhvervet ret til ekstra børnetilskud efter børnetilskudsloven, og som er samlevende eller gift med en person, der modtager SU eller uddannelseshjælp eller kontanthjælp på ungesats, uddannelseshjælp eller kontanthjælp med en højere sats end forsørgere, der bor sammen med en person, der ikke modtager en ungeydelse (fx en beskæftiget, en dagpengemodtager eller en person, som modtager produktionsskoleydelse).

Personer, der er visiteret aktivitetsparate, har endvidere mulighed for at modtage aktivitetstillæg som tillæg til uddannelseshjælpen eller kontanthjælpen, jf. § 24, stk. 1, og § 25, stk. 7, i lov om aktiv socialpolitik. Aktivitetsparate personer under 30 år, der forsørger eget barn i hjemmet, har herefter ret til en samlet ydelse på samme niveau som forsørgere over 30 år.

En person, der alene har en dokumenteret bidragspligt over for et barn, og som modtager uddannelses­hjælp eller kontanthjælp, får et månedligt tillæg, der svarer til det fastsatte bidrag, dog højst normalbidraget, jf. § 23, stk. 3, og § 25, stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik. Hjælpen og månedligt tillæg til børnebidrag kan samlet højst udgøre et beløb svarende til satsen for kontanthjælp til forsørgere over 30 år (14.203 kr. i 2014).

De gældende regler blev indført med kontanthjælpsreformen, der trådte i kraft 1. januar 2014. Før kontanthjælpsreformen var kontanthjælpssatsen for en gift eller samboende forsørger som udgangspunkt uafhængig af, hvilken ydelse den anden person i parret var berettiget til.

En af intentionerne bag kontanthjælpsreformen er, at der skal være parallelitet i ydelsesniveauet mellem SU og uddannel­seshjælp. I SU-systemet modtager forsørgere, som ikke har erhvervet ret til ekstra børnetilskud efter børnetilskudsloven, og som er gift eller samlevende med en anden SU-modtager eller uddannelseshjælpsmodtager, en højere sats end forsørgere, som er gift eller samlevende med en person, der ikke modtager SU (eller en anden lav ungeydelse).

Derfor modtager uddannelseshjælpsmodtagere og kontanthjælpsmodtagere en højere sats som forsørgere, når samleveren/ægtefællen modtager en lavere offentlig ydelse og derfor ikke kan forsørge personen.

Det var imidlertid ikke hensigten med differentieringen i ydelsesniveau i forhold til ægtefælles eller samlevers indtægtsgrundlag, at unge forsørgere, hvis ægtefælle/samlever har en lavere indkomst end SU, uddannelseshjælp eller kontanthjælp for personer under 30 år, skulle omfattes af den lavere sats.

De gældende regler betyder således, at der kan opstå situationer, hvor et forsørgerpar, hvor begge modtager uddannelseshjælp, vil gå ned i samlet indkomst, hvis den ene person i parret kommer i deltidsbeskæftigelse eller øger antallet af arbejdstimer.

Den samme situation kan opstå for jobparate samboende forsørgere, der modtager kontanthjælp på den lavere sats. Her vil kontanthjælpssatsen reduceres, hvis den anden person i parret overgår fra en ungeydelse til en højere ydelse eller kommer i beskæftigelse. De gældende regler vil endvidere kunne indebære, at parret går ned i samlet indkomst, når der tages højde for reducering af boligsikring og højere egenbetaling til daginstitution, hvis den ene person i parret øger antallet af arbejdstimer.

De gældende regler medfører videre, at et par, hvor den ene modtager uddannelseshjælp og den anden SU, er økonomisk bedre stillet end et par, hvor den ene modtager uddannelseshjælp og den anden produktionsskoleydelse eller skolepraktikydelse. Dette uanset at produktionsskoleydelse og skolepraktikydelse er højere end SU, idet den højere ydelse ikke opvejer forskellen mellem den høje og lave forsørgersats på henholdsvis uddannelseshjælp og kontanthjælp.

2.3.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås at afskaffe den lave sats til uddannelseshjælpsmodtagere og kontanthjælps­modtagere under 30 år, der forsørger eget barn i hjemmet, som ikke har erhvervet ret til ekstra børnetilskud efter børnetilskudsloven, og som er gift eller bor sammen med en person, der ikke modtager SU, uddannelseshjælp eller kontanthjælp.

Alle forsørgere på uddannelseshjælp, der ikke har erhvervet ret til ekstra børnetilskud efter børnetilskudsloven (dvs. personer i et samlivsforhold) vil med forslaget modtage den samme grundsats. Ligeledes vil alle forsørgere, der modtager kontanthjælp for personer under 30 år, og som ikke har erhvervet ret til ekstra børnetilskud efter børnetilskudsloven (dvs. personer i et samlivsforhold), modtage den samme grundsats.

Den foreslåede lovændring vil indebære, at der ikke længere vil kunne forekomme situationer, hvor forsørgere, der ikke har erhvervet ret til ekstra børnetilskud efter børnetilskudsloven (dvs. personer i et samlivsforhold) vil gå ned i indtægt, såfremt den ene kommer i deltidsbeskæftigelse. Ordningen genopretter således de økonomiske mekanismer i reglerne om uddannelseshjælp og kontanthjælp og sikrer, at der er et økonomisk incitament til at komme i beskæftigelse, også selvom det er deltidsbeskæftigelse, samt til at øge sin arbejdstid, hvis det er muligt.

Den foreslåede ordning medfører videre, at et par, hvor den ene modtager uddannelseshjælp og den anden produktionsskoleydelse eller skolepraktikydelse, ikke økonomisk vil være stillet ringere end par, hvor den ene modtager uddannelseshjælp og den anden SU.

2.4. Højere boligsikring til par under 30 år med hjemmeboende børn

2.4.1. Gældende ret

Efter gældende regler i § 22, stk. 1, i lov om individuel boligstøtte beregnes boligsikring som forskellen mellem på den ene side 60 pct. af den årlige boligudgift og på den anden side 18 pct. af husstandsindkomsten over en indkomstgrænse på 141.600 kr. (2015-niveau). Er der mere end ét barn i husstanden, forøges indkomstgrænsen med 37.300 kr. (2015-niveau) for hvert barn ud over ét barn op til og med fire børn. Satserne reguleres årligt.

2.4.2. Den foreslåede ordning

Indkomstgrænsen på 141.600 kr. gælder for den samlede husstand, dvs. uanset om husstanden består af en enlig eller et par. Det vil sige, at indkomstaftrapningen af boligsikringen starter ved det samme niveau for husstandsindkomsten, uanset om der er én eller to voksne i husstanden. Det betyder, at langt flere par end enlige omfattes af indkomstaftrapning, da den samlede indkomst for par er højere.

Det foreslås derfor, at forøge indkomstgrænsen for aftrapning af boligstøtte for husstande med to voksne husstandsmedlemmer, hvor begge er under 30 år, med 37.300 kr. (2015-niveau), for hvert barn i husstanden op til og med tre børn.

Den foreslåede bestemmelse vurderes at reducere risikoen for, at unge forsørgerpar med relativt lave indkomster - har svært ved at betale deres husleje.

2.5. Genindførelse af særlig støtte til 25-29 årige uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere og jobparate kontanthjælpsmodtagere efter 3 måneder og indførelse af særlig støtte for unge under 25 år

2.5.1. Gældende ret

Efter den gældende § 34, stk. 1, kan personer, som har høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde, modtage særlig støtte. Den særlige støtte er en supplerende ydelse til personer, der har været ude for ændringer i deres forhold og er på den måde ofte et supplement til den almene boligstøtte. Den særlige støtte bliver som udgangspunkt beregnet som forskellen mellem, hvad modtageren antages selv at kunne betale i boligudgifter (grænsebeløb) og modtagerens nettoboligudgifter. Således fastsættes den særlige støtte, så nettoboligudgiften ikke overstiger bestemte fastsatte grænser. Særlig støtte er en skattefri ydelse.

Beregning af støtten, herunder begrænsning af støtten og fradrag for indtægter, sker efter bekendtgørelse nr. 1505 af 12. december 2013 om særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik.

Efter den gældende regel i § 34, stk. 3, kan en række personer ikke modtage særlig støtte.

Det gælder alle unge under 30 år, der er visiteret som uddannelsesparate, og modtager uddannelseshjælp på de lave satser for unge ude- eller hjemmeboende uden at modtage aktivitetstillæg, samt alle kontanthjælpsmodtagere under 30 år, der er visiteret som jobparate og modtager kontanthjælp på de lave satser for unge ude- eller hjemmeboende uden at modtage aktivitetstillæg. Unge, der er fyldt 25 år og modtager uddannelseshjælp på de lave satser og ikke modtager aktivitetstillæg, samt unge, der er fyldt 25 år og modtager kontanthjælp på de lave satser for unge ude- eller hjemmeboende uden at modtage aktivitetstillæg, kan dog modtage særlig støtte de første 3 måneder.

2.5.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås at genindføre særlig støtte til 25-29 årige uddannelsesparate uddannelseshjælps­modtagere og jobparate kontanthjælpsmodtagere efter 3 måneder. Den særlige støtte til denne gruppe blev afskaffet i forbindelse med kontanthjælpsreformen. Det foreslås endvidere som noget nyt at indføre særlig støtte for unge under 25 år. Alle unge under 30 år, vil således kunne modtage særlig støtte fra ansøgningstidspunktet, hvis de i øvrigt opfylder betingelserne herfor.

Med forslaget vil rådighedsbeløbet for de berørte blive øget, og dermed vil risikoen for, at nogle uddannelses- og jobparate unge har svært ved at betale huslejen og dermed risikerer hjemløshed blive reduceret.

Udvidelsen af adgangen til særlig støtte til for de under 25-årige vil sidestille de unge under 25 år med de 25-29-årige og med øvrige modtagere af kontanthjælp.

2.6. Ophævelse af midlertidig huslejehjælp

2.6.1. Gældende ret

Efter gældende regler i aktivlovens § 81 b kan kommunen i op til 6 måneder yde hjælp til betaling af huslejeudgifter til en person under 30 år, der modtager uddannelseshjælp, kontanthjælp eller revalideringsydelse, og som er i en udsat boligsituation. Kommunen kan betinge hjælpen af, at personen indgår en administrationsaftale, medvirker til fastsættelse af en plan for flytning til en mere passende bolig eller deltager i gældsrådgivning el.lign. Kommunen kan bestemme, at hjælpen udbetales direkte til udlejeren. Udgiften til hjælpen afholdes fuldt ud af kommunen. Hjælpen kan ikke anvendes til direkte at kompensere for økonomiske sanktioner vedrørende forsørgelses­grundlaget og kan kun ydes, hvis personen ikke har økonomisk mulighed for at betale huslejeudgifterne og ikke har mulighed for at flytte til eller blive anvist en bolig med en lavere husleje.

Bestemmelsen trådte i kraft den 1. juli 2014. Den midlertidige huslejehjælp en midlertidig ordning, som er finansieret til udgangen af 2017.

2.6.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at aktivlovens § 81 b ophæves. Forslaget skal ses i sammenhæng med udvidelsen af den målgruppe, der kan få særlig støtte efter aktivlovens § 34. Der henvises til punkt 2.5. ovenfor.

Samtidig ophæves bestemmelsen om, at ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold skal fremsætte forslag til revision af reglen om midlertidig huslejehjælp i folketingsåret 2017-18.

2.7. Ingen fradrag for lejeindtægter fra logerende i egen bolig i uddannelses- eller kontanthjælp eller i ressourceforløbsydelse

2.7.1. Gældende ret

Efter de gældende regler trækkes indtægter, som ansøgeren eller ægtefællen eller samleveren har, fra i uddannelses- eller kontanthjælpen krone for krone. Dette er en konsekvens af, at uddannelses- eller kontanthjælp udgør det underste økonomiske sikkerhedsnet for enhver, som ikke har anden forsørgelsesmulighed, og at alle muligheder for forsørgelse, herunder egne og eventuel ægtefælles/samlevers indtægter skal anvendes, før det offentlige kan træde til med hjælp. Dette gælder som udgangspunkt uanset, hvor indtægten hidrører fra.

Det fremgår således af den gældende regel i § 30, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, at har ansøgeren og ægtefællen eller samleveren indtægter, trækkes disse fra i hjælpen, jf. dog §§ 31-33.

De gældende regler indeholder en række undtagelser til hovedreglen om, at indtægter medfører fradrag i hjælpen. Det gælder bl.a. invaliditetsbeløb, invaliditetsydelse og erstatning for tab af erhvervsevne, der udbetales som følge af personskade efter lov om erstatningsansvar, jf. § 33, i lov om aktiv socialpolitik.

Efter de gældende regler ses der endvidere ved beregningen af uddannelses- eller kontanthjælp bort fra 25 kr. pr. udført arbejdstime, hvis ansøgeren eller dennes ægtefælle eller samlever har arbejdsindtægter eller indtægter som led i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven eller andre beskæftigelsesfremmende foranstaltninger, jf. gældende § 31, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik. Det beløb, der samlet kan ses bort fra, kan dog ikke beregnes på grundlag af mere end 160 timer pr. måned pr. person.

Opregningen af undtagelser er udtømmende, og kommunen kan ved udmåling af hjælp ikke se bort fra andre indtægter.

For modtagere af ressourceforløbsydelse, herunder for personer, der modtager ressource­forløbs­ydelse i jobafklaringsforløb, gælder der de samme regler om hvilke indtægter, der ikke medfører fradrag, som gælder for modtagere af uddannelses- og kontanthjælp, jf. lov om aktiv socialpolitik §§ 68 a, stk. 5 og 69 j, stk. 12, der begge henviser til lovens § 33 (fradrag af indtægter).

Efter gældende praksis fratrækkes lejeindtægter fra logerende i egen ejer-, andels- eller lejebolig i uddannelses- og kontanthjælp samt i ressourceforløbsydelse.

2.7.2. Den foreslåede ordning

Gældende regler om fradrag af lejeindtægter i uddannelses- og kontanthjælp samt ressourceforløbsydelse indebærer, at nogle personer ved overgang til uddannelses- eller kontanthjælp eller ressourceforløbsydelse må fraflytte deres bolig.

For at fremme en stabil boligsituation og bidrage til, at personer, som overgår til uddannelses- eller kontanthjælp, kan blive i deres bolig, foreslås det, at modtagere af uddannelses- eller kontanthjælp får mulighed for at nedbringe deres boligudgifter ved at udleje et eller flere værelser til højst én logerende, uden at indtægten herfra medfører fradrag i hjælpen. Den foreslåede ændring vil også gælde for modtagere af ressourceforløbsydelse.

Forslaget omfatter lejeindtægten fra maksimalt én logerende i overensstemmelse med lejelovens regler. I lejelovens § 47, stk. 2, er det om sædvanlig leje anført, at det er den leje, som er almindeligt gældende i kvarteret eller området for tilsvarende hus og husrum med hensyn til beliggenhed, art, størrelse, kvalitet, udstyr og vedligeholdelsestilstand. Huslejenævnene i de enkelte kommuner fastsætter den for området sædvanlige leje.

Forslaget omfatter lejere, ejere og andelshavere, der udlejer eller fremlejer et eller flere værelser til højst én logerende.

Det er videre en betingelse, at udlejning eller fremleje af et eller flere værelser sker i overensstemmelse med lejelovens regler og de regler, der måtte gælde i den pågældende andelsboligforening eller ejerforening. Det medfører blandt andet, at højst halvdelen af lejlighedens beboelsesrum kan fremlejes, når lejeren selv bor der, samt at det samlede antal beboere, der bor i boligen, ikke må overstige antallet af beboelsesrum eller de regler om udlejning, der gælder i den pågældende andelsboligforening/ejerforening.

Forslaget omfatter ikke erhvervsmæssige lejeforhold, hvor hele lejeindtægten er skattepligtig og udgifterne til vedligeholdelse, varme og vand kan fradrages i skat.

Personen skal samtidig selv bo i boligen, således at lejeindtægten hidrører fra udlejning/fremleje af værelse(r) i den bolig, som personen selv er bosiddende i. Lejeindtægten må ikke hidrøre fra udlejning eller fremleje af værelser, som personen selv er bosiddende i.

Den boligudgift, der indgår i beregningen af særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik, vil være huslejen fratrukket lejeindtægter fra værelsesudlejningen.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

I nedenstående tabel ses de samlede økonomiske og administrative konsekvenser af lovforslaget i 2015-2018.

3.1. Ophævelse af den gensidige forsørgelsespligt for samlevende

Forslaget medfører merudgifter til uddannelses- og kontanthjælp samt til ATP-bidrag og til aktivering i form af vejledning og opkvalificering samt løntilskud. Forslaget medfører endvidere mindreudgifter til boligstøtte og daginstitutionsbetaling.

Forslaget skønnes samlet set at medføre en offentlig årlig merudgift på 677,4 mio. kr. fra 2016 og frem. Heraf skønnes merudgiften til staten at blive 238 mio. kr., mens kommunernes årlige merudgift skønnes til 439,4 mio. kr. fra 2016 og frem. Forslaget skønnes at berøre ca. 7.000 helårspersoner.

Kommunernes udgifter til uddannelses- og kontanthjælp, vejledning og opkvalificering samt løntilskud er omfattet af budgetgarantien.

3.2. Forlængelse af overgangsordningen (halv virkning) for den gensidige forsørgelsespligt i 2015

Forslaget medfører merudgifter til uddannelses- og kontanthjælp samt til ATP-bidrag og til aktivering i form af vejledning og opkvalificering samt løntilskud.

Forslaget medfører endvidere mindreudgifter til boligstøtte og daginstitutionsbetaling.

Forslaget om forlængelse af den halve virkning for gensidig forsørgelsespligt i 2015, skønnes samlet set at medføre en offentlig årlig merudgift på 367,7 mio. kr. i 2015. Heraf skønnes merudgiften til staten at blive 129,5 mio. kr. mens kommunernes merudgift i 2015 skønnes til 238,2 mio. kr. Forslaget skønnes at berøre ca. 7.000 helårspersoner.

Kommunernes udgifter til uddannelses- og kontanthjælp, vejledning og opkvalificering samt løntilskud er omfattet af budgetgarantien.

3.3. Afskaffelse af laveste forsørgersats på uddannelseshjælp og kontanthjælp

Det foreslås at afskaffe den lave sats til uddannelseshjælpsmodtagere og kontanthjælps­modtagere under 30 år, der forsørger eget barn i hjemmet, som ikke har erhvervet ret til ekstra børnetilskud efter børnetilskudsloven, og som er gift eller bor sammen med en person, der ikke modtager SU, uddannelseshjælp eller kontanthjælp. Det skønnes, at forslaget vil øge ydelsen til ca. 1.700 helårspersoner. Forslaget medfører øgede udgifter til uddannelses- og kontanthjælp.

Kommunernes udgifter til uddannelses- og kontanthjælp er omfattet af budgetgarantien.

Forslaget medfører endvidere mindreudgifter til daginstitutionsbetaling.

I nedenstående tabel fremgår de økonomiske konsekvenser af forslaget fordelt på stat og kommuner.

3.4. Højere boligsikring til unge par med børn

Det foreslås, at for par, der modtager boligsikring, hvor begge er under 30 år og har børn i husstanden, der forøges indkomstgrænsen på 141.600 kr. med 37.300 kr., for hvert barn op til og med fire børn. Forslaget medfører øgede udgifter til boligstøtte til unge par-husstande med børn, fordi indkomstgrænsen efter nugældende regler først forhøjes, når der er 2 børn i husstanden.

I nedenstående tabel fremgår de økonomiske konsekvenser af forslaget fordelt på stat og kommuner.

3.5 Genindførelse af særlig støtte til 25-29 årige uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere og jobparate kontanthjælpsmodtagere efter 3 måneder og indførelse af særlig støtte for unge under 25 år

Forslaget medfører merudgifter til særlig støtte. Forslaget skønnes samlet set at medføre en offentlig årlig merudgift på 38,5 mio. kr. fra 2015 og frem. Heraf skønnes den årlige merudgift til staten at blive 12,3 mio. kr. mens kommunernes årlige merudgift skønnes til 26,2 mio. kr. Forslaget skønnes at berøre ca. 3.100 helårspersoner.

Kommunernes udgifter til særlig støtte er omfattet af budgetgarantien.

I nedenstående tabel fremgår de økonomiske konsekvenser af forslaget fordelt på stat og kommuner.

3.6. Ophævelse af midlertidig huslejehjælp

Den midlertidige huslejehjælp er en midlertidig ordning, som er finansieret til udgangen af 2017. Den midlertidige huslejehjælp foreslås ophævet. Forslaget vil medføre, at kommunerne ikke længere har udgifter til midlertidig huslejehjælp og den aftalte kompensation fra 2014 på 20,0 mio. kr. (2014-niveau) tilbageføres til staten.

I nedenstående tabel fremgår de økonomiske konsekvenser af forslaget fordelt på stat og kommuner.

3.7. Ingen fradrag for lejeindtægter fra logerende i egen bolig i uddannelses- eller kontanthjælp eller i ressourceforløbsydelse

Det foreslås, at modtagere af uddannelses- eller kontanthjælp får mulighed for at nedbringe deres boligudgifter ved at udleje et eller flere værelser til højst én logerende, uden at indtægten herfra medfører fradrag i hjælpen. Den foreslåede ændring vil også gælde for modtagere af ressourceforløbsydelse. Det skønnes, at forslaget vil berører 500 helårspersoner.

Forslaget vil medføre øgede udgifter til uddannelses- og kontanthjælp samt ressourceforløbsydelse. Disse udgifter er for kommunerne omfattet af budgetgarantien.

Forslaget medfører desuden merudgifter til administration af i kommunerne samt mindreudgifter til boligstøtte.

I nedenstående tabel fremgår de økonomiske konsekvenser af forslaget fordelt på stat og kommuner.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer

Et udkast til lovforslag har ikke inden fremsættelse været sendt i høring, da det ikke har været muligt af hensyn til lovforslagets ikrafttrædelsestidspunkt. Lovforslaget vil blive sendt i høring samtidig med fremsættelsen med frist for bemærkninger onsdag den 26. november hos følgende myndigheder og organisationer mv.:

Advokatrådet, Ankestyrelsen, Arbejdsmarkedets Tillægspension, Beskæftigelsesrådet, Danske Advokater, Danske Regioner, Dansk Retspolitisk Forening, Dansk Socialrådgiverforening, Datatilsynet, Det Centrale Handicapråd, FOA - Foreningen af Offentligt Ansatte, Foreningen af kommunale social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen af Statsforvaltningsdirektører, Foreningen af Statsforvaltningsjurister, Frivilligrådet, Institut for Menneskerettigheder, Jobrådgivernes Brancheforening, Kommunernes Landsforening, Kommunernes Revision, Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere (LAP), Produktionsskoleforeningen, Retssikkerhedsfonden, Rigsrevisionen, Rådet for Socialt Udsatte og Udbetaling Danmark.

9. Sammenfattende skema

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1-12

Med kontanthjælpsreformen, der trådte i kraft den 1. januar 2014, blev forsørgelsespligten mellem ægtefæller i kontanthjælpssystemet udvidet til også at gælde samlevende, hvor begge er fyldt 25 år, og en eller begge ansøger om eller modtager uddannelses- eller kontanthjælp.

Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.

Det foreslås, at reglerne ophæves fra den 1. januar 2016, og der vil således ikke længere gælde en gensidig forsørgelsespligt mellem personer, der ikke har indgået ægteskab med hinanden. Samliv i et papirløst forhold medfører efter dette tidspunkt ikke længere en gensidig forsørgelsespligt.

Det betyder, at reglerne i lovens § 2 a og § 2 b ophæves, og at kommunerne ikke længere skal træffe afgørelse om, at personer anses for at være samlevende efter reglen i lovens § 2 b, og at vurderingen af, om ansøgeren opfylder betingelserne for hjælp, og beregningen af hjælpen til en samlevende alene foretages på baggrund af en ansøgers egne indtægter og formueforhold. Ligeledes vil retten til hjælp for en person alene være betinget af, at ansøgeren selv står til rådighed for arbejdsmarkedet, og hjælpen vil ikke kunne ophøre på grund af samleverens afvisning af tilbud.

Alle ændringer i lov om aktiv socialpolitik, som blev indsat som konsekvenser af indførelsen af den gensidige forsørgelsespligt for samlevende, ophæves eller udgår med henblik på at føre retstilstanden tilbage til, at der alene skal gælde en gensidig forsørgelsespligt for ægtefæller.

Til nr. 13-15

Det foreslås, at satsen i lovens § 23, stk. 2, nr. 3, for uddannelseshjælpsmodtagere, som forsørger eget barn i hjemmet, som ikke har erhvervet ret til ekstra børnetilskud efter børnetilskudsloven, og som er gift eller bor sammen med en person, der ikke modtager SU, uddannelseshjælp eller kontanthjælp for personer under 30 år, ophæves.

Samtidig forslås det, at formuleringen i lovens § 23, stk. 2, nr. 2, ændres, således at alle personer, der forsørger eget barn i hjemmet, og som ikke har erhvervet ret til ekstra børnetilskud efter børnetilskudsloven modtager uddannelseshjælp efter denne sats.

Definitionen af enlige forsørgere følger i denne sammenhæng fortsat den definition, som følger af SU-loven. Det fremgår af SU-loven, at tillæg til enlige forsørgere tildeles uddannelsessøgende, der har ret til og modtager ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag. Ifølge børnetilskudsloven har en person ret til ekstra børnetilskud, hvis der ydes ordinært børnetilskud, og personen, som er indehaver af forældremyndigheden, har barnet hos sig og ikke lever i et samlivsforhold.

Der henvises endvidere til de almindelige bemærkninger punkt 2.3.2.

Til nr. 16

For personer, der modtager uddannelseshjælp på den laveste forsørgersats, og som forsørger eget barn i hjemmet, ikke har erhvervet ret til ekstra børnetilskud efter børnetilskudsloven, og som har dokumenteret bidragspligt over for et barn, foreslås det, at afskaffe muligheden for at få et månedligt tillæg, jf. lovens § 23, stk. 3. Forslaget er endvidere en konse­kvens af, at den laveste forsørgersats foreslås ophævet, jf. forslagets § 1, nr. 15 og 25.

Disse personer vil med forslaget få ret til den højeste uddannelseshjælpssats for personer, der forsørger eget barn i hjemmet, og som ikke har erhvervet ret til ekstra børnetilskud efter børnetilskudsloven. Det er ikke muligt for personer på denne sats at modtage et månedligt tillæg på grund af dokumenteret bidragspligt til et barn, jf. den gældende bestemmelse i lovens § 23, stk. 3, 1. pkt.

Til nr. 17-23

Der er tale om konsekvensrettelser som følge af ændringen i § 1, nr. 15.

Til nr. 24-26

Det foreslås, at satsen i lovens § 25, stk. 3, nr. 3, for kontanthjælpsmodtagere under 30 år, som forsørger eget barn i hjemmet, som ikke har erhvervet ret til ekstra børnetilskud efter børnetilskudsloven, og som er gift eller bor sammen med en person, der ikke modtager SU, uddannelseshjælp eller kontanthjælp for personer under 30 år, ophæves.

Samtidig forslås det, at formuleringen i lovens § 25, stk. 3, nr. 2, ændres, således at alle personer, der forsørger eget barn i hjemmet, og som ikke har erhvervet ret til ekstra børnetilskud efter børnetilskudsloven modtager kontanthjælp efter denne sats.

Definitionen af enlige forsørgere følger i denne sammenhæng fortsat den definition, som følger af SU-loven. Det fremgår af SU-loven, at tillæg til enlige forsørgere tildeles uddannelsessøgende, der har ret til og modtager ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag. Ifølge børnetilskudsloven har en person ret til ekstra børnetilskud, hvis der ydes ordinært børnetilskud, og personen, som er indehaver af forældremyndigheden, har barnet hos sig og ikke lever i et samlivsforhold.

Der henvises endvidere til de almindelige bemærkninger punkt 2.3.2.

Til nr. 27

For personer under 30 år, der modtager kontanthjælp på den laveste forsørgersats, og som forsørger eget barn i hjemmet, ikke har erhvervet ret til ekstra børnetilskud efter børnetilskudsloven, og som har dokumenteret bidragspligt over for et barn, foreslås det at afskaffe muligheden for at få et månedligt tillæg, jf. lovens § 25, stk. 4. Forslaget er endvidere en konsekvens af, at den laveste forsørgersats foreslås ophævet.

Disse personer vil med forslaget få ret til den højeste kontanthjælpssats for personer under 30 år, der forsørger eget barn i hjemmet, og som ikke har erhvervet ret til ekstra børnetilskud efter børnetilskudsloven (dvs. personer i et samlivsforhold). Det er ikke muligt for personer på denne sats at modtage et månedligt tillæg på grund af dokumenteret bidragspligt til et barn, jf. den gældende bestemmelse i lovens § 25, stk. 4, 1. pkt.

Til nr. 28-33

Der er tale om konsekvensrettelser som følge af de foreslåede ændringer i § 1, nr. 26.

Til nr. 34.

Efter de gældende regler trækkes indtægter, som ansøgeren eller ægtefællen eller samleveren har, fra i uddannelses- eller kontanthjælpen krone for krone, jf. lovens § 30, stk. 1. Dette er en konsekvens af, at uddannelses- eller kontanthjælp udgør det underste økonomiske sikkerhedsnet for enhver, som ikke har anden forsørgelsesmulighed, og at alle muligheder for forsørgelse, herunder egne og eventuel ægtefælles/samlevers indtægter skal anvendes, før det offentlige kan træde til med hjælp. Dette gælder som udgangspunkt uanset, hvor indtægten hidrører fra.

De gældende regler indeholder i lovens §§ 31-33 en række undtagelser til hovedreglen om, at indtægter medfører fradrag i hjælpen. Det gælder bl.a. invaliditetsbeløb, invaliditetsydelse og erstatning for tab af erhvervsevne, der udbetales som følge af personskade efter lov om erstatningsansvar, jf. lovens § 33.

Efter de gældende regler ses der endvidere ved beregningen af uddannelses- eller kontanthjælp bort fra 25 kr. pr. udført arbejdstime, hvis ansøgeren eller denne ægtefælle eller samlever har arbejdsindtægter eller indtægter som led i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven eller andre beskæftigelsesfremmende foranstaltninger, jf. lovens § 31, stk. 1. Det beløb, der samlet kan ses bort fra, kan ikke beregnes på grundlag af mere end 160 timer pr. måned pr. person.

Opregningen af undtagelser er udtømmende, og kommunen har ved udmåling af hjælp ikke hjemmel til at se bort fra andre indtægter.

For modtagere af ressourceforløbsydelse, herunder for personer, der modtager ressourceforløbsydelse i jobafklaringsforløb, gælder tilsvarende regler for hvilke af modtagerens egne indtægter, der ikke fratrækkes i ydelsen, som gælder for modtagere af uddannelses- og kontanthjælp, jf. lov om aktiv socialpolitik §§ 68 a, stk. 5 og 69 j, stk. 12, der begge henviser til lovens § 33 (fradrag af indtægter).

Det foreslås, at der i lovens § 33, stk. 1, nr. 9, indsættes en bestemmelse om, at lejeindtægter fra maksimalt én logerende i egen lejer-, andels- eller ejebolig i overensstemmelse med lejelovens regler, ikke skal medføre fradrag i uddannelses- eller kontanthjælpen. Forslaget omfatter tillige modtagere af ressourceforløbsydelse, herunder modtagere af ressourceforløbsydelse i jobafklaringsforløb, jf. lovens §§ 68 a, stk. 5, og 69 j, stk. 12, der begge henviser til lovens § 33.

Efter forslagets indhold vil det være en betingelse, at udlejning eller fremleje af et eller flere værelser sker i overensstemmelse med lejelovens regler. Det medfører blandt andet, at højst halvdelen af lejlighedens beboelsesrum kan fremlejes, når lejeren selv bor der, samt at det samlede antal beboere, der bor i boligen, ikke må overstige antallet af beboelsesrum.

Forslaget omfatter ikke erhvervsmæssige lejeforhold, hvor hele lejeindtægten er skattepligtig, og udgifterne til vedligeholdelse, varme og vand kan fradrages i skat.

Personen skal samtidig selv bo i boligen, således at lejeindtægten hidrører fra udlejning/fremleje af værelse(r) i den bolig, som personen selv er bosiddende i. Lejeindtægten må ikke hidrøre fra udlejning eller fremleje af værelser, som personen selv er bosiddende i.

Den husleje, der indgår i beregningen af særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik, vil være huslejen fratrukket lejeindtægter fra værelsesudlejningen.

Med forslaget om lempeligere modregning af lejeindtægter i uddannelses- eller kontanthjælp eller ressourceforløbsydelse fremmes uddannelseshjælps- og kontanthjælpsmodtageres mulighed for en stabil boligsituation, og der bidrages til, at personer, som overgår til uddannelses- eller kontanthjælp eller ressourceforløbsydelse, kan blive i deres bolig.

Til nr. 35

Med kontanthjælpsreformen, der trådte i kraft den 1. januar 2014, blev forsørgelsespligten mellem ægtefæller i kontanthjælpssystemet udvidet til også at gælde samlevende, hvor begge er fyldt 25 år, og en eller begge ansøger om eller modtager uddannelses- eller kontanthjælp.

Ved den lejlighed udvidedes den særlig ordning, hvor én af parterne udelukkende eller hovedsagelig har arbejdet i hjemmet og derfor kan vælge ikke at udnytte sine uddannelses- eller arbejdsmuligheder, til også at omfatte samlevende fyldt 25 år, jf. § 13, stk. 10. Bestemmelsen sikrer, at der bliver udmålt hjælp til den af de samlevende, der udnytter sine uddannelses- eller arbejdsmuligheder, men ikke til den samlever, der har valgt ikke at udnytte sine uddannelses- eller arbejdsmuligheder.

Efter forslagets § 1, nr. 1-12, ophæves reglerne om gensidig forsørgelsespligt mellem samlevende fra den 1. januar 2016, og der vil således ikke længere gælde en gensidig forsørgelsespligt mellem personer, der ikke har indgået ægteskab med hinanden. Samliv i et papirløst forhold medfører efter dette tidspunkt ikke længere en gensidig forsørgelsespligt.

Det betyder, at reglen i lovens § 34, stk. 3, nr. 1 tilsvarende foreslås ændret med henblik på at føre retstilstanden tilbage, således at det alene er ægtefæller, der er omfattet af den særlige regel i § 13, stk. 10, i lov om aktiv socialpolitik, der ikke kan få særlig støtte.

Med den foreslåede ændring er retstilstanden ført tilbage til, at der alene gælder en gensidig forsørgelsespligt for ægtefæller.

Til nr. 36

Efter den gældende § 34, stk. 1, kan personer, som har høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde, modtage særlig støtte. Den særlige støtte er et supplement til den almene boligstøtte og fastsættes, så nettoboligudgiften ikke overstiger bestemte fastsatte grænser. Særlig støtte er en skattefri ydelse.

Beregning af støtten sker efter bekendtgørelse nr. 1505 af 12. december 2013 om særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik. Efter den gældende regel i § 34, stk. 3, kan en række personer ikke modtage særlig støtte.

Det gælder, jf. nr. 2, alle unge under 30 år, der modtager uddannelseshjælp på de lave satser og ikke modtager aktivitetstillæg, samt alle kontanthjælpsmodtagere under 30 år, der modtager kontanthjælp på de lave satser for unge ude- eller hjemmeboende uden at modtage aktivitetstillæg. Unge, der er fyldt 25 år og modtager uddannelseshjælp på de lave satser og ikke modtager aktivitetstillæg, samt unge, der er fyldt 25 år og modtager kontanthjælp på de lave satser for unge ude- eller hjemmeboende uden at modtage aktivitetstillæg, kan dog modtage særlig støtte de første 3 måneder.

Med forslaget genindføres muligheden for særlig støtte til 25-29 årige uddannelsesparate uddannelseshjælps­modtagere og jobparate kontanthjælpsmodtagere, der efter gældende lov er begrænset til de første 3 måneder.

Med forslaget indføres der som noget nyt særlig støtte til unge under 25 år, der har høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde. Alle unge under 30 år vil således kunne modtage særlig støtte fra ansøgningstidspunktet, hvis de i øvrigt opfylder betingelserne herfor.

Støtten beregnes som hidtil efter retningslinjerne i bekendtgørelse om særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik nr. 1505 af 12. december 2013. Grænsebeløb og beregningsmåde for persongruppen følger de retningslinjer, der i øvrigt gælder for beregning af særlig støtte.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger til afsnit 2.5.

Til nr. 37-43

Der er tale om konsekvensrettelser som følge af de foreslåede ændringer i § 1, nr. 15, 18 og 26.

Til nr. 44

Efter de gældende regler i § 81 b lov om aktiv socialpolitik kan kommunen i op til 6 måneder yde hjælp til huslejeudgifter til en person under 30 år, der modtager kontanthjælp, uddannelseshjælp eller revalideringsydelse, og som er i en udsat boligsituation. Kommunen kan betinge hjælpen af, at personen indgår en administrationsaftale, medvirker til fastsættelse af en plan for flytning til en mere passende bolig eller deltager i gældsrådgivning el.lign.

Det foreslås, at aktivlovens § 81 b ophæves. Forslaget skal ses i sammenhæng med udvidelsen af den målgruppe, der kan få særlig støtte efter aktivlovens § 34. Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 36.

Til nr. 45

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at § 81 b foreslås ophævet. Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 44.

Til § 2

Til nr. 1

Efter gældende regler i lov om individuel boligstøtte beregnes boligsikring som forskellen mellem på den ene side 60 pct. af den årlige boligudgift og på den anden side 18 pct. af husstandsindkomsten over en indkomstgrænse på 141.600 kr. (2015-niveau). Er der mere end ét barn i husstanden, forøges indkomstgrænsen med 37.300 kr. (2015-niveau) for hvert barn ud over ét barn op til og med fire børn. Der sker en årlig opregulering af satserne.

Det foreslås, at for husstande med to voksne hustandsmedlemmer, hvor begge er under 30 år, forøges indkomstgrænsen på 141.600 kr. med 37.300 kr. (2015-niveau), for hvert barn i husstanden op til og med tre børn. Forslaget indebærer, at indkomstgrænsen forøges allerede ved det første barn.

Forslaget finder således også anvendelse, hvis husstanden kun har ét barn.

Forslaget indebærer, at begge voksne i husstanden skal være under 30 år for at opfylde betingelserne i bestemmelsen. Når den ene fylder 30 år, ophører forøgelsen af indkomstgrænsen for det første barn ved udgangen af den måned, hvor den pågældende fylder 30 år.

Det bemærkes, at bestemmelsen kun finder anvendelse for husstande med to voksne husstandsmedlemmer med et eller flere børn og gælder derfor ikke i forhold til beboere i kollektive bofælleskaber efter kapitel 4 a i boligstøtteloven, hvorefter bofælleskabet skal bestå af mindst 5 personer eller i særlige tilfælde 3 personer, og hvor børn ikke tæller med ved opgørelsen heraf.

Til § 3

Til nr. 1

I forbindelse med gennemførelsen af gensidig forsørgelsespligt for samlevende i kontanthjælpssystemet ændredes kildeskatteloven således, at underhold, som ydes mellem samlevende, der har gensidig forsørgelsespligt efter § 2 a, jf. § 2 b i lov om aktiv socialpolitik, ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Med ophævelsen af den gensidige forsørgelsespligt pr. 1. januar 2016 er bestemmelsen ikke længere nødvendig og foreslås derfor ophævet.

Til § 4

Til nr. 1

Det foreslås at ophæve § 2, stk. 2, i lov nr. 723 af 25. juni 2014 om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Midlertidig huslejehjælp). Forslaget indebærer, at pligten til at fremsætte forslag til revision af ordningen i folketingsåret 2017-18 ophæves, som følge af at § 81 b i lov om aktiv socialpolitik foreslås ophævet, jf. bemærkningerne til § 1, nr. 44.

Til § 5

Det foreslås i stk.1, at loven træder i kraft den 1. januar 2015.

Det foreslås i stk. 2, at ophævelsen af den gensidige forsørgelsespligt træder i kraft den 1. januar 2016 og bestemmelsen i kildeskattelovens § 4 A ophæves samtidig som konsekvens heraf.

Det foreslås i stk. 3, at lovens § 1, nr. 44, om ophævelse af § 81 b (midlertidig huslejehjælp) i lov om aktiv socialpolitik, ikke finder anvendelse for personer, der har fået bevilget hjælp efter § 81 b før lovens ikrafttrædelse og som fortsat opfylder betingelserne for hjælpen efter lovens ikrafttrædelse.

Bestemmelsen indebærer, at en person, der i oktober 2014 har fået bevilget hjælp efter § 81 b i fx en periode på 5 måneder, som udgangspunkt fortsat kan modtage hjælpen efter 1. januar 2015. Det bemærkes dog, at midlertidig huslejehjælp efter § 81 b i lighed med anden hjælp i særlige tilfælde i henhold til lovens kapitel 10 er subsidiær i forhold til hjælp i øvrigt efter lov om aktiv socialpolitik, herunder også særlig støtte efter lovens § 34. Hvis personen efter lovens ikrafttræden opfylder betingelserne for hjælp efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik, skal kommunen derfor vurdere, om hjælpen efter § 81 b fortsat kan ydes.

Til § 6

Efter de gældende regler, der blev indført med den lovgivningsmæssige udmøntning af kontanthjælpsreformen, har samlevende, der begge er fyldt 25 år, forsørgelsespligt overfor hinanden, hvis den ene eller begge ansøger om eller modtager uddannelseshjælp eller kontanthjælp, jf. §§ 2 a og 2 b. Intentionen bag reglen har været at skabe større ensartethed mellem gifte og papirløst samlevende i kontanthjælpssystemet.

Det betyder, at der ved beregningen af uddannelseshjælp eller kontanthjælp til en samlever tages hensyn til begge samlevendes økonomiske forhold (indtægter og formue).

I forbindelse med indførelsen af den gensidige forsørgelsespligt for samlevende, blev det bestemt i § 9 i lov nr. 894 af 4. juli 2013, at 2014 skulle være et overgangsår, hvor den gensidige forsørgelsespligt for samlevende kun skulle have halv virkning.

Forslaget om ophævelse af den gensidige forsørgelsespligt fra 1. januar 2016 indebærer, at 2015 vil være et overgangsår i lighed med 2014, dog med den ændring at der vil være tale om, at ordningen er under udfasning og ikke længere indfasning. Kommunerne skal fortsat træffe afgørelse om gensidig forsørgelsespligt mellem to samlevende på grund af de gældende regler, som blev indført med lov nr. 894 af 4. juli 2013 (L 224 Folketinget 2012-2013).

Der foreslås således i stk. 1 og 2, at overgangreglen om gensidig forsørgelsespligt for samlevende, jf. §§ 2 a og 2 b, i lov om aktiv socialpolitik fortsætter med at have virkning for 2015, således at 2015 bliver et udfasningsår for reglen om gensidig forsørgelsespligt.

Overgangsreglen om halv virkning i 2015 indebærer, at når kommunen skal beregne uddannelseshjælpen eller kontanthjælpen til en samlevende, så skal kommunen først beregne, hvad den samlevende er berettiget til, hvis pågældende ikke var samlevende, og derefter skal kommunen beregne det, som personen vil være berettiget til efter reglerne om gensidig forsørgelsespligt for samlevende. Disse beløb lægges sammen og deles med to, og herved fremkommer det beløb, der bliver udbetalt i uddannelseshjælp eller kontanthjælp.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger til afsnit 2.2.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov