L 81 Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte og kildeskatteloven.

(Ophævelse af gensidig forsørgelsespligt for samlevende, afskaffelse af laveste forsørgersats, højere boligsikring til unge par med børn, særlig støtte for unge under 30 år, ingen fradrag for lejeindtægter fra logerende i egen bolig m.v.).

Af: Beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen (S)
Udvalg: Beskæftigelsesudvalget
Samling: 2014-15 (1. samling)
Status: Stadfæstet

Fremsættelsestalen

Fremsættelse: 19-11-2014

Fremsættelse: 19-11-2014

Skriftlig fremsættelse (19. november 2014)

20141_l81_fremsaettelsestale.pdf
Html-version

Skriftlig fremsættelse (19. november 2014)

Beskæftigelsesministeren (Henrik Dam Kristensen):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte og kildeskatteloven (Ophævelse af gensidig forsørgelsespligt for samlevende, afskaffelse af laveste forsørgersats, højere boligsikring til unge par med børn, særlig støtte for unge under 30 år, ingen fradrag for lejeindtægter fra logerende i egen bolig m.v.)

(Lovforslag nr. L 81)

Lovforslaget er et led i udmøntningen af finanslovsaftalen for 2015 mellem regeringen, Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti.

Det foreslås, at kravet om gensidig forsørgelsespligt for samlevende i kontanthjælpssystemet afskaffes.

Lovforslaget indeholder desuden en række tiltag, som skal forbedre forholdene for en mindre gruppe kontanthjælpsmodtagere, som kan have særlige behov for støtte gennem målrettede initiativer. Det gælder især udsatte unge uddannelseshjælps- og kontanthjælpsmodtagere, som kan opleve en hverdag, hvor det er vanskeligt at få økonomien til at hænge sammen.

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2015. Initiativet vedrørende afskaffelse af kravet om gensidig forsørgelsespligt for samlevende i kontanthjælpssystemet træder i kraft 1. januar 2016. 2015 bliver et overgangsår, hvor afskaffelsen af den gensidige forsørgelsespligt har halv virkning, som i 2014.

De samlede direkte økonomiske konsekvenser af lovforslaget udgør i 2015 452 mio. kr. og 761,7 mio. kr. årligt i årene 2016-2018. Efter skat, tilbageløb og adfærdsmæssige konsekvenser skønnes de økonomiske konsekvenser i 2015 til 338,6 mio. kr. og 606,3 mio. kr. årligt i årene 2016-2018.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.